Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2688175_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
685833
Dato
11-04-2023
Folketingets socialudvalg har d. 14 marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
164 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Spørgsmål nr. 166:
”Vil ministeren fremlægge en beregning på omkostningerne ved at fjerne
aldersdiskriminationen, så også pensionister kan modtage dækning af
merudgifter? Spørgeren er opmærksom på, at ministeriet tidligere har regnet
på forslaget, men ønsker beregningerne opdateret i lyset af det faldende antal
personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 100.”
Svar:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet antager, at spørger henviser til det tidligere
svar på SOU alm. del spm. 130 2019/2020 (bilag 1). Det antages på baggrund
heraf, at der ønskes beregninger for en gradvis indfaset ordning, hvor borgere
fra årgange, der
fremadrettet
når folkepensionsalderen, vil kunne modtage
dækning af merudgifter efter § 100 i serviceloven.
Det er en betingelse for at modtage merudgiftsydelse efter servicelovens §
100, at borgeren har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som
ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden
lovgivning. Ved en varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis
konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige
tilværelse, hvorfor der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige
hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.
Hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 100 ophører ved
folkepensionsalderens indtræden. Ydelsen ophører dog ikke, hvis borgeren har
opsat udbetalingen af folkepensionen efter § 15 a i lov om social pension.
Borgere, som modtager folkepension, kan overgå til at modtage hjælp efter
bestemmelserne i lov om social pension.
Der er i besvarelsen forudsat en gradvis tilgang til ordningen over tid. Det er
således antaget, at målgruppen udvides til at inkludere første årgang, som når
folkepensionsalderen i 2024. De ville ellers være overgået til støtte efter lov om
social pension. I 2025 inkluderes endnu en årgang og så fremdeles. På langt
sigt inkluderes således alle årgange over pensionsalderen, hvilket vurderes at
medføre varige merudgifter på ca. 65 mio. kr. (2023-pl),
jf. tabel 1.
Til
sammenligning udgjorde det estimerede merudgiftsbehov på lang sigt 75 mio.
kr. (2020-PL) ifm. besvarelsen af SOU alm. del spm. 130 2019/2020 (bilag 1).
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om ministeren vil fremlægge en beregning på omkostningerne ved at fjerne aldersdiskriminationen, så også pensionister kan modtage dækning af merudgifter
2688175_0002.png
Tabel 1
Forventede merudgifter til hjælp efter servicelovens § 100 ifm. folkepension
Langt sigt
(varigt)
65
Mio. kr., 2023-pl
Merudgifter i alt
2024
5
2025
5
2026
10
2027
15
Anm.: I beregningerne indgår overhead. Afrundet til nærmeste 5 mio. kr.
Kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriets beregninger på Danmarks Statistiks registerdata for kontante ydelser.
Det bemærkes, at det økonomiske skøn er behæftet med usikkerhed. Det er
ved beregningen forudsat, at den af Folketinget senest fastsatte
folkepensionsalder på 69 år fastholdes efter 2035. En stigende
folkepensionsalder,
jf. aftale om principper for levetidsindeksering (2015),
må
isoleret set forventes at reducere de forventede merudgifter. Omvendt
forventes en stigende middellevetid over tid isoleret set at medføre højere
merudgifter.
De estimerede udgifter er baseret på det forventede antal modtagere af
merudgiftsydelsen over folkepensionsalderen. Det forventede antal er beregnet
med afsæt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og den forventede
andel i målgruppen for hjælp efter servicelovens § 100. Det er forudsat, at
andelen svarer til andelen af 60-65-årige, der modtager hjælp efter
servicelovens § 100
1
, ud af den samlede befolkning i samme alder i dag.
Det er således forudsat, at personer over folkepensionsalderen alene kan
modtage hjælp efter servicelovens § 100, såfremt de også modtog hjælpen før
folkepensionsalderen. Der er ved beregningen antaget en enhedsudgift pr.
modtager svarende til den gennemsnitlig udbetalte ydelse for alle modtagere af
merudgiftsydelser efter servicelovens § 100 i 2021,
jf. Danmarks Statistik.
Det
bemærkes endvidere, at der i beregningerne ikke er foretaget en vurdering af, i
hvilket omfang ydelser målrettet folkepensionister helt eller delvist vil skulle
erstattes af hjælp efter servicelovens § 100. Derudover er der ikke modregnet
for, at der allerede i dag vil være få borgere, der modtager hjælp efter
servicelovens § 100, selvom de overstiger folkepensionsalderen som følge af,
at de har opsat udbetalingen af folkepensionen efter § 15 a i lov om social
pension
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del. spm 130 (19/20).
1
Opgørelsen omfatter modtagere i 2021, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året, opgjort
med alderen ultimo året. Opgjort for personer som modtog et positivt beløb i alt i året.
2