Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2716459_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3995
Doknr.
704115
Dato
30-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 2. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 252
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 252
Vil ministeren redegøre for, jf. besvarelsen af samrådsspørgsmål E, F og G
afholdt d. 23. marts 2023, om det reelt forholder sig således, at ministeren
primært kender sagen om Bakkegården gennem pressen, som ministeren
nævnte under samrådet, og dermed at ministeren ikke er nærmære bekendt
med sagen – trods det indkaldte samråd?
Svar:
Ja, jeg kan bekræfte, som jeg oplyste på samrådet, at jeg primært kender
sagen fra pressen.
I forbindelse med samrådet blev jeg desuden gjort bekendt med, at det fremgår
af oplysninger på Tilbudsportalen, at der er foretaget tilsyn på baggrund af
oplysninger fra tilbuddets ledelse om en episode, hvor ikke-fastansatte
medarbejdere fra et vikarbureau ikke har haft de fornødne kompetencer og
ansvarlighed, samt at de ikke-fastansatte medarbejdere fra vikarbureauet har
været alene på arbejde på en sikret afdeling om natten i en længere periode
uden at øverste ledelse var informeret herom.
Derudover fremgår det af Tilbudsportalen, at ledelsen på Bakkegården af egen
drift har informeret socialtilsynet om episoden og forholdene, socialtilsynet har
modtaget en redegørelse, og der har været afholdt et dialogmøde d. 5.
december 2022, hvor episoden og redegørelsen blev drøftet med tilbuddet. Det
fremgår også, at socialtilsynet har vurderet, at Bakkegården fortsat lever op til
kravene om godkendelse, men at tilsynet bl.a. vil have fokus på om tilbuddet
formår at nedbringe antallet af ikke-fastansat personale.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1