Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2688176_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 130
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8697
Doknr.
177613
Dato
17-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 19. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 130 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 130:
”Vil ministeren oplyse, hvad udgifterne skønnes at være i årene 2020, 2021,
2022 og
2023 og fuldt indfaset, hvis personer, som i dag får dækket merudgifter efter servicelo-
ven §100, det vil sige udgifter, som er direkte forbundet med et varigt fysisk eller psy-
kisk handicap, fortsat skulle have dækket deres merudgifter, når de pågældende bliver
folkepensionister?”
Svar:
Det er en betingelse for at modtage merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, at bor-
geren har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke kan dækkes ef-
ter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning. Ved en varigt nedsat
funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af ind-
gribende karakter i den daglige tilværelse, hvorfor der ofte må sættes ind med ikke
uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.
Hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 100 ophører ved folkepensions-
alderens indtræden. Borgere kan herefter overgå til at modtage hjælp efter bestemmel-
serne i lov om social pension.
Der er i besvarelsen forudsat en gradvis tilgang til ordningen over tid. Det er således
antaget, at målgruppen udvides til at inkludere første årgang, som når folkepensions-
alderen i 2020. De ville ellers være overgået til støtte efter lov om social pension. I
2021 inkluderes endnu en årgang og så fremdeles. På langt sigt inkluderes således alle
årgange over pensionsalderen, hvilket vurderes at medføre merudgifter på ca. 75 mio.
kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Forventede merudgifter til hjælp efter § 100 ifm. folkepension
Mio. kr., 2020-pl
Merudgifter i alt
2020
5
2021
5
2022
10
2023
10
Langt sigt
75
Anm.: I beregninger indgår overhead. Afrundet til nærmeste 5 mio. kr.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om ministeren vil fremlægge en beregning på omkostningerne ved at fjerne aldersdiskriminationen, så også pensionister kan modtage dækning af merudgifter
2688176_0002.png
Det bemærkes, at det økonomiske skøn er behæftet med usikkerhed. Det er ved bereg-
ningen forudsat, at den af Folketinget senest fastsatte folkepensionsalder på 68 år fast-
holdes efter 2035. En stigende folkepensionsalder,
jf. aftale om principper for leve-
tidsindeksering (2015),
må isoleret set forventes at reducere de forventede merudgif-
ter. Omvendt forventes en stigende middellevetid over tid isoleret set at medføre hø-
jere merudgifter.
De estimerede udgifter er baseret på det forventede antal modtagere af merudgifts-
ydelsen over folkepensionsalderen. Det forventede antal er beregnet med afsæt i Dan-
marks Statistiks befolkningsfremskrivning og den forventede andel i målgruppen for
hjælp efter § 100. Det er forudsat, at andelen svarer til andelen af 60-64-årige, der
modtager hjælp efter § 100, ud af den samlede befolkning i samme alder i dag.
Det er således forudsat, at personer over folkepensionsalderen alene kan modtage
hjælp efter § 100, såfremt de også modtog hjælpen før folkepensionsalderen. Det er
beregningsteknisk desuden antaget, at alle efter folkepensionsalderens indtræden vil
overgå til folkepension.
Der er ved beregningen antaget en enhedsudgift pr. modtager svarende til den gen-
nemsnitlig udbetalte ydelse for alle modtagere af merudgiftsydelser efter § 100 i 2018,
jf. Danmarks Statistik.
Det bemærkes endvidere, at der i beregningerne ikke er foretaget en vurdering af, i
hvilket omfang ydelser målrettet folkepensionister helt eller delvist vil skulle erstattes
af hjælp efter § 100.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2