Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2692086_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2773
Doknr.
693973
Dato
18-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 22. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
185 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 185:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SOU alm. del - spørgsmål 119
redegøre for, hvor mange af de børn, som er blevet bortadopteret, der har fået
fastsat samvær med deres familie og netværk?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Familieretshuset, som er indgang for ansøgninger om samvær efter en
adoption uden samtykke. Afgørelserne træffes af familieretten, som
afslutningsvis orienterer Familieretshuset om sagens udfald.
Familieretshuset har oplyst følgende:
”De sager, som Familieretshuset indtil videre har behandlet om fastsættelse
samvær for den biologiske slægt efter en adoption uden samtykke, er blevet
behandlet efter § 7 i lov om Familieretshuset. Det betyder, at Familieretshuset
skal belyse sagen, mens det er familieretten, der har afgørelseskompetencen i
sagen. På baggrund af de domme, som Familieretshuset har modtaget fra
familieretten i disse sager, er Familieretshuset ikke bekendt med sager, hvor
der er fastsat samvær med biologiske slægt. Familieretshuset er dog bekendt
med én sag, hvor der er fastsat anden kontakt end samvær.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1