Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2767049_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 834
Doknr.
711943
Dato
17-10-2023
Folketingets socialudvalg har d. 14 marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
165 (alm. del) til social- og boligministeren, som der hermed gives et supple-
rende svar på. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF).
Spørgsmål nr. 165:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af personerne,
der modtager
hjælp efter servicelovens § 100, der modtager det mindste standardbeløb (ud-
gør 1.103 kroner i 2023)?”
Supplerende svar:
Der blev d. 11. april 2023 givet et svar, hvoraf det fremgik, at Social-, Bolig- og
Ældreministeriet skønnede, at omkring 2.600 personer modtog det mindste
standardbeløb af merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 i 2021 ud af de i
alt ca. 7.200 modtagere af merudgiftsydelse i 2021.
I det endelige svar til spørgsmål nr. 36 (alm. del) angives det, at der i 2021 var
godt 4.700 personer, som modtog det laveste trin af de to standardbeløb for
merudgiftsydelse efter servicelovens §100. Det er et væsentligt højere tal end
tidligere angivet. Da kommunerne ikke indberetter oplysninger om, hvilket af de
to standardbeløbstrin efter servicelovens § 100, som en borger får udbetalt hjælp
efter, eller start- eller sluttidspunkt for visitationsperioden, har det været nødven-
digt at foretage en række antagelser for at kunne danne meningsfulde borger-
forløb ud fra de gældende regler.
Data har blandt andet vist, at der er en stor andel borgere, som modtager mer-
udgiftsydelse, men hvor den månedlige ydelse varierer over året. Det kan ek-
sempelvis skyldes, at borgeren har mange variable merudgifter til eksempelvis
kørsel, som udbetales pba. fremviste kvitteringer. En borger kan i princippet
samle flere kvitteringer, så der i en eller flere måneder udbetales et højere beløb
end ellers. Derudover kan der være store udsving i udgifter til medicin, som får
de månedlige ydelser til at svinge. Disse udsving er det søgt at tage højde for i
opgørelsen af de enkelte trin.
I svaret til spørgsmål 36 (alm. del) er opgørelsesmetoden forfinet. Det har i den
forbindelse været nødvendigt at træffe en række mere tekniske valg, som har
påvirket fordelingen af borgere på de enkelte trin. Fordi der i den nye opgørelse
fx er renset for udbetalinger af enkeltydelser, vil borgere, som modtager enkelt-
ydelser nu, indgå på et lavere månedstrin i den nye opgørelse, da enkeltydel-
serne ikke indregnes som en del af det faste standardbeløb, hvilket var tilfældet
i den tidligere opgørelse.
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvor stor en andel af personerne, der modtager hjælp efter servicelovens § 100, der modtager det mindste standardbeløb (udgør 1.103 kroner i 2023)
2767049_0002.png
Derudover opereres med et bredere beløbsinterval for trin 1 for at tage højde for,
at udgifterne i større omfang end tidligere antaget har vist sig at variere fx som
følge af kørsel,
jf. ovenfor.
Den nye afgrænsning afspejler således, at borgerne
er indplaceret på trin 1, hvis de har sandsynliggjorte merudgifter på under 1.592
kr. om måneden. Derfor vil en del flere borgere i den nye opgørelse optræde på
beløbstrin 1.
Stigningen i antal borgere på beløbstrin 1 skyldes således ikke, at den enkelte
borger modtager mindre i merudgiftsydelse, men udelukkende, at data er opgjort
anderledes end i det tidligere svar til spørgsmål nr. 165 (alm. del).
Opgørelsen er fortsat behæftet med betydelig usikkerhed, da den er baseret på
skøn og antagelser om borgernes forløb ud fra registerdata.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1
SOU alm. del
endeligt svar på spm. 165
2