Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3478
Doknr.
696751
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 14. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
217 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Socialudvalget).
Spørgsmål nr. 217:
”Vil ministeren redegøre for hvilke gennemførelsesgrader, der findes på
henholdsvis ambulant-, dag- og døgnbehandling?”
Svar:
I Stofmisbrugsdatabasen findes oplysninger om status for borgerens
stofmisbrug ved afsluttet stofmisbrugsbehandling, med andre ord oplysninger
om hvor mange, der ’ikke er færdigbehandlet’ og hvor mange hvis misbrug er
henholdsvis ’ophørt’, ’reduceret’, ’stabiliseret’, og hvor mange der har fået et
tilbagefald.
Det er muligt, at opgøre status ved afsluttet stofmisbrugsbehandling, dog ikke
fordelt på hhv. ambulant-, dag- og døgnbehandling, hvilket blandt andet
skyldes, at det samme behandlingsforløb kan skifte intensitet undervejs,
således at borgeren fx først starter i et tilbud med ambulant behandling
efterfulgt af døgnbehandling, og dernæst afsluttes i dagbehandling.
I tabel 1 opgøres status for borgerens stofmisbrug ved afsluttet
stofmisbrugsbehandling, for personer i alderen 18 år og derover, der afsluttede
et behandlingsforløb i 2021. Det ses heraf, at borgeren ikke er færdigbehandlet
i 42 pct. af de afsluttede behandlingsforløb.
Tabel 1
Status for borgerens stofmisbrug ved afsluttet stofmisbrugsbehandlingsforløb, 2021
Andel (pct.)
Ikke færdigbehandlet
Ophørt
Reduceret
Stabiliseret
Tilbagefald
Uoplyst
I alt
42
37
11
8
2
1
100
Anm.: Omfatter personer på 18 år eller derover, der afsluttede stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101
eller sundhedslovens § 142 på et tidspunkt i løbet af året. Personer i anonym stofmisbrugsbehandling efter
1