Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2727942_0001.png
Evaluering af
SATS-18-initiativet:
Mere kvalitet i pleje-
familier – en bedre
opvækst for det an-
bragte barn
april
2022
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for
det anbragte barn
Publikationen er udgivet af
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.socialstyrelsen.dk
Udgivet
april
2022
Download eller se rapporten på
www.socialstyrelsen.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse
af kilde.
Digital isbn: 978-87-94059-92-3
Side 2 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Indhold
Sammenfatning ........................................................................................................................................... 4
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
Indledning ........................................................................................................................................ 7
Metode ............................................................................................................................................. 8
Delinitiativ 1: Indførelse af nye plejefamilietyper ......................................................................... 9
Implementering af de nye plejefamilietyper ..................................................................................... 10
Plejefamilietypologi og match.......................................................................................................... 11
Differentieret støtte ......................................................................................................................... 15
Delinitiativ 2: Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus ....................... 17
4.1.
Socialtilsynenes organisering og sagsbehandlingstid i forbindelse med godkendelse af
plejefamilieansøgere ................................................................................................................................... 18
4.2.
4.3.
4.4.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
6.
6.1.
6.2.
7.
7.1.
8.
8.1.
9.
9.1.
9.2.
9.3.
10.
Ensartet tilgang til godkendelseskonceptet ..................................................................................... 20
Understøtter godkendelseskonceptet, at plejefamiliernes egnethed bliver afdækket? .................... 22
Netværksplejefamilier: Grundkursus og godkendelse af anbringende kommune ........................... 25
Delinitiativ 3: Tæt støttede opstartsforløb og familieplejekonsulenter .................................... 29
Implementering af intensiv støtte .................................................................................................... 30
Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb .................................................................................. 33
Organisering af støtte til plejefamilier .............................................................................................. 36
Supervision og efteruddannelse ...................................................................................................... 37
Delinitiativ 5: Afskaffelse af konkrete godkendelser ................................................................. 42
Antal ansøgere til plejefamilie ......................................................................................................... 43
Antal tilsynsbesøg i forbindelse med godkendelse af plejefamilier og driftsorienteret tilsyn............ 44
Delinitiativ 6: Ro og stabilitet i anbringelsen .............................................................................. 46
Honoreringsmodeller ....................................................................................................................... 46
Delinitiativ 8: Ny model for udgiftsdækning af netværksplejefamilier ..................................... 50
Ny model for udgiftsdækning af netværksplejefamilier .................................................................... 51
Det overordnede formål: Mere kvalitet i plejefamilier ................................................................ 54
Skift i anbringelsessted ................................................................................................................... 55
Iværksatte sanktioner ...................................................................................................................... 56
Mere kvalitet i plejefamilierne .......................................................................................................... 57
Referencer ..................................................................................................................................... 59
Bilag 1: Metodeafsnit ................................................................................................................................ 60
Bilag 2: Tabeller og figurer....................................................................................................................... 65
Side 3 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0004.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Sammenfatning
Det blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2018-2021 under delaftale 2 ”Mere kvalitet i ple-
jefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” besluttet, at plejefamilieområdet havde be-
hov for et løft for at sikre mere kvalitet i plejefamilieanbringelser. Det overordnede formål med
initiativet er at sikre, at den støtte, plejefamilierne får, er af høj kvalitet og differentieret i forhold
til den konkrete opgave, så barnet eller den unge får den indsats, som barnet eller den unge har
behov for, og sammenbrud undgås. Initiativet skal således understøtte, at børn og unge
anbringes i de rette plejefamilier, samt sikre, at alle professionelle plejefamilier underlægges de
samme kvalitetskrav. Endelig skal initiativet styrke plejefamiliernes kompetencer, så det kan
sikre trivsel og positiv udvikling for børnene og de unge (Udmøntning af satspuljen for 2018-
2021).
Den samlede delaftale består af ni delinitiativer, og denne evaluering har til hensigt at følge op
på implementeringen af følgende seks ud af de ni delinitiativer
1
:
•
•
•
•
•
•
Delinitiativ 1: Indførelse af nye plejefamilietyper
Delinitiativ 2: Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus
Delinitiativ 3: Tæt støttede opstartsforløb og familieplejekonsulenter
Delinitiativ 5: Afskaffelse af de konkrete godkendelser
Delinitiativ 6: Ro og stabilitet i anbringelsen
Delinitiativ 8: Ny model for udgiftsdækning af netværksplejefamilier.
Evalueringen er baseret på tre datakilder: 1) centrale nøgletal, 2) spørgeskemadata og 3) inter-
views fra henholdsvis kommuner, socialtilsyn og plejefamilier, herunder netværksplejefamilier.
De centrale nøgletal består af kvantitative nedslag, der belyser de driftsmæssige aspekter af
lovændringen. Spørgeskemaundersøgelserne og interviewene har til formål at belyse aspekter
ved implementeringen af lovændringerne samt erfaringer hermed, som ikke kan belyses via
nøgletal. Dataindsamlingen til evalueringen af ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst
for det anbragte barn” har fundet sted i 2020, hvormed det forventes, at flere af de rapporterede
opgørelser vil være præget af COVID-19-situationen.
Delinitiativ 1: Indførelse af nye plejefamilietyper
Evalueringen viser, at den nye plejefamilietypologi er implementeret, for så vidt angår at alle
nygodkendte plejefamilier er godkendt som almen, forstærket eller specialiseret plejefamilie.
Evalueringen viser også, at plejefamilier, som var godkendt før lovændringens ikrafttrædelse, er
omkategoriseret til den nye plejefamilietypologi.
Kommunerne oplever, at den nye plejefamilietypologi understøtter matchning i samme grad
som tidligere. Kommunerne fremhæver en række kontekstafhængige faktorer, som dels kan på-
virke anvendelsen af typologierne i matchningen, og dels vanskeliggøre det gode match. Dette
drejer sig særligt om en oplevet mangel på plejefamilier, udfordringer med Tilbudsportalen og
manglende kendskab til børn og unges støttebehov og plejefamiliens kompetencer.
Socialtilsynene vurderer, at kommunerne i nogen grad anvender plejefamilietypologien efter
hensigten, men de vurderer samtidig, at der fortsat er et arbejde med at højne forståelsen af,
Evalueringen er en del af delinitiativ 9, hvor der skal følges op på implementeringen af udvalgte initiativer i den sam-
lede delaftale.
1
Side 4 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
hvad der kendetegner den nye plejefamilietypologi, herunder hvilke støttebehov almene plejefa-
milier kan imødekomme.
Den nye plejefamilietypologi har ifølge kommunerne ikke ændret ved måden, de differentierer
støtten til plejefamilier på. Støtten differentieres i høj grad ud fra en individuel vurdering og ikke
ud fra plejefamilietypen.
Samlet indikerer evalueringen, at der er et potentiale i forhold til at sikre, at typologierne yderli-
gere understøtter matchning mellem børn og plejefamilier.
Delinitiativ 2: Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus
Evalueringen viser, at godkendelseskonceptet sikrer systematisk og ensartet faglig praksis for
godkendelse af plejefamilier på tværs af socialtilsynene. Plejefamilier angiver, at de i vid ud-
strækning gennemgår de obligatoriske elementer i det nye godkendelseskoncept under deres
godkendelse, og at de oplever, at grundkurset har bidraget til, at de føler sig rustet til opgaven
som plejefamilie. Særligt de almene plejefamilier vurderer i høj grad, at grundkurset ruster dem
til opgaven som plejefamilie. Socialtilsynene vurderer overordnet set, at redskaberne i godken-
delseskonceptet og grundkurset bidrager til at afdække plejefamiliernes egnethed og tilvejebrin-
ger informationer, som socialtilsynene kun i nogen grad var i besiddelse af før implementerin-
gen af konceptet.
Samlet viser evalueringen, at det nye godkendelseskoncept anvendes systematisk på tværs af
landet, og at det bidrager til at ruste kommende plejeforældre til opgaven.
Som en perspektivering af resultaterne om godkendelseskonceptet og grundkurset for de gene-
relt godkendte plejefamilier inddrager denne del af evalueringen en analyse af netværksplejefa-
milier, som godkendes af de anbringende kommuner og dermed ikke er omfattet af socialtilsy-
nenes godkendelseskoncept. Netværksplejefamilier gennemgår således et andet godkendel-
sesforløb end generelt godkendte plejefamilier, og indholdet i såvel godkendelsesforløbet og
grundkurset fastlægges af den enkelte kommune og kan derfor variere på tværs af landet. Med
denne opmærksomhed for øje peger evalueringen på væsentlige forskelle i, hvordan henholds-
vis netværksplejefamilier og de generelt godkendte plejefamilier oplever at blive rustet til opga-
ven som plejefamilie på baggrund af grundkurset og godkendelsesprocessen. Evalueringen vi-
ser, at en større andel af nygodkendte netværksplejefamilier ikke har modtaget grundkursus,
hvilket formentlig kan henledes til, at de først modtager grundkurset, efter at de har fået barnet i
pleje. Evalueringen viser også, at netværksplejefamilierne oplever sig mindre rustet til opgaven
som plejeforældre end de generelt godkendte.
Delinitiativ 3: Tæt støttede opstartsforløb og familieplejekonsulenter
Kommunerne tilkendegiver, at de i væsentligt omfang har implementeret intensiv støtte til pleje-
familier. En del plejefamilier oplever dog, at de ikke har modtaget intensiv støtte, og af disse ses
en betydelig overvægt af plejefamilier med børn i aflastning. Analysen af den intensive støtte
indikerer, at kommunerne ikke har en tydelig forståelse af, at plejefamilier med børn i aflastning
også er omfattet af kravet om intensiv støtte.
Størstedelen af kommunerne har implementeret Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb
(tsop) eller en kombination af tsop og anden intensiv støtte, og både kommuner og plejefamilier
vurderer, at tsop i væsentligt omfang hjælper anbringelsen godt fra start.
Analysen indikerer, at støtten til plejefamilier ydes af en anden person end den, der aftaler ho-
norering og vilkår med plejefamilien. I størstedelen af kommunerne yder familieplejekonsulenten
Side 5 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
støtte til plejefamilier, mens honorering af plejefamilier varetages af leder og myndighed. Kom-
munerne fremhæver, at denne funktionsopdeling betyder, at plejefamilierne har en højere grad
af åbenhed over for familieplejekonsulenten, fordi konsulenten kan indtage rollen som fortrolig
sparringspartner i rådgivnings- og supervisionssituationer.
Delinitiativ 5: Afskaffelse af de konkrete godkendelser
Der er sket en stigning i antallet af ansøgere til plejefamilie, efter det nye godkendelseskoncept
er trådt i kraft i juli 2019, og de konkrete godkendelser således blev afskaffet. Dog kan det ikke
konkluderes, hvorvidt stigningen skyldes afskaffelsen af de konkrete godkendelser. Det kan på
nuværende tidspunkt heller ikke afgøres, om der vil blive godkendt færre eller flere plejefamilie-
ansøgere over tid som et resultat af afskaffelsen af de konkrete godkendelser.
Delinitiativ 6: Ro og stabilitet i anbringelsen
Halvdelen af de adspurgte kommuner følger anbefalingen fra KL om brug af gennemsnitsmo-
dellen til honorering af plejefamilier. Kommuner, der anvender gennemsnitsmodellen, tilkendegi-
ver i vid udstrækning, at deres honoreringsmodel fungerer optimalt sammenlignet med kommu-
ner, der anvender vederlagsmodellen. Tilsvarende viser evalueringen, at de plejefamilier, som
honoreres ud fra gennemsnitsmodellen, er lidt mere tilfredse med deres honoreringsmodel sam-
menlignet med plejefamilier, der honoreres ud fra vederlagsmodellen. Kommuner og plejefami-
lier fremhæver, at gennemsnitsmodellen skaber ro og stabilitet i anbringelsen, fordi plejefamilien
oplever en høj grad af økonomisk forudsigelighed.
Delinitiativ 8: Ny model for udgiftsdækning af netværksplejefamilier
Kommunerne vurderer samlet set, at den nye model for udgiftsdækning af netværksplejefamilier
ikke i væsentligt omfang er lettere at administrere. De interviewede kommuner fortæller, at der
er uklarhed om, hvilke udgifter der er omfattet af de 20.000 kr. pr. barn, der årligt kan dækkes
som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Tilsvarende ses det i netværks-
plejefamiliernes besvarelser, at der mangler klarhed over regler, og der efterspørges generel
vejledning om udgiftsdækning. Flere netværksplejefamilier tilkendegiver i spørgeskemaundersø-
gelsen, at de ikke kender til den nye model for udgiftsdækning.
Det overordnede formål: Mere kvalitet i plejefamilier
Satspuljeaftalen ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” har som
primære formål at sikre et løft af plejefamilieområdet, så børn anbragt i plejefamilier får den ind-
sats, de har brug for, og risikoen for sammenbrud i anbringelserne minimeres
Blandt de børn og unge, som blev anbragt i en plejefamilie i andet halvår af 2019, oplevede
cirka 15 pct. at skifte anbringelsessted inden for det første år efter anbringelsen. Det er et fald
på 3 procentpoint i forhold til de børn og unge, som blev anbragt i en plejefamilie i andet halvår
af 2018. Det har kun været muligt at anvende data vedrørende iværksatte anbringelser i det før-
ste halve år, efter lovændringerne trådte i kraft, og det er dermed for tidligt at vurdere, hvorvidt
det er lovændringerne, som ligger til grund for denne udvikling. Det vil kræve opfølgende analy-
ser for at følge udviklingen over tid.
Evalueringen indikerer, at der med implementeringen af delinitiativerne er sket et løft af plejefa-
milieområdet, blandt andet via det nye godkendelseskoncept og øget støtte til plejefamilier.
Evalueringen indikerer hertil, at der fortsat er rum til at løfte kvaliteten af plejefamilieområdet ved
at sikre yderligere implementering og forankring af delinitiativerne
.
Side 6 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0007.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
1. Indledning
Det blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2018-2021 under delaftale 2 ”Mere kvalitet i ple-
jefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” besluttet, at plejefamilieområdet havde be-
hov for et løft for at sikre mere kvalitet i plejefamilieanbringelser. Det overordnede formål med
initiativet er at sikre, at den støtte, plejefamilierne får, er af høj kvalitet og differentieret i forhold
til den konkrete opgave, så barnet eller den unge får den indsats, som barnet eller den unge har
behov for, og sammenbrud undgås. Initiativet skal således understøtte, at børn og unge
anbringes i de rette plejefamilier, samt sikre, at alle professionelle plejefamilier underlægges de
samme kvalitetskrav. Endelig skal initiativet styrke plejefamiliernes kompetencer, så det kan
sikre trivsel og positiv udvikling for børnene og de unge (Udmøntning af satspuljen for 2018-
2021).
Den samlede delaftale består af ni delinitiativer, og denne evaluering har til hensigt at følge op
på implementeringen af følgende seks ud af de ni delinitiativer
2
:
•
•
•
•
•
•
Delinitiativ 1: Indførelse af nye plejefamilietyper
Delinitiativ 2: Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus
Delinitiativ 3: Tæt støttede opstartsforløb og familieplejekonsulenter
Delinitiativ 5: Afskaffelse af de konkrete godkendelser
Delinitiativ 6: Ro og stabilitet i anbringelsen
Delinitiativ 8: Ny model for udgiftsdækning af netværksplejefamilier.
Der er gennemført lovændringer i relation til ovenstående delinitiativer med undtagelse af delini-
tiativ 6, der består af en ny anbefaling om honorering af plejefamilierne. Lovændringerne har
medført, at der er indført nye plejefamilietyper, og der er udviklet et nyt koncept for godkendelse
af plejefamilier, der blandt andet indeholder et vidensbaseret grundkursus. De nye tiltag skal
sammenlagt sikre en mere ensartet godkendelse på tværs af de fem socialtilsyn og klæde pleje-
familierne på til at håndtere plejeopgaven. For at ruste plejefamilierne til den svære start og mi-
nimere risikoen for sammenbrud er der indført krav om, at kommunerne skal yde intensiveret
støtte til plejefamilier i begyndelsen af en anbringelse, og Socialstyrelsen har i den forbindelse
udviklet et tæt støttet opstartsforløb for plejefamilier. Der er hertil indført et krav om, at den kom-
munale støtte til plejefamilier skal ydes af en anden person end den, der aftaler honorering og
andre vilkår med plejefamilien. Derudover er kommunernes mulighed for selv at godkende en
plejefamilie til et konkret barn blevet afskaffet, hvormed professionelle plejefamilier fra juli 2019
er underlagt de samme krav til kvalitet og skal godkendes af socialtilsynene. Slutteligt er der fo-
retaget en ændring i lovgivningen vedrørende udgiftsdækning af netværksplejefamilier, hvilket
giver kommunerne mulighed for at udgiftsdække øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. årligt
uden forevisning af dokumentation (Udmøntning af satspuljen for 2018-2021).
Denne evaluering følger op på implementeringen af og erfaringerne med lovændringerne på de
nævnte delinitiativer via en nøgletalsanalyse og spørgeskemaundersøgelse og interviews rettet
mod kommuner, socialtilsynene samt plejefamilier og netværksplejefamilier. Dataindsamlingen
til evalueringen har fundet sted i 2020, hvormed det forventes, at flere af de rapporterede opgø-
relser vil være præget af COVID-19-situationen.
Evalueringen er en del af delinitiativ 9, hvor der skal følges op på implementeringen af udvalgte initiativer i den sam-
lede delaftale.
2
Side 7 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0008.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
2. Metode
Evalueringen har undersøgt implementeringen af og erfaringerne med lovændringerne i ”Mere
kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” gennem tre typer af datakilder
3
:
•
•
•
Centrale nøgletal om driftsmæssige aspekter af lovændringerne
Spørgeskemadata fra kommuner, socialtilsyn og plejefamilier
Interviews fra kommuner, socialtilsyn og plejefamilier.
Formålet med at inkludere både nøgletal, spørgeskemadata og interviews er at opnå så dæk-
kende et billede som muligt af implementeringen af delinitiativerne. De kvantitative og kvalitative
analyser supplerer hinanden og understøtter evalueringens resultater og vil henholdsvis blive
rapporteret på skift og i kombination.
Nøgletalsanalysen
baseres på centrale nøgletal, der kan belyse de kvantitative aspekter af det
samlede plejefamilieinitiativ. Nøgletallene omfatter alene de generelt godkendte plejefamilier.
Spørgeskemaundersøgelsen rettet mod plejefamilier
har til formål at afdække erfaringerne med
lovændringerne blandt plejefamilier. Spørgeskemaet er både udsendt til plejefamilier, der er
godkendt efter de gamle regler, og som er blevet omkategoriseret til de nye plejefamilietyper, og
til nye plejefamilier, der har været igennem det nye godkendelsesforløb og grundkursus. Først-
nævnte udgør den langt største gruppe af respondenter. Både de generelt godkendte plejefami-
lier og netværksplejefamilier indgår som respondenter i spørgeskemaundersøgelsen.
Spørgeskemaet til plejefamilierne er udsendt til den primære plejeforælder i plejefamilierne, i alt
6.698 plejeforældre, hvoraf 1.077 var netværksplejefamilie. 2.758 plejeforældre har udfyldt
mindst ét spørgsmål ud over baggrundsspørgsmålene, hvilket giver en besvarelsesprocent på
41 pct.
Spørgeskemaundersøgelsen rettet mod de anbringende kommuner
har til formål at afdække
kommunernes erfaringer med og implementering af det samlede plejefamilieinitiativ. Der er lavet
én besvarelse pr. kommune med input fra forskellige medarbejdere. 77 kommuner har besvaret
spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på 79 pct.
Spørgeskemaundersøgelsen rettet mod de fem socialtilsyn
har til formål at afdække socialtilsy-
nenes erfaringer med og implementering af det samlede plejefamilieinitiativ. Der er lavet én be-
svarelse pr. socialtilsyn med input fra tilsynskonsulenter og ledere. Alle fem socialtilsyn har be-
svaret spørgeskemaet.
Interviewundersøgelsen
rettet mod plejefamilier, kommuner og socialtilsynene har til formål at
nuancere og få uddybet fund fra nøgletalsanalysen og spørgeskemaundersøgelsen og få infor-
manternes perspektiv på udvalgte tematikker. Der er interviewet 10 plejeforældre, 4 kommuner
og 4 socialtilsyn. Et socialtilsyn har ikke haft mulighed for at deltage.
3
For uddybning af metode se bilag 1.
Side 8 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
3. Delinitiativ 1: Indførelse af
nye plejefamilietyper
Delinitiativ 1 omhandler indførelsen af en ny plejefamilietypologi med tre nye plejefamilietyper,
som siden juli 2019 har erstattet den tidligere kategorisering af generelt godkendte plejefamilier.
Med lovændringen godkender socialtilsynene plejefamilier til én af følgende plejefamilietyper;
almen plejefamilie, forstærket plejefamilie eller specialiseret plejefamilie. Godkendelsen er en
betingelse for, at kommunerne må visitere borgere til plejefamilien og kan indgå i den kommu-
nale forsyning.
Den nye plejefamilietypologi erstatter socialtilsynenes tidligere godkendelsespraksis, hvor de
godkendte plejefamilier ud fra fire forskellige belastningsgrader: lav, middel, høj og høje-
ste/kommunal. Belastningsgraderne indikerede niveauet af børnenes/de unges støttebehov,
som en plejefamilie kunne godkendes til at varetage (Forslag til lov om ændring af lov om social
service m.m., bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2).
Hensigten med de nye plejefamilietyper er, at de skal matche forskellighederne i børnenes støt-
tebehov og sikre, at børn og unge anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe
positiv udvikling for dem. Lovændringen har samtidig til formål, at plejefamilierne modtager en
mere differentieret støtte, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstem-
melse med den opgave, som familien skal løse, jf. udmøntning af satspuljen for 2018-2021.
Opsummering af evalueringens fund
•
Den nye plejefamilietypologi er implementeret, for så vidt angår at alle nygodkendte ple-
jefamilier er godkendt til almen, forstærket eller specialiseret plejefamilie. Hertil er pleje-
familier godkendt før lovændringen juli 2019 omkategoriseret til den nye plejefamiliety-
pologi.
