Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4755
Doknr.
718470
Dato
19-06-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 31. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
292 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 292:
”Vil ministeren oplyse sagsbehandlingstiden i Familieretshuset, inden en sag
når familieretten - opdelt i sagskategorier? Og vil ministeren oplyse, hvor længe
der i gennemsnit går, inden en sag er endelig afsluttet ved familieretten?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Familieretshuset, der har oplyst de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for
hhv. § 6-sager og § 7-sager, jf. tabel 1.
Tabel 1
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger i sager om forældremyndighed/bopæl og samvær i § 6 og
§ 7-sager i perioden 1. januar 2023 - 31. maj 2023
Forældremyndighed/bopæl
§6
§7
10,5
16,9
Samvær
12,5
20,3
Anm.: Der tages forbehold for fejlregistreringer og efterregistreringer. Familieretshuset udfører løbende
kvalitetskontrol af dataregistreringer og retter eventuelle fejlregistreringer. Dette kan medføre, at data ændrer
sig bagud i tid.
Kilde: Familieretshusets sagsbehandlingssystem
Familieretshuset har hertil oplyst, at sagsbehandlingstiden i Familieretshuset er
påvirket af, at mange familier indgår i længere forløb, hvori der fx kan indgå
prøveordninger med samvær, som familien kommer tilbage til Familieretshuset
for at få evalueret, inden de indgår en endelig aftale om samvær, hvorfor forløb
og prøveordninger ses afspejlet i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider.
For sagsbehandlingstider ved familieretterne henviser jeg til de af domstolene
offentliggjorte nøgletal for 2022 om behandling af sager, som kan findes under
’Nøgletal 2022’ og er tilgængelig her:
https://www.domstol.dk/om-os/tal-og-
fakta/noegletal/
Det fremgår bl.a. heraf, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
familieretlige sager i 2022 var 3,9 mdr., hvilket dækker over § 6-sager og § 7-
1