Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2689645_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2676
Doknr.
687399
Dato
13-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
184 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 184:
Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren fremadrettet vil gøre for at sikre
hjælp til de mest udsatte mennesker i prostitution?
Svar:
Som det fremgår af servicelovens § 10 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at
enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er
at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige
vanskeligheder.
Kommunalbestyrelsens generelle rådgivningsforpligtigelse gælder blandt andet
ift. mennesker i prostitution, der ønsker at komme ud af prostitutionen, ligesom
det gælder indsatsen for at forebygge, at unge kommer ind i prostitution. Det
gælder generelt for hjælpen efter serviceloven, at den tilrettelægges på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov
og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Kommunerne har det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på
det sociale område, hvilket bl.a. betyder, at det er kommunen, der har ansvaret
for den forebyggende indsats gennem fx rådgivning og for at yde støtte og
hjælp, når der er behov for det
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil nedsætte en
arbejdsgruppe om levevilkårene for personer, der sælger sex. Arbejdsgruppen
er endnu ikke nedsat. Regeringen har endnu ikke taget stilling til eventuelle
øvrige initiativer på området.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1