Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2714004_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3801
Doknr.
701853
Dato
24-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 26. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
234 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. 234:
Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete initiativer man vil iværksætte for at
stoppe udviklingen i børnefattigdom?”
Svar:
Det er regeringens overbevisning, at det er vigtigt for børnefamilier med mang-
lende ressourcer, at forældrene er raske og i arbejde, og dermed både har en
stabil økonomisk situation og deltager i fællesskabet. Det gælder særligt, hvis
der er et integrationsbehov i familien. Regeringen vil derfor arbejde for at få
flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, bl.a. ved at indføre en ny arbejdspligt
for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov. Samtidig glæ-
der det mig, at vi har en høj beskæftigelse, og at antallet af børn med forældre i
kontanthjælpssystemet ligger på et meget lavt niveau.
Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse, men regeringen ønsker et ri-
meligt sikkerhedsnet for personer med børn, der står uden job, herunder skal
børnene have mulighed for et aktivt fritidsliv. Regeringen vil tage udgangspunkt
i Ydelseskommissionens anbefalinger og derpå foreslå ændringer i kontant-
hjælpssystemet.
Derudover har regeringen iværksat flere initiativer målrettet økonomisk udsatte
børnefamilier. Regeringen og en række af Folketingets partier (SF, RV, ALT)
har i år aftalt en økonomisk håndsrækning gennem en akut inflationshjælp til
børnefamilier, der står i en særlig udsat økonomisk situation på grund af de sti-
gende priser. Ca. 65.000 børn i ca. 40.500 familier skønnes at få del i pengene.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1