Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2704616_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3478
Doknr.
696751
Dato
11-05-2023
Folketingets socialudvalg har d. 14. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
212 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 212:
Vil ministeren redegøre for hvor mange stofmisbrugere, der vurderes ikke at
være i behandling?
Svar:
Der findes ikke præcise opgørelser af hvor mange personer, der har et
stofmisbrug. Ligeledes er Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke bekendt med
officielle skøn på antallet af stofmisbrugere, der ikke er i behandling for deres
stofmisbrug.
I en undersøgelse fra 2019 skønner Sundhedsstyrelsen, at det samlede antal
personer i Danmark med et
højrisikoforbrug
af opioider samt andre illegale
stoffer, bortset fra hash, er ca. 52.000
1
. Herudover skønnes det, at 32.600
personer i alderen 16-64 år på landsplan har et højrisikoforbrug af hash
2
.Det
bemærkes, at der kan være overlap i de to grupper, der henholdsvis har et
højrisikoforbrug af illegale stoffer (ekskl. hash) og et højrisikoforbrug af hash.
På baggrund af tilgængelig data er det imidlertid ikke muligt at opgøre hvor stor
en andel af de i størrelsesordenen 80.000 borgere med et højrisikoforbrug af
illegale stoffer, der
ikke
er i stofmisbrugsbehandling. Det skyldes, at der ikke
findes centralt indsamlet oplysninger om personer i anonym
stofmisbrugsbehandling og privat stofmisbrugsbehandling. Derudover har
Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke data på personer i behandling for et
stofmisbrug i fængslerne, herunder i Kriminalforsorgen. Af vedlagte svar på
SOU alm del 213 (bilag 1) fremgår antallet af borgere i
stofmisbrugsbehandling, som fremgår af Stofmisbrugsdatabasen.
Det bemærkes, at kommunerne er forpligtede til at tilbyde social
stofmisbrugsbehandling til personer med et stofmisbrug efter servicelovens §
101 samt lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142.
1
Sundhedsstyrelsen (2019):
Skøn over antallet af stofbrugere med et højrisikoforbrug. Narkotikasituationen i
Danmark – delrapport 2.
2
Sundhedsstyrelsen (2019):
Skøn over antallet af stofbrugere med et højrisikoforbrug. Narkotikasituationen i
Danmark – delrapport 2.
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvor mange stofmisbrugere, der vurderes ikke at være i behandling
2704616_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Svar på SOU alm. del spm 213.
2