Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2689635_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2676
Doknr.
687399
Dato
13-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
179 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 179:
Vil ministeren redegøre for hvilken dialog, der har været med de øvrige aktører
i projektet Exitpakke til mennesker i prostitution i København udover LivaRehab
forud for lukningen? Der henvises til artiklen "Staten lukker millionprojekt for
prostituerede i København” bragt på Altinget I Social 15. marts 2023.
Svar:
Indledningsvist skal det oplyses, at udmøntning af tilskud mv. på socialområdet
er uddelegeret til Social- og Boligstyrelsen.
Jeg har på den baggrund anmodet om bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, der
oplyser
følgende:
”Social- og Boligstyrelsen har ikke været i dialog med Københavns Kommunes
samarbejdspartnere (Reden København Reden International eller LivaRehab)
omkring beslutningen om at standse tilskuddet til projektet
Exit-Prostitution
2020-2023 København.
Det er Københavns Kommune, der er tilskudsansvarlig
for projektet. Social- og Boligstyrelsen har ingen kompetence over for
projektets samarbejdspartnere, der i forhold til styrelsen betragtes som tredje
part.
Social- og Boligstyrelsen har dog løbende i projektperioden været i dialog med
projektets medarbejdere i både Københavns Kommune og de tre
samarbejdspartnere, idet Social- og Boligstyrelsen yder processtøtte til
projektet, samt udarbejder en videns- og erfaringsopsamling. Dialogen har bl.a.
været i form af kvartalsvise statusmøder og løbende møder med
projektledelsen.
Social- og Boligstyrelsen har igennem projektperioden identificeret en række
udfordringer i forhold til projektets implementering af planlagte aktiviteter og
målopfyldelse. Udfordringerne er identificeret i forbindelse med en
midtvejsstatus og gennem viden fra processtøtte og medieomtale af projektet.
Social- og Boligstyrelsen har gennem den processtøtte, der ydes af Social- og
Boligstyrelsens fagkontor, adresseret den manglende fremdrift og kvalitet i
projektet over for Københavns Kommune startende tilbage i maj 2022, da en
midtvejsstatus viste manglende målopfyldelse.
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvilken dialog, der har der været med de øvrige aktører i projektet Exitpakke til mennesker i prostitution i København udover LivaRehab forud for lukningen
2689635_0002.png
Social- og Boligstyrelsen besluttede ultimo 2022 at iværksætte en tættere
tilskudsfaglig opfølgning med projektet i den resterende projektperiode, da
projektets resultater vedblev med at afvige markant fra det planlagte.
Københavns Kommune blev derfor den 25. januar 2023 anmodet om at
redegøre for en række udfordringer i projektet, som Social- og Boligstyrelsen
havde identificeret, herunder at udarbejde en handleplan for, hvordan
Københavns Kommune fremadrettet ville gennemføre projektet.
Social- og Boligstyrelsen modtog under sagsbehandlingen af Københavns
Kommunes redegørelse og handleplan oplysninger fra LivaRehab. Social- og
Boligstyrelsen havde ikke anmodet LivaRehab om oplysningerne.
Oplysningerne var LivaRehab’s udlægningen af forhold omkring den konkrete
sag.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2