Kommunerne oplever, at den nye plejefamilietypologi understøtter matchning i samme
grad som tidligere. Kommunerne fremhæver en række kontekstafhængige faktorer så-
som én, der oplevede mangel på plejefamilier, udfordringer med tilbudsportalen og
manglende kendskab til børn og unges støttebehov og plejefamiliens kompetencer.
Disse faktorer kan dels påvirke anvendelsen af typologierne i matchningen, og dels
vanskeliggøre det gode match.
Socialtilsynene vurderer, at kommunerne i nogen grad anvender plejefamilietypologien
efter hensigten. Der er fortsat et arbejde med at højne forståelsen af, hvad der kende-
tegner den nye plejefamilietypologi, herunder hvilke støttebehov almene plejefamilier
kan imødekomme.
Socialtilsynene vurderer, at den nye plejefamilietypologi understøtter kommunerne i at
iværksætte tilstrækkelig støtte til plejefamilierne. Kommunerne vurderer ikke, at den nye
plejefamilietypologi har ændret ved måden, de differentierer støtten til plejefamilier på.
Støtten differentieres i høj grad ud fra en individuel vurdering og ikke ud fra plejefamilie-
typen.
Samlet indikerer evalueringen, at der er et potentiale i forhold til at sikre, at typologierne
yderligere understøtter matchning mellem børn og plejefamilier.
•
•
•
•
Side 9 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0010.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
I dette kapitel præsenteres nøgletal vedrørende implementeringen af de nye plejefamilietyper
og centrale fund fra spørgeskema- og interviewundersøgelsen, som har fokus på at afdække,
om den nye plejefamilietypologi understøtter kommunerne i at lave et godt match mellem pleje-
familiens kompetencer og børnenes støttebehov og hertil, hvorvidt plejefamilietypologien under-
støtter kommunerne i at yde differentieret støtte til plejefamilier.
3.1. Implementering af de nye plejefamilietyper
Den nye plejefamilietypologi skal sammenlignet med tidligere sikre et bedre match mellem børn
og unges støttebehov og plejefamiliens kompetencer
4
. Den nye kategorisering består, foruden
netværksplejefamilier, af følgende tre plejefamilietyper (bekendtgørelse af lov om social service,
§ 66 a):
•
•
•
Almene plejefamilier:
Familier, der er godkendt til at varetage omsorgen samt sikre
udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate støttebehov.
Forstærkede plejefamilier:
Familier, der er godkendt til at varetage omsorgen samt
sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov.
Specialiserede plejefamilier:
Familier, der er godkendt til at varetage omsorgen samt
sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov.
Socialtilsynene har siden juli 2019 godkendt plejefamilier efter de nye plejefamilietyper. Plejefa-
milier, der er godkendt før lovændringen, har løbende i forbindelse med driftsorienterede tilsyn
fået ændret godkendelsen til enten almen, forstærket eller specialiseret plejefamilie
5
.
Socialtilsynene har godkendt flere plejefamilier til børn med moderate til svære støttebe-
hov
De nye plejefamilietyper er direkte overførbare til socialtilsynenes tidligere eksisterende godken-
delsespraksis, der tog udgangspunkt i belastningsgrader (forslag til lov om ændring af lov om
social service m.m., bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.1.3): Almene plejefamilier svarer til be-
lastningsgrad ”lav” og ”middel”. Forstærkede plejefamilier svarer til belastningsgrad ”høj”. Speci-
aliserede plejefamilier svarer til belastningsgrad ”højeste/kommunal”.
Sammenlignes fordelingen af plejefamilietyper før og efter indførelsen af den nye plejefamiliety-
pologi, ses det, at der er kommet en større andel af plejefamilier, der kan varetage børn med
moderate til svære støttebehov, jf. figur 1 og figur 2. Andelen af plejefamilier med belastnings-
graden ”høj” udgør 30 pct. ultimo 2018, hvorimod andelen af forstærkede plejefamilier er 43 pct.
ultimo 2020. Andelen af de almene plejefamilier er til gengæld faldet og udgør ultimo 2020 i
gennemsnit 53 pct. mod 67 pct. ultimo 2018 (plejefamilier med belastningsgraden lav og mid-
del). Der er ikke sket en ændring i andelen af de specialiserede plejefamilier, som tidligere er
benævnt plejefamilier godkendt til højeste belastningsgrad. Samlet set er der i dag 673 flere
plejefamilier, hvor børn og unge med moderate til svære støttebehov kan anbringes.
4
Nye plejefamilietyper knytter sig foruden delinitiativ 1 også til delinitiativ 2, der skal sikre en mere ensartet godken-
delse af plejefamilier, jf. afsnit 4,
Delinitiativ 2: Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret
grundkursus
.
5
Alle godkendte plejefamilier skal, jf. overgangsbestemmelserne, være omkategoriseret pr. 1. januar 2021.
Side 10 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0011.png
Figur 1: Andelen af plejefamilier fordelt efter
belastningsgrad, ultimo 2018
Figur 2: Andelen af plejefamilier fordelt efter
belastningsgrad, ultimo 2020
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Til-
budsportalen.
Kilde: De fem socialtilsyn.
3.2. Plejefamilietypologi og match
Der er store individuelle forskelle på de børn og unge, der i dag anbringes i plejefamilier, og det
stiller særlige krav til plejefamiliernes kompetencer, men også karakteren og omfanget af den
støtte, som plejefamilierne har brug for fra kommunen under anbringelsen. Kommunen skal ved
matchningen af barn og plejefamilie gøre sig det klart, hvad der kendetegner de forskellige ple-
jefamilietyper og de opgaver, de er godkendt til at kunne varetage i forhold til støttebehovet hos
det barn eller den unge, der skal anbringes (Socialstyrelsen, 2019). Indførelsen af de nye pleje-
familietyper skal medvirke til at sikre et bedre match mellem barn og plejefamilie.
Plejefamilietypologien understøtter i nogen grad kommunernes arbejde med at skabe et
godt match
Kommunerne vurderer overordnet set ikke, at den nye plejefamilietypologi i væsentlig grad un-
derstøtter deres arbejde med at lave et godt match mellem barnet eller den unge og plejefamili-
ens kompetencer. Ud af de adspurgte kommuner oplever 31 pct., at den nye plejefamilietypo-
logi i høj eller meget høj grad understøtter arbejdet med matchning, mens over halvdelen af
kommunerne vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet, jf. figur 3. Adspurgt til, om kommu-
nerne oplever at have et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at foretage det rette match, tilkendegi-
ver 60 pct. af kommunerne, at de i høj eller meget højt grad oplever at have et tilstrækkeligt vi-
densgrundlag. Derimod oplever en stor andel af kommunerne udfordringer med at foretage et
godt match mellem barnets/den unges støttebehov og plejefamiliens kompetencer (81 pct.). En
femtedel af kommunerne angiver, at de i høj og i meget høj grad oplever udfordringer, mens
over halvdelen af kommunerne angiver, at de i nogen grad oplever udfordringer med at foretage
et godt match.
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0012.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 3: Kommunernes vurdering af plejefamilietypologien og match
Anm.:
N=77 kommuner.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
De kommunale ledere fortæller i interviewene, at den nye plejefamilietypologi er et godt værktøj
i den indledende fase af matchningsprocessen i forhold til at frasortere plejefamilier på Tilbuds-
portalen, som ikke matcher barnet eller den unges støttebehov. Én kommunal leder fortæller
hertil, at den nye plejefamilietypologi har skabt nogle tydelige kategorier af plejefamilier, men
det fremhæves ligeledes, at denne tydelighed omkring plejefamilietypologien kan mindske en
fleksibilitet i anbringelserne, som kommunen oplevede at have tidligere. Tidligere kunne de an-
bringe børn og unge med større støttebehov ved en plejefamilie, der var godkendt i den laveste
kategori, men hvor kommunen oplevede, at plejefamiliens kompetencer var højere end deres
godkendelse. Efter den nye typologi er blevet indført, opfordrer kommunen i stedet de almene
plejefamilier, som kommunerne oplever som de dygtigste, til at søge godkendelse til en højere
typologi.
Lederne understreger dog, at den nye plejefamilietypologi ikke understøtter matchning i højere
grad end før lovændringens ikrafttrædelse. Den nye plejefamilietypologi betragtes som nye
mærkater, der dækker over de samme kompetencer, som plejefamilierne besad tidligere. Der-
med vurderer kommunerne ikke, at typologien har ændret ved kommunernes mulighed for at
lave det rette match. På tværs af interview og spørgeskemadata fremhæver kommunerne en
række kontekstafhængige faktorer, som kan vanskeliggøre det gode match og dermed påvirke
typologiens anvendelighed i matchningen. Følgende tre faktorer fremhæves særligt af kommu-
nerne som barrierer:
•
Udbuddet af plejefamilier versus målgruppens støttebehov:
Kommunerne oplever
en stor mangel på plejefamilier. Der er især mangel på forstærkede og specialiserede
plejefamilier, hvilket er afledt af, at kommunerne oplever at have en overvægt af børn
med komplekse problemstillinger og støttebehov, som rækker ud over det, som en al-
men plejefamilie er godkendt til. Eksempelvis beskriver en kommune, at udfordringen
forbundet med at lave et godt match ikke handler om kommunens faglige forudsætnin-
Side 12 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0013.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
ger, men snarere at der mangler plejefamilier. Dette medfører i nogle tilfælde, at kom-
munen er nødt til at kompensere og eksempelvis anbringe et barn i en forstærket pleje-
familie, hvis de ikke kan finde en egnet specialiseret plejefamilie.
•
Tilbudsportalen:
For det andet fremhæver kommunerne udfordringer forbundet med
Tilbudsportalen, hvor der lægges særligt vægt på manglende opdatering af, om en ple-
jefamilie er ledig eller ej, hvilket udfordrer matchningen og dermed også typologiens be-
tydning. Dette medfører, at kommunerne i matchningsfasen ofte kan ringe forgæves til
plejefamilier, som på Tilbudsportalen står angivet med ledige pladser, men hvor det vi-
ser sig, at pladserne er optaget
6
.
Socialtilsynene fortæller i interviewet, at de forsøger at understøtte kommunerne i for-
hold til matchning ved at holde kommunerne opdaterede på, hvilke plejefamilier der er
ved at blive godkendt. Hertil sender socialtilsynene også oversigter over ledige plejefa-
milier ved konkret henvendelse fra kommuner, der ikke kan finde ledige pladser. Social-
tilsynene oplever dog også, at de grundet manglende opdatering af Tilbudsportalen
sender lister over plejefamilier, som ikke har ledige pladser. Der kan i perioder komme
mange henvendelser fra kommunerne i forhold til at få oplysninger om ledige plejefami-
lier, hvis kommunen ikke kan finde en ledig plejefamilie at matche et barn eller en ung
til. Socialtilsynene pointerer, at det er en ressourcekrævende opgave, som de ikke har
midler til.
•
Kendskab til barnets støttebehov og plejefamilien:
For det tredje påpeger nogle
kommuner, at det kan vanskeliggøre et match, hvis der skal foretages en hurtig anbrin-
gelse, og barnets støttebehov ikke er velbeskrevet. I forlængelse heraf fremgår det
også af kommunernes besvarelser, at der kan være udfordringer forbundet med mang-
lende viden om plejefamilien, herunder at plejefamiliens kompetencer ikke er tilstrække-
ligt beskrevet på Tilbudsportalen. Dette kan vanskeliggøre at anvende plejefamilietypo-
logien i matchningen af barnet eller den unge med plejefamilien.
Socialtilsynene vurderer, at kommunerne i nogen grad anvender plejefamilietypologien
efter hensigten
Ses der på socialtilsynenes vurdering af kommunernes anvendelse af plejefamilietypologien,
vurderer tre ud af fem socialtilsyn i nogen grad, at kommunerne anvender godkendelsestypolo-
gien efter hensigten, jf. figur 4. Adspurgt til socialtilsynenes vurdering af, om børn og unge med
lette eller moderate støttebehov anbringes i almene plejefamilier, tilkendegiver fire ud af fem so-
cialtilsyn, at dette i høj grad er tilfældet. Adspurgt til, om kommunerne anbringer børn og unge
med moderate til svære støttebehov i forstærkede plejefamilier, vurderer to ud af fem socialtil-
syn, at dette i høj eller i meget høj grad er tilfældet, mens tre socialtilsyn kun i nogen eller i min-
dre grad vurderer, at dette gør sig gældende. Det samme billede ses i socialtilsynenes vurde-
ring af, om børn og unge med svære støttebehov anbringes i specialiserede plejefamilier. Over-
ordnet set oplever fire ud af fem socialtilsyn dog i høj grad, at der i de fleste tilfælde er et godt
match imellem plejefamiliernes kompetencer og de støttebehov, barnet eller den unge har.
Lederne fra socialtilsynene fortæller i interviewet, at de ligesom kommunerne oplever, at der er
flere børn og unge, der har et behandlingskrævende støttebehov sammenlignet med tidligere.
Plejefamilierne er forpligtede til at lave en straksindberetning ved ændringer i oplysninger om adresse, fysiske rammer,
antal pladser, plejefamilietype og plejefamiliens ydelser, jf. § 13, stk. 3 i bekendtgørelse om Tilbudsportalen (BEK nr.
2363 af 02/12/2021).
6
Side 13 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0014.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Den oplevede mangel på forstærkede og specialiserede plejefamilier i kommunerne kan til dels
tilskrives denne stigning, men socialtilsynene fremhæver, at der fortsat er et arbejde med at
rammesætte, hvor bred den almene typologi er. Børn med moderate støttebehov kan både
være omfattet af den almene og forstærkede typologi, hvilket skaber et overlap og en gråzone i
matchningen. Interviews med socialtilsynene tyder på, at der kan være en udfordring med, at
nogle kommuner anbringer i forstærkede plejefamilier, selvom barnets støttebehov kan vareta-
ges af en almen plejefamilie. Socialtilsynene forklarer, at det skyldes, at nogle kommuner har et
ønske om at sikre, at plejefamilien har den godkendelse, de skal have, hvis barnets behov æn-
dres over tid. Det bliver hertil fremhævet, at det er uhensigtsmæssigt, at der er flere nygod-
kendte plejefamilier, som bliver lukket eller vælger at stoppe, fordi de ikke kommer i betragtning
til at modtage et barn
7
. Omvendt oplever socialtilsynene også, at der er almene plejefamilier,
som bliver matchet med børn og unge, der har større støttebehov, end hvad plejefamilien er
godkendt til.
Figur 4: Socialtilsynenes vurdering af kommunernes anvendelse af plejefamilietypologien
Anm.:
N=5 socialtilsyn.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til socialtilsynene. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det an-
bragte barn” (2021).
Plejefamilierne vurderer, at de matcher børnenes støttebehov
De generelt godkendte plejefamilier blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at vurdere, i
hvilken grad deres kompetencer matcher eller overstiger barnets støttebehov. Langt størstede-
len af plejefamilier vurderer, at deres kompetencer i høj eller i meget høj grad matcher/eller
overstiger barnets støttebehov, jf. tabel 1. Ud af de specialiserede plejefamilier vurderer 93 pct.,
at deres kompetencer i høj eller meget høj grad matcher/overstiger barnets støttebehov, hvilket
er den største andel fordelt på plejefamilietyper.
En plejefamilies godkendelse bortfalder, hvis den ikke har været benyttet til det godkendte formål i en sammenhæn-
gende periode på tre år, jf. lov om socialtilsyn, § 5, stk. 11.
7
Side 14 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0015.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 1: Plejefamiliers vurdering af match mellem deres kompetencer og barnets støttebehov
Andelen, der svarer i høj
eller i meget høj grad
(pct.)
Almen plejefamilie
Forstærket plejefamilie
Specialiseret plejefamilie
Total
82
87
93
85
N
1.026
916
215
2.157
Anm.:
N=2.157 plejefamilier. Alle svarkategorier er vist i figur 1, bilag 2.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
3.3. Differentieret støtte
Indførelsen af den nye plejefamilietypologi skal, foruden at understøtte kommunerne i match-
ning, også understøtte, at plejefamilier modtager differentieret støtte fra den anbringende kom-
mune under anbringelsen (Udmøntning af satspuljen for 2018-2021).
Differentieret støtte beror på en konkret individuel vurdering
I spørgeskemaundersøgelsen blandt socialtilsynene vurderer tre ud af fem socialtilsyn, at pleje-
familietypologien i høj grad understøtter kommunerne i at iværksætte passende og tilstrækkelig
støtte i plejefamilien, jf. tabel 6, bilag 2. Ses der på kommunernes vurdering af, om den nye ple-
jefamilietypologi understøtter deres arbejde med at differentiere støtten til plejefamilier, vurderer
20 pct. af kommunerne, at dette i høj eller i meget høj grad er tilfældet, hvorimod 33 pct. af kom-
munerne oplever, at typologien kun i mindre grad eller slet ikke understøtter deres arbejde, jf.
figur 5.
Figur 5: Kommunernes vurdering af graden, hvormed de nye plejefamilietyper understøtter arbej-
det med at differentiere støtten til plejefamilier og plejebørn
Anm.:
N=77 kommuner.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 15 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Kommunerne havde mulighed for at uddybe deres svar på spørgsmålet om differentieret støtte,
og følgende to pointer går igen på tværs af deres beskrivelser:
•
Tydelighed:
Kommuner, som angiver, at plejefamilietypologien understøtter arbejdet
med at differentiere støtten, beskriver, at typologien skaber et fællesfagligt sprog om
plejefamiliens kompetencer, og det er tydeligere for kommunen, hvad den enkelte fami-
lie kan, og hvad kommunen skal være opmærksom på ved nygodkendte plejefamilier.
Rammerne for den nye plejefamilietypologi gør det hertil tydeligere, hvornår plejefami-
lien har behov for opkvalificering.
Plejefamilietypologien kan ikke stå alene:
Der en overvægt af beskrivelser, som indi-
kerer, at plejefamilietypologien ikke i sig selv understøtter kommunernes arbejde med at
differentiere støtten til plejefamilier. Dette er især beskrevet af kommuner, som angiver,
at plejefamilietypologien i mindre grad understøtter arbejdet med at differentiere støtten.
Kommunerne fremhæver, at støtte- og supervisionsbehovet beror på en konkret indivi-
duel vurdering, hvormed typologien ikke i sig selv understøtter, at der ydes differentieret
støtte. Plejefamilier godkendt inden for samme plejefamilietype kan have forskellige for-
udsætninger for at løse opgaven, som de står overfor, og dermed også have forskellige
støttebehov hertil. Hertil beskrives det, at støtten til plejefamilier blev differentieret inden
lovændringens ikrafttrædelse, hvormed praksis ikke er ændret efter indførelsen af den
nye typologi.
•
Side 16 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
4. Delinitiativ 2: Mere ensartet
godkendelse og nyt videns-
baseret grundkursus
Delinitiativ 2 omhandler indførelsen af nye krav til socialtilsynenes godkendelse af plejefamilier.
For at sikre en ensartet godkendelse af almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier på
tværs af socialtilsynene er der fra juli 2019 indført et systematisk godkendelseskoncept. Kon-
ceptet har til formål at understøtte, at plejefamilieansøgers egnethed afdækkes systematisk på
tværs af socialtilsynene. Som en del af godkendelseskonceptet er der blevet udviklet et natio-
nalt vidensbaseret grundkursus til plejefamilier, som alle plejefamilieansøgere, der godkendes
af socialtilsynene, skal gennemføre med det formål at ruste plejefamilieansøgeren til at vare-
tage kommende plejeopgaver (Udmøntning af satspuljen for 2018-2021). Godkendelseskoncep-
tet er udviklet af Socialstyrelsens Auditfunktion, som også har understøttet implementeringen af
grundkurset hos socialtilsynene.
I dette kapitel inddrages resultater om godkendelsesprocessen for netværksplejefamilier med
det formål at tilvejebringe viden om netværksplejefamiliernes erfaringer med godkendelsespro-
cessen og perspektivere dette til fundene for de generelt godkendte plejefamilier. Netværksple-
jefamilier godkendes af den anbringende kommune og er ikke omfattet af de lovændringer, der
er indført som led i udmøntningen af delinitiativ 2. Der er således ikke samme lovgivningskrav
om et systematisk godkendelseskoncept og grundkursus, som skal anvendes af socialtilsynene
i forbindelse med godkendelse af plejefamilier. Netværksplejefamilier godkendes til et konkret
barn af den anbringende kommune, og det er kommunen, der i forbindelse med godkendelsen,
skal tilbyde netværksplejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie, jf. servicelovens § 66 b,
stk. 2. Indholdet i såvel godkendelsesprocessen og grundkurset fastlægges af den enkelte kom-
mune, og det kan derfor variere på tværs af landet.
Opsummering af evalueringens fund
•
Variationerne i sagsbehandlingstiden på tværs af socialtilsynene og forskelle i socialtil-
synenes organisering indikerer, at der på tværs af socialtilsynene kan være uensartet
praksis i måden at tilrettelægge godkendelsesprocessen på. Der er ikke krav om, at So-
cialtilsynene skal organisere sig på samme måde.
På trods af forskelle i socialtilsynenes organisering indikerer evalueringen, at godken-
delseskonceptet sikrer systematik og ensartet faglig praksis for godkendelse af plejefa-
milier på tværs af socialtilsynene. Plejefamilier gennemgår i vid udstrækning de obliga-
toriske elementer i det nye godkendelseskoncept under deres godkendelse til plejefami-
lie.
Socialtilsynene vurderer overordnet set, at redskaberne i godkendelseskonceptet og
grundkurset bidrager til at afdække plejefamiliernes egnethed og tilvejebringer informati-
oner, som socialtilsynene kun i nogen grad var i besiddelse af før implementeringen af
godkendelseskonceptet.
•
•
Side 17 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0018.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
•
•
Grundkurset klæder plejefamilierne på til at være plejefamilie. Særligt de almene pleje-
familier vurderer i høj grad, at grundkurset ruster dem til den kommende plejeopgave.
En større andel af nygodkendte netværksplejefamilier har ikke modtaget grundkursus,
hvilket formentlig kan henledes til, at de først modtager grundkurset, efter at de har fået
barnet i pleje. Netværksplejefamilier er ikke omfattet af socialtilsynenes godkendelses-
koncept.
