Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2698239_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2169
Doknr.
679904
Dato
28-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 3. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
150 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 150:
”Vil ministeren redegøre for, hvor medlemmerne af de lokale handicapråd kan
bringe samarbejdsproblemer og dårligt psykisk arbejdsmiljø i de lokale
handicapråd op, herunder i hvilket omfang de enkelte medlemmer er beskyttet
imod dårligt psykisk arbejdsmiljø i de lokale handicapråd?”
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2021-22, jf. SOU alm. del
- spm. 638.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Social-, Bolig- og Ældreministeriet
indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Arbejdsmiljølovgivningen regulerer psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med
arbejde. Opstår der samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, kan disse
udvikle sig til krænkende handlinger. Dette kan fx være en faglig uenighed, der
udvikler sig til sårende bemærkninger eller bagtalelse, som opfattes som
nedværdigende. Krænkende handlinger kan indebære en risiko for sikkerhed
eller sundhed, og der skal derfor iværksættes effektive tiltag således, at der
ikke sker en forringelse af den fysiske eller psykiske sundhed.
Arbejdsmiljølovgivningen gælder fuldt ud, hvis der er tale om arbejde for en
arbejdsgiver. I så fald er det arbejdsgiveren, der skal sørge for, at
arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejdsmiljø, er i orden.
Arbejdsmiljølovgivningen gælder kun delvist, hvis der er tale om arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver. I sådanne tilfælde gælder de såkaldte
forsvarlighedsbestemmelser, herunder reglerne om psykisk arbejdsmiljø. I de
tilfælde er det som udgangspunkt den enkelte, der selv skal sørge for at
overholde reglerne.
Hvorvidt der er tale om arbejde for en arbejdsgiver beror på en konkret og
samlet vurdering ud fra en række faste kriterier. For medlemmerne af det lokale
handicapråd vil kriterierne lyde således:
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor medlemmerne af de lokale handicapråd kan bringe samarbejdsproblemer og dårligt psykisk arbejdsmiljø i de lokale handicapråd op
2698239_0002.png
•
•
•
•
•
Har medlemmet pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed for det lokale
handicapråd?
Er medlemmet undergivet instruktion og kontrol fra det lokale handicapråd?
Stiller det lokale handicapråd arbejdsrum, redskaber osv. til rådighed for
medlemmet i forhold til arbejdet?
Bærer det lokale handicapråd risikoen for det arbejdsresultat, som med-
lemmet frembringer?
I særlige tvivlstilfælde lægges også en vis vægt på, om der udbetales løn til
medlemmet.
Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nedsætter
kommunalbestyrelsen et handicapråd til bl.a. at rådgive kommunalbestyrelsen i
handicappolitiske spørgsmål.
Det fremgår af bekendtgørelse om råd på det sociale område, at handicaprådet
sammensættes, så medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper
og forskellige sektorer i kommunen, og at medlemmerne udpeges af
handicaporganisationer og af kommunalbestyrelsen. Det lokale handicapråd
vælger selv sin formand og indkalder selv til møder.
På den baggrund vurderer Arbejdstilsynet umiddelbart, at medlemmerne af det
lokale handicapråd udfører arbejde i arbejdsmiljølovens forstand, hvorfor de
enten er helt eller delvis omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. De vil dog under
alle omstændigheder være omfattet af reglerne for det psykiske arbejdsmiljø.
Hvorvidt medlemmerne af de lokale handicapråd kan anses for at udføre
arbejde for en arbejdsgiver i forbindelse med arbejdet i rådet vil afhænge af en
konkret vurdering på baggrund af ovennævnte kriterier.
Hvis det lægges til grund, at der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver, vil
de enkelte medlemmer af rådet selv skulle sikre, at deres psykiske arbejdsmiljø
i forbindelse med arbejdet i rådet er i orden.
I praksis vil de enkelte medlemmer af rådet kunne bringe et eventuelt dårligt
psykisk arbejdsmiljø i rådet op for en arbejdsgiver, hvis de er ansat i fx
kommunen eller i en handicaporganisation og i den forbindelse indgår i rådet.
Herudover vil det være naturligt at bringe et eventuelt dårligt psykisk
arbejdsmiljø op for formanden af rådet, uanset om denne kan betragtes som
arbejdsgiver eller ej i arbejdsmiljølovens forstand.
Derudover er det muligt at klage over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2