Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2698270_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3224
Doknr.
692939
Dato
28-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 31. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
204 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 204:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke kan laves en underretning på et
ufødt barn efter serviceloven, og er ministeren enig i, at det i nogle situationer
kan være relevant?”
Svar:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan oplyse, at underretningspligten ikke
alene gør sig gældende med hensyn til børn og unge under 18 år, men
ligeledes vordende forældre. Det vil sige, at efter servicelovens § 153 er det
således muligt at lave en underretning på et ufødt barn.
Den skærpede underretningspligt efter servicelovens § 153, stk. 1, nr. 2,
gælder i alle tilfælde, hvor en offentlig ansat får kendskab til vordende forældre
med vanskeligheder af en karakter, der giver grund til at antage, at barnet efter
fødslen vil få behov for særlig støtte. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor
den ene eller begge vordende forældre er meget unge og har svært ved at tage
vare på deres eget liv, eller tilfælde, hvor den ene eller begge vordende
forældre er misbrugere eller psykisk syge.
De nævnte eksempler understreger, at det i nogle situationer kan være
relevant at lave en underretning på et ufødt barn. Hertil kan jeg oplyse, at
bestemmelserne om underretningspligt i serviceloven overføres til Barnets lov,
så det fortsat vil være muligt at foretage en underretning på et ufødt barn.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1