I dette kapitel præsenteres det indledningsvis, hvordan socialtilsynene har implementeret god-
kendelseskonceptet. Dette belyses via nøgletal for sagsbehandlingstid i forbindelse med god-
kendelse af plejefamilieansøgere samt med data fra spørgeskemaer og interviews med socialtil-
syn, som belyser, hvordan socialtilsynene anvender godkendelseskonceptet. Dernæst behand-
les det, hvordan plejefamilierne, tilsynene og kommunerne vurderer grundkurset i forhold til at
ruste plejefamilierne til opgaven som plejeforældre. Afslutningsvis præsenteres netværkspleje-
familiernes vurdering af godkendelsesprocessen. Der gøres opmærksom på, at netværkspleje-
familier ikke er omfattet af delinitiativ 2.
4.1. Socialtilsynenes organisering og sagsbehandlingstid i for-
bindelse med godkendelse af plejefamilieansøgere
Godkendelseskonceptet indeholder ikke krav til socialtilsynenes organisering eller sagsbehand-
lingstid for godkendelser af plejefamilier, dog kan dette give et billede af forskelle og ligheder i
socialtilsynenes tilgang til og organisering af deres godkendelsespraksis.
Socialtilsynene organiserer sig forskelligt
I spørgeskemaundersøgelsen blev socialtilsynene spurgt til, hvordan de har organiseret god-
kendelsen af plejefamilieansøgere efter lovændringens ikrafttræden. I tabel 2 ses det, at fire ud
af fem socialtilsyn har organiseret arbejdet med godkendelse af nye plejefamilier hos tilsynskon-
sulenter, som udelukkende/primært arbejder med godkendelser, mens et socialtilsyn har organi-
seret arbejdet hos tilsynskonsulenter, som både arbejder med godkendelser og driftstilsyn. De
tilsynskonsulenter, som både arbejder med godkendelser og driftstilsyn, vil i gennemsnit over et
år varetage færre godkendelser, men til gengæld er der flere tilsynskonsulenter at fordele antal-
let af ansøgningerne ud på. På baggrund af data fra evalueringen kan det ikke konkluderes, om
dette har en betydning for kvaliteten af, hvordan tilsynene arbejder med godkendelseskoncep-
tet.
Tabel 2: Socialtilsynenes organisering i forbindelse med godkendelsen af plejefamilier
Organisering i forbindelse med godkendelser
Tilsynskonsulenter arbejder udelukkende/primært med godkendelse af plejefamilier
Tilsynskonsulenter arbejder både med godkendelse og driftstilsyn af plejefamilier
Total
Anm.:
N=5 socialtilsyn.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til socialtilsynene. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det an-
bragte barn” (2021).
Antal
4
1
5
Side 18 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0019.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Variation i sagsbehandlingstiden på tværs af socialtilsyn
Implementeringen af det nye godkendelseskoncept har medført en ny faglig praksis for godken-
delse af plejefamilieansøgere i socialtilsynene, hvilket kan have haft en påvirkning på sagsbe-
handlingstiden for godkendelse af plejefamilier.
Sagsbehandlingstiden for godkendelse af plejefamilieansøgere er fra 2018 til 2020 i gennemsnit
forlænget med 8 uger, og der observeres en øget sagsbehandlingstid i alle socialtilsyn, jf. figur
6. Socialtilsyn Hovedstaden og Midt har haft den største stigning i sagsbehandlingstid på hen-
holdsvis 14 og 12 uger i gennemsnit. For Socialtilsyn Syd, Nord og Øst er sagsbehandlingstiden
steget mellem 3-5 uger i gennemsnit fra 2018 til 2020. Socialtilsyn Syd har den laveste sagsbe-
handlingstid i 2020 på 15 uger i gennemsnit efterfulgt af Socialtilsyn Nord med en sagsbehand-
lingstid på 18 uger.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer med op til 12 uger i 2018 og op til 15 uger i
2020, hvilket indikerer, at der er kommet en større forskel i sagsbehandlingstid tilsynene imel-
lem.
En række faktorer kan være medvirkende til den øgede sagsbehandlingstid. Socialtilsyn Hoved-
staden skriver i deres årsrapport, at stigningen i sagsbehandlingstiden i 2020 først og fremmest
skyldes implementeringen af det nye godkendelseskoncept for plejefamilier. Flere socialtilsyn
skriver også, at stigningen kan skyldes aflysninger af grundkurser som følge af COVID-19-re-
striktioner (Socialstyrelsen, 2021). I interviewene med socialtilsynene påpeges det, at et fal-
dende antal ansøgere har betydet, at socialtilsynene har udbudt færre grundkurser, hvilket har
været en medvirkende faktor til, at sagsbehandlingstiden er blevet forlænget, da den ekstra tid,
der går, før plejefamilien kommer på grundkursus, tæller med i den samlede sagsbehandlings-
tid.
Figur 6: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid opdelt på socialtilsyn, 2018 og 2020 (antal uger)
Anm.:
N=5 socialtilsyn. Tallene er oprundet til hele uger. Tallene kan variere fra socialtilsynenes årsrapporter, da Soci-
alstyrelsen har valideret tallene ved eventuelle uoverensstemmelser i opgørelser på tværs af socialtilsynene.
Kilde:
De fem socialtilsyn.
Socialtilsynene fortæller også i interviewet, at de oplever, at plejefamilier ikke altid har mulighed
for at prioritere at deltage i grundkurserne, og at ansøgere kan udskyde starttidspunktet for kur-
Side 19 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0020.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
set ad flere omgange. Tiden, fra socialtilsynene modtager en ansøgning til plejefamilie, til pleje-
familien er godkendt, vil dermed stige, hvis ansøger udskyder starttidspunkt for grundkursus.
Det blev i den forbindelse fremhævet, at der er forskellig praksis i hvert socialtilsyn i forhold til at
håndtere denne problematik. Et socialtilsyn fortæller, at inden familien ansøger om at blive ple-
jefamilie, går socialtilsynet i dialog med familien med henblik på at kortlægge, hvornår familien
kan deltage på et af de kommende grundkurser. Hvis familien ikke kan deltage på et af de først-
kommende kurser, opfordres familien til at søge på et senere tidspunkt, hvormed sagsbehand-
lingen ikke formelt startes op, hvilket kan medvirke til at holde sagsbehandlingstiden nede.
Dette kan indikere, at forskellene i sagsbehandlingstiden ikke skyldes variationer i selve afviklin-
gen af kurset, men forskelligartede arbejdsgange i forhold til sagsbehandling.
Variationerne i sagsbehandlingstiden på tværs af socialtilsynene og forskelle i socialtilsynenes
organisering indikerer dog samlet set, at der på tværs af socialtilsynene kan være forskellighe-
der i måden at tilrettelægge godkendelsesprocessen på.
4.2. Ensartet tilgang til godkendelseskonceptet
Godkendelseskonceptet skal sikre, at socialtilsynet foretager en grundig undersøgelse af ansø-
gerfamilierne, herunder sikre, at kvaliteten i ansøgerfamilien afdækkes systematisk og målrettet,
jf. lov om socialtilsyn, § 6. Samtidig er formålet også at sikre en ensartet godkendelse af plejefa-
milier på tværs af de fem socialtilsyn. Konceptet understøtter vurderingen af væsentlige forhold i
kvalitetsmodellen
8
og beskriver procedurer for, hvordan ansøgere skal godkendes.
Boks 1: Godkendelseskonceptet består af følgende centrale elementer:
Grundkursus:
Socialtilsynet skal som led i godkendelsen tilbyde ansøgere et grundkursus i at være
plejefamilie. Formålet med grundkurset er at ruste ansøgerne til opgaven og give socialtilsynet infor-
mationer om plejefamiliernes kompetencer. Grundkurset skal have et omfang svarende til to gange to
dage.
Besøg i ansøgers hjem:
Socialtilsynet skal aflægge minimum to besøg i ansøgers hjem. Det ene be-
søg skal aflægges inden påbegyndelse af grundkurset. Det andet besøg skal aflægges, efter at ansø-
ger har gennemført de første to kursusdage i grundkurset. Formålet med de to besøg er blandt andet
at observere familiens samspil, at afdække ansøgers mentaliseringsressourcer og at afdække ansø-
gers hjemmeboende børns perspektiver på, hvordan det er at være barn i familien. I forbindelse med
besøgene skal socialtilsynet anvende tre redskaber, som understøtter afdækning og vurdering af an-
søgers forudsætning og forventede evne til at levere den fornødne kvalitet som plejefamilie:
•
•
•
Redskab til socialtilsynets afdækning af ansøgers mentaliseringsressourcer
Redskab til socialtilsynets observation af familiedynamik
Redskab til socialtilsynets afdækning af hjemmeboende børns perspektiver.
Afsluttende samtale med ansøger:
Forud for afgørelsen om godkendelse, jf. lov om socialtilsyn, § 5,
skal socialtilsynet afholde en samtale med ansøger med henblik på at drøfte socialtilsynets konklusio-
ner på godkendelsesprocessen, herunder tilsynets overvejelser om, hvilken plejefamilietype socialtilsy-
net vurderer, at ansøgeren kan godkendes til. I vurderingen skal indgå ansøgernes refleksioner på
baggrund af godkendelsesforløbet, herunder vurdering af egne ressourcer og begrænsninger i forhold
til at drage omsorg for et plejebarns udvikling og evt. særlige behov.
Socialtilsynet skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle tilbud og plejefamilier, som er omfattet af lov om
socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er en ramme, som socialtilsynet skal anvende i vurderingen af, om et tilbud eller en pleje-
familie har den fornødne kvalitet. For mere information se: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtil-
syn/haandbog-for-socialtilsyn/kvalitetsmodel.
8
Side 20 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0021.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Godkendelseskonceptet sikrer systematik og ensartet faglig praksis
Plejefamilier, som har ansøgt om at blive plejefamilie siden juli 2019, blev i spørgeskemaunder-
søgelsen spurgt til, om socialtilsynet i forbindelse med godkendelsen har anvendt de obligatori-
ske elementer i godkendelseskonceptet.
Det vurderes overordnet set, at plejefamilierne får et ensartet godkendelsesforløb, da de i vid
udstrækning modtager de forskellige godkendelseselementer på tværs af socialtilsynene. Figur
7 viser, at 95 pct. af plejefamilierne henholdsvis har modtaget det obligatoriske grundkursus, og
at socialtilsynene har afholdt mentaliseringsinterview. Der er i størstedelen af plejefamilierne (84
pct.) også blevet foretaget observationer af familiedynamikken i forbindelse med socialtilsynets
besøg i hjemmet
9
. Spørgeskemaundersøgelsen til plejefamilierne viser, at socialtilsynene i vid
udstrækning aflægger to besøg i ansøgers hjem, jf. tabel 7, bilag 2.
Plejefamilierne tilkendegiver i spørgeskemaet, at socialtilsynenes afdækning af hjemmeboende
børns perspektiver på at være plejefamilie har fundet sted i 68 pct. af plejefamilierne. Socialtil-
synenes afdækning af hjemmeboende børns perspektiver på at være plejefamilie bliver kun fo-
retaget hos de ansøgere, som har børn, der i udgangspunktet er hjemmeboende børn. 89 pct.
af plejefamilierne angiver, at socialtilsynene har afholdt en afsluttende samtale med familien in-
den afgørelsen om godkendelsen.
Figur 7: Plejefamiliernes deltagelse i grundkurset samt øvrige elementer i godkendelsesforløbet
Anm.:
N=194 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som ansøgte om at blive plejefamilie efter d. 1. juli
2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Socialstyrelsen har tilbudt processtøtte og undervisning til socialtilsynene i 2019, og socialtilsy-
nene har hertil fra 2020 til 2021 deltaget i et netværk med Socialstyrelsens Auditfunktion. For-
målet med disse aktiviteter har været at sikre en ensartet implementering af godkendelseskon-
ceptet på tværs af socialtilsynene.
Der skal i tolkningen af dette fund tages forbehold for, at det kan være vanskeligt for plejefamilierne at vurdere, hvor-
når der har fundet observationer sted, hvormed en underrapportering kan have fundet sted.
9
Side 21 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Alle socialtilsyn har i spørgeskemaundersøgelsen vurderet, at godkendelseskonceptet i høj eller
i meget høj grad sikrer, at socialtilsynet foretager en grundig undersøgelse af ansøgerfamilien,
hvor kvaliteten i ansøgerfamilien afdækkes systematisk og målrettet, jf. tabel 8, bilag 2.
Dette understøttes i interviewene med socialtilsynene, hvor alle de fire deltagende socialtilsyn
tilkendegiver, at godkendelseskonceptet er med til at sikre mere ensartethed i selve godkendel-
serne af ansøgere, og denne ensartethed i godkendelser både kommer til udtryk internt og på
tværs af socialtilsynene. Socialtilsynene oplever, at godkendelseskonceptet er gennemsigtigt, i
forhold til hvad tilsynene skal gøre, og hertil hvordan det skal gøres, hvilket er med til at sikre
ensartethed på tværs af landet. Det bliver eksempelvis nævnt, at konceptet har givet socialtilsy-
nene nogle værktøjer til systematisk at beskrive det, som tidligere var vanskeligt at dokumen-
tere.
Socialtilsynene har hertil oprettet deres eget faglige netværk, hvor fire ud af fem socialtilsyn del-
tager med henblik på at sikre en ensartet omsætning af godkendelseskonceptet via sparring og
drøftelser relateret til deres godkendelsespraksis.
Samlet set kan det på baggrund af evalueringens fund konkluderes, at principperne i det nye
godkendelseskoncept anvendes og understøtter en systematisk afdækning af kvaliteten i ansø-
geres egenskaber som plejefamilie.
4.3. Understøtter godkendelseskonceptet, at plejefamiliernes
egnethed bliver afdækket?
De forskellige elementer og redskaber i godkendelseskonceptet har blandt andet til formål at af-
dække og vurdere familiernes egnethed i forhold til at indtage rollen som plejefamilie (Udmønt-
ning af satspuljen for 2018-2021). Godkendelseskonceptet skal derudover sikre, at plejefamilie-
ansøgere får tilstrækkelig viden om livet som plejefamilie til at kunne tage kvalificeret stilling til
ønsket om at blive plejefamilie og klæde dem på til at kunne varetage opgaven som plejefamilie
(Socialtilsyn Øst, 2022).
Mentaliseringsredskabet understøtter faglig vurdering af plejefamilierne
Godkendelseskonceptet består som nævnt af en række trin, redskaber og elementer (se boks
1). Socialtilsynene vurderer overordnet set, jf.
tabel 3, at både grundkurset og redskaberne bidrager til deres vurdering af ansøgers kompeten-
cer. Det er især redskabet til afdækning af ansøgers mentaliseringsressourcer og redskab til af-
dækning af hjemmeboende børns perspektiver i ansøgerfamilier, som socialtilsynene i høj grad
vurderer understøtter deres afdækning af ansøgeres egnethed.
Socialtilsynene fortæller, at godkendelseskonceptet er mere omfattende sammenlignet med tid-
ligere, men at det sikrer et større kendskab til og giver et tydeligere billede af plejefamilieansø-
gere. I interviewet uddyber socialtilsynene, at mentaliseringsredskabet er en hjælp til at beskrive
det, der tidligere var en mavefornemmelse, og det, som kunne være svært at dokumentere. So-
cialtilsynene nævner også, at afdækning af hjemmeboende børns perspektiver giver dem infor-
mationer, som de ikke tidligere fik. Socialtilsynene vurderer, at redskaberne bidrager til at højne
kvaliteten i godkendelserne, og de giver udtryk for, at det kan ses i en stigning i antallet af ansø-
gere, der får afslag, og antallet, der trækker ansøgningen tilbage. Der er gennemsnitligt sket en
Side 22 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0023.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
stigning fra 2018 til 2020 i antallet af plejefamilieansøgere, som får afslag på en ansøgning
10
,
hvilket kan ses som et udtryk for, at det er blevet mere tydeligt med godkendelseskonceptet,
hvad der udgør kvalitet hos plejefamilieansøgere.
De kommunale ledere fortæller i interviewene, at det nye koncept ikke er en garanti for nygod-
kendte plejefamiliers egnethed. Kommunerne oplever, at de ikke altid er enige i, hvilken plejefa-
milietype plejefamilien er godkendt til, sammenholdt med hvilke kompetencer kommunerne op-
lever, at plejefamilien har. Det fremgår dog af interviewene, at denne problemstilling også var
gældende, før det nye godkendelseskoncept blev indført.
Tabel 3: Socialtilsynenes vurdering af, om grundkursus og redskaberne i godkendelseskonceptet
bidrager til, at plejefamiliens egnethed bliver afdækket
I meget
I nogen
I høj grad
høj grad
grad
Grundkursus
- sikrer grundkurset relevante oplysninger om ansøgernes kom-
petencer
Redskab til afdækning af ansøgers mentaliseringsressourcer
bidrager til socialtilsynets vurdering af:
- ansøgers kompetencer i forhold til at drage omsorg for barnets
særlige behov, udvikling og opdragelse
- ansøgers kompetencer i forhold til at etablere og fastholde til-
knytning til plejebarnet
Redskab til observation af familiedynamik i ansøgerfamilier
bidrager til socialtilsynets vurdering af:
- hvorvidt ansøger vurderes at kunne tilbyde et plejebarn trygge
og stabile rammer
- hvorvidt familiedynamikken er hensigtsmæssig i forhold til at
give et plejebarn trygge og stabile rammer
Redskab til afdækning af hjemmeboende børns perspektiver
i ansøgerfamilier bidrager til socialtilsynets vurdering af:
- hjemmeboende børns perspektiver på, hvordan det er at være
barn i ansøgerfamilien
1
4
-
-
-
4
5
1
-
2
1
3
4
-
-
1
2
2
Anm.:
N=5 socialtilsyn.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til socialtilsynene. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det an-
bragte barn” (2021).
Plejefamilierne oplever, at godkendelsesforløbet klæder dem på
Plejefamilierne vurderer, at godkendelsesforløbet som helhed fungerer godt og klæder dem på
til at være plejefamilie. Godkendelsesforløbet bidrager til, at plejefamilien reflekterer over egne
ressourcer og begrænsninger, og forløbet er medvirkende til, at plejefamilien bliver bevidst om,
hvorvidt dens kompetencer matcher et plejebarns støttebehov, jf. tabel 4. De kommunale ledere
giver i interviewene udtryk for, at de for nuværende ikke har grundlag for at vurdere, om plejefa-
milier godkendt efter det nye godkendelseskoncept er bedre rustet sammenlignet med plejefa-
milier, der er godkendt før juli 2019, da der er relativt få plejefamilier, som er blevet godkendt
I perioden 2018 til 2020 er der i gennemsnit sket en stigning i andelen af ansøgningerne til plejefamilie, som får af-
slag, fra 5 pct. til 9 pct. Der er dog store variationer mellem socialtilsynene, så afslagene spænder fra 2 pct. til 13 pct. af
alle ansøgningerne i 2020. Socialtilsyn Nord, Midt og Syd har oplevet en stigning i andelen af afslag på 6-7 procentpoint
fra 2018 til 2020, mens Socialtilsyn Øst og Hovedstaden har oplevet et mindre fald, jf. Figur 17.
10
Side 23 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0024.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
siden juli 2019. En kommunal leder udtrykker, at de til stadighed kan opleve, at det kommer bag
på nygodkendte plejefamilier, hvad de går ind til.
Tabel 4: Plejefamiliernes vurdering af det nye godkendelsesforløb
Andelen, der svarer i høj eller
i meget høj grad (pct.)
Godkendelsesforløbet fungerede som helhed godt
Godkendelsesforløbet bidrog til refleksion over egne ressourcer og
begrænsninger
Godkendelsesprocessen har medvirket til bevidsthed om match mel-
lem egne kompetencer og barnets støttebehov
78
74
70
Anm.:
N=186 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som ansøgte om at blive plejefamilie efter d. 1. juli
2019. Alle svarkategorier er vist i figur 2, bilag 2.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Grundkurset ruster plejefamilierne
Vendes blikket specifikt mod grundkurset og plejefamiliernes vurdering heraf, ses der at være
en variation på tværs af plejefamilietyper, jf. tabel 5. Almene plejefamilier vurderer i højere grad,
at grundkurset ruster dem sammenlignet med de forstærkede og specialiserede plejefamilier.
Det skal bemærkes, at opgørelsen baserer sig på et mindre antal plejefamilier, hvorfor resultatet
skal tolkes med forsigtighed.
Evalueringen kan ikke give entydigt svar på, hvorfor de specialiserede plejefamilier oplever sig
som mindre rustet. En årsag kan være, at en specialiseret plejefamilie som udgangspunkt ofte
har omfattende erfaring med at arbejde med (udsatte) børn og unge og vil derudover have sær-
lige uddannelsesmæssige kvalifikationer (Socialstyrelsen, 2022), som samlet ruster dem til at
være plejefamilie, hvorfor grundkurset kan opleves som
basalt
i forhold til denne type af plejefa-
milier.
I interviewet med nygodkendte plejefamilier fortæller en specialiseret plejeforælder dog, at
grundkurset var rigtig godt, og at de efter deres deltagelse på grundkurset følte sig godt rustet til
at blive plejefamilie. Vedkommende uddyber, at trods det at have mange års erhvervserfaring
fra det specialiserede socialområde gav forløbet mange refleksioner over, hvad det vil betyde
for deres familie og familiedynamik at få et plejebarn ind i familien.
Ses der på socialtilsynene, vurderer de alle, at grundkurset i høj eller i meget høj grad ruster an-
søgerne til at være plejefamilie, jf. tabel 9, bilag 2. De fire socialtilsyn, som har medvirket i inter-
viewet, giver også her udtryk for, at de oplever, at grundkurset ruster plejefamilier. Samtidig bli-
ver det dog pointeret, at plejefamilierne udelukkende får en grundlæggende viden. De fortæller,
at de i tilbagemeldingerne fra plejefamilierne ser et ønske om at udvide varigheden af grundkur-
set, da plejefamilierne kan opleve, at undervisningen er meget komprimeret. Samtidig ser soci-
altilsynene, at plejefamilierne har et ønske om, at der skal være en opfølgning på grundkurset,
efter de har fået et barn anbragt, så de bedre kan perspektivere undervisningen til den nye si-
tuation, de står i.
