Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2685559_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2169
Doknr.
679904
Dato
31-03-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 3. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
141 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 141:
”Vil ministeren redegøre for, om en kommune kan undlade at foretage en
vurdering af, hvorvidt betingelserne for anbringelse er opfyldt med henvisning
til proportionalitetsprincippet, når der foreligger lægefaglige dokumenter, der
understøtter en anbringelse udenfor hjemmet?”
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2021-22, jf. SOU alm. del
- spm. 609.
Svar:
Formålet med serviceloven er bl.a. at tilbyde rådgivning og støtte for at
forebygge sociale problemer. Kommunen skal i behandlingen af børnesager
altid foretage en helhedsorienteret vurdering i den enkelte sag. Kommunen har
ansvaret for at indhente de nødvendige oplysninger, så sagen oplyses i
tilstrækkeligt omfang, inden der træffes en afgørelse, jf. kapitel 3 i
retssikkerhedsloven. Denne pligt følger af et grundlæggende forvaltningsretligt
princip, der kaldes officialmaksimen. Her er det bl.a. vigtigt, at kommunen
sørger for at inddrage barnet eller den unge såvel som
forældremyndighedsindehaverne, da de har værdifulde oplysninger barnet eller
den unges situation.
Som led i sagsoplysningen skal kommunen udarbejde en børnefaglig
undersøgelse efter servicelovens § 50, hvis det vurderes, at barnet eller den
unge har behov for særlig støtte, ud over de tidlige forebyggende indsatser, der
følger af servicelovens § 11. Det gælder eksempelvis, når der er tale om
anbringelser efter servicelovens § 52. Kommunen skal forsøge at få
forældremyndighedsindehaverne såvel som den unge, der er fyldt 15 år, til at
medvirke i den børnefaglige undersøgelsen. Der stilles dog ikke krav om
formelt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til udarbejdelsen af en
børnefaglig undersøgelse. Vil forældremyndighedsindehaverne ikke medvirke,
kan kommunen uden samtykke indhente oplysninger fra myndigheder,
bosteder, jobcentre, fagfolk med videre.
Den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til,
om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og hvis det er tilfældet,
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om, hvilke muligheder forældre har i forhold til at klage over en opdatering af en børnefaglig undersøgelse
2685559_0002.png
hvilken type foranstaltninger der vil være hensigtsmæssigt. Dette kan fx
resultere i en anbringelse uden for hjemmet.
Derudover kan jeg oplyse, at enhver, der oplever, at en kommune ikke
iværksætter en tilstrækkelig indsats over for et udsat barn eller ung, kan
underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, som har
mulighed for af egen drift at gå ind i sager om udsatte børn og unge.
Ankestyrelsens egendritfsbeføjelse følger af servicelovens § 65.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2