Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2677
Doknr.
686883
Dato
13-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
174 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 174:
”Vil ministeren kommentere kronikken og redegøre for, om ministeren er
opmærksom på de udfordringer, aktørerne ser ift. Barnets lov? Der henvises til
kronikken ”Sociale aktører: Barnets Lov må ikke blive en kommunal kattelem
for nye spareøvelser” bragt i Altinget d. 15. marts.”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at jeg er opmærksom på, at flere rapporter,
herunder Børnesagsbarometret fra 2022, tydeligt påpeger, at udsatte børn og
unge ikke inddrages tilstrækkeligt i sagsforløb, og at kommuner ikke får fulgt op
på sagerne som de skal. Det er helt enkelt ikke godt nok.
Med fremsættelsen af Barnets lov, tager vi første skridt for at sikre en bedre og
mere værdig indsats over for udsatte børn og unge. Med loven indledes en
sanering i unødig bureaukratiske proceskrav. Reglerne i Barnets lov er,
sammenlignet med reglerne i serviceloven, mere fleksible og afspejler i højere
grad den store forskel i tyngde og kompleksitet, som naturligvis forekommer i
enkelte sager. Afbureaukratiseringen og regelforenklingen i Barnets lov skal
styrke kvaliteten i kommunernes sagsbehandling og, vigtigst af alt, styrke børn
og unges stemme og rettigheder i forløbet af den enkelte sag.
I dag gælder de samme proceskrav til børnefaglig undersøgelse og opfølgning,
hvad enten der træffes afgørelse om kontaktperson, formidling af et
praktiktilbud, familiebehandling eller anbringelse. Det giver ikke mening, og det
vil vi derfor gøre op med. Med Barnets lov skal indsatserne fremadrettet i
højere grad bero på en socialfaglig vurdering af hvor grundig en udredning, der
skal sættes i værk, og hvor ofte og hvordan, der skal følges op. Hensigten er,
at den enkelte sagsbehandler skal opleve, at der frigives tid og ressourcer ved
at fjerne unødigt tunge proceskrav i de mindre sager, som sagsbehandleren så
til gengæld kan bruge på de mere komplekse sager. Med andre ord overføres
der tid og ressourcer fra dokumentation til relation og dialog med barnet og
familien.
Samtidig skal vi væk fra den udbredte tendens, hvor den børnefaglige
undersøgelse bliver alt for omfattende og langstrakt, så børn og unge venter i
alt for lang tid på, at indsatser sættes i gang. Derfor gør vi udredningen mere
1