Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2698274_0001.png
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 51
Offentligt
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Bidrag til besvarelse af SOU spørgsmål 51 (alm. del)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har 31. januar 2023 bedt Ankestyrelsen
bidrage til besvarelsen af SOU spørgsmål 51 i form af en redegørelse for
Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Sydkorea.
Ministeriet har også bedt Ankestyrelsen kort redegøre for tidligere
undersøgelser af den danske adoptionsformidling fra Colombia,
Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka til Danmark i 1970’erne og 80’erne.
Ministeriet har endvidere bedt om, at eventuelt igangværende arbejde på
baggrund af undersøgelserne også beskrives.
1. Undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Sydkorea
Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Sydkorea indebærer
forskellige aktiviteter og fokusområder. Det drejer sig på nuværende
tidspunkt om:
1. Historiske adoptioner
o
Undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Sydkorea til
Danmark i 1970’erne og 80’erne.
o
Undersøgelse af oplysninger, som de danske
organisationer og myndigheder modtog i 2010 om
formidlingen fra Sydkorea.
o
Behandling af henvendelser fra adopterede fra Sydkorea.
2. Tilsyn med Danish International Adoption, DIA (nutidigt
formidlingsarbejde)
o
Sikre, at DIA i sit formidlingsarbejde har fulgt de
sikkerhedsforanstaltninger, der blev indført i den
1. februar 2023
J.nr. 23-8252
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om behovet for en uvildig historisk undersøgelse af danske adoptioner fra Sydkorea
2698274_0002.png
o
koreanske adoptionslovgivning i 2012 i de konkrete
adoptionssager, der er gennemført under dette regelsæt.
Sikre, at DIA’s Post Adoption Service finder sted på et
sagligt og etisk forsvarligt grundlag i overensstemmelse
med forvaltningsloven og offentlighedsloven.
3. Understøtte de adopteredes ret til indsigt i egne oplysninger
o
Etablere kontakt til den sydkoreanske
undersøgelseskommisson med det formål at påbegynde en
dialog og et muligt samarbejde.
o
Plan om en rejse til Sydkorea i 1. halvdel af 2023.
Formidlingen fra Sydkorea til Danmark
Danmark har samarbejdet med Sydkorea om international adoptioner
siden 1970.
Årstal
1970-79
1980-89
1990-99
2000-09
2010-19
2020 og 2021
I alt
Antal adoptioner
3.737
3.483
1.020
448
85
6
8.779
Alle tidligere formidlende organisationer – AC Børnehjælp, DanAdopt,
Glemte Børn og Terre des Hommes – formidlende børn fra Sydkorea.
AC Børnehjælp samarbejdede med organisationen Korean Social Services
(KSS) i perioden 1970-1998.
Terre des Hommes samarbejdede med Holt Children’s Services fra 1970
og frem til Terre des Hommes formidlingsophør i 2000.
DanAdopt (Glemte Børn) samarbejdede også med Holt Children’s
Services fra 1970 og frem til etableringen af DIA i 2015, hvorefter DIA
overtog formidlingssamarbejdet.
DIA har formelt set fortsat en godkendelse til at samarbejde med Holt
Children’s Services. Godkendelsen er dog begrænset til færdiggørelsen af
de tre sidste verserende adoptionssager. Adoptionsprocessen forventes
afsluttet ved udgangen af januar 2023.
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om behovet for en uvildig historisk undersøgelse af danske adoptioner fra Sydkorea
2698274_0003.png
DIA og Holt besluttede i februar 2022 at afvikle samarbejdet, da Holt ikke
længere så det samme behov for at finde en international løsning for de
børn i Sydkorea, der har brug for en permanent familiebaseret løsning.
Holt har, ifølge andre landes centralmyndigheder, stoppet samarbejdet
med en række andre af deres udenlandske samarbejdsparter i begyndelsen
af 2022.
