Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 729
Doknr.
660810
Dato
09-02-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 19. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
29 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 29:
”Vil ministeren redegøre for, om det er normal praksis, at kommunerne
anmoder hospitalerne om at igangsætte fødsler i forbindelse med
tvangsfjernelser? Der henvises til programmet Reporterne på radiokanalen
24syv og episoden ”Kommune ville tvangsfjerne nyfødt, inden personalet skulle
på juleferie” sendt den 17. januar 2023”
Svar:
Det skal indledningsvist understreges, at jeg ikke kender den pågældende sag i
detaljer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der kan være oplysninger i sagen,
som hverken kan eller skal drøftes offentligt.
Kommunen har i pressen understreget, at de hverken har lovhjemmel til – eller
interesse i - at beslutte, om eller hvornår en fødsel skal sættes i gang. Det
lader dermed ikke til at være normal praksis i den pågældende kommune, og
der er ikke grund til at antage, at det skulle være det i andre kommuner heller.
Jeg har bedt kommunen om en redegørelse, som blandt andet skal komme
omkring, hvordan kommunen vil forhindre lignende episoder. Redegørelsen vil
jeg dele fortroligt med Folketingets Socialudvalg.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1