Side 24 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0025.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 5: Plejefamiliers vurdering af, om grundkurset har rustet plejefamilien til at varetage opgaven
som plejefamilie, opdelt på godkendelsestypologi
Andelen, der svarer i
høj eller i meget høj
grad (pct.)
Almen plejefamilie
Forstærket plejefamilie
Specialiseret plejefamilie
Total
67
59
50
63
N
100
64
12
176
Anm.:
N=176 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som ansøgte om at blive plejefamilie efter d. 1. juli.
2019, og som har deltaget i grundkurset. Alle svarkategorier er vist i figur 3, bilag 2.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
4.4. Netværksplejefamilier: Grundkursus og godkendelse af an-
bringende kommune
I dette afsnit præsenteres resultater om godkendelsesprocessen for netværksplejefamilier med
det formål at tilvejebringe viden om netværksplejefamiliernes erfaringer med godkendelsespro-
cessen og perspektivere dette til fundene for de generelt godkendte plejefamilier.
En netværksplejefamilie godkendes af den anbringende kommune til at have et bestemt barn
eller ung i pleje, som de har en relation til. Netværksplejefamilien kan kun godkendes, hvis fami-
lien har de fornødne ressourcer til at give barnet eller den unge den støtte og omsorg, der er
behov for, eventuelt suppleret med professionel støtte eller behandling udefra.
Netværksplejefamilier skal dog, ligesom alle andre plejefamilier, gennemføre et grundkursus i at
være plejefamilie for at blive godkendt som netværksplejefamilie, og det er kommunen, der i for-
bindelse med godkendelsen skal tilbyde netværksplejefamilien et grundkursus i at være plejefa-
milie. Kurset skal som minimum have en varighed svarende til fire hele kursusdage, jf. service-
lovens § 66 b, stk. 2. Der er ikke fastsat yderligere lovgivningskrav, som specificerer indholdet i
godkendelsen og grundkurset til netværksplejefamilier.
Godkendelsesforløbet klæder ikke netværksplejefamilier på i samme grad som de gene-
relt godkendte plejefamilier
Sammenlignet med de generelt godkendte plejefamilier vurderer en lavere andel af netværks-
plejefamilierne i høj eller i meget høj grad, at godkendelsesforløbet fungerer godt og klæder
dem på til at være netværksplejefamilie, jf. tabel 6. Lidt over halvdelen af netværksplejefamili-
erne vurderer, at godkendelsesforløbet i høj eller i meget høj grad bidrager til refleksion over
egne ressourcer og begrænsninger og medvirker til bevidsthed om, hvorvidt deres kompetencer
matcher et plejebarns støttebehov. Til sammenligning gør dette sig gældende for 74 pct. og 70
pct. af de plejefamilier, som godkendes via det nye godkendelseskoncept i socialtilsynene.
Side 25 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0026.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 6: Netværksplejefamiliers vurdering af godkendelsesforløbet sammenlignet med generelt
godkendte plejefamilier
Netværks-
plejefamilier:
Andelen, der svarer
i høj eller i meget
høj grad (pct.)
Godkendelsesforløbet fungerede som helhed godt
Godkendelsesforløbet bidrog til refleksion over egne
ressourcer og begrænsninger
Godkendelsesprocessen har medvirket til bevidsthed
om match mellem egne kompetencer og barnets støtte-
behov
67
53
59
Generelt godkendte
plejefamilier:
Andelen, der svarer
i høj eller i meget
høj grad (pct.)
78
74
70
Anm.:
N=86 netværksplejefamilier. N=186 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på netværksplejefamilier og plejefami-
lier, som har ansøgt om at blive plejefamilie d. 1 juli eller derefter. Alle svarkategorier er vist i figur 2 og figur 4, bilag 2.
Netværksplejefamilier godkendes af den anbringende kommune, og der er ikke samme lovgivningskrav om et systema-
tisk godkendelseskoncept og grundkursus, som skal anvendes af socialtilsynene i forbindelse med godkendelse af ge-
nerelt godkendte plejefamilier.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Netværksplejefamilier modtager grundkursus, efter de har fået barnet i pleje
Færre netværksplejefamilier har været på grundkursus i forbindelse med godkendelsen til net-
værksplejefamilie sammenlignet med de generelt godkendte plejefamilier
11
. Ud af netværksple-
jefamilierne, som har ansøgt om at blive netværksplejefamilier siden juli 2019, er det 52 pct.,
som har været på grundkursus, jf. figur 8. Hertil er der 19 pct., som er tilmeldt et grundkursus.
Til sammenligning har 81 pct. af netværksplejefamilierne, som har ansøgt om at blive plejefami-
lie før 1. juli 2019, deltaget på et grundkursus.
Netværksplejefamilierne, som ikke har været på grundkurset eller afventer at modtage et grund-
kurs, begrunder det blandt andet med COVID-19-situationen, eller at de grundet andre årsager
ikke har haft mulighed for at deltage i et grundkursus.
11
95 pct. af de nygodkendte almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier har været på grundkursus, jf. figur 10.
Side 26 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0027.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 8: Netværksplejefamiliers tilkendegivelse af, om de har været på grundkursus, opdelt efter
tidspunkt for at ansøge om at blive netværksplejefamilie
Anm.:
N=339 netværksplejefamilier, n=88 (efter), n=213 (før). I totalen indgår yderligere 17 netværksplejefamilier, som
ikke ved, hvornår de har ansøgt om at blive netværksplejefamilie. *Kategorien dækker over netværksplejefamilier, som
ikke har været på grundkursus, blandt andet grundet COVID-19.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Netværksplejefamilier skal gennemføre et grundkursus, inden eller hurtigst muligt efter de mod-
tager et barn eller en ung i pleje, jf. bekendtgørelsen om plejefamilier, § 11, stk. 3. I spørgeske-
maet tilkendegiver langt hovedparten af netværksplejefamilierne, at de har været på grundkur-
sus, efter de har fået barnet i pleje (87 pct.), jf. figur 5, bilag 2. Lidt over halvdelen af netværks-
plejefamilierne har været på grundkursus inden for de første 6 måneder af netværksanbringel-
sen, mens 20 pct. har haft barnet i netværkspleje i mere end 1 år, inden de har været på grund-
kursus, jf. figur 6, bilag 2.
Vendes blikket mod netværksplejefamiliernes vurdering af, om grundkurset rustede dem til at
varetage opgaven som netværksplejefamilier, tilkendegiver 50 pct., at dette i høj eller i meget
høj grad er tilfældet, jf. tabel 7. Til sammenligning vurderer henholdsvis 67 pct. almene og 59
pct. forstærkede plejefamilier, at grundkurset rustede dem. Det skal bemærkes, at den anbrin-
gende kommune kan vælge at tilbyde eget grundkursus til netværksplejefamilier eller tilkøbe
dette ved et socialtilsyn eller anden ekstern leverandør
12
. Der er således ikke lovkrav til indhol-
det i grundkurset til netværksplejefamilier, og disse kan derfor variere på tværs af landet.
12
Det kan på baggrund af spørgeskemadata ikke opgøres, hvilket grundkursus netværksplejefamilier har modtaget.
Side 27 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0028.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 7: Netværksplejefamiliers vurdering af grundkurset sammenlignet med generelt godkendte
plejefamilier
Andelen, der svarer i
høj eller i meget høj
grad (pct.)
Netværksplejefamilier
Almene plejefamilier
Forstærkede plejefamilier
Specialiserede plejefamilier
50
67
59
50
N
46
100
64
12
Anm.:
N=222 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som har ansøgt om at blive plejefamilie efter d. 1.
juli 2019, og som har været på grundkursus. Alle svarkategorier er vist i figur 3 og figur 7, bilag 2.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Netværksplejefamilierne fortæller i interviewene, at dele af undervisningen på grundkurset ved
socialtilsynene ikke var målrettet netværksplejefamilier. En netværksplejeforælder med teena-
gebørn i netværkspleje udtrykker, at det ikke er relevant at lære om små børn og deres udvik-
ling, da de fremadrettet ikke får andre børn i pleje grundet deres konkrete godkendelse. Samti-
dig fortæller netværksplejefamilierne, at grundkurset ved socialtilsynet har rustet dem, da de
havde mulighed for at drøfte konkrete udfordringer og erfaringer relateret til deres plejeopgave
med andre. Dette var muligt, da de deltog i kurset, efter de havde fået børnene i pleje. Net-
værksplejefamilierne udtrykker også, at grundkurset oplyste dem om gældende lovgivning og
lærte dem om indlæringspædagogiske tilgange.
Side 28 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0029.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
5. Delinitiativ 3: Tæt støttede
opstartsforløb og familieple-
jekonsulenter
Delinitiativ 3 indeholder to primære ændringer relateret til den støtte, som plejefamilier modta-
ger, når et barn eller en ung anbringes i plejefamilien. Disse ændringer gælder alle typer af ple-
jefamilier og anbringelsesformer, herunder netværksplejefamilier og aflastningsfamilier. Kommu-
nerne, der har ansvaret for plejefamiliers supervision og efteruddannelse, har siden juli 2019
skullet yde intensiv støtte til plejefamilier i begyndelsen af en anbringelse. Kommunerne kan
vælge at tilbyde intensiv støtte i form af Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb (herefter
tsop)
13
.
Der er hertil indført et krav om, at støtten til plejefamilien skal ydes af en anden person end den,
der aftaler honorering og andre vilkår med plejefamilien.
Den anbringende kommune skal sørge for, at plejefamilien under anbringelsen løbende gen-
nemfører den fornødne efteruddannelse, og kommunen skal sikre, at plejefamilien modtager
den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens
omfang, jf. servicelovens § 66 c. Plejefamilierne er tilsvarende forpligtede til at deltage i efterud-
dannelsen, jf. bekendtgørelsen om plejefamilier, § 5, stk. 2 og § 12, stk. 2. Som en del af evalu-
eringen på ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” belyses det,
om plejefamilier, herunder netværksplejefamilier, har modtaget supervision, supplerende støtte
og efteruddannelse.
Opsummering af evalueringens fund
•
Kommunerne tilkendegiver, at de i væsentligt omfang har implementeret lovkravet om
intensiv støtte. En del plejefamilier oplever dog, at de ikke har modtaget intensiv støtte,
og af disse ses en betydelig overvægt af plejefamilier med børn i aflastning.
Størstedelen af kommunerne har implementeret Socialstyrelsens tsop eller en kombina-
tion af tsop og anden intensiv støtte. Kommunerne vurderer, at tsop i væsentligt omfang
hjælper plejefamilier godt fra start.
En større andel af plejefamilier, som har modtaget tsop, vurderer, at tsop er forståelig
og kan omsættes i plejefamiliernes hverdag, om end erfarne plejefamilier efterspørger,
at undervisningsmodulerne har et højere fagligt niveau.
Der er en indikation af, at støtten til plejefamilier ydes af en anden person end den, som
aftaler honorering og vilkår med plejefamilien. I størstedelen af kommunerne yder fami-
lieplejekonsulenten støtte til plejefamilier, mens honorering af plejefamilier varetages af
leder og myndighed. Kommunerne fremhæver, at denne funktionsopdeling betyder, at
plejefamilierne har en højere grad af åbenhed over for familieplejekonsulenten, fordi
•
•
•
13
For mere information se afsnit 5.2 om Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb.
Side 29 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0030.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
konsulenten kan indtage rollen som fortrolig sparringspartner i rådgivnings- og supervi-
sionssituationer.
•
•
Plejefamilierne oplever supervisionen som relevant og udbytterig.
Kommunerne tilkendegiver, at de tilbyder efteruddannelse efter gældende regler. En
større andel plejefamilier, især plejefamilier med børn i aflastning og netværksplejefami-
lier, har ikke deltaget i de to obligatoriske efteruddannelsesdage i 2020, hvilket primært
bliver begrundet med COVID-19-situationen.
I dette kapitel præsenteres undersøgelsens fund vedrørende kommunernes implementering af
lovkravet om den intensive støtte med særlig fokus på Socialstyrelsens tsop, herunder kommu-
nernes deltagelse på Socialstyrelsens kompetencekursus i anvendelsen af Socialstyrelsens
tsop. Dernæst præsenteres undersøgelsens fund vedrørende den del af delinitiativet, der berø-
rer kommuneres organisering, i forhold til at støtten gives af en uvildig person, der ikke er den,
plejefamilien aftaler honorering og vilkår med. Afslutningsvis præsenteres undersøgelsens fund
vedrørende supervision, supplerende støtte og efteruddannelse af plejefamilier.
5.1. Implementering af intensiv støtte
Siden juli 2019 skal den anbringende kommune sikre, at plejefamilier modtager intensiv støtte i
starten af anbringelsen af et barn eller en ung, jf. servicelovens § 66 c, stk. 2. Den intensive
støtte skal bygge videre på det obligatoriske grundkursus
14
, klæde plejefamilien på i forhold til
generelle problemstillinger og derudover være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det
barn, der er blevet anbragt i familien.
Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første
halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal den
intensive støtte senest være gennemført inden for et år fra anbringelsestidspunktet.
Den intensive støtte skal svare til mindst én ekstra kursusdag, således at plejefamilien modta-
ger efteruddannelse svarende til mindst tre hele kursusdage i det første år af anbringelsen. Ple-
jefamilien skal ligeledes tilbydes og er forpligtede til at modtage supervision, rådgivning og vej-
ledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. bekendtgørelsen om plejefamilier, §
7, stk. 3 og 4.
Den intensive støtte er implementeret for plejefamilier med børn og unge i fuldtidspleje
Ud af de adspurgte kommuner tilkendegiver 92 pct., at plejefamilier tilbydes intensiv støtte i
starten af hver ny anbringelse
15
, jf. figur 9. De kommuner, der tilkendegiver, at plejefamilierne
ikke modtager intensiv støtte, begrunder det blandt andet med COVID-19, eller at ledelsesmæs-
sig prioritering har medført en række udfordringer i forhold til at få effektueret den intensive
støtte. Nogle kommuner beskriver hertil, at den intensive støtte er givet efter loven, men at det
kan være vanskeligt at få etableret støtten i plejefamilierne, og at ressourcer til at yde støtten
ikke er fulgt med opgaven. Samlet set indikerer kommunernes besvarelse, at de i altoverve-
jende omfang vurderer, at plejefamilier modtager intensiveret støtte i begyndelsen af hver ny
anbringelse, jf. servicelovens § 66 c, stk. 2.
Socialtilsynet skal tilbyde personer, der ansøger om godkendelse som plejefamilie, et grundkursus i at være plejefa-
milie. Formålet med grundkurset er at ruste ansøgerne til opgaven og give socialtilsynet informationer om plejefamilier-
nes kompetencer. Grundkurset i at være plejefamilie fremgår af bekendtgørelse af lov om socialtilsyn, § 5 a, stk. 2.
15
Der er i spørgeskemaundersøgelsen til kommuner ikke spurgt til, om de giver intensiv støtte til plejefamilier med børn
i aflastning.
14
Side 30 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0031.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 9: Kommunernes angivelse af, om plejefamilier tilbydes intensiv støtte i starten af enhver ny
anbringelse, dvs. inden for det første år, jf. servicelovens § 66 c, stk. 2
Anm.:
N=77 kommuner.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Vendes blikket mod plejefamiliernes egne tilkendegivelser af, om de har modtaget intensiv
støtte i starten af anbringelsen, tegnes der et mere fragmenteret billede sammenlignet med
kommunernes besvarelser. Cirka halvdelen af plejefamilierne, som har fået ét barn i fuldtids-
pleje siden juli 2019
16
, har modtaget intensiv støtte eller er i et igangværende opstartsforløb,
mens en mindre andel afventer at modtage et forløb, jf. figur 10. Andelen af plejefamilier, som
ikke har modtaget intensiv støtte, er størst blandt plejefamilier, som har fået et barn i aflastning
siden juli 2019. Således svarer 71 pct. af plejefamilierne med barn i aflastning, at de ikke har
modtaget intensiveret støtte i starten af anbringelsen. Blandt plejefamilier med barn i fuldtids-
pleje eller netværkspleje er det henholdsvis 34 og 42 pct., som ikke har modtaget intensiv
støtte.
Besvarelserne fra plejefamilierne indikerer, at flere plejefamilier oplever, at de ikke har modtaget
intensiv støtte. Dette kan skyldes en række faktorer såsom COVID-19, eller at plejefamilien ikke
kender begrebet intensiv støtte eller ikke ved, at de har modtaget intensiv støtte, hvormed en
underrapportering kan have fundet sted. Dog ses der en betydelig overvægt af plejefamilier
med børn i aflastning, som tilkendegiver, at de ikke har modtaget intensiv støtte, hvilket antyder,
at den intensive støtte kun delvist er implementeret for denne gruppe af plejefamilier.
De kommunale ledere fortæller i interviewene, at plejefamilier med børn i aflastning som ud-
gangspunkt ikke tilbydes intensiv støtte, da kommunen ikke betragter aflastningsopgaven som
en anbringelse. En kommunal leder fortæller, at hvis et barn skal være 10-12 døgn pr. måned i
en aflastningsfamilie og samtidig er behandlingskrævende, så giver kommunen mere støtte i
starten.
Social- og Ældreministeriet har over for Socialstyrelsen lovfortolket, at retten til særlig intensiv
støtte knytter sig til det at være plejefamilie, og det omfatter således også plejefamilier, der
Der skal tages forbehold for, at plejefamilierne kan have haft et nyt barn i pleje i kort tid, da spørgeskemaet blev be-
svaret, og de kan dermed stadig få intensiv støtte inden for det første år af anbringelsen, jf. servicelovens § 66 c, stk. 2.
16
Side 31 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0032.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
modtager børn og unge i aflastning. Spørgeskemaundersøgelsen til plejefamilier og inter-
viewene med kommuner indikerer, at kommunerne ikke har en tydelig forståelse af, at plejefa-
milier med børn i aflastning er omfattet af kravet om intensiv støtte, jf. servicelovens § 66 c, stk.
2
17
.
Figur 10: Plejefamiliers angivelse af, om de har modtaget intensiv støtte i begyndelsen af anbrin-
gelsen af barnet eller den unge
Anm.:
N=1038 plejefamilier, n=692 (fuldtidspleje), n=249 (aflastning), n=97 (netværkspleje). Opgørelsen er baseret på
plejefamilier, som udelukkende har fået et barn i enten fuldtidspleje eller aflastning efter d. 1. juli 2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Få kommuner oplever i høj grad udfordringer med at tilbyde intensiv støtte
Kommunerne giver udtryk for, at der kan være udfordringer med at tilbyde intensiv støtte i star-
ten af anbringelsen. En lille andel af kommunerne oplever udfordringer i høj grad, mens to tred-
jedele af kommunerne i nogen eller i mindre grad oplever udfordringer med at tilbyde intensiv
støtte. Kommunerne beskriver følgene barrierer, når de tilbyder intensiv støtte:
•
Tid og ressourcemangel:
Et større antal kommuner beskriver, at det er tidskrævende
at tilbyde intensiv støtte, og at det for kommunen såvel som for plejefamilien kan være
en ressourcemæssig udfordring at henholdsvis tilbyde og modtage intensiv støtte.
COVID-19:
For det andet bliver COVID-19 og arbejdspres fremhævet som barrierer for
nogle kommuners implementering eller gennemførelse af den intensive støtte.
Plejefamiliers deltagelse:
For det tredje beskriver nogle kommuner, at der kan være
en udfordring i at få erfarne plejefamilier til at deltage i et intensivt støtteforløb, og det
bliver hertil påpeget, at familierne skal forholde sig til mange faktorer i opstarten af en
anbringelse. Det kan være særligt vanskeligt for familier med eksempelvis spædbørn
eller mange børn at afsætte tid til intensiv støtte. Hertil beskriver en række kommuner,
•
•
Det er ikke specificeret i servicelovens § 66 c, stk. 2, at plejefamilier med børn eller unge i aflastning er omfattet af
kravet om intensiv støtte.
17
Side 32 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0033.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
at det kan være en udfordring at få begge plejeforældre til at deltage i et forløb med in-
tensiv støtte
18
.
5.2. Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb
Den anbringende kommune kan, til brug for opfyldelse af sin forpligtelse om at tilbyde intensiv
støtte til plejefamilier i det første år af anbringelsen, anvende Socialstyrelsens Tæt støttede op-
startsforløb (tsop) eller et andet forløb, der er indholds- og omfangsmæssigt tilsvarende, jf. be-
kendtgørelsen om plejefamilier, § 8.
Socialstyrelsens tsop skal ruste plejefamilier til den generelle opgave som plejefamilie via un-
dervisning og supervision. Tsop skal samtidig være målrettet barnets konkrete behov og famili-
ens situation, således at plejefamilien bliver i stand til at håndtere eksempelvis udfordringer hos
barnet eller samarbejdet med barnets biologiske familie og øvrige netværk. Den undervisning
og supervision, plejefamilien får som led i den intensive støtte, skal også tilvejebringe plejefami-
lien konkrete redskaber, der kan omsættes i hverdagen med barnet. Socialstyrelsens tsop kan
anvendes af familieplejekonsulenter, andre medarbejdere i kommunen eller eksternt personale,
som skal stå for den intensive støtte.
Socialstyrelsens kompetencekursus i tsop
Det er en betingelse for at anvende Socialstyrelsens tsop, at relevante medarbejdere i kommu-
nen forinden har gennemført et kursus i anvendelsen af det underliggende materiale, som tsop
bygger på. Socialstyrelsen udbyder i den forbindelse et femdages vederlagsfrit kompetencekur-
sus målrettet familieplejekonsulenter eller andet personale, der skal stå for de tæt støttede op-
startsforløb lokalt i kommunen.
Som følge af den politiske aftale var der oprindeligt afsat midler til afholdelse af ni kompetence-
kurser med i alt 180 pladser i perioden 2019-2021. Dette imødekom dog ikke kommunernes ef-
terspørgsel, hvorfor det har været nødvendigt for Socialstyrelsen at opjustere antallet af kurser.
Med opjusteringen er der således afholdt 16 kompetencekurser i perioden 2019-2021 med i alt
320 pladser.
