Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2199
Doknr.
686641
Dato
03-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 6. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
156 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 156:
”Vil ministeren redegøre for, om det er lovligt efter servicelovens regler at
aflåse en dør ind til et serviceareal på et botilbud, hvis der efter personalets
vurdering er særligt tungtvejende hensyn, som taler for en sådan aflåsning?”
Svar:
Muligheden for at aflåse en dør til et serviceareal afhænger af, om
servicearealet kan betragtes som et fællesareal. I servicelovens
magtanvendelsesregler bruges begrebet fællesarealer, som er de arealer, som
anvendes til fælles aktiviteter for beboerne samt fælles gangarealer. Der er
ikke hjemmel i serviceloven til at låse døre til et fællesareal på et botilbud.
Der vurderes derimod at være mulighed for at aflåse servicearealer som fx
personalerum, servicedepot og rengøringsrum.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1