Sydkorea underskrev Haagerkonventionen om international adoption i
2013, men har endnu ikke implementeret konventionen. Der blev dog i
2022 fremsat et lovforslag herom i det sydkoreanske parlament. Ifølge
Ankestyrelsens oplysninger er lovforslaget endnu ikke vedtaget.
Indhold og afgrænsning af undersøgelsen af formidlingen fra
Sydkorea
1. Historiske adoptioner
Den overordnede hensigt med undersøgelsen er at tilvejebringe
oplysninger, der understøtter adopteredes ret til kendskab til egen historie.
Undersøgelsen vil derfor beskrive, hvordan adoptionsformidlingen fra
Sydkorea til Danmark udformede sig i den givne periode.
Ankestyrelsen har siden september 2022 været opmærksom på de
problemstillinger, som Danish Korean Rights Group (DKRG) har rejst om
den internationale adoptionsformidling fra Sydkorea, og har fulgt sagen.
Ankestyrelsen har blandt andet indsamlet information om
problemkomplekset fra DIA, DKRG og den danske ambassade i Seoul samt
forhørt os hos centralmyndigheder i andre modtagerlande.
I den proces, og efter at den koreanske Truth and Reconciliation
Committee den 8. december 2022 besluttede at undersøge omfanget af
svindel i adoptionssystemet, har Ankestyrelsen vurderet, at karakteren af
de informationer, der er tilvejebragt, peger på, at adoptionsformidlingen
fra Sydkorea i 1970’erne og 80’erne har været præget af systematisk
ulovlig adfærd i Sydkorea. På den baggrund besluttede Ankestyrelsen at
iværksætte undersøgelsen.
Ankestyrelsen er ikke i besiddelse af konkrete oplysninger, der peger på, at
de problemstillinger, der er blevet rejst i relation til adoptioner fra
Sydkorea, rækker ud over 1970’erne og 80’erne.
DKRG har oplyst til styrelsen, at den systematiske ulovlige adfærd i
Sydkorea efter deres opfattelse ophørte på myndighedsniveau i
begyndelsen af 1990’erne, hvor Sydkorea overgik fra et diktatur til en
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om behovet for en uvildig historisk undersøgelse af danske adoptioner fra Sydkorea
demokratisk styreform. DKRG har samtidig oplyst, at de private
organisationers ulovlige adfærd, efter deres opfattelse, ophørte med
lovændringen i 2012, hvor domstolene i Sydkorea blev ansvarlige for
frigivelsen af børn til bortadoption, og hittebørn ikke længere kunne
bortadopteres internationalt.
Henset til, at hovedparten af adoptionerne fra Sydkorea blev gennemført i
de to årtier, hvor DKRG har identificeret ulovlige handlinger, har
Ankestyrelsen fokuseret indsamling af materiale til brug for undersøgelsen
på adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 80’erne.
Ankestyrelsen forventer i 1. halvår af 2023 at rejse til Sydkorea og blandt
andet høre de koreanske myndigheder om deres vurdering af det
tidsmæssige spænd for de påstående ulovlige forhold. Ankestyrelsen vil
herefter vurdere, om der er grundlag for at udvide undersøgelsen.
Ankestyrelsens undersøgelse vil dog også omfatte de oplysninger, som de
danske organisationer og myndigheder efter det oplyste modtog i 2010 om
formidlingen fra Sydkorea. DKRG har oplyst til Ankestyrelsen, at AC
Børnehjælps tidligere samarbejdspart i Sydkorea (KSS) i 2010 skulle have
orienteret AC Børnehjælp om, at alle adoptioner fra et bestemt område i
Sydkorea blev gennemført på et ulovligt grundlag.
Undersøgelsen er således planlagt med henblik på at belyse, hvordan den
danske formidling udformede sig i 1970’erne og 80’erne. Det forventes, at
der blandt andet vil være relevante informationer om dette i de daværende
danske tilsynsmyndigheders sager.