Næsten alle kommuner har haft medarbejdere på kompetencekursus med undtagelse af en-
kelte kommuner, for eksempel mindre ø-kommuner, der indgår i forpligtende samarbejde med
andre kommuner om familieplejeområdet.
Dette afspejles ligeledes i spørgeskemaet, hvor langt størstedelen af kommunerne (92 pct.) til-
kendegiver, at de har haft minimum én medarbejder på kompetencekurset. I figur 11 ses det, at
størstedelen af kommunerne i høj eller i meget høj grad vurderer, at kvaliteten af materialet,
som kompetencekurset stiller til rådighed, er høj. Halvdelen af kommunerne oplever i høj eller i
meget høj grad, at undervisningen i tilstrækkelig grad belyser temaerne i tsop.
18
66 pct. af plejefamilier tilkendegiver, at begge plejeforældre deltog i hele den intensive støtte, jf. Figur 10, bilag 2.
Side 33 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0034.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 11: Kommunernes vurdering af Socialstyrelsens kompetencekursus i tsop
Anm.:
N=71 kommuner. Opgørelsen er baseret på kommuner, som har deltaget i Socialstyrelsens kompetencekursus i
at anvende Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Tsop anvendes i vid udstrækning af kommunerne
Omtrent halvdelen (48 pct.) af de adspurgte kommuner tilbyder intensiv støtte i form af Social-
styrelsens tsop, mens 23 pct. tilbyder tsop i kombination med anden intensiv støtte. Derudover
er 14 pct. af kommunerne ved at implementere tsop, jf. figur 8, bilag 2.
De kommunale ledere fortæller i interviewene, at en række faktorer har påvirket implementering
af den intensive støtte, herunder tsop. Det har været og er til stadighed en omfattende organisa-
torisk opgave at implementere tsop samt etablere et team af medarbejdere, der kan løfte opga-
ven. Kommunerne italesætter, at planlægning og afholdelse af undervisning er en ressource-
krævende opgave. En kommunal leder fortæller, at de har lavet et samarbejde med andre kom-
muner, så familieplejekonsulenterne ikke skal undervise i alle tsop-emner. Denne løsning mind-
sker omfanget af undervisning for familieplejekonsulenterne. En kommune udtrykker, at en hin-
dring for gennemførelsen af undervisningsmodulerne har været, at det er en uvant rolle for fami-
lieplejekonsulenterne at undervise, trods det at de har været på kompetencekurset i anvendel-
sen af tsop. Dertil har COVID-19 medført, at nogle kommuner er kommet bagud med planlæg-
ningen af tsop, mens andre kommuner har været klar til at konvertere til for eksempel virtuelle
forløb.
Socialstyrelsens tsop hjælper plejefamilier godt fra start ifølge kommunerne
Størstedelen af de kommuner, som helt eller delvist tilbyder tsop, vurderer, at tsop i høj eller i
meget høj grad klæder plejefamilien på i forhold til at håndtere generelle og konkrete problem-
stillinger. Ligeledes vurderer kommunerne, at tsop er relevant og aktuelt for plejefamilierne, og
at det er et fleksibelt koncept, der kan tilrettelægges ud fra plejefamiliens og barnets konkrete
behov, jf. tabel 8.
Kommunerne fortæller i interviewene, at de oplever, at den intensive støtte, herunder tsop, gør
den største forskel for nygodkendte plejefamilier. Det bliver også fremhævet, at det kan være
svært at engagere plejefamilier til at deltage, hvis de for eksempel får flere plejebørn anbragt
Side 34 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0035.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
inden for det samme år og dermed skal deltage i flere opstartsforløb inden for en kort periode.
Kommunerne pointerer, at det er for tidligt at konkludere, om den intensive støtte gør en forskel
i starten af anbringelsen, men der opleves at være en generel tilfredshed med tsop.
Tabel 8: Kommunernes vurdering af Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb (tsop)
Andelen, der svarer i høj eller
i meget høj grad (pct.)
Tsop klæder plejefamilien på i forhold til generelle og konkrete pro-
blemstillinger
Tsop kan tilrettelægges fleksibelt ud fra plejefamiliens og plejebar-
nets konkrete behov
Tsop opleves relevant og aktuelt for plejefamilierne
79
77
76
Anm.:
N=66 kommuner. Opgørelsen er baseret på kommuner, som helt eller delvist anvender tsop eller er i gang med
at implementere tsop. Alle svarkategorier er vist i figur 9, bilag 2.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Socialstyrelsens tsop er forståelig og kan omsættes i plejefamiliers hverdag
Ses der på, hvilken type intensiv støtte plejefamilierne får, angiver halvdelen af plejefamilierne,
at de har modtaget intensiv støtte i form af tsop eller er i et igangværende forløb med tsop, jf.
figur 11, bilag 2. To tredjedele af plejefamilierne vurderer, at tsop er forståelig og kan omsættes
i deres hverdag, mens lidt over halvdelen vurderer, at tsop i høj eller i meget høj grad er målret-
tet og har et passende omfang, jf. tabel 9. Plejefamiliernes samlede vurdering af, om tsop hjæl-
per dem godt fra start, ligger lavere. Her angiver lidt under halvdelen, at tsop hjælper dem godt
fra start med det barn, de har i pleje. Der skal i tolkningen af plejefamiliernes vurdering af tsop
tages højde for, at der kan være en usikkerhed forbundet med, hvad plejefamilierne vurderer
som værende en del af tsop.
Tabel 9: Plejefamiliers vurdering af intensiv støtte i form af Socialstyrelsens Tæt støttede opstarts-
forløb (tsop)
Andelen, der svarer i høj eller
i meget høj grad (pct.)
Tsop var forståelig og kunne omsættes i vores hverdag
Tsop var målrettet vores families og plejebarns konkrete behov
Tsop havde et passende omfang
Tsop hjalp os som plejefamilie godt fra start med det barn, vi fik i
pleje
Anm.:
N=243 Plejefamilier, som har modtaget intensiv støtte i form af Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb
(tsop). Alle svarkategorier er vist i figur 12, bilag 2.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilierne. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det an-
bragte barn” (2021).
66
53
57
44
I interviewene peger plejefamilierne på en række faktorer, som har betydning for, hvordan tsop
ruster plejefamilierne i starten af anbringelsen. For det første kan plejefamiliens erfaring have
en betydning for, hvor relevant tsop opleves, hvilket også nævnes i interviewene med kommu-
nerne. De erfarne plejefamilier udtrykker generel tilfredshed med tsop, men de fremhæver også,
at undervisningsmodulerne i vid udstrækning ikke tilvejebringer ny viden for dem. De fortæller,
Side 35 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
at deres erfaring fra tidligere anbringelser, efteruddannelse og deres faglige baggrund gør, at de
ikke oplever at få tilstrækkelig ny viden, og ønsker, at modulerne i højere grad tilpasses deres
faglige niveau.
Plejefamiliefamilierne fremhæver, at det har en betydning, hvor målrettet den intensive støtte er
for, hvordan plejefamilien oplever at blive rustet. Både erfarne og nygodkendte plejefamilier for-
tæller, at besøg fra familieplejekonsulenten i hjemmet, hvor der følges op på tsop og/eller un-
dervises individuelt, er med til at gøre den intensive støtte målrettet og specifik for deres pleje-
opgave. Hertil kan individuel undervisning i hjemmet understøtte, at den intensive støtte opleves
som fleksibel og tilpasset plejeopgaven, da det kan fremme en oversættelse af teori til praksis.
5.3. Organisering af støtte til plejefamilier
Støtten til plejefamilier, herunder supervision, rådgivning og vejledning, skal fra juli 2019 ydes af
en anden person end den, der aftaler honorering og andre vilkår med plejefamilien, jf. servicelo-
vens § 66 c, stk. 3. Dette skal sikre, at plejefamilien får et optimalt udbytte af den støtte, som
plejefamilien modtager fra kommunen under anbringelsen. Støtten til plejefamilier kan for ek-
sempel ydes af familieplejekonsulenter, men der stilles ikke nærmere krav til, hvordan kommu-
nerne konkret skal organisere dette lokalt. Kommunerne har således frihed til at indrette ordnin-
gen på den måde, de finder passer bedst ind i den lokale organisering (Socialstyrelsen, 2019).
Supervision varetages oftest af familieplejekonsulenter
Familieplejekonsulenterne varetager supervision, rådgivning og vejledning i 66 ud af 77 kommu-
ner, jf. tabel 10, bilag 2. I en række af kommunerne er det både familieplejekonsulenten og/eller
andet fagpersonale såsom psykolog, socialrådgiver, ekstern supervisor, som varetager supervi-
sionen. Enkelte kommuner tilkendegiver, at familiehuse varetager supervision, rådgivning og
vejledning.
Det er primært leder og myndighedssagsbehandler, der laver aftaler om honorering og
vilkår
Det fremgår, at det primært er leder og/eller myndighedssagsbehandler, der laver aftaler om ho-
norering og vilkår mellem kommunen og plejefamilien. 23 ud af 77 kommuner har angivet, at det
er familieplejekonsulenterne, som primært aftaler honorering og vilkår, jf. tabel 10. Der er 6
kommuner, som udelukkende anvender familieplejekonsulenter, men størstedelen af kommu-
nerne har svaret, at de anvender en kombination af familieplejekonsulenter og leder eller myn-
dighed. Det vides ikke, om det er den samme familieplejekonsulent, som yder støtte, som også
laver aftaler om honorering og vilkår. Flertallet af de kommuner, der har anvendt kategorien ’an-
dre’, oplyser, at det er et honorerings-/vederlagsudvalg, som har til opgave at aftale honorering
og vilkår.
Overordnet set er der en indikation af, at støtten til plejefamilier ydes af en anden person end
den, der aftaler honorering og vilkår med plejefamilien.
Side 36 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0037.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 10: Kommunernes angivelse af, hvem der primært laver aftaler om honorering og vilkår med
plejefamilien
Andel (pct.)
Leder
Myndighedssagsbehandler
Kommunens familieplejekonsulenter
Andre, angiv venligst hvem:
53
44
30
30
Antal
41
34
23
23
Anm.:
N=77 kommuner. Kommunerne havde mulighed for at vælge flere svarkategorier, hvorfor andelen ikke summer
til 100 pct.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Familieplejekonsulenten som fortrolig sparringspartner
Kommunerne fortæller i interviewene, at både familieplejekonsulenter og plejefamilier er glade
for, at støtten ydes af en anden person end den, som aftaler honorering og vilkår med plejefami-
lien. Det fremhæves, at rådgivningen og supervisionen er blevet bedre, da plejefamilierne har
en højere grad af åbenhed over for familieplejekonsulenten, og konsulenten kan indtage rollen
som fortrolig sparringspartner. En leder fortæller, at de tidligere kunne være nødsaget til at
skifte familieplejekonsulent i en given plejefamilie, fordi plejefamiliens tillid til konsulenten for-
svandt, hvis plejefamilien var uenig i at skulle sættes ned i vederlag. Ændringerne i, hvordan
støtten ydes og aftaler om honorering og vilkår, har medført, at familieplejekonsulenterne ikke
længere står i en situation, hvor de skal indtage en rolle som forhandlingspart, der kan kompro-
mittere deres rolle som plejefamiliens tætte sparringspartner.
5.4. Supervision og efteruddannelse
Den anbringende kommune skal sørge for, at plejefamilien under anbringelsen løbende gen-
nemfører den fornødne efteruddannelse, og kommunen skal sikre, at plejefamilien modtager
den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens
omfang, jf. servicelovens § 66 c. Plejefamilierne er tilsvarende forpligtede til at deltage i efterud-
dannelsen, jf. bekendtgørelsen om plejefamilier, § 5, stk. 2 og § 12, stk. 2.
Som en del af evalueringen på ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” følges der op på, om plejefamilier, herunder netværksplejefamilier, har modtaget supervi-
sion, supplerende støtte og efteruddannelse.
Plejefamilier modtager i høj grad supervision
Hvad angår supervision, herunder rådgivning og vejledning, har 77 pct. af plejefamilierne, her-
under netværksplejefamilier, modtaget supervision siden juli 2019, mens 7 pct. tilkendegiver, at
de ikke har modtaget supervision, men gerne ville have haft det. Størstedelen (82 pct.) har
modtaget individuel supervision fra en medarbejder i kommunen. Der er en større andel af de
forstærkede og specialiserede plejefamilier, som har modtaget supervision i forhold til almene
plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. figur 13, bilag 2.
Figur 12 viser overordnet set et positivt billede af den supervision, som plejefamilier modtager.
Således tilkendegiver 73 pct. af plejefamilierne, at de i høj eller i meget høj grad har modtaget
Side 37 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0038.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
supervision svarende til deres behov, mens henholdsvis 73 pct. og 80 pct. tilkendegiver, at su-
pervisionen i høj eller i meget høj grad var udbytterig og målrettet plejeopgaven.
Figur 12: Plejefamiliernes vurdering af supervision, de har modtaget siden juli 2019
Anm.:
N=1.954 plejefamilier og netværksplejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som har modtaget super-
vision siden d. 1. juli 2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Få plejefamilier modtager supplerende støtte
Plejefamilierne blev foruden supervision spurgt om, hvorvidt de har modtaget supplerende
støtte i form af eksempelvis støttekontaktperson, specialundervisning, familieterapi mv. siden
juli 2019. En mindre andel af plejefamilierne (19 pct.) har modtaget supplerende støtte
19
, mens
næsten lige så mange tilkendegiver, at de ikke har modtaget supplerende støtte, men gerne
ville have haft det (16 pct.), jf. tabel 11, bilag 2.
Lidt over halvdelen af de plejefamilier, som har modtaget supplerende støtte, tilkendegiver, at
de i høj eller i meget høj grad har modtaget støtte ved konkret opståede behov, og at de i høj
eller i meget høj grad vurderer, at kommunen har iværksat supplerende støtte i tilstrækkelig
grad, jf. figur 13. Kommunerne angiver, at det især er netværksplejefamilierne, der har behov
for supplerende støtte
20
.
I spørgeskemaet til kommunerne angiver 44 pct., at de giver supplerende støtte til en mindre andel af plejefamilierne,
mens 38 pct. angiver, at de giver supplerende støtte til cirka halvdelen af plejefamilierne, jf. Tabel 12, bilag 2.
20
47 pct. af kommunerne angiver, at netværksplejefamilier i høj og i meget høj grad har behov for supplerende støtte,
mens det tilsvarende tal for de generelt godkendte plejefamilier er 27 pct., jf. Figur 14, bilag 2.
19
Side 38 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0039.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 13: Plejefamiliernes vurdering af den supplerende støtte, de har modtaget siden juli 2019
Anm.:
N=477 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som har modtaget supplerende støtte siden d. 1. juli
2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Efteruddannelse af plejefamilier varierer på tværs af plejefamilie- og anbringelsestyper
Kommunen har pligt til at tilbyde plejefamilier, der har børn anbragt, efteruddannelse, der svarer
til mindst to hele kursusdage om året, og plejefamilierne er tilsvarende forpligtede til at deltage i
efteruddannelsen, jf. bekendtgørelsen om plejefamilier, § 5, stk. 2 og § 12, stk. 2. I spørgeske-
maet har kommunerne angivet, at plejefamilierne i gennemsnit bliver tilbudt 3,1 dages efterud-
dannelse om året, jf. tabel 13, bilag 2.
Plejeforældre, der har haft et barn i pleje eller aflastning i hele 2020, har i spørgeskemaunder-
søgelsen angivet, hvor mange dages efteruddannelse de har modtaget i 2020. Det skal bemær-
kes, at besvarelserne for efteruddannelsen i 2020 vurderes at være påvirket af COVID-19, og at
resultaterne derfor skal tolkes varsomt. Ud af de adspurgte plejefamilier har 52 pct. af de gene-
relt godkendte fuldtidsplejeforældre modtaget mindst to hele dages efteruddannelse i 2020,
mens det kun gælder for henholdsvis 7 pct. af aflastningsforældre og 20 pct. af netværkspleje-
forældre, jf. figur 14.
Opdelt på plejefamilietypologi ses det, at jo sværere støttebehov plejefamilien er godkendt til at
varetage, jo flere dages efteruddannelse har de modtaget, jf. figur 15, bilag 2. Der er således en
større andel af de specialiserede plejeforældre, som har modtaget mindst tre dages efteruddan-
nelse i forhold til de almene plejeforældre. Dette stemmer overens med, at kommunen er for-
pligtede til at yde ekstra efteruddannelse og støtte til de specialiserede plejefamilier, jf. bekendt-
gørelsen om plejefamilier, § 6.
Side 39 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0040.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 14: Plejefamiliers angivelse af antal dages efteruddannelse, de i 2020 har deltaget i, opdelt på
fuldtidsplejeforældre, aflastningsforældre og netværksplejeforældre
Anm.:
N=3.200 plejeforældre, n=2.699 (fuldtids), n=224 (aflastning), n=277 (netværk). Opgørelsen er baseret på alle
plejeforældre i plejefamilier, som har haft et barn i pleje/aflastning i 12 måneder af 2020.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
I figur 15 ses det, at 58 pct. af plejeforældrene vurderer, at de i høj og i meget høj grad har del-
taget i den efteruddannelse, de har haft behov for, og 46 pct. angiver, at efteruddannelsen i høj
og i meget høj grad har været udbytterig for dem. En femtedel af plejefamilierne angiver til gen-
gæld, at efteruddannelsen i mindre grad eller slet ikke har været målrettet deres opgave som
plejefamilie (19 pct.).
Figur 15: Plejefamiliernes vurdering af den efteruddannelse, de har modtaget siden juli 2019
Anm.:
N=2.132 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som har modtaget efteruddannelse siden 1. juli
2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 40 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0041.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Årsagen til, at plejeforældrene ikke har deltaget i todages efteruddannelse, begrundes af 78 pct.
af fuldtidsplejeforældrene med COVID-19, mens 4 pct. angiver, at de ikke er blevet tilbudt efter-
uddannelsen. For aflastningsforældrene og netværksplejeforældrene er det henholdsvis 46 pct.
og 57 pct., som begrunder manglende deltagelse i efteruddannelse med COVID-19, mens hen-
holdsvis 22 pct. og 9 pct. angiver, at de ikke er blevet tilbudt efteruddannelse af kommunen, jf.
figur 16, bilag 2. Plejeforældrene havde i spørgeskemaet mulighed for at uddybe årsagerne til,
at de ikke har været på efteruddannelse
21
:
•
COVID-19:
Flere beskriver, at nogle kurser blev afholdt virtuelt grundet COVID-19, men
at det ikke har været muligt at deltage, fordi børnene var hjemsendt. Andre har været
utrygge ved at deltage i de fysiske kurser under COVID-19 og har derfor fravalgt efter-
uddannelsen.
Relevante kurser/behov:
En del af plejeforældrene begrunder også den manglende
deltagelse i efteruddannelsen med, at der enten ikke har været udbudt kurser, som har
været relevante i forhold til deres plejeopgave, eller at de ikke har haft behov for kurser,
fordi de har en relevant uddannelse eller bliver opkvalificeret igennem deres arbejde.
Praktiske årsager:
Nogle beskriver, at det ikke har været muligt for dem at deltage af
praktiske årsager, såsom at de har et spædbarn i pleje, plejeopgavens omfang, arbejde
eller manglende mulighed for pasning af børnene.
Uklarhed om pligt til at deltage:
Nogle af aflastnings- og netværksplejeforældrene ud-
trykker også, at de ikke er blevet tilbudt efteruddannelse, eller at de har den opfattelse,
at de ikke har pligt til deltage i efteruddannelsen, fordi de har et barn eller en ung i af-
lastning eller netværkspleje.
•
•
•
Sammenskrevet uddrag baseret på kvalitative besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Uddraget er ikke udtøm-
mende. Kilde: Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det
anbragte barn” (2021).
21
Side 41 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0042.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
6. Delinitiativ 5: Afskaffelse af
konkrete godkendelser
Delinitiativ 5 omhandler afskaffelse af konkrete godkendelser. Før lovændringens ikrafttræden
skulle plejefamilier som udgangspunkt godkendes som generelt egnede af socialtilsynet, men
kunne i særlige tilfælde godkendes af kommuner som konkret egnede til et eller flere børn eller
unge. Muligheden for at godkende en plejefamilie som konkret egnet bevirkede, at der ikke blev
stillet de samme kvalitetskrav på tværs af plejefamilier. Ligeledes betød det, at de konkret god-
kendte plejefamilier ikke var underlagt et uvildigt tilsyn.
For at sikre samme kvalitet i alle professionelle plejefamilier er kommunernes mulighed for selv
at godkende en plejefamilie til et bestemt barn fjernet (Forslag til lov om ændring af lov om
social service m.m., bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.2). Siden juli 2019 er det de fem social-
tilsyn, der godkender alle professionelle plejefamilier og sikrer den løbende kvalitet gennem det
driftsorienterede tilsyn. Lovændringen gælder ikke netværksplejefamilier (barnets egen familie
eller netværk), der fortsat skal godkendes af den anbringende kommune. Lovændringen har
ikke betydning for kommunernes mulighed for at kunne anbringe akut, hvis der er behov for det.
Formålet med at afskaffe de konkrete godkendelser er således, at alle plejefamilier bliver under-
lagt de samme kvalitetskrav, gennemgår en grundig og professionel godkendelse, hvor det sik-
res, at familien er egnet til at påtage sig opgaven og herefter modtager et regelmæssigt og uvil-
digt tilsyn (Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om social service
m.m., pkt. 2.3)
22
.
Opsummering af evalueringens fund
•
Der er sket en stigning i antallet af ansøgere til plejefamilie, efter det nye godkendelses-
koncept er trådt i kraft i juli 2019, og de konkrete godkendelser således blev afskaffet.
Dog kan det ikke konkluderes, hvorvidt stigningen skyldes afskaffelsen af de konkrete
godkendelser. Det kan på nuværende tidspunkt heller ikke afgøres, om der vil blive
godkendt færre eller flere plejefamilieansøgere over tid som resultat af afskaffelsen af
de konkrete godkendelser.
Der er i 2020 sammenlignet med 2018 sket en stigning i den gennemsnitlige andel af
tilsynsbesøg i plejefamilieansøgeres hjem. De fem socialtilsyn efterlever kravet om mi-
nimum to tilsynsbesøg i forbindelse med godkendelse af plejefamilieansøgere.
