Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2704645_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3478
Doknr.
696751
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 14. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
222 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Socialudvalget.
Spørgsmål nr. 222:
”Vil ministeren redegøre for hvor mange kommuner, der har opdaterede og
godkendte kvalitetsstandarder for stofmisbrugsbehandling?”
Svar:
Kommunerne skal fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om
social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet information om de tilbud og
ydelser, kommunalbestyrelsen tilbyder personer, der ønsker social
stofmisbrugsbehandling. Kvalitetsstandarden skal være nemt tilgængelig på
kommunens hjemmeside og revideres mindst hvert andet år.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet er ikke bekendt med, hvor mange
kommuner, der har opdaterede og godkendte kvalitetsstandarder for
stofmisbrugsbehandling.
Ministeriet har derfor indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen til
besvarelse af spørgsmålet. Social- og Boligstyrelsen oplyser, at styrelsen og
Socialtilsynet ikke er bekendt med, at der systematisk indhentes viden om,
hvorvidt kommunerne har opdaterede og godkendte kvalitetsstandarder.
Ligeledes kender Social- og Boligstyrelsen ikke til undersøgelser vedrørende
dette.
Social- og Boligstyrelsen er opmærksom på kvalitetsstandarder i de
kommuner, der deltager i Social- og Boligstyrelsens udbredelses- og
implementeringsaktiviteter på stofområdet. Indtrykket herfra er, at en stor del af
kommunerne har opdaterede og godkendte kvalitetstandarder.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1