Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3478
Doknr.
696751
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 14. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
225 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Socialudvalget.
Spørgsmål nr. 225:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange en borger med stofmisbrug
har klaget over en afgørelse eller over sagsbehandling, jf. servicelovens
§166 stk. 1 i perioden 2017-2022?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har Social-, Bolig- og Ældreministeriet indhentet
bidrag fra Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen oplyser, at Ankestyrelsen ikke er i stand til at opgøre, hvor mange
gange en borger med stofmisbrug har klaget til Ankestyrelsen over en afgørelse
eller over sagsbehandling. Det skyldes, at Ankestyrelsen ikke har søgbare
registreringer af, hvilke forhold, der gør sig gældende for de borgere, der klager til
Ankestyrelsen, herunder om de for eksempel har et stofmisbrug, et handicap eller
har udfordringer som følge af alderdom. Det vil derfor kræve en manuel
gennemgang af alle sager, som Ankestyrelsen har afgjort inden for serviceloven
at opgøre, hvor mange gange en borger med stofmisbrug har klaget til
Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen behandler sager vedrørende social behandling til personer med
stofmisbrug efter servicelovens § 101, men dette er et begrænset antal af de
klagesager inden for serviceloven, som Ankestyrelsen behandler.
I 2017 og 2018 blev disse sager registreret sammen med bestemmelser
vedrørende en række andre former for behandling. Ankestyrelsen kan dermed
ikke opgøre antallet af sager inden for servicelovens § 101 for 2017 og 2018.
Ankestyrelsen har siden 2019 registreret, hvor mange sager der afgøres på
servicelovens § 101. Antallet fremgår af tabel 1.
1