Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3478
Doknr.
696751
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 14. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
213 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Socialudvalget.
Spørgsmål nr. 213:
Vil ministeren redegøre for hvor mange stofmisbrugere, der er i henholdsvis
ambulant-, dag- og døgnbehandling i 2022, og hvordan har udviklingen
været i perioden 2017-2022?
Svar:
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre antallet af personer i
stofmisbrugsbehandling i 2022, da de senest tilgængelige data over social og
lægelig stofmisbrugsbehandlingsforløb kun går frem til udgangen af 2021.
Derudover er der udfordringer med datakvaliteten for data før 2018, hvorfor
personer i stofmisbrugsbehandling, i dette svar, er opgjort for perioden 2018-
2021.
Det kan imidlertid oplyses, at omkring 19.400 personer på 18 år eller derover
modtog social eller lægelig stofmisbrugsbehandling i løbet af 2021, jf. tabel 1
(nedenfor). Herudover modtog omkring 360 børn og unge under 18 år social
eller lægelige stofmisbrugsbehandling, jf. tabel 2 (nedenfor). Opgørelserne
baserer sig på data fra Stofmisbrugsdatabasen, nærmere beskrevet i boks 1.
Boks 1
Opgørelse af personer i stofmisbrugsbehandling
Stofmisbrugsdatabasen indeholder oplysninger om social stofmisbrugsbehandling jf. servicelovens § 101
samt lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142 på individniveau.
Det er imidlertid ikke alle kommuner, som har godkendt deres indberetninger til Stofmisbrugsdatabasen,
hvormed antallet af personer i stofmisbrugsbehandling er opgjort på baggrund af de 86 kommuner, der har
godkendt deres indberetninger i perioden 2018-2021. Der er opregnet til landsplan på baggrund af
indbyggertal, og blandt andet derfor er opgørelserne behæftet med usikkerhed. Som følge af udfordringer
med datakvaliteten for data fra før 2018, opgøres personer i stofmisbrugsbehandling fra 2018 frem til 2021.
Stofmisbrugsbehandling opdeles i Stofmisbrugsdatabasen i tre intensiteter: 1)
Ambulant behandling,
hvor
der leveres en ydelse 2 til 8 gange om måneden. 2)
Dagbehandling,
hvor der leveres en ydelse 3 til 5
gange om ugen i mere end 2 timer. Kriterierne for dagbehandling kan også opfyldes, hvis der leveres
ydelser i 2 dage i over 2 timer og 2 dage i under 2 timer, således at der tilsammen er leveret ydelser i
mindst 3 dage i mere end 2 timer. 3)
Døgnbehandling,
hvor der leveres en ydelse hver dag, og hvor ydelsen
inkluderer overnatning.
1