Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2154
Doknr.
681040
Dato
30-03-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 3. marts 20203 stillet følgende spørgsmål nr.
135 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Edberg Andersen (NB).
Spørgsmål nr. 135:
”Vil ministeren tage initiativ til en gennemgang af myndighedernes praksis for
afgørelser af samværssager og forældreansvarslovens forenelighed med
retspraksis fra EMD på samværsområdet? Der henvises til, at Højesteret ved
dom den 21. februar 2023 (Sag BS-25683/2022-HJR) har henvist en sag om
nægtelse af samvær til ny behandling i familieretten, og at Højesteret i den
forbindelse bemærker, at Højesteret ved domme i 2019, 2021 og 2023 har lagt
til grund, at myndighederne skal anvende de samværsprincipper, der er
udviklet i EMD's retspraksis.”
Svar:
De danske regler om samvær og administrationen af området skal leve op til
vores internationale forpligtelser, herunder også til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Højesteret tilkendegiver i sin afgørelse fra februar i år, at Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol i flere afgørelser om adoption uden samtykke har
tillagt det betydning, at adoptionen ikke fuldstændigt afskar relationen mellem
barnet og dets oprindelige slægt. Højesteret understreger i afgørelsen, at det
skal sikres, at en ændring i 2019 af forældreansvarslovens § 20 a, hvor det
blev tydeliggjort, at samvær efter adoption ikke er reserveret til ”helt særlige
tilfælde” men afhænger af en konkret vurdering af barnets bedste, rent faktisk
efterleves. Derfor skal der ifølge Højesterets afgørelse tilvejebringes et
oplysningsgrundlag, som gør det muligt at træffe afgørelse i overensstemmelse
med forældreansvarslovens § 20 a og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv.
Det er for mig vigtigt, at et barn har mulighed for at have kontakt til sine
oprindelige forældre. Det giver loven således også mulighed for. Den afsagte
dom omhandler den belysning af barnets perspektiv, der er gået forud for en
afgørelse om ikke at fastsætte samvær, og ikke selve muligheden for at
fastsætte samvær.
Det er familieretten, der træffer afgørelse om samvær i disse sager, og
familierettens dom kan ankes til landsretten. Det er således muligt at få prøvet
afgørelsen ved en højere domstol. Jeg finder ikke anledning til at iværksætte
en gennemgang af domstolenes praksis.
1