Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2677
Doknr.
686883
Dato
13-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
175 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 175:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunerne i praksis skal balancere
hensynet til på den ene side at give barnet en større, selvstændig stemme i sin
egen sag, og på den anden side beskytte barnet imod at blive ansvarliggjort for
beslutninger? Den henvises til lovudkastet til Barnets lov, der blev sendt i
høring i maj 2022, hvor det i bemærkningerne præciseres, at ”det er vigtigt, at
aldersgrænsen for selvstændig partsstatus balancerer hensynet til på den ene
side at give barnet en større, selvstændig stemme i sin egen sag, og på den
anden side beskytte barnet imod at blive ansvarliggjort for beslutninger, som
barnet på grund af sin alder, modenhed og eventuelle nedsatte fysiske eller
psykiske funktionsevne ikke kan overskue konsekvenserne af.” ”
Svar:
Jeg er meget optaget af, at børn skal høres og forstås, både når de vigtige
beslutninger skal træffes, og i den løbende kontakt med kommunen. På denne
baggrund kan jeg oplyse, at noget af det nye og væsentlige i Barnets lov er, at
børn og unge under 18 år anerkendes i deres egen ret og som selvstændige
individer med egen stemme.
Med bestemmelserne i Barnets lov, vil der komme et krav om, at barnets og
den unges perspektiv altid skal være i fokus og være styrende for processen –
både i udredningen af barnets eller den unges individuelle behov, ved valg af
indsatser samt ved opfølgning på barnets eller den unges trivsel og udvikling.
Med Barnets lov vil det blive pålagt alle landets kommuner at tilrettelægge
sagsforløbet således, at barnet er sikret mulighed for at medvirke aktivt og gøre
brug af sin ret til at blive inddraget under hele sagsforløbet.
I denne forbindelse, er det vigtigt for mig at understrege, at der er en væsentlig
forskel på at give barnet en selvstændig stemme i egen sag og på at
ansvarliggøre barnet for beslutninger. Det er aldrig, og bliver aldrig, barnets
eget ansvar at løse udfordringerne i barnets eget liv. Det er derfor af afgørende
karakter, at kommunen i sin vurdering, tager afsæt i det enkelte barns forhold,
herunder den enkeltes modenhed samt eventuelle nedsatte psykiske
funktionsevne. Bestemmelserne i Barnets lov skal i højeste grad være med til
at sikre, at uanset barnets alder, ligger ansvaret for at foretage den faglige
vurdering og træffe den konkrete afgørelse i en sag, altid hos kommunen, som
1