Undersøgelsens konkrete udformning vil dog blive defineret ud fra de
oplysninger, der foreligger i kildematerialet, og vil derfor hen ad vejen
kunne ændre sig i forhold til det beskrevne.
Ankestyrelsen har ikke nogen indflydelse på, i hvilket omfang udenlandske
myndigheder eller organisationer vil kunne bistå med at tilvejebringe
oplysninger. Ankestyrelsen kan heller ikke selvstændigt iværksætte
undersøgelser i udlandet af andre landes myndigheder og organisationer.
Ankestyrelsen har derfor som udgangspunkt ikke mulighed for at
tilvejebringe et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til entydigt at kunne
konkludere, om der er sket ulovligheder i de enkelte adoptioner.
Undersøgelsen foretages således ikke med det formål at konkludere, om de
konkrete adoptioner er sket på ulovligt grundlag, men skal belyse de
danske organisationers formidlingsarbejde. Undersøgelsen vil derfor i
4
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om behovet for en uvildig historisk undersøgelse af danske adoptioner fra Sydkorea
højere grad have karakter af en historisk afdækning end en juridisk
vurdering.
Henvendelser fra adopterede
Ankestyrelsen har på nuværende tidspunkt modtaget enkelte henvendelser
fra adopterede fra Sydkorea, som ønsker bistand til at gennemgå deres
adoptionssag. På baggrund af den telefoniske vejledning, vi har ydet
gennem de seneste par måneder, er det vores forventning af modtage flere
af disse henvendelser.
Ankestyrelsen tilbyder denne hjælp til alle danske internationalt
adopterede, uanset hvilket land adoptionen er gennemført fra. Styrelsen
sammenholder oplysningerne i den konkrete adoptionssag med generelle
oplysninger om adoptionsprocessen, systemet og formidlingsarbejdet i det
pågældende land i den relevante periode.
Den adopterede modtager herefter en udtalelse fra Ankestyrelsen, der
viser resultatet af sammenholdningen og indeholder en beskrivelse af de
eventuelle aspekter i sagen, som kan indikere, at adoptionen er
uregelmæssig. Disse forhold vil i udgangspunktet kunne involvere både
udenlandske og danske organisationer og myndigheder. Den adopterede
vil også modtage oplysninger om, hvilke myndigheder og organisationer
der eventuelt kan bistå den adopterede med at kaste yderligere lys over
egen historie i afgiverlandet.
I sager, der ligger mange år tilbage i tiden, er antallet af dokumenter og
oplysninger om den adopterede og den adopteredes baggrund ofte
sparsomme. Det varierer ligeledes, hvor mange generelle informationer
det er muligt for Ankestyrelsen at fremskaffe om historiske regler og
systemer. Dette har en afgørende betydning for dybden og rækkevidden
af Ankestyrelsens vurdering af den enkelte sag. Det kan derfor variere
fra henvendelse til henvendelse, hvor detaljeret en beskrivelse
Ankestyrelsen kan give om det konkrete adoptionsforløb.
Aktuel status
Ankestyrelsen er i gang med at identificere og indhente det relevante
kildemateriale. På nuværende tidspunkt har styrelsen identificeret en
række hovedkilder. Listen er ikke udtømmende og forventes justeret i takt
med at undersøgelsesarbejdet skrider frem:
Baggrundsoplysninger fra DKRG
Materiale fra DIA
5
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om behovet for en uvildig historisk undersøgelse af danske adoptioner fra Sydkorea
2698274_0006.png
Generelle sager om formidlingssamarbejdet med Holt og
KSS i 1970’erne og 80’erne
o
Eksempler på konkrete sager fra Sydkorea fra 1970’erne og
80’erne
o
Generelle sager fra 2010
Oplysninger fra statens arkiver om tilsynsmyndighedernes viden om
formidlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 80’erne samt 2010
Tilgængelig viden i Sydkorea
Oplysninger fra International Social Service (ISS) og andre lande,
der har haft et formidlingssamarbejde med Sydkorea i den
pågældende periode.
o
Det forventes, at undersøgelsen færdiggøres inden udgangen af 2023 og
vil blive publiceret på Ankestyrelsens hjemmeside.
