Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2726123_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5130
Doknr.
721671
Dato
21-06-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 13. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
309 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 309:
”Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 er der afsat midler til en
pulje til forsøgsordning med befordring af mennesker med en
demensdiagnose, som bor i eget hjem, til fritidsformål. Vil ministeren redegøre
for de estimerede omkostninger ved at udvide ordningen, så det også bliver
muligt for mennesker med en demensdiagnose, der bor på plejehjem, at
benytte sig af ordningen?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der med aftale om satspuljen på ældreområdet for 2018-
2021 blev afsat i alt 42,5 mio. kr. til en forsøgsordning med befordring af
mennesker med en demensdiagnose. Forsøgsordningen blev imidlertid
gennemført i en periode, hvor COVID-19 hæmmede mulighederne for at
deltage i fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter. Af evalueringen af
forsøgsordningen fremgår det således, at både andelen af målgruppen, der har
anvendt ordningen, og omkostningerne formentligt er underestimeret som følge
af situationen med COVID-19.
Med henblik på bl.a. at afdække brugernes behov og de økonomiske
konsekvenser af ordningen i en tid uden COVID-19 restriktioner, blev der derfor
afsat midler til en ny pulje til forsøgsordning med befordring af mennesker med
demens, som bor i eget hjem, til fritidsformål i forbindelse med aftalen om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2023-2026. Midlerne er afsat som en pulje, der
udmøntes i én ansøgningsrunde i 2023. Puljen er målrettet kommuner, og der
kan med ansøgningspuljen opnås støtte i perioden ultimo 2023 til medio 2026.
Forsøget skal evalueres i 2025-2026. Der foreligger derfor først data fra
forsøget, efter evalueringen er foretaget.
Ministeriet har aktuelt hverken data for, hvor mange ældre borgere med en
demensdiagnose, som bor på plejehjem, der forventeligt vil benytte ordningen
eller hyppigheden i deres forventede brug af ordningen. Ministeriet kan derfor
ikke umiddelbart redegøre for de estimerede omkostninger ved at udvide
ordningen, så det også bliver muligt for mennesker med en demensdiagnose,
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om ministeren vil redegøre for de estimerede omkostninger ved at udvide ordningen, så det også bliver muligt for mennesker med en demensdiagnose, der bor på plejehjem, at benytte sig af ordningen
2726123_0002.png
der bor på plejehjem, at benytte sig af ordningen.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2