Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5048
Doknr.
720300
Dato
23-06-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 9. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 297
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 297:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SOU alm. del – spørgsmål 272,
folketingsåret 2022-2023, svare klart på, hvad ministeren mener om
Socialpædagogernes forslag om, at de ansatte på socialpædagogiske
arbejdspladser skal være uddannede socialpædagoger, fordi det ifølge
socialpædagogerne kan være med til at forebygge vold mod personalet? Og vil
ministeren samtidig svare på, hvorfor ministeren henviser til SOU alm. del –
spørgsmål 270, folketingsåret 2022-2023, hvori svaret ikke fremgår?”
Svar:
Jeg er helt enig med Benny Andersen i, at en af løsninger til at forebygge vold
og dårligt psykisk arbejdsmiljø for socialpædagogerne er at styrke fagligheden.
Det kan fx ske gennem formel uddannelse eller gennem nogle af de tiltag, jeg
har beskrevet i svaret på SOU alm. del spørgsmål 270, folketingsåret 2022-
2023.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, har regeringen ambitioner om at
indføre specialeplanlægning på den højt specialiserede del af
handicapområdet. En del af baggrunden for dette ønske er netop at styrke
fagligheden på det højt specialiserede socialområde.
Jeg har noteret mig forslaget fra Socialpædagogernes Landsforbund, men jeg
kan ikke sige noget nærmere om regeringens forslag til en model for
specialeplanlægning, da det afventer de politiske forhandlinger.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: SOU alm del – svar på spørgsmål 270.
Bilag 2: SOU alm del – svar på spørgsmål 272.
1