Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2724259_0001.png
Folketinget
Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. juni 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maise Biørn Jørgensen
2023-0032/52-0004
2855499
Besvarelse af spørgsmål nr. 281 (Alm. del) fra Folketingets Socialud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 281 (Alm. del), som Folketin-
gets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 17. maj 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om regeringen vil indkalde socialordførerne til forhandlingerne i lyset af, at tvangsanbringelser er et socialpolitisk spørgsmål
Spørgsmål nr. 281 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Vil ministeren uddybe de overvejelser, der gives udtryk for i
artiklen ”Hummelgaard overvejer at gøre det nemmere at
tvangsfjerne børn i bandefamilier: ”Det vil være et hårdt og vid-
trækkende redskab”” bragt på Altinget.dk 4. maj 2023, herunder
særligt muligheden for at give mulighed for at tvangsanbringe
et barn udelukkende på den baggrund, at barnet har en familie-
relation til et bandemedlem, og er ministerens overvejelser ud-
tryk for en samlet regerings overvejelser?”
Svar
:
Den tidligere regering fremlagde i august 2022 et udspil til en bandepakke,
som bl.a. indeholdt et initiativ om fokuseret SSP-samarbejde med henblik
på at afskærme brødre til bandemedlemmer fra bandemiljøet, herunder ved
at øge fokus i SSP-samarbejdet på børn og unge i risiko for rekruttering til
banderne. Det er også temaer, jeg forventer vil indgå, når vi skal forhandle
en ny bandepakke.
Med initiativet om et fokuseret SSP-samarbejde blev det foreslået, at politiet
i videre omfang end i dag kan dele oplysninger i regi af SSP-samarbejdet.
Det er afgørende for SSP-samarbejdet, at de involverede myndigheder har
mulighed for at udveksle nødvendige oplysninger med hinanden, og det
gælder ikke mindst i forhold til iværksættelsen af en effektiv forebyggende
indsats over for udsatte børn og unge.
Ved at etablere tryggere rammer for deling af oplysninger styrkes de rele-
vante aktørers mulighed for at opfange faresignaler og udviklingstendenser
i kriminaliteten, og derved styrkes muligheden for tilstrækkeligt tidligt at
kunne gøre en indsats for at forhindre, at udsatte børn og unge f.eks. rekrut-
teres til banderne. Det vil bl.a. føre til, at kommunerne hurtigere og tidligere
vil kunne sætte ind med indsatser over for børn og unge, som kan spænde
fra familieretlige indsatser til anbringelse af barnet eller den unge uden for
hjemmet. Det indebærer ligeledes, at oplysningerne kan indgå som et ele-
ment i kommunernes vurdering af, om der bør iværksættes en børnefaglig
undersøgelse efter servicelovens § 50 eller øvrige relevante helhedsoriente-
rede indsatser over for barnet eller den unge og/eller dennes familie.
Det bemærkes, at deling af oplysninger – ligesom i dag – vil skulle ske efter
en konkret og individuel vurdering. Det kan i den forbindelse oplyses, at
Side 2/3
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om regeringen vil indkalde socialordførerne til forhandlingerne i lyset af, at tvangsanbringelser er et socialpolitisk spørgsmål
Justitsministeriet samarbejder tæt og løbende med øvrige ministerier på fæl-
les områder. Det gælder også Social-, Bolig- og Ældreministeriet vedrø-
rende bl.a. kriminalitetsforbyggende indsatser over for børn og unge, herun-
der SSP-samarbejdet.
Jeg ser frem til at forhandle regeringens udspil til en ny bandepakke med
Folketingets partier og har i den forbindelse tiltro til, at partierne, som del-
tager i forhandlingerne, internt kan koordinere partiernes position til rege-
ringens initiativer til at komme banderne til livs.
Side 3/3