•
I dette kapitel præsentes nøgletalsopgørelser over antallet af familier, der ansøger om godken-
delse som plejefamilie ved socialtilsynene opdelt på godkendelsesstatus. Derudover opgøres
socialtilsynenes tilsynsbesøg ved driftsorienterede tilsyn og godkendelser.
Allerede konkret godkendte plejefamilier har ikke skullet re-godkendes af socialtilsynet som generelt egnede efter lov-
ændringens ikrafttræden d. 1. juli 2019. De hidtil gældende regler finder således anvendelse, indtil anbringelsen af det
eller de nærmere angivne børn ophører.
22
Side 42 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0043.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
6.1. Antal ansøgere til plejefamilie
Med afskaffelsen af kommunernes mulighed for at konkretgodkende plejefamilier til et bestemt
barn forventes det, at socialtilsynene med lovens ikrafttrædelse over årene vil modtage flere an-
søgninger om at blive plejefamilie sammenlignet med før lovændringens ikrafttrædelse.
Flere ansøgninger har ikke ført til flere nygodkendte plejefamilier
Samlet set er der sket en lille stigning i antallet af ansøgninger fra 619 ansøgninger i 2018 til
672 ansøgninger i 2020, hvilket svarer til 9 pct. flere ansøgninger. Socialtilsyn Midt har oplevet
den største stigning i antallet af ansøgninger, mens Socialtilsyn Nord, Øst og Hovedstaden alle
har oplevet et mindre fald i ansøgninger, jf. figur 16. Det er ikke muligt at konkludere, hvorvidt
det er afskaffelsen af de konkrete godkendelser, der samlet set har ledt til flere ansøgninger om
at blive plejefamilie. Dette skyldes blandt andet, at udviklingen i antallet af ansøgninger til pleje-
familie kan blive påvirket af kampagner og generelle tendenser i samfundet.
Stigningen i antallet af ansøgninger om at blive plejefamilie har ikke i samme omfang ledt til en
stigning i antallet af nygodkendte plejefamilier. Fra 2018 til 2020 er antallet af nygodkendte ple-
jefamilier steget fra 355 til 363, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Det er Socialtilsyn Midt og
Syd, som har oplevet en stigning i antallet af nygodkendte plejefamilier, mens Socialtilsyn Nord
og Hovedstaden har oplevet et fald i antallet af nygodkendte plejefamilier.
Figur 16: Antallet af ansøgere som plejefamilie opdelt på godkendelsesstatus
Anm.:
Antallet af ansøgninger i 2018 i Socialtilsyn Syd er baseret på et estimat. Dette skyldes, at Socialtilsyn Syd ikke
har en opgørelse over antallet af alle ansøgninger i 2018. Socialtilsynet estimerer at have modtaget cirka 200 ansøgnin-
ger i 2018.
Kilde:
De fem socialtilsyn.
Samlet set er andelen af nygodkendte plejefamilier faldet fra 57 pct. til 54 pct. fra 2018 til 2020,
jf. figur 17. Der er til gengæld sket en stigning fra 5 pct. til 9 pct. i andelen af ansøgninger, som
ikke er blevet godkendt. Det kan på baggrund af indeværende nøgletalsopgørelse ikke konklu-
deres, at socialtilsynene som led i afskaffelsen af de konkrete godkendelser har godkendt flere
plejefamilier sammenlignet med før lovændringens ikrafttrædelse.
Side 43 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0044.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 17: Fordeling af ansøgninger til plejefamilie på godkendelsesstatus, 2018 og 2020
Anm.:
Antallet af ansøgninger i 2018 i Socialtilsyn Syd er baseret på et estimat.
Kilde:
De fem socialtilsyn.
6.2. Antal tilsynsbesøg i forbindelse med godkendelse af pleje-
familier og driftsorienteret tilsyn
Socialtilsynet skal, jf. lov om socialtilsyn, § 4, stk. 1, føre tilsyn med generelt godkendte plejefa-
milier. Det driftsorienterede tilsyn skal foretages minimum én gang årligt og har blandt andet til
formål at følge op på, om forudsætningerne for den generelle godkendelse fortsat er til stede.
Foruden det driftsorienterede tilsyn er der med lovændringen i 2019 indført krav om, at socialtil-
synet skal aflægge minimum to tilsynsbesøg i ansøgers hjem i forbindelse med godkendelsen
af plejefamilieansøgere. Før lovændringens ikrafttræden havde socialtilsynene forskellig praksis
for, hvor mange besøg de aflagde i forbindelse med godkendelse af plejefamilier
(Socialstyrelsen, 2017).
Flere tilsynsbesøg i forbindelse med godkendelser af plejefamilieansøgere
I 2018 og 2020 er der sammenlagt blevet foretaget henholdsvis 7.252 og 7.287 driftsorienterede
tilsynsbesøg, jf. tabel 11. Socialtilsyn Syd har det højeste antal plejefamilier, hvormed de alt an-
det lige også er det socialtilsyn, som har aflagt flest tilsynsbesøg både i 2018 og 2020. Alle soci-
altilsyn har gennemsnitligt foretaget mindst ét driftsorienteret tilsynsbesøg pr. godkendt plejefa-
milie i hvert opgørelsesår.
I 2018 og 2020 er der sammenlagt blevet foretaget henholdsvis 791 og 1.100 tilsynsbesøg i for-
bindelse med godkendelse af plejefamilieansøgere, jf. tabel 11. Stigningen i antal tilsynsbesøg i
forbindelse med godkendelser vurderes at hænge sammen med et øget antal ansøgninger til
plejefamilier og lovkravet om, at socialtilsynene minimum skal aflægge to besøg i ansøgers
hjem i forbindelse med godkendelsen.
Der er på tværs af socialtilsynene sket en gennemsnitlig stigning i antal tilsynsbesøg pr. nygod-
kendte plejefamilier fra 2018 til 2020. Socialtilsyn Øst og Hovedstaden har det højeste antal af
Side 44 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0045.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
tilsynsbesøg pr. nygodkendt plejefamilie på henholdsvis 4,2 og 4,3 besøg i 2020. Det skal be-
mærkes, at opgørelsen baserer sig på tilsynsbesøg, som er foretaget blandt alle ansøgere, her-
under også de ansøgere, som trækker deres ansøgning tilbage eller ikke godkendes, hvilket op-
gørelserne her ikke kan korrigeres for. Det formodes således, at Socialtilsyn Øst og Hovedsta-
dens høje antal tilsynsbesøg pr. nygodkendt plejefamilie hænger sammen med, at socialtilsy-
nene har den største andel af plejefamilieansøgere, som trækker deres ansøgning tilbage, jf.
figur 17.
Trods forskelle i antal tilsynsbesøg kan det på baggrund af opgørelsen konkluderes, at alle soci-
altilsyn efterlever kravet om, at der minimum skal aflægges to tilsynsbesøg i forbindelse med
godkendelse af plejefamilieansøgere.
Tabel 11: Socialtilsynenes antal af tilsynsbesøg i forbindelse med henholdsvis godkendelse og
driftsorienterede tilsyn samt gennemsnitlige antal tilsynsbesøg i forbindelse med henholdsvis god-
kendelse og driftsorienterede tilsyn pr. plejefamilie, 2018 og 2020
Socialtilsyn
Driftsorienteret tilsyns-
besøg
Driftsorienteret tilsyns-
besøg pr. plejefamilie
Tilsynsbesøg 2018
Tilsynsbesøg ifm. god-
kendelser
Tilsynsbesøg ifm. god-
kendelser pr. nygod-
kendt plejefamilie
Driftsorienteret tilsyns-
besøg
Driftsorienteret tilsyns-
besøg pr. plejefamilie
Tilsynsbesøg 2020
Tilsynsbesøg ifm. god-
kendelser pr. nygod-
kendt plejefamilie
2,5
2,5
2,7
4,2
4,3
3,0
Side 45 af 77
Tilsynsbesøg ifm. god-
kendelser
106
229
362
201
202
1.100
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
Total
1.261
1.400
2.375
1.268
948
7.252
1,3
1,0
1,7
1,2
1,2
1,3
159
94
227
154
157
791
2
1,4
2,5
3,3
2,2
2,2
1.314
1.552
2.208
1.291
922
7.287
1,4
1,3
1,6
1,2
1,2
1,4
Anm.:
Tabellen opgør antal driftsorienterede tilsynsbesøg og tilsynsbesøg i forbindelse med godkendelser. Det gen-
nemsnitlige antal driftsorienterede tilsynsbesøg pr. plejefamilie opgøres som antal driftsorienterede tilsynsbesøg ud af
antallet af godkendte plejefamilier. Det gennemsnitlige antal tilsynsbesøg i forbindelse med godkendelser pr. nygod-
kendt plejefamilie opgøres som antal tilsynsbesøg i forbindelse med godkendelser ud af antallet af nygodkendte plejefa-
milier. Data for 2018 for Socialtilsyn Hovedstaden afviger fra data fra socialtilsynets årsrapport og Socialstyrelsens års-
rapport. Der er en forskel på to tilsynsbesøg. Årsagen til uoverensstemmelsen kendes ikke og ej heller, hvorvidt det er
på driftsorienterede tilsynsbesøg eller godkendelser. Antal tilsynsbesøg for 2020 i Socialtilsyn Øst inkluderer både virtu-
elle og fysiske tilsynsbesøg, hvorimod data for de øvrige fire tilsyn kun inkluderer fysiske tilsynsbesøg.
Kilde:
Data fra de fem socialtilsyn.
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
7. Delinitiativ 6: Ro og stabilitet
i anbringelsen
Delinitiativet 6 omhandler ro og stabilitet i anbringelsen i forhold til at mindske fokus på økonomi
og uenigheder om løn og vilkår, så dette ikke kommer i vejen for en tryg opvækst for det an-
bragte barn eller den unge. Delinitiativet har dels medført, at Kommunernes Landsforening (KL)
i 2019 anbefalede en ny model for honorering af plejefamilier, som skal sikre ro og stabilitet i
anbringelsen, og dels resulteret i en opdatering af Socialstyrelsens ’Håndbog for det gode an-
bringelsesforløb i familiepleje’ i september 2019 med henblik på at skabe større klarhed over
plejefamiliernes rettigheder i forhold til ferie, skat mv.
Opsummering af evalueringens fund
•
•
48 pct. af de adspurgte kommuner følger anbefalingen fra KL om brug af gennemsnits-
modellen til honorering af plejefamilier.
Kommuner, der anvender gennemsnitsmodellen, tilkendegiver i vid udstrækning, at de-
res honoreringsmodel fungerer optimalt sammenlignet med kommuner, der anvender
vederlagsmodellen.
De plejefamilier, som honoreres ud fra gennemsnitsmodellen, er lidt mere tilfredse med
deres honoreringsmodel sammenlignet med plejefamilier, der honoreres ud fra veder-
lagsmodellen.
Kommuner og plejefamilier fremhæver, at gennemsnitsmodellen skaber ro og stabilitet i
anbringelsen.
•
•
I dette kapitel præsenteres kommuners valg af honoreringsmodel med særligt fokus på, om den
nye anbefaling fra KL følges, og herunder om den nye model for honorering, gennemsnitsmo-
dellen, sikrer ro og stabilitet i anbringelsen.
7.1. Honoreringsmodeller
For at skabe de bedste betingelser for anbragte børn og plejefamilierne blev KL og regeringen i
økonomiaftalen for 2019 enige om at afdække kommunernes praksis for honorering af plejefa-
milier. KL afdækkede kommunernes erfaringer med forskellige honoreringsmodeller (KL, 2019)
og udsendte i april 2019 en anbefaling til kommunerne om at anvende den såkaldte gennem-
snitsmodel for honorering af almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier. Gennemsnits-
modellens formål er at skabe ro om anbringelsen ved at gøre vederlagsniveauet forudsigeligt
gennem hele anbringelsesperioden. Formålet med gennemsnitsmodellen er hertil at understøtte
det anbragte barns ressourcer frem for vanskeligheder og sikre, at plejefamilien har et øget inci-
tament til at forbedre barnets livssituation, idet honoreringen ikke ændres, hvis barnet kommer i
positiv trivsel, og plejeopgaven dermed bliver mindre (KL, 2019).
Kommunerne benytter generelt tre forskellige typer af honoreringsmodeller for familieplejere,
om end der findes et større antal variationer i praksis (KL, 2019):
•
Gennemsnitsmodellen
er en model, hvor honoreringen fastsættes ud fra en gennem-
snitsbetragtning. Honoreringen baseres på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over
Side 46 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0047.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
tid, hvilket betyder, at honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele an-
bringelsesperioden. Fastholdelse af honoreringens størrelse gennem hele anbringel-
sesperioden betyder, at genforhandling af honoreringen som udgangspunkt ikke kan
forekomme. Det indebærer, at kommunen skal lave et grundigt forarbejde i forhold til at
vurdere barnets støttebehov og plejeopgavens omfang og varighed.
•
Vederlagsmodellen
er KL’s tidligere anbefalede honoreringsmodel. Vederlagsmodel-
len er kendetegnet ved, at honoreringen som udgangspunkt fastsættes for ét år eller
flere år ad gangen, hvorefter honoreringen kan genvurderes.
Livsfasemodellen
er kendetegnet ved færre genforhandlinger, da honoreringen fast-
sættes for én livsfase ad gangen, hvorefter der genforhandles, når barnet overgår til en
ny fase, for eksempel i overgangen fra grundskole (6/7-12 år) til pubertet og ungdoms-
uddannelse (13-15 år)
23
.
•
Kommunerne er mere tilfredse med gennemsnitsmodellen for honorering af plejefamilier
Det er frivilligt, om kommunen vil overgå til honorering af plejefamilier ud fra gennemsnitsmodel-
len. Det ses i tabel 12, at knap halvdelen af de adspurgte kommuner (48 pct.) anvender gen-
nemsnitsmodellen som deres primære honoreringsmodel, og enkelte kommuner tilkendegiver,
at en indfasning af modellen er i gang. 40 pct. af kommunerne tilkendegiver, at de anvender ve-
derlagsmodellen.
Tabel 12: Primære honoreringsmodeller anvendt i kommunerne
Honoreringsmodel
Gennemsnitsmodellen
Vedlagsmodellen (KL’s tidligere anbefaling)
Anden honoreringsmodel
Total
Andel (pct.)
48
40
19
107
Anm.:
N=77 kommuner. Total summerer til 107, da flere svarmuligheder kunne vælges. Seks kommuner har angivet, at
de anvender to primære honoreringsmodeller.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Der er en betydelig forskel i kommunernes vurdering af honoreringsmodellerne. De kommuner,
der anvender gennemsnitsmodellen, har angivet en højere grad af tilfredshed med deres hono-
reringsmodel sammenlignet med kommuner, der anvender vederlagsmodellen, jf. figur 18. Såle-
des vurderer 67 pct. af kommunerne, som anvender gennemsnitsmodellen, at den i høj eller i
meget høj grad fungerer optimalt. Til sammenligning vurderer 15 pct. af kommunerne, som an-
vender vederlagsmodellen, at denne model i høj grad fungerer optimalt, mens 41 pct. tilkende-
giver, at den i mindre grad eller slet ikke fungerer optimalt.
23
For mere information se KL, 2019, s. 4-6.
Side 47 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0048.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 18: Kommunernes vurdering af honoreringsmodellen, som kommunen anvender
Anm.:
N=71, n=33 (gennemsnitsmodel), n=27 (vederlagsmodel), n=11 (anden). Opgørelsen er baseret på kommuner,
som har tilkendegivet, at de alene anvender én af honoreringsmodellerne.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Tilfredshed med gennemsnitsmodellen blandt plejefamilierne
Gennemsnitsmodellen bliver vurderet som god eller meget god af 68 pct. af plejefamilierne
,
som
angiver, at de honoreres ud fra gennemsnitsmodellen, jf. tabel 13. Til sammenligning vurderes
vedlagsmodellen som god eller meget god af 55 pct. af plejefamilierne, som honoreres ud fra
vederlagsmodellen. De plejefamilier, som honoreres ud fra gennemsnitsmodellen, er dermed
lidt mere tilfredse med deres honoreringsmodel.
Tabel 13: Plejefamiliernes vurdering af honoreringsmodel (pct.)
Meget god
Gennemsnitsmodellen
Vederlagsmodellen
15
8
God
54
48
Dårlig
19
24
Meget dårlig
7
8
Ved ikke
6
12
Anm.:
N=1.669 plejefamilier, n= 542 (gennemsnitsmodel), n=1.127 (vederlagsmodel). Opgørelsen er baseret på pleje-
familier, hvor kun én honoreringsmodel benyttes.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Cirka to tredjedele af plejefamilierne oplever kun i nogen eller mindre grad, at processen for til-
deling af vederlag fungerer hensigtsmæssigt, uagtet om tildelingen af vederlag er baseret på
gennemsnits- eller vederlagsmodellen, jf. figur 19. På trods af at en større andel af plejefamili-
erne vurderer, at processen for tildeling af vederlag fungerer mindre hensigtsmæssigt, er der en
lidt større andel af plejefamilier, der honoreres ud fra gennemsnitsmodellen, som er tilfredse
med processen.
Side 48 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0049.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 19: Plejefamiliernes vurdering af, om processen for tildeling af vederlaget fungerer hensigts-
mæssigt
Anm.:
N=1.669 plejefamilier, n= 542 (gennemsnitsmodel), n=1.127 (vederlagsmodel). Opgørelsen er baseret på pleje-
familier, hvor kun én honoreringsmodel benyttes.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
På tværs af de kommuner og plejefamilier, som er blevet interviewet, opleves der i lighed med
fundene fra spørgeskemaundersøgelsen en høj tilfredshed med gennemsnitsmodellen. De
kommuner, der anvender gennemsnitsmodellen, og de plejefamilier, som honoreres ud fra gen-
nemsnitsmodellen, fortæller, at modellen skaber forudsigelighed og ro i anbringelsen, fordi ple-
jefamilierne kender deres økonomiske grundlag langt ud i fremtiden.
Plejefamilier, som honoreres via vederlagsmodellen, fortæller, at de tilbagevendende forhand-
linger skaber uro og økonomisk uforudsigelighed. Plejefamilien fortæller, at de kan opleve at stå
i en forhandlingssituation med kommunen, hvor barnets fortsatte anbringelse i plejefamilien kan
komme i spil, hvis de ikke accepterer en nedgang i vederlag.
Det fremhæves, at gennemsnitsmodellen er med til at fremme fokus på og dialog om barnets
positive udvikling, fordi plejefamilierne ikke længere er nervøse for at blive sat ned i løn, hvis
barnet eller den unge kommer i øget trivsel. Det har givet arbejdsro omkring barnet eller den
unge, og der opleves en større åbenhed omkring barnet eller den unges positive udvikling.
Modsat oplever plejefamilier på vederlagsmodellen, at de står i et dilemma. Når det går godt, og
børnene og de unge profiterer af deres arbejde, bliver de sat ned i løn, hvilket kan hæmme
åben dialog fra plejefamiliernes side i forhold til barnets eller den unges positive udvikling.
Kommunerne påpeger, at sikring af ensartethed på tværs af plejefamilier, eksempelvis i form af
en overenskomst, vil kunne fremme ro i anbringelsen, og det pointeres, at gennemsnitsmodel-
len ikke kan give den samme ro sammenlignet med en fastansættelse. Plejefamilierne fremhæ-
ver også en række faktorer relateret til deres ansættelsesvilkår såsom et ønske om forsikringer
og pension i ansættelsen, så deres ansættelsesvilkår matcher ansættelsesvilkår for offentligt
ansatte.
Side 49 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
8. Delinitiativ 8: Ny model for
udgiftsdækning af netværks-
plejefamilier
Delinitiativ 8 har medført, at det siden juli 2019 er muligt for kommunerne at udgiftsdække net-
værksplejefamilier via en ny model. Med den nye model kan netværksplejefamilier skattefrit og
uden dokumentation efter en konkret vurdering få dækket op til 20.000 kr. om året til de af fami-
liens udgifter til barnet, der ligger ud over det faste beløb til kost og logi. Forskellen fra tidligere
er, at udgiftsdækningen af øvrige omkostninger kan ske uden forevisning af dokumentation
(Udmøntning af satspuljen for 2018-2021).
Der gælder særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier, jf. servicelovens § 66 b, stk. 4,
idet netværksplejefamilier ikke modtager vederlag. Netværksplejefamilier får i stedet dækket de
omkostninger, der er forbundet med at have barnet eller den unge boende. Ud over udgifter til
kost og logi, jf. servicelovens § 55, stk. 4, skal kommunen også dække netværksplejefamiliens
eventuelle øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende.
Det vil ikke være alle netværksplejefamilier, der vil få udbetalt et beløb til dækning af eventuelt
øvrige omkostninger, men alene dem, hvor kommunen efter en konkret og individuel vurdering
har fundet, at der er et behov hos barnet eller den unge, som ligger ud over det, der dækkes af
beløbet til kost og logi (Socialstyrelsen, 2019).
Opsummering af evalueringens fund
•
•
Kommunerne vurderer samlet set, at den nye model for udgiftsdækning af netværksple-
jefamilier ikke i væsentligt omfang er lettere at administrere.
En mindre andel af de adspurgte netværksplejefamilier har fået dækket udgifter ud fra
den nye model. Hovedparten vurderer, at den nye model er god, og at det til dels har
gjort udgiftsdækningen lettere at administrere. Det skal bemærkes, at opgørelsen er be-
hæftet med usikkerhed grundet et lille antal netværksplejefamilier, som er blevet ud-
giftsdækket ud fra den nye model.
Kommunerne fortæller i interviewene, at der er uklarhed om, hvilke udgifter der er om-
fattet af de 20.000 kr. pr. barn, der årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden
forevisning af dokumentation. Tilsvarende ses det i netværksplejefamiliernes besvarel-
ser, at der mangler klarhed over regler, og der efterspørges generel vejledning om ud-
giftsdækning. Flere netværksplejefamilier tilkendegiver, at de ikke kender til den nye
model for udgiftsdækning.
•
I dette kapitel præsenteres kommunernes praksis for udgiftsdækning af netværksplejefamilier
med særlig fokus på kommuners og netværksplejefamiliers erfaringer med den nye model for
udgiftsdækning.
