Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2767050_0001.png
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 165
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2459
Doknr.
686714
Dato
11-04-2023
Folketingets socialudvalg har d. 14 marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
165 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 165:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af personerne, der modtager
hjælp efter servicelovens § 100, der modtager det mindste standardbeløb
(udgør 1.103 kroner i 2023)?”
Svar:
Pr. 1. januar 2018 blev udmålingssystemet for merudgiftsydelse efter
servicelovens § 100 omlagt og på dette tidspunkt blev de nugældende
beløbsgrænser indført. Med de nugældende beløbsgrænser udbetales 1.103
kr. for sandsynliggjorte merudgifter fra 589 kr. til 1.654 kr. om måneden, som
udgør det mindste standardbeløb, opgjort med satserne for 2023.
Nedenstående svar tager afsæt i data for 2021, som er seneste år med
offentliggjorte data over modtagere efter servicelovens § 100. Satserne for de
nugældende beløbsgrænser reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, og
der tages i svaret derfor afsæt i beløbsgrænsernes satser for 2021. Det skal
samtidig bemærkes, at kommunerne ikke indberetter oplysninger om hvilket
beløbstrin, som en borger er visiteret til. Svaret er et beregnet skøn på
baggrund af data over udbetalte beløb i 2021 på individniveau, og er forbundet
med betydelig usikkerhed.
Opgjort med satserne for 2021 var der med de nugældende beløbsgrænser et
minimumsbeløb på sandsynliggjorte merudgifter på 567 kr. om måneden,
hvorunder der ikke blev udbetalt merudgiftsydelse. For sandsynliggjorte
merudgifter fra 567 kr. til 1.592 kr. om måneden blev der udbetalt 1.061 kr.,
som udgjorde det mindste standardbeløb i 2021. For sandsynliggjorte
merudgifter fra 1.593 kr. til 2.653 kr. om måneden blev der udbetalt 2.123 kr.
For dokumenterede merudgifter over 2.654 kr. om måneden blev der udbetalt
fuld dækning af faktiske udgifter.
I 2021 modtog i alt 7.200 personer merudgiftsydelse efter servicelovens § 100,
hvoraf det med betydelig usikkerhed skønnes at omkring 2.600 personer
modtog det mindste standardbeløb, hvilket svarer til ca. 37 pct. ud af det
samlede antal modtagere, jf. tabel 1.
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvor stor en andel af personerne, der modtager hjælp efter servicelovens § 100, der modtager det mindste standardbeløb (udgør 1.103 kroner i 2023)
2767050_0002.png
Tabel 1
Modtagere af merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, samt skøn over modtagere af det mindste
standardbeløb som andel af det samlede antal modtagere, 2021
Andel af det samlede
antal modtagere
(pct.)
37
63
100
Antal personer
Skøn over modtagere af det mindste standardbeløb
Skøn over modtagere over det mindste standardbeløb
Modtagere i alt
2.600
4.600
7.200
Anm.: Kommunerne indberetter ikke oplysninger om hvilket beløbstrin, som en borger er visiteret til. Svaret er et
beregnet skøn på baggrund af data over udbetalte beløb i 2021 på individniveau, og er forbundet med betydelig
usikkerhed. Skøn over antal modtagere af det mindste standardbeløb er afgrænset ved at opregne det mindste
standardbeløb med satsen for 2021 til årsniveau ved at gange satsen med 12. Skøn over antal modtagere af det
mindste standardbeløb i tabel 1 omfatter antallet af personer som i hele 2021 fik udbetalt det mindste
standardbeløb eller derunder, opgjort med satsen på årsniveau. Skøn over modtagere over det mindste
standardbeløb omfatter det øvrige antal af modtagere i 2021. Antal modtagere i tabel 1 er afrundet til nærmeste
100. Opgjort for personer som modtog et positivt beløb i alt i året.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata for kontante ydelser.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2