Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2656157_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 415
Doknr.
656413
Dato
03-02-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 12. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
24 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 24:
’Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren agter at tage, som
opfølgning på spørgetimen i folketingssalen den 11. januar 2023 vedr. lange
sagsbehandlingstider på tabt arbejdsfortjeneste, herunder redegøre for, hvad
det er ministeren mener, Ankestyrelsen skal undersøge?’
Svar:
Kommunerne er allerede forpligtet til at fastsætte en forventet
sagsbehandlingstid og til at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste så
hurtigt som muligt.
Jeg er optaget af at finde ud af mere om årsagen dels til stigningen i antallet af
sager om tabt arbejdsfortjeneste, dels til længden af sagsbehandlingstiderne.
Så vi kan løse problemet – og ikke bare symptombehandle.
Ministeriet er derfor gået i dialog med Ankestyrelsen om mulighederne for at
belyse kommunernes overholdelse af de kommunalt fastsatte frister for
sagsbehandlingstiden i sager om tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig vil
ministeriet på baggrund af eksisterende data forsøge at belyse udvalgte
karakteristika ved personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1