SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af lovforslaget L 64 – spørgsmål 32 vil oplyse, hvad de yderligere undersøgte selvbestemmelsesmodeller til bostøtte vil koste

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 2652

Doknr.

702923

Dato

01-05-2023

Folketingets Socialudvalg har d. 28. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 32

til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Theresa Berg Andersen (SF)

Spørgsmål nr. 32:

Vil ministeren i forlængelse af behandlingen af L 64, hvor det af besvarelsen af

spørgsmål 9 fremgik, at en indførelse af en selvbestemmelsesret ift. leverandør

af de specialiserede støttemetoder uanset valg af model vil medføre betydelige

merudgifter, oversende en oversigt over udgifter til de beregnede modeller?

Svar:

Som jeg sagde i forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget, var jeg

åben for at se på mulighederne for at udvide borgernes selvbestemmelse ift.

valg af bostøttemedarbejder ved overgang til egen bolig. Idet en ret til

selvbestemmelse ikke indgik i den oprindelige aftale, og der dermed ikke er

afsat finansiering til en sådan udvidelse, er det en forudsætning, at det ikke vil

kræve tilførsel af nye, varige midler.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har undersøgt mulige modeller, hvor en

selvbestemmelsesmodel med CTI-metoden fremhæves. Ved at indføre en

decideret ret til selvbestemmelse følger der administrative byrder for

kommunerne, og det medfører merudgifter. Det skyldes særligt, at

kommunerne i forlængelse af en ret til selvbestemmelse vil skulle afsætte

ressourcer til:

at godkende herberget som leverandør af den specialiserede støtte til

borgeren, herunder at den pågældende medarbejder har en

socialfaglig uddannelse samt har gennemgået oplæring i metoden, der

sikrer, at vedkommende kan udføre indsatsen

at følge op på indsatsen, når det ikke er en afgrænset opgave

indgåelse af kontrakt

at føre tilsyn med indsatserne

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har beregnet de konkrete forventede udgifter

forbundet med selvbestemmelse af bostøttemedarbejder for Housing First-

indsatsen Critical Time Intervention (CTI-metoden). Denne model er fremhævet

ud fra det faglige hensyn, at den tidsafgrænsede støttemetode, CTI-metoden,

er forankret i en case-manager funktion, dvs. en-til-en relation mellem en

socialfaglig/socialpædagogisk medarbejder og den enkelte borger. Støtten

efter CTI-metoden er tidsafgrænset og faseinddelt med et overordnet mål for

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af lovforslaget L 64 – spørgsmål 32 vil oplyse, hvad de yderligere undersøgte selvbestemmelsesmodeller til bostøtte vil koste

hver fase. Det betyder, at det vil være lettere for kommunerne at indgå en

leverandøraftale, da en kontrakt kan afgrænses til en fast periode og med klare

mål. Derudover har flere herberger allerede erfaring med at levere støtte efter

CTI-metoden.

Det er estimeret, at denne ordning vil koste 4,6 mio. kr. varigt ved fuld

indfasning. Der er ved vurderingen af merudgifterne forudsat en gennemsnitlig

udgift til ovenstående poster på ca. 8.700 kr. pr. person, der vælger at

herberget skal levere bostøtte. Merudgifterne er sammensat af kompensation

for transport på ca. 300 kr. og kompensation for et merarbejde på

gennemsnitlig 20 timer svarende til ca. 8.400 kr. inkl. overhead (administration

og kontorhold mv.). Det er i den forbindelse forudsat, at 90 pct. af de borgere,

der ved overgang til egen bolig visiteres til en CTI-indsats vil anvende

muligheden for at herberg eller forsorgshjem leverer bostøtten. Det bemærkes

dog, at de endelige økonomiske konsekvenser vil skulle forhandles med

kommunerne.

Såfremt der indføres en selvbestemmelsesordning, der også vil skulle omfatte

de tidsubegrænsede bostøttemetoder, vil merudgifterne blive højere. Dels er

der tale om bostøttemetoder, der har en længere varighed og en heraf

følgende højere enhedsudgift pr. person, dels vurderes det, at antallet af

personer, der vil vælge at lade herberg eller forsorgshjem levere bostøtten, vil

blive højere.

Det bemærkes endvidere, at en indførelse af selvbestemmelse på den

tidsubegrænsede ACT-metode vil være forbundet med yderligere merudgifter,

da der er tale om en teamindsats. Der er derfor ikke én gennemgående case-

manager, som har den relationelle kontakt til borgeren, og derfor heller ikke én

medarbejder fra teamet, som kan erstattes af en herbergsmedarbejder. Hvis

herberget skal indgå som støtte, vil det derfor skulle ske ved, at en

medarbejder fra herberget indgår som en ekstra person i teamet.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister