Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2685012_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1947
Doknr.
677919
Dato
20-03-2023
Folketingets Socialudvalgt har d. 24. februar 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 119 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 119:
”Vil ministeren redegøre for, om den nylige højesteretsdom om retten til
samvær (Sag BS-25683/2022-HJR) giver anledning til at ændre i
forældreansvarsloven eller anden lovgivning?”
Svar:
Som det også fremgår af Højesterets afgørelse, så kan der fastsættes samvær,
selvom et barn er bortadopteret uden samtykke.
Efter forældreansvarslovens § 20 a kan der efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med
disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form
for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Efter
forældreansvarslovens § 4 skal en afgørelse om samvær træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet, og samtidig sikre barnets trivsel og beskytte barnet.
Ved vurderingen af ”barnets bedste” anlægges en helhedsvurdering af barnets
samlede situation både på kort og lang sigt. Barnets bedste vil have betydning
både for, om der skal fastsættes kontakt, og om der i givet fald skal fastsættes
vilkår, og hvor hyppig kontakten skal være.
Der kan efter loven fastsættes samvær mellem et helt lille barn og de
oprindelige slægtninge efter bortadoption af barnet, selvom der ikke har været
kontakt forud for adoptionen. Det forudsætter dog, at samværet kan foregå
under betryggende forhold, eventuelt med professionel støtte. Der kan også
fastsættes samvær i situationer, hvor der hverken før eller efter adoptionen har
været kontakt mellem barnet og ansøgeren, men hvor der i forhold til et større
barn opstår et behov for eller ønske om kontakt, og en sådan kontakt vurderes
at være bedst for barnet.
Det vil i vurderingen af barnets bedste også skulle indgå, at barnet står i en
særlig situation efter en adoption, hvor der skal skabes tilknytning mellem
barnet og adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og
sammenhængende dagligdag skal kunne opfyldes. De bagvedliggende årsager
til, at der er truffet afgørelse om adoption uden samtykke, herunder manglende
forældreevne, vil naturligt skulle indgå i vurderingen.
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om ministeren vil tage initiativ til en gennemgang af myndighedernes praksis for afgørelser af samværssager og forældreansvarslovens forenelighed med retspraksis fra EMD på samværsområdet
2685012_0002.png
I sager efter forældreansvarsloven skal barnets perspektiv belyses for at finde
frem til, hvad der må antages at være bedst for barnet. Belysningen kan ske på
forskellig vis, og kravene stiger i takt med sagens kompleksitet og betydning.
Der stilles således særlige krav til grundigheden af belysningen i sager om
afslag på samvær.
Den afsagte dom vedrører den belysning af barnets perspektiv, der er gået
forud for afgørelsen om ikke at fastsætte samvær. Den vedrører derimod ikke
selve muligheden for at fastsætte samvær. Dommen giver derfor i min optik
ikke anledning til at ændre forældreansvarsloven eller anden lovgivning.
Det er for mig vigtigt, at et barn har mulighed for at have kontakt til sine
oprindelige forældre, hvis det er den rigtige løsning for barnet. Derfor jeg vil
bede ministeriet om at indarbejde Højesterets tilkendegivelser i vejledningen
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, sådan at det fremgår
tydeligt af vejledningen, hvilket undersøgelsesgrundlag der er nødvendigt for at
tage stilling til en ansøgning om samvær efter § 20 a.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2