Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3224
Doknr.
692939
Dato
28-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 31. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
206 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 206:
”Vil ministeren redegøre for, hvor hjælp og støtte til gravide misbrugere ligger i
forhold til ressortområder?”
Svar:
Kommunerne har pligt til at tilbyde social behandling til personer med et
stofmisbrug efter servicelovens § 101. Den sociale stofmisbrugsbehandling er
en socialpædagogisk eller terapeutisk funderet indsats og kan fx bestå af
individuelle samtaler eller gruppebehandling.
Kommunerne har endvidere pligt til at tilbyde henholdsvis lægelig
stofmisbrugsbehandling (substitutionsbehandling med et mere
hensigtsmæssigt lægemiddel) og behandling af alkoholmisbrug efter
sundhedslovens §§ 142 og 141.
Social stofmisbrugsbehandling hører under Social-, Bolig- og Ældreministeriets
ressort, mens lægelig stofmisbrugsbehandling samt alkoholbehandling hører
under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort.
I alle regioner findes desuden regionale familieambulatorier, som tilbyder
specialiseret svangreomsorg målrettet gravide med et stofmisbrug for at
forebygge og behandle rusmiddelskader i fosterlivet og hos børn.
Familieambulatorierne hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort.
Hjælp og støtte til gravide med misbrug ligger således både inden for
henholdsvis Social- Bolig- og Ældreministeriets samt Indenrigs- og
Sundhedsministeriets ressortområder.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1