Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2698975_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 28-04-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2304685
Dok. nr.: 2665372
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 207 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 31. marts 2023.
Spørgsmål nr. 207:
”Vil
ministeren redegøre for, om behandlingstilbud til gravide misbrugere er en del af
Sundhedsstrukturkommissionen?”
Svar:
Sundhedsstrukturkommissionens opgave er at udarbejde et beslutningsgrundlag, der
fordomsfrit opstiller og belyser forskellige modeller for den fremtidige organisering af
sundhedsvæsenet.
Kommissionen har en række sigtelinjer for indretningen af fremtidens sundhedsvæ-
sen. Der skal skabes et sammenhængende sundhedsvæsen, der samarbejder på
tværs af fagligheder, sektorer og geografi, og der skal være en opgavefordeling mel-
lem sygehuse og det nære sundhedsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i cen-
trum. Det nære sundhedsvæsen skal styrkes, så flere borgere kan blive behandlet i
eller tæt på hjemmet, og sygehusene aflastes, bl.a. ved udbredelse af teknologiske
løsninger for nye behandlingsformer.
Den geografiske og sociale ulighed i sundhed skal nedbringes, således at borgerne har
lige adgang til samme høje kvalitet i hele landet og på tværs af sociale skel. Ligeledes
skal sundhedsvæsnet være mere bæredygtigt, så ressourcerne bruges der, hvor de
giver mest sundhed for pengene. Endelig skal sundhedsvæsenet understøtte det frie
valg og patientrettigheder og sikre den mest hensigtsmæssige brug af private aktører
som en del af det samlede sundhedsvæsen.
Kommissionen skal også forholde sig til strukturen for almen praksis, den regionale
struktur, digitale løsninger og IT-infrastruktur, sundhedsvæsenets finansiering samt
kultur og ledelse.
Fokus for kommissionens forslag til organisering er hensynet til fremtidssikring af det
samlede sundhedsvæsen og pege på potentialer for bedre forebyggelse. Kommissio-
nen bør dog i sine forslag til organisering også forholde sig til samspillet med nærlig-
gende områder, som er tæt koblet til sundhedsområdet.
Ud over hvad der fremgår af kommissoriet, vil det være overladt til kommissionen
selv at vurdere nærmere fokusering og afgrænsning af arbejdet.
Kommissionen skal understøtte bred offentlig debat, der involverer medarbejdere,
patienter, pårørende, eksperter og andre aktører omkring sundhedsvæsnet, gennem
bl.a. høringer og offentliggørelse af analyser, som belyser udfordringer mv.
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm., om behandlingstilbud til gravide misbrugere er en del af Sundhedsstrukturkommissionen
Kommissionen skal afslutte sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024,
og regeringen imødeser kommissionens afrapportering.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2