Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 738
Doknr.
658735
Dato
26-01-2023
Medlem af Folketinget Mai Mercado (KF) har d. 19. januar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 125 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 125:
”Såfremt
ministeren er enig i, at den politiske aftale, der forbød udenlandske
proformaægteskaber i Danmark, har betydet, at bryllupsturismen har været
voldsomt udfordret på Ærø, fordi sagsbehandlingen i Familieretshuset har
været og fortsat er ekstremt langsommelig, hvad vil ministeren så tage af
initiativer for at leve op til den politiske aftale, hvori der står, at man skal holde
hånden under bryllupsturismen?”
Svar:
Som det er spørgeren bekendt, blev forbuddet mod proformaægteskaber
indført på baggrund af alvorlige oplysninger om, at kriminelle netværk
organiserede proformaægteskaber i Danmark for at få adgang til ophold i EU.
Indsatsen mod proformaægteskaber blev evalueret i 2020, og af evalueringen
fremgik bl.a., at antallet af politianmeldelser i forbindelse med indgåelse af
internationale ægteskaber faldt med 91 pct. fra 2018 til 2019, som var det
første år efter forbuddet mod proformaægteskaber trådte i kraft. Det var
Rigspolitiets vurdering, at dette fald skyldtes lovændringen. Evalueringen
konkluderede samtidig, at der
–
som forudsat i den politiske aftale bag
forbuddet
–
fortsat var grobund for bryllupsturisme i Danmark. Den daværende
minister orienterede ordførerne samt spørgeren om evalueringen ved et møde i
efteråret 2020 og kunne konstatere, at der var tilfredshed med indsatsen.
Da der i spørgsmålet henvises til, at sagsbehandlingen i Familieretshuset er
”ekstremt langsommelig”,
har jeg indhentet bidrag fra Familieretshuset om
sagsbehandlingen samt antallet af ansøgninger fra internationale par om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Familieretshuset har oplyst, at man i 2022 modtog i alt 20.173 ansøgninger om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Det oplyses videre, at 1.887 ansøgninger
kom fra par, der i ansøgningen havde anført at ville indgå ægteskab på Ærø.
Dette placerer Ærø på 2. pladsen over de mest søgte kommuner at indgå
ægteskab i i 2022, kun overgået af København.
Om sagsbehandlingstiden har Familieretshuset oplyst, at man i 2022 ift. 93 pct.
af ansøgningerne har overholdt de to 5-dages-principper, som er sat for
1