Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2153
Doknr.
680059
Dato
29-03-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 3. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
134 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 134:
”Vil ministeren kommentere dokumentaren ”Pigen på den lukkede”, som kan
ses på TV2 Play og oplyse, hvilke ordentlige behandlingstilbud der er til folk
med flerartede problematikker, f.eks. både massivt misbrug af euforiserende
stoffer samt psykiske diagnoser?”
Svar:
Dokumentaren ”Pigen på den lukkede” viser med al tydelighed, hvordan
misbrug og psykisk lidelse ofte hænger sammen, og hvorfor der er behov for
en bedre indsats til målgruppen. Når man både kæmper med psykiske lidelser
og misbrug, skal man selvsagt ikke risikere at falde mellem to stole uden den
nødvendige hjælp.
Dette er netop baggrunden for, at den daværende regering, Danske Regioner
og KL med aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for 2023 blev
enige om, at der fra 2024 skal påbegyndes en trinvis ibrugtagning
af et regionalt forankret samlet dobbeltdiagnosetilbud.
Et samlet dobbeltdiagnosetilbud skal sikre en mere sammenhængende og
helhedsorienteret behandling for målgruppen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan ikke give et samlet overblik over
behandlingstilbud til borgere med flerartede problematikker, fx både
stofmisbrug og psykiske diagnoser. Der findes på Tilbudsportalen oplysninger
om tilbud på socialområdet, herunder om de målgrupper, de henvender sig til.
Tilbuddene kan have flere afdelinger, og afdelingerne kan henvende sig til en
eller flere af 46 forskellige målgrupper.
Der var på Tilbudsportalen pr. 31. december 2022 i alt 75 afdelinger, som var
godkendt til behandling af stofmisbrug og/eller som anbringelsessted, og som
henvendte sig til personer med stofmisbrug og psykiske vanskeligheder.
Afdelingerne er fordelt på 47 tilbud. Målgruppekategorien ”psykiske
vanskeligheder” indeholder forskellige målgrupper, fx borgere med
spiseforstyrrelse, stressbelastning, angst og depression. På baggrund af
målgrupperne angivet på Tilbudsportalen er det dog ikke muligt at se, hvorvidt
afdelingen henvender sig til borgere, som har en kombination af de to
1