Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4070
Doknr.
708946
Dato
30-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 3. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 269
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 269:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår familierne på ventelisten kan forvente en
endelig afklaring fra ministeren?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgsmålet vedrører en ansøgning fra Danish
International Adoption om re-akkreditering af samarbejdet med
centralmyndigheden for international adoption på Madagaskar,
Autorité
centrale de l’adoption malagasy.
Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen den 12. maj 2023 afgav en indstilling til mig
om adoptionsformidlingen fra Madagaskar. På baggrund af indstillingen traf jeg
den 26. maj 2023 afgørelse om at stoppe for adoptionsformidlingen af børn fra
Madagaskar. Ankestyrelsens indstilling er vedlagt til udvalgets orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Ankestyrelsens indstilling af 12. maj 2023
1