Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2674484_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2185
Doknr.
679984
Dato
13-03-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 3. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
151 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 151:
”Vil ministeren redegøre for, om der bliver foretaget ændringer i lovforslaget om
Barnets lov i forhold til det tidligere fremsatte lovforslag, som bortfaldt i
forbindelse med valgets udskrivelse, og i bekræftende fald hvilke?”
Svar:
Lovforslaget om Barnets Lov vil udmønte de lovgivningsmæssige dele af
aftalen om Børnene Først fra maj 2021 og vil desuden som ved den tidligere
fremsættelse fortsat afspejle dels de tidligere inputs og høringssvar fra
høringen, der blev gennemført sidste år. En opsummering af de foretagne
centrale ændringer på baggrund heraf vil fremgå at det høringsnotat, som vil
blive offentliggjort samtidig med lovforslagets fremsættelse.
Det kommende lovforslag vil desuden afspejle, at der har været behov for at
foretage korrektur, lovtekniske ændringer og fejlretninger samt enkelte
tydeliggørelser af bestemmelser og bemærkninger, siden lovforslaget blev
fremsat første gang.
Jeg kan henvise oversigten i det vedlagte bilag, hvor centrale justeringer er
oplistet. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at arbejdet med lovforslaget
fortsat pågår, og der kan frem mod fremsættelsen således blive foretaget
enkelte yderligere tilretninger herunder som følge af de økonomiske
forhandlinger med KL, som fortsat er i gang.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Oversigt over ændringer i udkast til lovforslag om barnets lov siden
oktober 2022
1