SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: MFU spm. om ministeren vil redegøre for sin holdning til, at døve må møde forgæves til eksempelvis operationer og behandlinger på sygehuse, undervisning på uddannelser og sociale arrangementer, fordi der er massiv mangel på tegnsprogstolke

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 368

Doknr.

656808

Dato

07-02-2023

Folketingets Socialudvalg har d. 11. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

22 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr.22:

”Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at døve må møde forgæves til

eksempelvis operationer og behandlinger på sygehuse, undervisning på

uddannelser og sociale arrangementer, fordi der er massiv mangel på

tegnsprogstolke? Der henvises til artiklen fra Danmarks Radio ”Døve slår

alarm: Massiv mangel på tegnsprogstolkning” fra den 26. november 2022.”

Svar:

I den artikel, som spørgeren henviser til, peges på to problemstillinger: Dels, at

der opleves en mangel på tolke, og at færre uddanner sig til eller arbejder som

tolk og dels, at nogle mennesker med hørehandicap oplever, at der særligt på

sundhedsområdet ikke bevilges det nødvendige antal tolketimer.

Det er et problem, hvis borgere oplever, at de ikke kan få tolkning, når de har

brug for det, og jeg tager de bekymringer, der fremgår af artiklen med i de

løbende overvejelser om udviklingen af området for tolkning til mennesker med

hørehandicap.

I forhold til visitation af tolketimer kan jeg oplyse, at sektoransvarsprincippet på

handicapområdet også gælder i forhold til tolkning til personer med høre-

handicap. Sektoransvaret betyder, at de enkelte ministerier fastsætter egne

ordninger for bevilling af tolkning på deres ressortområde.

I forhold til problemstillingen om, at der opleves en mangel på tolke, kan jeg på

tolkelovens område, dvs. bl.a. sociale arrangementer, oplyse, at det fremgår af

Tolkemyndighedens

Beretning for 2021

, at der i 2021 på landsplan blev fundet

tolk til 96,4 pct. af alle bevillinger fra Tolkemyndigheden. Tolkemyndigheden

oplyser desuden, at myndigheden i 2022 gav i alt 19.198 bevillinger, og at der

blev fundet tolk til 95,4 pct. af disse.

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet ift. tolkninger på deres områder samt uddannelse af

tolke.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser:

Ber2021.pdf (dntm.dk)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: MFU spm. om ministeren vil redegøre for sin holdning til, at døve må møde forgæves til eksempelvis operationer og behandlinger på sygehuse, undervisning på uddannelser og sociale arrangementer, fordi der er massiv mangel på tegnsprogstolke

“Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse af stor vigtighed, at

patienter og sundhedspersoner kan forstå hinanden.

På sundhedsområdet har man som hørehæmmet patient ret til tolkebistand i

forbindelse med behandling på sygehuset. Tolkebistand til hørehæmmede

anses for at være en accessorisk del af sygehusbehandlingen.

Ingen behandling eller undersøgelse må ske uden patientens informerede

samtykke, som skal gives på baggrund af fyldestgørende information. Det

følger af sundhedspersonens pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

at sørge for, at kommunikationen med patienten foregår fagligt og etisk

forsvarligt, herunder at behandlingen ikke indledes eller fortsættes uden

patientens informerede samtykkede. Sundhedspersonen skal derfor sikre, at

der er kvalificeret tolkebistand til stede, når det efter en konkret vurdering er

nødvendigt for samtykket og behandlingen.”

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser:

”På grundskoleområdet er rammer for visitation til en tegnsprogstolk ikke

reguleret i lovgivningen. Det er den enkelte kommune, der fastsætter

rammerne for visitation.

Efter folkeskoleloven skal elever have den fornødne støtte til undervisning i

folkeskolen, herunder støtte i forhold til tegnsprog jf. bekendtgørelse om

folkeskolens undervisning i tegnsprog

. Alle elever, der har et så omfattende

høretab, at de uanset brug af tekniske hjælpemidler, herunder høreapparat og

cochlear implant (CI-operation), afskæres fra eller har meget store

vanskeligheder med at opnå en sikker kommunikation ved hjælp af tale, skal

tilbydes undervisning i tegnsprog. Som led i skolens samarbejde med

forældrene kan der være pligt til at sikre tolkebistand. Det kan fx være

nødvendigt, hvis forældrene er døve og anvender tegnsprog.

På grundskoleområdet er der ikke centrale data på, hvor mange elever og

deres forældre, der bliver bevilliget eller får afslag på en tolk. På grundskole-

området findes der ikke centrale data på levering af visiterede tolketimer. Det

skyldes, at det er den enkelte kommune, der nedsætter rammer for visitation

På uddannelsesområdet bevilges tolkebistand via den specialpædagogiske

støtteordning (SPS), som administreres af Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet (STUK). Tolkebistand bevilget via SPS-ordningen omfatter følgende

uddannelsesområder: Efterskoler og frie fagskoler, FGU,

ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt voksen- og

efteruddannelser på Børne- og Undervisningsministeriet område.

STUK oplyser, at elever, studerende og kursister med behov for tegnsprogs-

eller skrivetolkning får tolk til deres uddannelse. I forbindelse med

uddannelsesstart i august/september kan der være enkelte tolkebrugere, der

oplever, at det tager længere tid at finde en ledig tolkeressource til at dække

deres uddannelse. Det skyldes, at der er mange, der ønsker tolk til nye

uddannelser på dette tidspunkt, og der derfor er pres på tolkeressourcerne. Det

vil typisk være i de situationer, hvor uddannelsesinstitutionen søger

tolkebistand med kort frist.”

Bekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2014.

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser følgende om tilgangen og

fuldførte på tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen:

”Professionsbacheloruddannelsen i dansk tegnsprog og skrivetolkning udbydes

på Københavns Professionshøjskole. På baggrund af opdrag fra Uddannelses-

og Forskningsministeriet udarbejdede Epinion tilbage i april 2018 en

kortlægning af det fremtidige arbejdsmarked. Vurderingen var, at det

nuværende antal tolke på ca. 250 ville kunne håndtere det nuværende behov,

men med en afgang fra faget på ca. 10 om året, ville der i en årrække være

behov for at uddanne ca. 10 dimittender årligt.

Ser man på udviklingen på tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen i perioden

fra 2007 og frem til 2021, hvor de seneste tilgængelige tal foreligger, iagttages

et fald i så vel tilgang som antal fuldførte, jf. tabel 1.

Tabel 1

Der er i de senere år i tæt dialog mellem Uddannelses- og

Forskningsministeriet og Københavns Professionshøjskole blevet igangsat en

række initiativer med henblik på at koncentrere og øge kvalitetsarbejdet på

uddannelsen for bl.a. at nedbringe frafaldet.”

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister