Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5131
Doknr.
720423
Dato
23-06-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 13. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
311 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 311:
Vil ministeren redegøre for om og i så fald i hvilken udstrækning, kommunerne
anvender den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilierne?
Herunder redegøre for hvor mange kommuner, der anvender
gennemsnitsmodellen?
Svar:
Der blev i 2022 udarbejdet en evaluering på baggrund af Aftale om udmøntning
af satspuljen for 2018 af november 2017. Evalueringen omhandler initiativet
Mere kvalitet i plejefamilier,
og blev udarbejdet af Socialstyrelsen på baggrund
af en spørgeskemaundersøgelse, som 77 kommuner deltog i.
Af evalueringen fremgår det, at 48 pct. af kommunerne anvender
gennemsnitsmodellen som deres primære honoreringsmodel, mens 40 pct.
anvender vederlagsmodellen. 19 pct. svarer, at de anvender en anden
honoreringsmodel. Tallet summerer til mere end 100, da nogle kommuner
anvender to primære honoreringsmodeller. Evalueringen er vedlagt.
Kommunernes Landsforening (KL) har vejledende anbefalet
gennemsnitsmodellen siden deres afdækning af kommunernes erfaringer med
forskellige honoreringsmodeller i 2019.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 Evaluering – Mere kvalitet i plejefamilier april 2022
1