Side 50 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0051.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
8.1. Ny model for udgiftsdækning af netværksplejefamilier
Formålet med den nye model for udgiftsdækning er at gøre dækningen af netværksplejefamili-
ers omkostninger lettere at administrere for både netværksplejefamilier og kommuner. Den tidli-
gere model, hvor netværksplejefamilier skal fremlægge dokumentation for øvrige omkostninger,
opleves som tidskrævende og bureaukratisk for både familier og kommuner (Udmøntning af
satspuljen for 2018-2021).
Flertallet af de adspurgte kommuner vurderer ikke, at administrationen i forbindelse med
udgiftsdækning er lettere
Kommunerne vurderer samlet set ikke, at den nye model for udgiftsdækning af netværksplejefa-
milier i væsentligt omfang er lettere at administrere, på trods af at modellen er mindre bureau-
kratisk i forhold til udgiftsdokumentation.
En mindre andel af kommunerne (23 pct.) er i høj eller i meget høj grad enige i, at den nye mo-
del for udgiftsdækning har gjort udgiftsdækningen lettere at administrere for kommunen, mens
33 pct. vurderer, at den nye model i mindre grad eller slet ikke er lettere at administrere, jf. figur
20. En tredjedel af de adspurgte kommuner har ikke kendskab til den nye model, hvilket indike-
rer, at der enten er for få netværksplejeanbringelser, til at kommunen kan lave en meningsfuld
vurdering, eller at kommunen ikke anvender muligheden for at udgiftsdække netværksplejefami-
lier ud fra den nye model.
Figur 20: Kommunernes vurdering af, om den nye model for udgiftsdækning af netværksplejefami-
lier er lettere at administrere for kommunen end den gamle model
Anm.:
N= 52 kommuner. Kommuner, der har svaret ”ikke relevant/ikke nok kendskab til den nye model for udgiftsdæk-
ning” (n= 25), er ikke medtaget i opgørelsen.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
De kommunale ledere fortæller i interviewene, at den nye model for udgiftsdækning af øvrige
omkostninger ikke har gjort udgiftsdækningen lettere at administrere. Kommunerne fremhæver,
at der er uklarhed forbundet med, hvilke type udgifter der er omfattet af de 20.000 kr. pr. barn,
der årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. De efter-
spørger klarhed over, hvilke udgifter der kan defineres som øvrige omkostninger. Processen for
udgiftsdækning opleves derfor til stadighed tung, og kommunen skal stadig foretage en konkret
Side 51 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0052.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
vurdering af, hvad der kan dækkes ud af de 20.000 kr., og hvad der skal dækkes derudover.
Kommunerne udtrykker, at det kan være svært at nå til enighed med netværksplejefamilierne
om, hvad der dækkes af de 20.000 kr.
Få netværksplejefamilier, som indgår i undersøgelsen, er blevet udgiftsdækket ud fra den
nye model
Blandt netværksplejefamilierne angiver 17 pct., at de har fået dækket øvrige omkostninger ba-
seret på den nye model, jf. tabel 14. Hovedparten af netværksplejefamilier (75 pct.), som er ble-
vet udgiftsdækket baseret på den nye model, vurderer, at modellen er god eller meget god, jf.
figur 17, bilag 2.
Tabel 14: Andel netværksplejefamilier fordelt på, om de er blevet udgiftsdækket uden forevisning
af dokumentation, jf. den nye model for udgiftsdækning af netværksplejefamilier
Udgiftsdækning på baggrund af ny model
Ja
Nej
Ved ikke
Total
Andel (pct.)
17
71
11
100
Anm.:
N=256 netværksplejefamilier.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Det er vanskeligt at vurdere, om det er blevet lettere at administrere udgiftsdækningen for net-
værksplejefamilierne på baggrund af den nye model for udgiftsdækning. En femtedel (22 pct.) af
plejefamilier ved ikke, om den nye model har gjort udgiftsdækningen lettere, mens 30 pct. af
netværksplejefamilierne vurderer i høj eller i meget høj grad, at det er blevet lettere for dem at
administrere udgiftsdækningen, jf. figur 21. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på et
lille antal netværksplejefamilier, hvilket til dels skyldes, at der er få netværksplejefamilier i under-
søgelsen, som har erfaring med den nye model for udgiftsdækning, og dels at de netværksple-
jefamilier, som alene har erfaring med den nye model, ikke indgår i opgørelsen, da de intet
sammenligningsgrundlag har.
Side 52 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0053.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 21: Netværksplejefamiliers vurdering af, om den nye model for udgiftsdækning er lettere at
administrere
Anm.:
N=36 netværksplejefamilier. Opgørelsen er baseret på netværksplejefamilier, der har fået dækket øvrige omkost-
ninger baseret på den nye model for udgiftsdækning. Netværksplejefamilier, som har angivet ”Jeg/vi har kun erfaring
med den nye model for udgiftsdækning og kan derfor ikke svare på, hvorvidt dækningen af omkostninger er blevet let-
tere” (n=8), er ikke medtaget i opgørelsen.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Ingen af de interviewede netværksplejefamilier har fået dækket øvrige udgifter uden forevisning
af dokumentation, men netværksplejefamilierne har i spørgeskemaundersøgelsen haft mulighed
for at uddybe deres erfaring med udgiftsdækning. Netværksplejefamiliernes beskrivelser er i vid
udstrækning relateret til deres generelle erfaringer med udgiftsdækning, og nedenstående
punkter relaterer sig dermed ikke alene til erfaringer med udgiftsdækning baseret på den nye
model. Følgende erfaringer går igen på tværs af netværksplejefamiliernes beskrivelser
24
:
•
Manglende kendskab til den nye model:
Flere netværksplejefamilier fremhæver, at
de ikke har viden om den nye model for udgiftsdækning, som kommunerne kan vælge
at benytte sig af. En række netværksplejefamilier beskriver, at de fremviser dokumenta-
tion på deres udgifter eller får en forhåndsgodkendelse på en given udgift forud for kø-
bet.
Udgiftsneutralitet:
Netværksplejefamilierne beskriver, at de ikke oplever, at anbringel-
sen er udgiftsneutral, hvilket til dels bliver begrundet med, at de kun delvist får dækket
udgifter til barnet eller den unge i netværkspleje.
Manglende klarhed om regler:
Der forekommer i flere tilfælde ikke at være enighed
mellem kommunen og netværksplejefamilien om omfanget af udgifter, der skal dæk-
kes, hvilket indikerer, at der er ikke er klarhed omkring, hvad der kan søges om, og
hvordan der kan søges. Hertil er der enkelte netværksplejefamilier, som fremhæver, at
processen for udgiftsdækningen kan være omfattende, og omfanget af udgifter, der bli-
ver dækket, afhænger af, hvilken sagsbehandler eller kommune der håndterer sagen.
Det bliver også pointeret, at det generelt er en udfordring for netværksplejefamilierne at
forstå reglerne på området, og flere oplever, at de ikke modtager tilstrækkelig vejled-
ning.
•
•
Sammenskrevet uddrag baseret på kvalitative besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Uddraget er ikke udtøm-
mende.
24
Side 53 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
9. Det overordnede formål:
Mere kvalitet i plejefamilier
Satspuljeaftalen ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” har som
primære formål at sikre et løft af plejefamilieområdet. Aftalepartierne ønskede med satspuljeaf-
talen blandt andet at sikre et løft af plejefamilieområdet, så børn anbragt i plejefamilier får den
indsats, de har brug for, og risikoen for sammenbrud i anbringelserne minimeres (Forslag til lov
om ændring af lov om social service m.m., bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.1.3).
Opsummering af evalueringens fund
•
Blandt de børn og unge, som blev anbragt i en plejefamilie i andet halvår af 2019, ople-
vede 15,1 pct. at skifte anbringelsessted inden for det første år efter anbringelsen. Det
er et fald på 3 procentpoint i forhold til de børn og unge, som blev anbragt i en plejefa-
milie i andet halvår af 2018.
Det har kun været muligt at anvende data vedrørende iværksatte anbringelser i det før-
ste halve år, efter lovændringerne trådte i kraft, og det er dermed for tidligt at vurdere,
hvorvidt det er lovændringerne, som ligger til grund for denne udvikling. Det vil kræve
opfølgende analyser for at følge udviklingen over tid.
Nøgletalsanalysen over socialtilsynenes iværksatte sanktioner viser, at der er sket en
lille stigning i antal sanktioner fra 0,8 til 1,1 pr. 100 plejefamilier fra 2018 til 2020. Det
vurderes, at udviklingen i antal sanktioner kan begrundes i tilfældige udsving, hvormed
det ikke er muligt at vurdere, om kvaliteten i plejefamilier er ændret.
Evalueringen indikerer, at der med implementeringen af delinitiativerne er sket et løft af
plejefamilieområdet, blandt andet via det nye godkendelseskoncept og øget støtte til
plejefamilier. Evalueringen indikerer hertil, at der fortsat er rum til at løfte kvaliteten af
plejefamilieområdet ved at sikre yderligere implementering og forankring af delinitiati-
verne
.
•
•
•
I dette kapitel præsenteres andelen af børn og unge i plejefamilier, der skifter anbringelsessted.
Efterfølgende præsenteres socialtilsynenes iværksatte sanktioner i forbindelse med tilsyn med
plejefamilierne. Nøgletallene er udvalgt, da de kan belyse aspekter af, hvorvidt kvalitet på pleje-
familieområdet er øget. Det skal dog bemærkes, at nøgletallene ikke er udtømmende for, hvor-
vidt der er mere kvalitet i plejefamilier. Afslutningsvis konkluderes der på tværs af initiativerne i
relation til evalueringens overordnede formål.
Side 54 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0055.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
9.1. Skift i anbringelsessted
Nøgletalsopgørelsen af skift i anbringelsessted, jf. tabel 15, viser andelen af anbragte børn og
unge i plejefamilier, som oplever skift i anbringelsesstedet inden for ét år. Opgørelsen er base-
ret på børn og unge, som har fået iværksat en anbringelse i andet halvår af 2018 og 2019
25
. Der
er forbehold for opgørelsesmetoden, jf. boks 2.
Tabel 15 viser, at antallet af nye iværksatte anbringelser i plejefamilier er faldet fra 2018 til
2019. Blandt de børn og unge, som blev anbragt i en plejefamilie i andet halvår af 2019, ople-
vede 15,1 pct. at skifte anbringelsessted inden for det første år efter anbringelsen. Det er et fald
på 3 procentpoint i forhold til de børn og unge, som blev anbragt i en plejefamilie i andet halvår
af 2018.
Med forbehold for den beskrevne usikkerhed vedrørende opgørelsesmetoden, jf. boks 2, indike-
rer opgørelsen et fald i andelen af børn og unge, der oplever et skift i deres plejefamilieanbrin-
gelse efter ikrafttrædelsen af lovændringerne på plejefamilieområdet i juli 2019. Det kan dog
ikke konkluderes, hvorvidt det er lovændringerne, som ligger til grund for denne udvikling. Det
formodes, at virkningen af lovændringerne på skift i anbringelse først vil vise sig på længere
sigt. Det vil kræve opfølgende analyser for at følge udviklingen over tid.
Tabel 15: Børn og unge i plejefamilie, der skifter anbringelsessted, andet halvår af 2018 og 2019
Opgørelsesperiode
Andet halvår 2018
Andet halvår 2019
Antal anbragte
623
509
Antal anbragte med
skift
113
77
Andel anbragte med
skift (pct.)
18,1
15,1
Anm.:
Se boks 2 for opgørelsesmetode af skift i anbringelsen. Andelen af skift i anbringelsessted vurderes at være un-
derestimeret, da der er indikationer på, at kommunerne ikke altid får indberettet skift i anbringelsessted til Danmarks
Statistik.
Kilde:
Egne beregninger baseret på BUAF, Danmarks Statistik.
Det er ikke muligt at opgøre nyere data, da analysen opgør skift i anbringelsen inden for ét år efter iværksat anbrin-
gelse, og registerdataet kun er tilgængeligt frem til og med 2020.
25
Side 55 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0056.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Boks 2: Metode til opgørelse af skift i anbringelser
Opgørelserne af skift i anbringelsessted er baseret på registerdata. Der er gjort brug af Danmarks Statistiks forløbs-
register vedrørende anbragte børn og unge (BUAF 2020).
Af opgørelserne fremgår det totale antal børn og unge under 18 år, der blev anbragt i en plejefamilie i sidste halvår
af 2018 og 2019. Hertil kommer andelen af disse børn og unge, der er registreret med skift i anbringelsessted inden
for ét år. I modsætning til nøgletalsanalysens øvrige opgørelser indgår børn og unge, der er anbragt i konkret god-
kendte plejefamilier, herunder netværksplejefamilier, i opgørelserne.
Kommuner skal indberette hændelser vedrørende anbringelser, herunder iværksættelse af ændret anbringelses-
sted til Danmarks Statistik. Antallet af skift i anbringelsessted vurderes at være underestimeret, da der er indikatio-
ner på, at kommunerne ikke altid får indberettet skift i anbringelsessted til Danmarks Statistik.
For at kompensere for manglende indberetninger, jf. ovenstående, omfatter opgørelserne vedrørende skift i anbrin-
gelse også børn og unge, der i opgørelsesperioden er registreret med mere end én hændelseskode for a) afgørelse
om anbringelse og/eller mere end én hændelse, for b) iværksættelse af anbringelse og/eller mere end én hændel-
seskode, for c) hjemgivelse/ophør af anbringelse. Hertil kommer børn og unge, der inden for opgørelsesperioderne
er registreret med ophør af en anbringelse og samtidig eller efterfølgende er registreret med afgørelse om og/eller
iværksættelse af en anbringelse.
Det skal påpeges, at opgørelsen af skift i anbringelse også kan omfatte midlertidige ophør af anbringelsesforløb, da
opgørelserne også kan indfange børn og unge, der har et midlertidigt ophør i plejefamilien.
På baggrund af ovenstående skal der tages forbehold for, at resultaterne kan være forbundet med stor usikkerhed.
9.2. Iværksatte sanktioner
Socialtilsynene kan i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn i plejefamilier iværksætte for-
skellige former for sanktioner, hvis en plejefamilie ikke lever op til den fornødne kvalitet. Social-
tilsynenes sanktionsmuligheder omfatter påbud, skærpet tilsyn og ophør af godkendelse. Sank-
tioner kan forstås som et udtryk for kvalitet, men det skal påpeges, at udvikling i antal iværk-
satte sanktioner ikke entydigt er et udtryk for udvikling i kvaliteten på plejefamilieområdet.
Påbud udstedes over for plejefamilier, hvis der ved driftsorienterede tilsynsbesøg konstateres
forhold, som plejefamilien skal rette op på som betingelse for fortsat godkendelse, jf. lov om so-
cialtilsyn, § 8, stk. 2. Hvis konkrete forhold i en plejefamilie skaber bekymring for plejefamiliens
kvalitet, eller hvis socialtilsynet vurderer, at plejefamilien ikke længere besidder den fornødne
kvalitet, kan plejefamilien blive underlagt et skærpet tilsyn, jf. bekendtgørelsen til lov om social-
tilsyn, § 7. Endelig har socialtilsynet mulighed for at tilbagekalde godkendelsen, hvis tilsynet
vurderer, at kvaliteten af plejefamilien er utilstrækkelig.
Samlet set har socialtilsynene iværksat 47 sanktioner i 2018 og 61 sanktioner i 2020. Dette sva-
rer til henholdsvis 0,8 sanktioner pr. 100 plejefamilier i 2018 og 1,1 sanktioner pr. 100 plejefami-
lier i 2020, jf. figur 22.
På tværs af de fem socialtilsyn iværksættes der flest sanktioner i form af påbud og tilbagekaldte
godkendelser. Antallet af påbud pr. 100 plejefamilier er steget fra 0,4 i 2018 til 0,6 i 2020. Stig-
ningen i antal påbud fra 2018 til 2020 er primært drevet af et øget antal påbud iværksat af Soci-
altilsyn Syd. Antallet af tilbagekaldte godkendelser er uændret svarende til 0,4 tilbagekaldte
godkendelser pr. 100 plejefamilier. Der er blevet underlagt skærpet tilsyn i 0,1 pr. 100 plejefami-
lier i 2020.
Side 56 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0057.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Udviklingen i antallet af sanktioner kan være udtryk for tilfældige udsving, da antallet af iværk-
satte sanktioner er lavt (Socialstyrelsen, 2021). En mindre stigning i andelen af sanktioner
iværksat af socialtilsynene kan derfor ikke henledes til konklusioner om, hvorvidt kvaliteten af
plejefamilierne er ændret, siden lovændringen på plejefamilieområdet trådte i kraft juli 2019.
Figur 22: Antal iværksatte sanktioner pr. 100 plejefamilier fordelt på socialtilsyn og sanktionstype,
2018 og 2020
Anm.:
Iværksatte sanktioner pr. 100 plejefamilier er baseret på antal plejefamilier i socialtilsynenes porteføljer ved ud-
gangen af det pågældende år (5.888 i 2018 og 5.733 i 2020). Tallene er valideret af Socialstyrelsen og varierer i visse
tilfælde fra socialtilsynenes egne årsrapporter grundet registreringsfejl.
Kilde:
De fem socialtilsyn.
9.3. Mere kvalitet i plejefamilierne
Evalueringen indikerer på tværs af initiativerne, at der er sket et samlet løft af plejefamilieområ-
det, men evalueringen indikerer også, at der til stadighed er mulighed for at løfte kvaliteten
yderligere.
Godkendelseskonceptet bidrager til at afdække plejefamiliernes egnethed systematisk og tilve-
jebringer informationer, som socialtilsynene kun i nogen grad var i besiddelse af før implemen-
Side 57 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0058.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
teringen af konceptet. Samtidig peger evalueringen på, at det nye grundkursus giver plejefamili-
erne viden, som ruster dem til opgaven som plejefamilie. Tilsammen tyder det på, at godkendel-
seskonceptet i højere grad sikrer kvalitet i nygodkendte plejefamilier sammenlignet med tidli-
gere.
Evalueringen peger ligeledes på, at støtten til plejefamilierne er forbedret i kraft af implemente-
ringen af den intensive støtte, og hertil at støtten ydes af en anden person end den, der aftaler
løn og vilkår med plejefamilien. Det tyder på, at Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb i
væsentligt omfang hjælper plejefamilierne godt fra start, og at supervisionen er blevet bedre, ef-
ter at familieplejekonsulenten, som yder for eksempel supervision, ikke længere også forhandler
løn med plejefamilierne og dermed kan indtage rollen som fortrolig sparringspartner.
Evalueringen indikerer samtidig, at der til stadighed er mulighed for at løfte kvaliteten af plejefa-
milieområdet. Den nye plejefamilietypologi skaber en ramme for kommunernes vurdering af ple-
jefamiliernes kompetencer. Der er imidlertid en række udfordringer, som gør det vanskeligt for
kommunerne at anvende plejefamilietypologien i matchningen, såsom en oplevet mangel på
plejefamilier, udfordringer med Tilbudsportalen og manglende kendskab til børn og unges støt-
tebehov og plejefamiliens kompetencer. Samlet set tegner disse forhold et billede af, at plejefa-
milietypologien ifølge kommunerne ikke spiller en afgørende rolle i kommunernes matchpraksis
på nuværende tidspunkt, og der er et potentiale i forhold til at sikre, at typologierne yderligere
understøtter matchning mellem børn og plejefamilier.
Evalueringen viser derudover, at det ikke er alle plejefamilier, især aflastningsfamilier og net-
værksplejefamilier, som modtager intensiv støtte, og spørgeskemaundersøgelsen til plejefami-
lier og interviewene med kommuner efterlader imidlertid indtrykket af, at kommunerne ikke har
en tydelig forståelse af, at plejefamilier med børn i aflastning er omfattet af kravet om intensiv
støtte, jf. servicelovens § 66 c, stk. 2
26
. Samtidig er det halvdelen af de adspurgte kommuner,
som ikke følger KL’s anbefaling om at anvende gennemsnitsmodellen til honorering af plejefa-
milier, på trods af at både kommuner og plejefamilier udtrykker, at modellen giver ro og stabilitet
i anbringelsen.
Netværksplejefamilier godkendes af den anbringende kommune og er ikke omfattet af socialtil-
synenes systematiske godkendelseskoncept. Netværksplejefamilier gennemgår således et an-
det godkendelsesforløb end generelt godkendte plejefamilier, og indholdet i såvel godkendel-
sesforløbet som grundkurset fastlægges af den enkelte kommune og kan derfor variere på
tværs af landet. Med denne opmærksomhed for øje peger evalueringen på væsentlige forskelle
i, hvordan henholdsvis netværksplejefamilier og de generelt godkendte plejefamilier oplever at
blive rustet til opgaven som plejefamilie på baggrund af grundkurset og godkendelsesproces-
sen.
Sammenlignet med de generelt godkendte plejefamilier modtager de fleste netværksplejefami-
lier først grundkurset, efter at de har fået barnet i pleje, og netværksplejefamilierne oplever i
mindre grad end de almene plejefamilier, at grundkurset ruster dem til opgaven som plejefami-
lie. Evalueringen peger også på, at netværksplejefamilierne i mindre omfang modtager intensiv
støtte og ikke i samme omfang deltager i efteruddannelse.
26
Det er ikke specificeret i servicelovens § 66 c, stk. 2, at plejefamilier med børn eller unge i aflastning er omfattet af
kravet om intensiv støtte.
Side 58 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
10. Referencer
Danmarks Statistik. (08. 02 2022).
Danmarks Statistik.
Hentet fra
www.statistikbanken.dk/ANBAAR15
Forslag til Lov om ændring af lov om social service, l. o. (u.d.).
LSF nr. 8 af 03/10/2018.
Hentet
fra https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20181
KL. (2019).
Undersøgelse om honorering af familieplejere. Opfølgning på økonomiaftalen for
2019 mellem KL og regeringen.
Kommunernes Landsforening.
KL. (2019).
Vejledning. Gennemsnitsmodellen - Honorering af plejeforholdet ud fra en
gennemsnitsbetragtning.
Kommunernres Landsforening.
Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om social service, l. o. (u.d.).
