Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2747446_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 07-09-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2309272
Dok. nr.: 2779262
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 319 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 319:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan en kommunal forvaltning bør agere, når for-
valtningen modtager faktura på behandlingsforløb for alkoholmisbrug, som er udøvet
fra en adresse, som ikke er offentlig godkendt - på trods af at forvaltningen i disse til-
fælde har gjort det pågældende behandlingssted opmærksom på dette - hvorefter
forvaltningen har modtaget kreditnota på disse behandlingssessioner?”
Svar:
Efter sundhedslovens § 141, stk. 6, skal behandlingssteder, som yder behandling for
alkoholmisbrug for offentlige midler, godkendes af socialtilsynet. Hvis det pågæl-
dende behandlingssted er et privat behandlingssted, skal behandlingsstedet endvi-
dere have en aftale med minimum én kommune.
Hvis ikke det private behandlingssted opfylder begge betingelser, kan det private be-
handlingssted ikke levere behandling for alkoholmisbrug for offentlige midler, og det
er derfor ikke omfattet af sundhedslovens § 141 om vederlagsfri behandling til alko-
holmisbrugere. I sådanne tilfælde er behandlingsstedet således ikke berettiget til be-
taling fra en kommunal forvaltning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde