Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
–
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Samråd i Socialudvalget
Svar på spørgsmål, Samrådsspørgsmål I og H, om elever med diagnoser
og skoletilbud
Socialudvalget
Socialudvalget
8-9 minutter
Socialudvalget, d. 13. april 2023 kl. 13.00-14.00.
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/4-23 om børn og unge med forskellige diagnoser
2691829_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Indledende bemærkninger
Gode hensigter
–
men 96 pct.-målsætningen var en fejltagelse
Stigende behov for specialundervisning presser kommunerne
Initiativer her og nu, for at imødekomme udfordringerne
Yderligere initiativer fra regeringen
1. Indledende bemærkninger
•
Tak til formanden for ordet og til spørgeren for at indkalde til det her samråd.
•
Der har jo rigtig nok været en del historier i aviser, i medierne, om børn og
unge, der ikke har fået det rette undervisningstilbud, og hvor det har haft alvor-
lige konsekvenser for den enkelte elev og familien.
•
Det er selvfølgelig bekymrende. Derfor vil jeg også gerne starte sige tak til
Mette Thiesen for at stille de her spørgsmål
–
og dermed invitere til en politisk
diskussion om emnet.
•
Jeg tillader mig at besvare samrådsspørgsmål H og I samlet og at starte med
den del af spørgsmålet, som vedrører hensigten bag inklusionsindsatsen i folke-
skolen.
2. Inklusion har gode hensigter
–
men 96%-målsætningen var
en fejltagelse
•
Grundlæggende var hensigterne bag inklusion et ønske om, at børn og unge
–
uanset handicap eller særlige behov
–
skulle være en del af fællesskabet og
kende hinanden og anerkendes på tværs af forskelligheder. Det ønske har vi
vist allesammen.
•
Inklusion her i Danmark forbindes ofte med loven tilbage fra 2012, som nogle
kaldes inklusionsloven.
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/4-23 om børn og unge med forskellige diagnoser
•
Loven
afgrænsede specialundervisning til at være undervisning på specialsko-
ler og i specialklasser
og undervisning i almindelig klasse med støtte i mindst
9 ugentlige timer.
•
Støtte
under 9 timer om ugen skulle anvendes til at styrke inkluderende læ-
ringsmiljøer
–
eller det, man også kalder inklusion. Og det havde gennem et
stykke tid været et stort ønske fra kommunerne at tilrettelægge det på denne
her måde for at give mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen.
•
I forbindelse med økonomiaftalen mellem den daværende regering og Kommu-
nernes Landsforening tilbage i 2013 blev det aftalt, at der skulle være en mål-
sætning om, at andelen af elever, der går i en almen klasse, skulle op på 96 pct.
•
Målsætningen førte til for meget målstyring
–
og et pres for at flytte børn fra
specialområdet til almindelige klasser i folkeskolen. Det vil jeg godt sige tyde-
ligt her
–
jeg synes ikke, det var fornuftigt. Og derfor blev målsætningen også
afskaffet i 2016 i forbindelse med det, man kaldte inklusionseftersynet.
•
I dag går der faktisk flere elever i specialskoler og specialklasser, end der
gjorde før det, man kalder inklusionsloven. Alligevel oplever mange kommu-
ner, skoler og forældre fortsat, at det er en stor udfordring at få ro til undervis-
ningen i klasselokalet og få sikret den støtte til de børn, der har behov for det.
•
Så vi er ikke lykkedes med at realisere målet om, at flere elever skal udvikle
sig fagligt og trives i den almindelige undervisning, sådan som det var hensig-
ten. Og dermed er vi heller ikke lykkedes med at leve op til de bagvedliggende
intentioner bag inklusion.
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/4-23 om børn og unge med forskellige diagnoser
3. Stigende behov for specialundervisning presser kommu-
nerne
•
Det er dog en stor udfordring for skoler og kommuner, at flere elever har et
støttebehov i dag sammenlignet med 2015. Det understreges også af evaluerin-
gen på området, og jeg synes, det er en vigtig del af diskussionen.
•
Lærerne oplever et stigende støttebehov blandt elever i almenundervisningen.
•
Der er en evaluering fra VIVE, som har set på inklusion, og heri vurderer læ-
rerne adspurgt i en spørgeskemaundersøgelse, at 11 pct. af eleverne i 7. og 9.
klasse modtager støtte i almenundervisningen i 2021. Det tal var ca. 8 pct. i
2016. Det lyder ikke af meget, fra ca. 8 til ca. 11, men det er faktisk en ret kraf-
tig stigning.
•
Der er samtidig sket en stigning i andelen af elever, som ifølge lærerne har et
uindfriet støttebehov i almenundervisningen. Uindfriet betyder egentlig bare, at
lærerne vurderer, at de har behov for støtte, men de får ikke den støtte, de skal
have. Tilbage i 2015 mente man, at det gjaldt ca. 6 pct. af eleverne i 7. og 9.
klasse. Da man lavede denne her undersøgelse i 2021, vurderede man, at det
var ca. 8 pct. Så der er altså, ud over at der er flere elever, der får støtte, så er
andelen af elever, som lærerne vurderer burde få støtte faktisk også vokset.
•
Oveni det peger lærerne på, at diversiteten i støttebehovene er voksende. Altså,
det er ikke kun et spørgsmål om, at alle har den samme præcise diagnose, og
skal mødes på præcis den samme måde.
•
Evalueringen viser, at lærerene generelt oplever at have flere kompetencer end
tidligere
–
det er positivt. Men også, at lærerne fortsat oplever, at de mangler
specialpædagogiske kompetencer og adgang til specialpædagogisk viden. Især
4
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/4-23 om børn og unge med forskellige diagnoser
2691829_0005.png
i forhold til elever med psykiske udfordringer
–
og elever med udviklingsfor-
styrrelser. Det kunne for eksempel være autisme.
•
Ud over konsekvenserne for det enkelte barn, kan udfordringerne også give
økonomiske problemer for kommunerne, der skal bruge en stadig større del af
deres budgetter på specialundervisning og støtte i almenundervisningen til ele-
ver med særlige behov.
Jeg har endda hørt borgmestre tale om ’dødskrydset’,
som det tidspunkt, hvor de bruger flere penge på specialundervisning og speci-
alstøtte end på det almene område.
•
Nu står vi så her, 2023, med de gode intentioner tilbage fra lovgivningen, der
efterhånden har nogle år på bagen. Lovgivning og intentioner, som ikke helt er
realiseret. Og med nogle børn og forældre, som ikke får den støtte, de har brug
for.
4. Initiativer her og nu, for at prøve at imødekomme udfordrin-
gerne
•
Udfordringer på inklusionsområdet er store og komplekse, og det handler ikke
bare om flere penge og mere lovgivning. Jeg er selv optaget af, at vi også foku-
serer mere på, hvordan vi faktisk får realiseret de intentioner, som der ligger,
og de bliver realiseret i den virkelige verden, så børn og deres forældre faktisk
oplever, at der sker noget.
•
Vi har for nyligt oprettet en særlig enhed i Undervisningsministeriet, som har
til opgave at styrke undervisningen af elever med særlige behov, eller hjælpe
kommuner og skoler med at styrke undervisningen for elever med særlige be-
hov.
5
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/4-23 om børn og unge med forskellige diagnoser
•
De skal levere anbefalinger, som vi i de aftalekredse, der eksisterer, kan tage
stilling til. Men enheden skal også løbende levere viden til undervisningssekto-
ren om, hvordan der kan arbejdes med at styrke undervisningen for forskelige
elevgrupper.
•
Den nye enhed er blevet oprettet i forlængelse af det, man kalder Børnene
Først-aftalen på undervisningsområdet.
•
For det andet, så er der allerede i dag en række muligheder for at arbejde med
en blanding af almen- og specialundervisning
–
det er det, som nogle kalder
mellemformer. Her inddrager man specialpædagogik på forskellige måder, så
undervisningen tilgodeser forskellige behov og kommer alle elever til gode.
Jeg var faktisk for nogle måneder siden ude at besøge en folkeskole i Aarhus
med formanden, hvor vi så en folkeskole, og hvordan de greb det an konkret.
•
Det fungerede på den måde, at man havde 12 børn i en klasse, hvoraf 4 børn
havde behov for noget særlig støtte, og de 8 børn var børn, der lige så godt
kunne have gået i en almenklasse uden noget støtte. Og der var så 2 voksne,
herunder en lærer med særlig indsigt i specialpædagogik.
•
Og det, som jeg synes var interessant at høre der fra det besøg, var dels fra den
ansvarlige rådmand, som sagde, at det var faktisk ikke noget, de brugte flere
penge på, heller ikke noget, de brugte færre penge på, men det var den samme
mængde af ressourcer, der bliver benyttet på en anderledes måde. Men også, at
skolelederen sagde, at de klasser
–
de kaldte dem NEST-klasser, det faktisk var
nogle meget populære klasser, også for forældre til børn uden særlige behov.
Og så syntes jeg også, det var interessant, at dem, der arbejdede med det til
dagligt, egentlig også havde en oplevelse af, at den særlige, meget velgennem-
tænkte og veltilrettelagte pædagogik var nødvendig for nogle, som de sagde,
6
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/4-23 om børn og unge med forskellige diagnoser
men godt for alle. Altså, at også de 8 børn, der egentlig ikke havde noget defi-
neret særligt behov egentlig har godt af nogle meget strukturer, nogle klare
rammer, omkring undervisningen. Det syntes jeg i hvert fald selv var meget in-
spirerende. Det er jo ikke fordi alle lige skal gøre som den folkeskole, jeg har
besøgt, men jeg tror, at der er noget i at kigge i det, der bliver kaldt mellemfor-
mer, og derfor har vi også besluttet fra regeringens side, at det er noget af det,
der skal hjælpes lidt på vej. Der er heldigvis flere og flere skoler, der benytter
sig af de her metoder.
•
Det er også vigtigt at få større viden om den type af indsatser. Derfor har vi
også for nylig, faktisk ret meget for nylig, besluttet at afsætte nogle økonomi-
ske midler til mere systematisk at afprøve nogle af de mellemformer, holddan-
nelse og co-teaching, som der også er noget, der hedder, i den danske folke-
skole, for også at sikre os, at der er et solidt fagligt grundlag at stå på her i
Danmark. Og den nye enhed, der er oprettet, den nye vidensenhed, der er op-
rettet i Undervisningsministeriet, skal blandt andet arbejde med det.
•
For det tredje, så skal vi huske på, at der i den eksisterende lovgivning er mu-
ligheder for fleksible løsninger i almenundervisningen, der kan imødekomme
elevernes individuelle udfordringer. Jeg må indrømme, jeg kunne godt tænke
mig, at nogle af de muligheder, der er i lovgivningen, blev udnyttet noget mere.
5. Yderligere initiativer fra regeringen
•
Men den vidensenhed, jeg taler om her, og de eksisterende muligheder skal jo
ikke stå alene.
•
Heldigvis står næsten alle Folketingets partier bag det, der bliver kaldt Børnene
Først-aftalen, som blev indgået for et år siden.
7
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/4-23 om børn og unge med forskellige diagnoser
•
Et af de initiativer er en opfordring til, at folkeskoleforligskredsen drøfter,
hvordan vi sikrer, at børn med langvarigt skolefravær får den nødvendige un-
dervisning. Desværre er det ofte børn med ADHD og autisme, der er ramt af
langvarigt skolefravær.
•
Og her overvejer jeg selv, om man
–
inspireret af ordblindepakkerne, som der
jo var fire af i sidste folketingssamling, skulle lave noget lignende af i forhold
til ADHD og autisme.
•
Vi er også i dialog med parterne i Sammen om Skolen, som er alle de organisa-
tioner af forældre og lærere og elever og skoleledere og forvaltninger, som ar-
bejder i skolen, dem er vi i dialog med om initiativer målrettet forebyggelse og
indsatser mod udadreagerende adfærd i folkeskolen.
•
Derudover har et statsligt evalueringsinstitut, der bliver kaldt EVA, til opgave
at kigge på udfordringer og løsninger for at styrke pædagogisk-psykologisk
rådgivning. De kommer med en rapport, inden sommer. Og i forlængelse af
den PPR-rapport forventer jeg også, at vi kommer til at skulle have politiske
diskussioner.
•
Der er med andre ord en række af initiativer, der er taget, og en række mere i
hejsen, som forsøger at imødekomme de udfordringer, der peges på i samråds-
spørgsmålet. Og jeg tror også, det er vigtigt at huske på, at når der er 1-2 børn i
gennemsnit i hver folkeskoleklasse, som ikke får de rette undervisningstilbud,
eller i hvert fald den støtte, der skal til ifølge lærerne, så har vi jo fejlet. Det er
ikke for at pege i retning af lærerne eller skoleledelsen eller kommunerne eller
mig selv eller Folketinget for den sags skyld, men som samfund samlet set, så
er der noget, der ikke er helt, som det skal være. Og vi kan i hvert fald konsta-
tere, at de gode hensigter, der var dengang, man besluttede sig for, at 96 pct. af
en årgang skulle inkluderes på almenområdet, dem har vi ikke levet op til, og
8
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/4-23 om børn og unge med forskellige diagnoser
det var nok ikke særlig klogt at beslutte sig for, at der skulle være et bestemt
antal, der skulle fungere på almenområdet.
•
Tak for ordet. Jeg ser frem til diskussionen.
9