2. Tilsyn med DIA
Ankestyrelsen har indkaldt frigivelsesdokumenterne i alle de sager, hvor
barnet er adopteret efter ændringerne i den sydkoreanske lovgivning i
2012 med henblik på at sikre, at der er et gyldigt samtykke til
bortadoption og at sagerne har fulgt reglerne. Vi har modtaget de første
sager fra DIA og er i gang med at gennemgå det modtagne materiale.
Det forventes, at denne sagsgruppe omfatter omkring 40-45 sager.
Derudover har vi indkaldt alle de sager, hvor DIA i 2022 har modtaget en
henvendelse om bistand til at søge yderligere oplysninger om egen
adoptionshistorie og vil også indkalde alle henvendelser om kontakt til
biologisk slægt fra en adopteret fra Sydkorea. Formålet er at sikre, at
DIA’s PAS-service sker på et sagligt og etisk forsvarligt grundlag i
overensstemmelse med forvaltningsloven og offentlighedsloven
3. Understøtte de adopteredes ret til indsigt i egne oplysninger
Ankestyrelsen er i samarbejde med den danske ambassade i Sydkorea i
gang med at etablere kontakt til den sydkoreanske
undersøgelseskommisson med det formål at påbegynde en dialog og et
muligt samarbejde.
Ankestyrelsen har til hensigt at rejse til Sydkorea i 1. halvdel af 2023. Som
nævnt er formålet med rejsen bl.a. at høre de koreanske myndigheder om
deres vurdering af det tidsmæssige spænd for de påstående ulovlige
forhold.
Besøget forventes også at give mulighed for at gå i dialog med de
relevante aktører i Sydkorea for at få belyst og understøtte, adgangen for
6
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om behovet for en uvildig historisk undersøgelse af danske adoptioner fra Sydkorea
adopterede fra Sydkorea til at få oplysninger om deres fulde
baggrundshistorie. Det kunne ligeledes være et tema for rejsen at høre
nærmere om de sydkoreanske myndigheders og organisationers tilgang til
de rejste mistanker, samt eventuelt mødes med den sydkoreanske
undersøgelseskommission.
2. Ankestyrelsens undersøgelser af adoptionsformidlingen fra
andre lande
I marts 2022 offentliggjorde Ankestyrelsen fire særskilte undersøgelser
af den danske adoptionsformidling fra Colombia, Bangladesh, Indonesien
og Sri Lanka i 1970’erne og 80’erne.
Formålet med undersøgelserne var at belyse, om de samme forhold
gjorde sig gældende i den danske adoptionsformidling, som dem, der
blev beskrevet i en hollandsk undersøgelse fra 2021 af den internationale
adoptionsformidling til Holland i 1967-1998.
Resultaterne af undersøgelserne varierede mellem de fire lande, men
pegede samtidig på en række fællestræk.
Undersøgelserne viste ikke en direkte sammenhæng mellem den danske
og den hollandske adoptionsformidling i de fire lande i form af konkrete
kontaktpersoner eller private samarbejdsparter i udlandet. Der blev dog
identificeret visse fællestræk i relation til risikoskabende adfærd i
adoptionsprocessen.
Undersøgelserne tegnede samlet set et billede af, at formidlingen fra de
fire lande i 1970’erne og 80’erne var præget af uregulerede forhold i de
fire lande, der efter nutidens standarder ikke indeholdt tilstrækkelige
sikkerhedsmekanismer til at forebygge og forhindre ulovlig adfærd. Om
adoptionerne fandt sted på et forsvarligt grundlag synes i højere grad at
have været bestemt af de enkelte aktørers moral og evne til at navigere
i et udfordrende felt, end at bero på en systemisk kontrol og regulering.
