Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2709374_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3742
Doknr.
707997
Dato
17-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 25. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
233 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 233:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Ekspert mener loven er brudt: Lars mister frihed
efter 40 år” bragt på Tv2 Østjylland´s hjemmeside den 18. april 2023 og redegøre for
sin holdning til om kommunens afgørelse er rimelig?”
Svar:
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra
Beskæftigelsesministeriet, idet sagen ifølge den i spørgsmålet nævnte artikel
handler om reduktion af et plejetillæg, som hører under
Beskæftigelsesministeriets ressort. Beskæftigelsesministeriet har oplyst
følgende:
”Plejetillæg tilkendes efter § 16, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. Tillægget kan tilkendes personer
der modtager førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Plejetillæg kan tilkendes, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn,
der gør det nødvendigt, at der til stadighed er en anden person til stede.
Det månedlige plejetillæg udgør 7.077 kr. (2023). Det er skattefrit og ikke
indtægtsafhængigt. Beløbet er fast og kan ikke reduceres.
Plejetillæg kan frakendes, hvis betingelsen for at modtage ydelsen ikke
længere er opfyldt. Det kan fx være, hvis der er en klar bedring af den tilstand,
som i sin tid bevirkede, at tillægget blev givet. Frakendelse kan også komme
på tale, hvis funktionsniveauet er bedret betydeligt uanset, at den invaliditet,
der begrundede tillægget, er uændret. Endelig kan frakendelse ske, hvis
behovet for plejetillægget ikke længere er til stede, fx fordi behovet bliver
dækket ved omfattende hjælp efter anden lovgivning, fx ved personlig og
praktisk hjælp, ophold i boformer m.v. efter lov om social service og lignende.
Der er ikke fastsat varslingsregler for frakendelse af plejetillæg.”
I forlængelse af Beskæftigelsesministeriets udtalelse kan jeg oplyse, at det
fremgår af punkt 37 i vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Ekspert mener loven er brudt: Lars mister frihed efter 40 år
2709374_0002.png
borgerstyret personlig assistance, at da ordningerne efter servicelovens §§ 95
og 96 også kan gives til borgere, som modtager førtidspension efter de før 1.
januar 2003 gældende regler, må det ved udmålingen af hjælpen efter §§ 95
eller 96 i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilket omfang et tilkendt bistands-
eller plejetillæg skal indgå ved udmålingen af hjælpen, således at en del af
hjælpebehovet dækkes af bistands- eller plejetillægget. Hensigten er at sikre,
at der ikke sker dobbeltkompensation for det samme behov.
Udgangspunktet er, at bevillingen efter §§ 95 og 96 nedsættes med den del af
bistands- eller plejetillægget, der anvendes til dækning af borgerens
hjælpebehov. I denne vurdering skal indgå, at bistands- eller plejetillægget
også forudsættes at dække vanskeligt definerbare småfunktioner ved siden af
ordningen efter §§ 95 eller 96, som erfaringsmæssigt altid forekommer. Derfor
skal der ikke nødvendigvis ske en reduktion af bevillingen efter §§ 95 eller 96
som følge af et bistands- eller plejetillæg.
Hvis hjælpen efter servicelovens § 96 udmåles, så den dækker alle borgerens
ledsage-, pleje- og overvågningsbehov, skal hele plejetillægget anvendes til
dækning af udgifter til hjælpere. Alternativt skal plejetillægget frakendes, så der
ikke sker dobbeltkompensation.
I forhold til varslingsordningen i servicelovens § 3 a bemærkes, at denne
ordning med 14 ugers varsel ved kommunens afgørelser om frakendelse eller
nedsættelse af hjælp alene gælder for visse typer af hjælp efter serviceloven,
bl.a. hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96. Hvis en kommune træffer afgørelse
om f.eks. nedsættelse af hjælpen i en ordning efter servicelovens § 96, skal
afgørelsen derfor meddeles med et varsel på 14 uger. Derimod gælder
varslingsordningen ikke for kommunens afgørelser om frakendelse eller
nedsættelse af hjælp efter anden lovgivning, f.eks. en afgørelse om
frakendelse af et plejetillæg.
Ud fra beskrivelsen af sagen i artiklen nævnt i spørgsmålet er det vanskeligt at
vurdere, hvad der er op og ned i sagen, og jeg kan derfor heller ikke forholde
mig til rimeligheden i en afgørelse som den, der er beskrevet i artiklen. Jeg kan
dog oplyse, at hvis afgørelsen omhandler plejetillæg, er der ikke tale om
lovbrud ved ikke at anvende servicelovens varslingsordning.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2