Folketingets Socialudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4466
Doknr.
711523
Dato
15-06-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 17. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
287 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF) og fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 287:
Mener ministeren, at man bør gå væk fra princippet om, at tvangsanbringelser
først og fremmest handler om barnets tarv, og mener ministeren, at børn bør
objektiviseres som strafudmåling? Der henvises til artiklen ”Hummelgaard
overvejer at gøre det nemmere at tvangsfjerne børn i bandefamilier: ”Det vil
være et hårdt og vidtrækkende redskab” bragt på Altinget.dk 4. maj 2023.
Svar:
Det er afgørende, at kommunerne sætter ind så hurtigt som muligt med støtte,
hvis de bliver opmærksom på et barn eller en ung, der har brug for hjælp.
Generelt gælder det, at formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et
særligt behov, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme
muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som
deres jævnaldrene, jf. servicelovens § 46. Det følger desuden af § 46, stk. 3, at
støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets
eller den unges synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i
overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges
vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med
familiens medvirken.
Afgørelser skal altid træffes på baggrund af en konkret helhedsvurdering af
barnet og familiens forhold og under hensyn til barnets bedste. Hvis kommunen
får kendskab til, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal
kommunen igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.
Den børnefaglige undersøgelse skal som udgangspunkt omfatte barnets
udvikling og adfærd, ligesom der også skal ses på familieforhold, herunder
ressourcer såvel som problemer. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet
stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger til støtte
for barnet, den unge eller familien.
Det bemærkes, at en anbringelse uden samtykke kun kan ske, når der er
åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade, og når der samtidig er en begrundet formodning om, at
1