Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4466
Doknr.
711523
Dato
15-06-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 17. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
288 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF) og fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 288:
Hvordan mener ministeren, at overvejelserne om forslaget spiller sammen med
aftalen om Børnene Først og Barnets lov samt de dertilhørende komplekse og
svære politiske processer?
Svar:
Barnets behov skal altid sættes forrest. Kommunen skal ud fra en konkret og
individuel vurdering iværksætte den støtte, som den vurderer kan
imødekomme barnets behov, hvis der er bekymring for et barns eller en ungs
sundhed og udvikling.
Formålet med Barnets lov er netop at sikre, at barnets behov står i centrum.
Det sker ved at sikre, at børn og unges rettigheder og stemmer får en større
betydning i sagsbehandlingen. Det er derudover hensigten, at barnets eller den
unges perspektiv er styrende i både udredningen af barnets eller den unges
behov, i indsatserne og i opfølgningen på barnets trivsel og udvikling.
Jeg henviser i øvrigt til justitsministerens besvarelse af SOU alm. del spm. 281.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Besvarelse af SOU alm. del spm. 281.
1