Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2676
Doknr.
687399
Dato
13-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
181 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 181:
Vil ministeren redegøre for hvilke overvejelser, der har været i forhold til at lade
projektet Exitpakke til mennesker i prostitution i København fortsætte uden
LivaRehab, eventuelt i en anden form? Der henvises til, at udviklingschef i
Reden, Mads Andersen Høg, i artiklen "Staten lukker millionprojekt for
prostituerede i København" bragt på Altinget I Social 15. marts 2023 udtaler, at
projektet har gjort dem i stand til at komme i kontakt med og hjælpe udsatte
mennesker, som ellers ikke får støtte, og at Reden har været åben over for
kommunen og styrelsen om projektets udfordringer.
Svar:
Indledningsvist skal det oplyses, at udmøntning af tilskud mv. på socialområdet
er uddelegeret til Social- og Boligstyrelsen.
Jeg har på den baggrund anmodet om bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Social- og Boligstyrelsen har forud for anmodningen om en handleplan fra
Københavns Kommune identificeret en række udfordringer i projektet, herunder
i forhold til udfordringer om samarbejdet om målgruppen og udfordringer med
at opspore og tilbyde rådgivning til målgruppen af borgere som forventet.
Udfordringerne har været generelt for projektet, herunder også i forhold til
indsatser, der leveres af Reden København og Reden International, som der er
blevet givet tilskud til.
Social- og Boligstyrelsens vurdering er, at Københavns Kommune ikke har
fremlagt en realistisk plan for, hvordan projektet ville kunne komme i mål og nå
forbedrede resultater i den resterende projektperiode med de af kommunen
foreslåede justeringer.
Social- og Boligstyrelsen har ved behandling af indsendte materiale fra
Københavns Kommune vurderet, at projektet ikke kan gennemføres uden
LivaRehab’s deltagelse, idet der ikke tilstrækkeligt er beskrevet et alternativ til
den del af projektet, som LivaRehab har haft ansvaret for.
1