Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2726620_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5126
Doknr.
721378
Dato
21-06-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 12. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
303 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 303:
”Vil ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 11. juni 2023 om
tvangsadoption - En sand historie fra det virkelige liv, jf. SOU alm. del - bilag
167”
Svar:
Efter § 68 d i serviceloven skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med en
afgørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet, hvor det må antages, at
barnet vil være anbragt i en længere årrække, overveje, om hensynet til
kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet i
stedet bliver adopteret. Denne forpligtelse er videreført i § 69 i den netop
vedtagne barnets lov, dog sådan at anvendelsesområdet udvides til også at
omfatte bl.a. fortsat anbringelse efter § 50 og permanent anbringelse i § 67 i
loven.
En adoption kan gennemføres som en frivillig adoption, hvor barnets forældre
samtykker til bortadoptionen. Plejefamilien vil kunne adoptere barnet uden
godkendelse som adoptant, når der er opstået en kvalificeret tilknytning til dem.
En adoptionen kan endvidere gennemføres, som en adoption uden samtykke,
hvis barnet er eller kan anbringes uden for hjemmet uden forældrenes
samtykke. I disse tilfælde vil en plejefamilie kunne adoptere barnet, hvis
barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil
være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til
kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine
forældre.
Uanset hvilken adoptionsform, der anvendes, skal adoptionen være bedst for
barnet. Hvis barnet bor hos en plejefamilie skal der derfor ved stillingtagen til
adoption uden samtykke foretages en vurdering af, om det vil være bedst for
barnet at forblive anbragt hos plejefamilien eller vokse op hos en ny familie.
Det skal indgå i den vurdering, at en anbringelse normalt slutter, når barnet
fylder 18 år, mens barnet ved en adoption får en helt ny familie for resten af
livet.
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm., om det er korrekt, at man kan bortadoptere et barn, der er velanbragt hos en plejefamilie
2726620_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2