Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2659592_0001.png
Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021
7816
Doknr.
498028
Dato
06-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 12. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 67 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 67:
”Forventer ministeren at tage lovgivningsmæssige og/eller andre initiativer på
baggrund af rapporterne om voksenansvar og ungdomskriminalitet, og agter
ministeren i bekræftende fald at indkalde aftaleparterne til forhandlinger?”
Svar:
På baggrund af de fire rapporter om voksenansvar og ungdomskriminalitet og
drøftelser med såvel interessenter som udvalget pågår der en opfølgning i
Social- og Ældreministeriet.
Ministeriet er ved at danne sig et overblik over de problemstillinger, som er
blevet rejst, og mulige løsninger herpå.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvor omfattende
opfølgningen på området for voksenansvar og ungdomskriminalitet vil være.
Men jeg har noteret, hvilke problemstillinger udvalget var særligt
opmærksomme på, da vi drøftede resultaterne af rapporterne på mødet d. 11.
november 2021.
Nogle løsninger vil sandsynligvis kunne håndteres uden lovændringer eller
særskilt finansiering. Men andre større tiltag vil forventeligt kræve lovændringer
i lov om voksenansvar og finansiering heraf og dermed, at vi i regeringen opnår
enighed med et flertal i Folketinget om ændringerne i loven og om at afsætte
de relevante midler hertil.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1