Undersøgelsens resultater gav ikke Ankestyrelsen anledning til at
foretage videre undersøgelser af formidlingen fra Bangladesh,
Indonesien og Sri Lanka.
Ankestyrelsen har i relation til formidlingen fra Colombia valgt at
fortsætte undersøgelsen af, om den danske adoptionsformidling har
været forbundet med området Armero efter naturkatastrofen i 1986.
Styrelsen vil gennemgå en række konkrete sager for at forsøge at belyse
dette nærmere.
7
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om behovet for en uvildig historisk undersøgelse af danske adoptioner fra Sydkorea
Efter offentliggørelsen af undersøgelsen af formidlingen fra Bangladesh
er Ankestyrelsen blevet opmærksom på, at et antal af Justitsministeriets
og Adoptionsnævnets sager vedrørende adoptionsformidlingen fra
Bangladesh ved en fejl ikke indgik i den oprindelige gennemgang af
arkivmaterialet. Ankestyrelsen har derfor iværksat en gennemgang af
det pågældende materiale.
Gennemgangen af de konkrete sager fra Colombia og materialet fra de
danske myndigheder om formidlingen fra Bangladesh forventes afsluttet
i 1. halvår af 2023.
Rammerne for Ankestyrelsens kompetence i historiske
adoptioner
Undersøgelsen af de historiske adoptioner tager afsæt i Ankestyrelsens
retningslinjer for håndtering af uregelmæssigheder i internationale
adoptionssager. Ankestyrelsen behandler disse sager i sin egenskab af
myndighed på adoptionsområdet i Danmark, tilsynsmyndighed for danske
adoptionsformidlende organisationer og udpeget centralmyndighed efter
Haagerkonventionen om internationale adoptioner.
Ankestyrelsen kan ad flere veje få kendskab til oplysninger om
mistænkelige forhold. Oplysningerne kommer typisk fra adopterede eller
adoptanter, andre landes myndigheder, den formidlende organisation,
udenlandske organisationer eller danske eller udenlandske medier.
Mistanke om uregelmæssigheder eller ulovlig adfærd kan eksempelvis
vedrøre et konkret børnehjem, et konkret geografisk område i et
afgiverland eller adoptionsformidlingen fra et bestemt land i en nærmere
defineret periode.
Når Ankestyrelsen modtager oplysninger om uregelmæssige adoptioner,
foretager Ankestyrelsen en faglig vurdering af oplysningerne og
vurderer, hvilken reaktion dette giver Ankestyrelsen anledning til.
Reaktionen afhænger af karakteren af oplysningerne, og om det
vurderes realistisk, at yderligere oplysninger om adoptionsformidlingen
kan blive tilvejebragt via en nærmere undersøgelse.
Iværksætter Ankestyrelsen en generel undersøgelse, vil den være baseret
på de dokumenter fra danske og udenlandske organisationer og
myndigheder, der er tilgængelige for Ankestyrelsen, eventuelt suppleret
med oplysninger fra adopterede eller andre landes adoptionsmyndigheder.
Som tilsynsmyndighed har Ankestyrelsen desuden adgang til
8
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om behovet for en uvildig historisk undersøgelse af danske adoptioner fra Sydkorea
dokumenter og sager fra danske arkiver om konkrete adoptionssager og
den generelle (historiske) formidling fra de enkelte afgiverlande.
Det bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har nogen indflydelse på, i hvilket
omfang udenlandske myndigheder eller organisationer vil kunne bistå med
at tilvejebringe oplysninger til brug for en undersøgelse.
Ankestyrelsen kan ikke selvstændigt iværksætte en undersøgelse af
organisationer og myndigheder i udlandet. Ankestyrelsen kan forsøge at
etablere et samarbejde med relevante myndigheder i udlandet, men har
ikke kompetence til at kræve, at de udenlandske myndigheder indgår et
samarbejde, eller opstille krav til den nærmere udstrækning et eventuelt
samarbejde.