L
nr. 8 bilag 1 af 21/09/2018.
Hentet fra
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L8/bilag/1/1946960.pdf
Socialstyrelsen. (2017).
Socialtilsynenes praksis for godkendelse af nye plejefamilier.
Odense:
Socialstyrelsen (ikke publiceret).
Socialstyrelsen. (2019).
Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje.
Odense:
Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen. (2020).
Årsrapport 2019. Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes
virksomhed.
Odense: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen. (2021).
Årsrapport 2020. Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes
virksomhed.
Odense : Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen. (21. 01 2022).
Socialstyrelsen.dk.
Hentet fra
https://socialstyrelsen.dk/born/anbringelse/om-
anbringelse/anbringelsesformer/specialiseret-familiepleje
Socialtilsyn Øst. (21. 01 2022).
Socialtilsyn Øst.
Hentet fra
https://socialtilsynost.dk/plejefamilier/vil-i-vaere-plejefamilie/godkendelsen-trin-for-trin/
Udmøntning af satspuljen for 2018-2021, D. f.-o. (u.d.). Hentet fra
https://sm.dk/media/7000/aftale-om-udmoentning-af-satspuljen-for-2018-2021.pdf
VIVE. (2021).
Rekruttering og fastholdelse af plejefamilier – Udviklingstendenser og geografisk
variation.
København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Side 59 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Bilag 1: Metodeafsnit
Der bliver fulgt op på implementeringen af lovændringerne i ”Mere kvalitet i plejefamilier – en
bedre opvækst for det anbragte barn” gennem tre typer af delundersøgelser:
•
•
•
Nøgletalsanalyse
Spørgeskemaundersøgelse
Interviewundersøgelse.
Nøgletalsanalyse
Nøgletalsanalysen består af udvalgte nøgletal, der hovedsageligt relaterer sig til de driftsmæs-
sige aspekter af implementeringen af de gennemførte lovændringer. Nøgletallene har til formål
at give indblik i de forandringer, som lovændringerne forventes at medføre, særligt på socialtil-
synsområdet. Derudover vil der være enkelte nøgletal relateret til initiativets overordnede formål
om at sikre mere kvalitet i plejefamilierne, så børn anbragt i plejefamilier får den indsats, de har
brug for, og risikoen for sammenbrud i anbringelserne minimeres.
Nøgletalsanalysen omfatter udelukkende almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier,
der er godkendt som generelt egnede af socialtilsynet. Netværksplejefamilier, som godkendes
af kommunerne til et konkret barn, indgår ikke i analysen, da der ikke findes tilgængelige data
på området.
Nøgletalsanalysen består af centrale nøgletal i form af data fra Tilbudsportalen, data fra social-
tilsynenes årsrapporter, data fra socialtilsynene indsamlet af Socialstyrelsen og registerdata fra
Danmarks statistik.
Nøgletal:
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
Antal plejefamilier før lovændringen – fordelt på belastningsgrader
Antal plejefamilier efter lovændringen – opdelt efter typologi
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid af ansøgningerne om at blive plejefamilie
Antallet af ansøgere som plejefamilie opdelt på godkendelsesstatus
Antallet af driftsorienterede tilsyn
Andel af iværksatte sanktioner i forbindelse med driftsorienteret tilsyn
Andelen af børn og unge i plejefamilie, der skifter anbringelse.
Spørgeskemaundersøgelse
Der er udsendt tre forskellige spørgeskemaer til henholdsvis kommuner, socialtilsynene og ple-
jeforældre, inkl. netværksplejefamilier. Spørgeskemaerne er udsendt som et link til internetbase-
ret spørgeskema i perioden juni-august 2021.
Spørgeskemaet til kommunerne er sendt til lederne for plejefamilieområdet. 77 kommuner har
besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på 79 pct.
Spørgeskemaet til socialtilsynene er sendt til tilsynscheferne på plejefamilieområdet. Alle fem
socialtilsyn har besvaret spørgeskemaet.
Spørgeskemaet til plejefamilier er sendt til alle plejeforældre, som figurerede på Tilbudsportalen
i marts 2021. Derudover er der fra kommunerne indhentet oplysninger om alle netværksplejefor-
ældre med døgnopgaver, der er eller har været aktive inden for perioden januar 2018 til maj
2021. Det betyder, at det både er plejeforældre med og uden plejebørn, som har modtaget
Side 60 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0061.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
spørgeskemaet. Der er lavet pilottest af spørgeskemaet blandt 100 tilfældigt udvalgte plejefor-
ældre, herunder 25 netværksplejeforældre. Pilottesten gav anledning til få justeringer af spørgs-
måls ordlyd og opsætning.
Spørgeskemaet til plejefamilierne er udsendt til den primære plejeforælder i plejefamilierne, i alt
6.698 plejeforældre, hvoraf 1.077 var netværksplejefamilie. 2.758 plejeforældre har udfyldt
mindst ét spørgsmål ud over baggrundsspørgsmålene, hvilket giver en besvarelsesprocent på
41 pct. De respondenter, som kun har besvaret baggrundsspørgsmålene, er ikke medtaget i
analysen. I analysen af besvarelserne er der derudover kun medtaget besvarelser fra plejefami-
lier, som kategoriserer sig selv som almen, forstærket, specialiseret og netværksplejefamilie.
Besvarelser fra plejefamilier, som angiver, at de ikke længere er plejefamilie, ikke er omkatego-
riseret til de nye plejefamilietyper eller ikke ved, hvilken type plejefamilie de er, er udeladt i ana-
lysen. Det skyldes, at der i analysen er behov for at opdele besvarelserne efter plejefamilietype.
Samlet set er der medtaget besvarelser fra 2.637 plejefamilier
27
. Trods den relativt lave svarpro-
cent er vurderingen, at det høje antal besvarelser kan understøtte et bredere billede af plejefa-
miliernes erfaringer med initiativet.
Tabel 1: Antal besvarelser fordelt på plejefamilietype og tidspunkt for ansøgning til plejefamilie
Ansøgt efter
1. juli 2019
Almen plejefamilie
Forstærket plejefamilie
Specialiseret plejefamilie
Netværksplejefamilie
Total
111
71
13
88
283
Ansøgt før
1. juli 2019
997
884
217
213
2.311
Ved ikke
15
10
-
18
43
Total
1.123
965
230
319
2.637
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Sammenlignes fordelingen af besvarelserne på plejefamilietype med alle plejefamilier, som er
godkendt af socialtilsynene ultimo 2020, er der en lille overvægt af besvarelser fra de speciali-
serede plejefamilier, jf. tabel 2. Deres besvarelser udgør 10 pct., mens de ultimo 2020 udgjorde
4 pct. af alle plejefamilier. Modsat er andelen af besvarelser fra de almene plejefamilier en
smule lavere sammenlignet med andelen af almene plejefamilier ultimo 2020. Det vurderes
ikke, at forskellene har større betydning for resultaterne i rapporten.
Tabel 2: Fordeling af besvarelser på plejefamilietype sammenlignet med fordelingen af godkendte
plejefamilier ultimo 2020 på plejefamilietype
Plejefamilier
Plejefamilier besvaret spørge-
skema (pct.)
pr. 31/12 2020 (pct.)
Almen plejefamilie
Forstærket plejefamilie
Specialiseret plejefamilie
Total
48
42
10
100
53
43
4
100
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021) og de fem socialtilsyn.
27
Der er udeladt 121 besvarelser svarende til 4,4 pct.
Side 61 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0062.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 3 viser, at besvarelserne fra de generelt godkendte plejefamilier, som har ansøgt om at
blive plejefamilie siden juli 2019, omfatter alle fem socialtilsyn, i forhold til hvor plejefamilien er
blevet godkendt. Der er en lille overvægt af besvarelser fra plejefamilier godkendt af Socialtilsyn
Syd, mens der tilsvarende er en mindre andel af besvarelser fra plejefamilier godkendt af Soci-
altilsyn Øst. De mindre forskelle på fordelingen af plejefamilietype og socialtilsyn vurderes ikke
at have en betydning for analysens resultater.
Tabel 3: Fordeling af besvarelser fra plejefamilier ansøgt efter 1. juli 2019 på socialtilsyn sammen-
lignet med fordelingen af godkendte plejefamilier ultimo 2020 på socialtilsyn
Socialtilsyn
Nord
Plejefamilier besvaret
spørgeskema (pct.)
Plejefamilier pr. 31/12
2020 (pct.)
18
17
Socialtilsyn
Midt
21
23
Socialtilsyn
Syd
32
27
Socialtilsyn
Øst
15
19
Socialtilsyn
Hovedstaden
13
14
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til socialtilsynene. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det an-
bragte barn” (2021) og de fem socialtilsyn.
Interview
Som opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt interviews med plejefamilier,
kommuner og socialtilsyn. Alle interviews er afholdt virtuelt og er blevet optaget og efterføl-
gende transskriberet og kodet efter temaer under de enkelte initiativer. Alle interviewpersoner er
anonymiseret. I analyserne er interviewpersonernes oplevelser og erfaringer afvejet, således at
flest mulige nuancer og forskelle fremgår. Data vurderes ikke at kunne generaliseres, da inter-
viewpersonerne ikke kan antages at være repræsentative for deres respektive population.
Plejefamilierne er rekrutteret til interviews via spørgeskemaundersøgelsen, hvor de har tilkende-
givet, om Socialstyrelsen måtte kontakte dem med henblik på et opfølgende interview. Der er
afholdt to fokusgruppeinterviews med plejefamilierne, mens interviewene med netværksplejefor-
ældrene er afholdt enkeltvis, da det ikke har været muligt at samle interviewpersonerne på
samme tidspunkt grundet flere afbud. Som udgangspunkt er der til hver fokusgruppe inviteret 4-
5 personer til at deltage i interviewene, men flere af interviewpersonerne har meldt fra på da-
gen, hvilket betyder, at der kun er to deltagere i fokusgruppeinterviewet med plejefamilier god-
kendt efter juli 2019.
For at afdække plejefamiliernes erfaringer før og efter lovændringerne er interviewene opdelt,
så er afholdt et interview med plejefamilier godkendt henholdsvis før og efter juli 2019. For at
afdække flere perspektiver på delinitiativerne er interviewpersonerne, så vidt det er muligt, ud-
valgt, så de for eksempel dækker flere plejefamilietyper, at de har modtaget/ikke modtaget in-
tensiv støtte, og at de modtager honorering efter forskellige modeller. Se tabel 4 for en oversigt
over karakteristika for interviewede plejefamilier.
Side 62 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0063.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 4: Karakteristika for de plejefamilier, der blev interviewet
Plejefamilier
Plejefamilier
ansøgt
ansøgt
før 1. juli 2019
efter 1. juli 2019
Plejefamilier i alt
5
2
Plejefamilietype
- Almen
- Forstærket
- Specialiseret
- Netværksplejefamilie
Intensiv støtte
- Modtaget tsop*
(inkl. i kombination med en anden type)
Honorering
- Gennemsnitsmodellen
- Vederlagsmodellen
Udgiftsdækning via den nye model**
Modtaget grundkursus
- Før de fik barnet i pleje
- Efter de fik barnet i pleje
2
2
1
-
5
5
1
-
1
-
2
2
Netværksplejefa-
milier
3
-
-
-
3
2
2
3
3
-
-
-
2
-
-
-
-
-
-
0
1
2
Anm.:
*Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb (tsop), ** jf. § 66 b, stk. 4.
Kilde:
Socialstyrelsen.
Der er afholdt to fokusgruppeinterviews med kommunerne, hvor ét interview er med kommuner
med færre anbragte børn og unge end landsgennemsnittet, og ét interview er med kommuner
med flere anbragte børn og unge end landsgennemsnittet. For at evaluere lovændringerne og
erfaringerne med initiativerne er kommunerne blandt andet også udvalgt på baggrund af anven-
delsen af tsop og den anvendte honoreringsmodel. Af forskellige årsager, herunder COVID-19,
har det været vanskeligt at rekruttere flere end to kommuner i hver kategori til undersøgelsen.
Interviewet med socialtilsynene er afholdt som et fokusgruppeinterview, hvor fire ud af de fem
tilsyn havde mulighed for at deltage.
Temaerne, som indgik i interviewguiderne fordelt på interviewgruppe, kan ses i tabel 5.
Side 63 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0064.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 5: Temaer i interviewguides til plejefamilier, kommuner og socialtilsyn
Plejefami-
Plejefami-
lier ansøgt
lier ansøgt
før
efter 1. juli
Netværks-
Delinitiativer
1. juli 2019
2019
plejefamilier Kommuner
Delinitiativ 1: Indførelse af
nye plejefamilietyper
- Matchning
- Differentieret støtte
Delinitiativ 2: Mere ensartet
godkendelse og nyt vidensba-
seret grundkursus
- Godkendelseskonceptet
- Grundkursus
Delinitiativ 3: Tæt støttede op-
startsforløb og familiepleje-
konsulenter
- Intensiv støtte
- Familieplejekonsulenter
Delinitiativ 6: Ro og stabilitet i
anbringelsen
- Honoreringsmodel
Delinitiativ 8: Ny model for ud-
giftsdækning af netværksple-
jefamilier
- Udgiftsdækning
Delinitiativ 9: Konsekvent im-
plementering
- Supplerende støtte og ef-
teruddannelse
-
-
-
x
-
-
x
x
x
x
-
x
x
x
x
-
x
-
x
x
-
-
-
x
-
x
x
-
-
-
-
-
-
-
x
x
Socialtilsyn
x
x
x
x
-
-
-
-
-
Anm.:
For uddybning af temaerne se udmøntning af satspuljen for 2018-2021.
Kilde:
Socialstyrelsen.
Side 64 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0065.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Bilag 2: Tabeller og figurer
Tabel 6: Socialtilsynenes vurdering af, om godkendelsestypologierne understøtter kommunerne i
at iværksætte passende og tilstrækkelig støtte til plejebarnet under opholdet i plejefamilien
Antal
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Anm.:
N=5 socialtilsyn.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til socialtilsyn. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
-
3
1
1
-
Figur 1: Plejefamiliers vurdering af match mellem deres kompetencer og barnets støttebehov
Anm.:
N=2.157 plejefamilier, n=1.026, n=916, n=215.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 65 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0066.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 7: Plejefamiliernes angivelse af, om de har haft to besøg af socialtilsynet i deres hjem, hvor
det første besøg blev aflagt før påbegyndelse af grundkurset, og det andet besøg blev aflagt, efter
at de havde gennemført de første to kursusdage i grundkurset
Andel (pct.)
Ja, har haft to besøg i den nævnte rækkefølge
Ja, har haft to besøg, men ikke i den nævnte rækkefølge
Nej, har ikke haft to besøg
Ved ikke
79
9
7
4
Anm.:
N=193 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som har ansøgt om at blive plejefamilie efter d. 1.
juli 2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Tabel 8: Socialtilsynenes vurdering af, i hvilken grad det nye godkendelseskoncept sikrer, at soci-
altilsynet foretager en grundig undersøgelse af ansøgerfamilierne, hvor kvaliteten i ansøgerfami-
lien afdækkes systematisk og målrettet
Antal
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Anm.:
N=5 socialtilsyn.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til socialtilsyn. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
3
2
-
-
-
Figur 2: Plejefamiliernes vurdering af det nye godkendelsesforløb
Anm.:
N=186 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som ansøgte om at blive plejefamilie efter d. 1. juli
2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 66 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0067.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Tabel 9: Socialtilsynenes vurdering af, i hvilken grad grundkurset bidrager til at ruste ansøgerne i
at være plejefamilie
Antal
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Anm.:
N=5 socialtilsyn.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til socialtilsyn. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
2
3
-
-
-
Figur 3: Plejefamiliers vurdering af, om grundkurset har rustet plejefamilien til at varetage opgaven
som plejefamilie – opdelt på godkendelsestypologi
Anm.:
N=176 plejefamilier, n=100, n=64, n=12. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som ansøgte om at blive pleje-
familie efter d. 1. juli 2019, og som har deltaget i grundkurset.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 67 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0068.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 4: Netværksplejefamiliers vurdering af godkendelsesforløbet
Anm.:
N=86 netværksplejefamilier. Opgørelsen er baseret på netværksplejefamilier, som har ansøgt om at blive plejefa-
milie d. 1 juli 2019 eller derefter.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Figur 5: Netværksplejefamiliernes angivelse af, hvornår de deltog på grundkursus i forbindelse
med godkendelsen som netværksplejefamilie
Anm.:
N=229 netværksplejefamilier.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 68 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0069.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 6: Netværksplejefamiliernes angivelse af, hvor længe barnet var i pleje, før de deltog på et
grundkursus
Anm.:
N=198 netværksplejefamilier. Antal måneder er afrundet til nærmeste hele måned. Tallene opgjort for de enkelte
måneder skal tolkes varsomt på grund af et lille antal observationer.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Figur 7: Netværksplejefamiliernes angivelse af, i hvilken grad de oplever, at grundkurset har rustet
dem til at varetage rollen som netværksplejefamilie
Anm.:
N=46 netværksplejefamilier. Opgørelsen er baseret på netværksplejefamilier, som har ansøgt om at blive plejefa-
milie efter d. 1. juli 2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 69 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0070.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 8: Kommunernes angivelse af, hvorvidt plejefamilier, som kommunen har forpligtelsen over-
for, tilbydes intensiv støtte i form af Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb (tsop)
Anm.:
N=77 kommuner.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Figur 9: Kommunernes vurdering af Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb (tsop)
Anm.:
N=66 kommuner. Opgørelsen er baseret på kommuner, som helt eller delvist anvender tsop eller er i gang med
at implementere tsop.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 70 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0071.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 10: Plejefamiliernes angivelse af, om begge plejeforældre deltog i den intensive støtte i be-
gyndelsen af en ny anbringelse
Anm.:
N=464 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som har afsluttet eller er i et igangværende forløb
med intensiv støtte. Der er udeladt 37 netværksplejefamilier, som har svaret ”Ikke relevant, da jeg er/var enlig plejefor-
ælder”.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Figur 11: Plejefamiliers angivelse af, hvilken form for intensiv støtte de modtog
Anm.:
N=505 plejefamilier. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, som har afsluttet eller er i et igangværende forløb
med intensiv støtte.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 71 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0072.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 12: Plejefamiliers vurdering af intensiv støtte i form af Socialstyrelsens tæt støttede opstarts-
forløb (tsop)
Anm.:
N=243 Plejefamilier, som har modtaget intensiv støtte i form af Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb
(tsop).
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilierne. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det an-
bragte barn” (2021).
Tabel 10: Kommunernes angivelse af, hvem der primært varetager supervision, rådgivning, vejled-
ning til plejefamilier i kommunen
Andel (pct.)
Kommunens familieplejekonsulenter
Andre
86
34
Antal
66
26
Anm.:
N=77 kommuner. 15 kommuner har svaret begge kategorier, hvorfor summen ikke er 100 pct.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 72 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0073.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 13: Andelen af plejefamilier, der har modtaget supervision, herunder rådgivning og vejled-
ning, fra kommunen siden 1. juli 2019
Anm.:
N=2.543 plejefamilier, n=1.077, n=943, n=223, n=300. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, der har haft en
plejeopgave siden 1. juli 2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Tabel 11: Andelen af plejefamilier, der har modtaget supplerende støtte fra kommunen siden 1. juli
2019
Ja
Almen plejefamilie
Forstærket plejefamilie
Specialiseret plejefamilie
Netværksplejefamilie
Hovedtotal
15
22
28
22
19
Nej, det har Nej, men jeg/vi
ikke været re-
ville gerne
levant
have haft det
69
55
50
61
61
14
20
17
15
16
Ved ikke
2
3
5
3
3
Anm.:
N=2.477 plejefamilier, n=1.044, n=923, n=218, n=292. Opgørelsen er baseret på plejefamilier, der har haft en
plejeopgave siden 1. juli 2019.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Tabel 12: Kommunernes angivelse af, i hvor stor en andel af plejefamilierne de iværksætter supple-
rende støtte til barnet/den unge under anbringelsen
Andel (pct.)
I alle plejefamilierne
I størstedelen af plejefamilierne
I cirka halvdelen af plejefamilierne
I en mindre andel af plejefamilierne
Ved ikke
Anm.:
N=77 kommuner.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
1
14
38
44
3
Side 73 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0074.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 14: Kommunernes angivelse af, i hvilken grad de oplever, at plejefamilier har behov for sup-
plerende støtte opdelt på plejefamilietype
Anm.:
N=77 kommuner.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Tabel 13: Kommunernes angivelse af antal dages efteruddannelse, plejeforældrene typisk tilbydes
årligt
Antal dage (gns.)
Almen plejefamilie
Forstærket plejefamilie
Specialiseret plejefamilie
Netværksplejefamilie
I alt
3,0
3,1
3,3
3,0
3,1
Anm.:
N=77 kommuner, n=73, n=71, n=71, n=70. Kommuner, der har angivet ’ved ikke/ikke relevant’, er ikke medtaget
i opgørelsen.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til kommuner. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 74 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0075.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 15: Plejeforældrenes angivelse af antal kursusdage, de har modtaget i forbindelse med efter-
uddannelse i 2020
Anm.:
N=2.699 plejeforældre, n=1.148, n=1.261, n=290. Opgørelsen er baseret på alle plejeforældre i plejefamilier,
som har haft et barn i pleje/aflastning i 12 måneder af 2020.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Figur 16: Plejeforældres begrundelse for ikke at have deltaget i to hele kursusdage i 2020
Anm.:
N=1.716 plejeforældre, n=1.268, n=220, n=228. Opgørelsen er baseret på alle plejeforældre i plejefamilier, som
har haft et barn i pleje/aflastning i 12 måneder af 2020.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 75 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0076.png
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Figur 17: Netværksplejefamiliernes vurdering af den nye model for udgiftsdækning
Anm.:
N=44 netværksplejefamilier. Opgørelsen er baseret på netværksplejefamilier, som har børn i fuldtidspleje eller
aflastning på opgørelsestidspunktet, og som har fået dækket omkostninger baseret på den nye model for udgiftsdæk-
ning.
Kilde:
Socialstyrelsens spørgeskema til plejefamilier. ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte
barn” (2021).
Side 76 af 77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne
2727942_0077.png
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
april
2022