Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2698272_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3224
Doknr.
692939
Dato
28-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 31. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
203 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 203:
”Er ministeren enig i, at der er behov for en uvildig historisk undersøgelse af
danske adoptioner fra Sydkorea?”
Svar:
Ankestyrelsen har iværksat en undersøgelse, der bl.a. består af en historisk
afdækning af adoptionsformidlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 80’erne, hvor
de fleste adoptioner fra landet fandt sted. Undersøgelsen blev iværksat som
følge af, at styrelsen blev opmærksom på de problemstillinger, som Danish
Korean Rights Group (DKRG) har rejst om den internationale
adoptionsformidling fra Sydkorea.
For nærmere information om Ankestyrelsens igangværende undersøgelse
henviser jeg til mit svar af 6. februar 2023 på spm. nr. 51 (SOU alm. del), der
også er vedlagt denne besvarelse.
Som det også fremgår af det svar, er Ankestyrelsen løbende opmærksom på,
om nye oplysninger tilsiger en ændring af undersøgelsens indhold, herunder
den tidsmæssige afgrænsning.
Ankestyrelsen er derudover også løbende opmærksom på, om styrelsen er
rette instans til at gennemføre undersøgelsen.
Jeg har således ikke grund til at tro, at undersøgelsen ikke fortsat kan udføres
med Ankestyrelsen som undersøgende instans. På baggrund af den
igangværende undersøgelse vil der dog kunne vise sig behov for
iværksættelse af yderligere undersøgelse.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
SOU alm. del – svar på spm. 51 inkl. bilag
1