I udgangspunktet kan Ankestyrelsen heller ikke være fysisk til stede i
udlandet for at undersøge konkrete adoptionssager eller
formidlingssamarbejder nærmere, når der er tale om formidling fra lande,
som DIA ikke har et aktivt samarbejde med. Ankestyrelsen har heller ikke
myndighed til at udspørge enkeltpersoner med tilknytning til den
daværende adoptionsformidling eller på anden vis foretage efterforskning.
Ankestyrelsen har hverken som centralmyndighed eller som
tilsynsmyndighed på det internationale adoptionsområde kompetence til at
vurdere, om danske myndigheder har handlet uforsvarligt eller ulovligt.
Ankestyrelsen vil informere den ansvarlige minister i det tilfælde, at
Ankestyrelsen bliver bekendt med uregelmæssig adfærd udvist af danske
myndigheder.
Det vil dog fremgå af undersøgelsen, hvilke informationer myndighederne
var i besiddelse af, og om tilsynsmyndighederne har ageret aktivt i relation
til oplysninger om formidlingen fra det konkrete afgiverland.
Ankestyrelsens tilsynskompetence over for DIA
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at DIA overholder adoptionsloven, reglerne
og principperne i Haagerkonventionen, de administrative forskrifter på
området og de vilkår, der gælder for DIA’s akkreditering til at formidle
internationale adoptioner i Danmark.
Tilsynet med DIA har som overordnet fokus, at der kun må gennemføres
adoptioner fra udlandet til Danmark, hvis adoptionerne er til barnets
bedste og kan ske på en lovlig, etisk og fagligt forsvarlig måde.
9
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om behovet for en uvildig historisk undersøgelse af danske adoptioner fra Sydkorea
Ankestyrelsens tilsyn med DIA vedrører DIA’s samlede virksomhed,
herunder alle de udenlandske samarbejdsparter, som DIA har eller har haft
et samarbejde med siden DIA’s første akkreditering den 1. januar 2015.
DIA kan alene drages til ansvar i sager, hvor DIA har været involveret i
formidlingsarbejdet og alene på grundlag af de regler og vilkår, der var
gældende på det relevante tidspunkt.
Ud over formidlingsarbejdet fører Ankestyrelsen også tilsyn med DIA’s
PAS-bistand. Ankestyrelsen kan til enhver tid forholde sig til og udtale sig
om DIA’s varetagelse af de opgaver og det ansvar, DIA er pålagt via
akkrediteringen. DIA’s PAS-bistand omfatter også adoptioner, der er
formidlet af de tidligere organisationer AC-Børnehjælp, DanAdopt, Glemte
Børn og Terre des Hommes.
Hvis DIA ikke overholder adoptionsloven, reglerne og principperne i
Haagerkonventionen, de administrative forskrifter på området eller de
vilkår, der gælder for DIA’s akkreditering, skal Ankestyrelsen give DIA en
advarsel, et pålæg eller ændre de vilkår, der er fastsat for DIA’s
virksomhed.
DIA skal til brug for tilsynet tilvejebringe enhver oplysning om
organisationens forhold af betydning for tilsynet. Som et led i tilsynet med
DIA indhenter Ankestyrelsen ofte også oplysninger fra udenlandske
myndigheder og organisationer, herunder de relevante aktører i de enkelte
afgiverlande.
I tilsynet gælder de samme begrænsninger for Ankestyrelsens råderum i
udlandet, der gør, at det ikke er muligt at gennemføre selvstændige
undersøgelser af udenlandske organisationer og myndigheder.
Ankestyrelsen har som tilsynsmyndighed heller ikke beføjelser til at
pålægge andre landes myndigheder at gennemføre undersøgelser, men
kan alene gå i dialog med de relevante udenlandske myndigheder om et
samarbejde.
Venlig hilsen
Merete Pantmann
10