SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der havde til opgave at undersøge mulighederne for en omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørenedsættelse tilbage i 2018

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

2019

Rapport om omorganise-

ring af området for tolk-

ning til mennesker med

hørehandicap

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der havde til opgave at undersøge mulighederne for en omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørenedsættelse tilbage i 2018

Indhold

Indledning og sammenfatning .......................................................................................... 1

1.1 Indledning ............................................................................................................... 1

1.2 Den tværministerielle arbejdsgruppe ...................................................................... 2

1.3 Læsevejledning og sammenfatning ........................................................................ 3

De overordnede juridiske rammer for tolkning til mennesker med hørehandicap i

Danmark .......................................................................................................................... 6

2.1 Målgruppe og tolkeformer ....................................................................................... 6

2.2 FN’s handicapkonvention – handicapbegrebet ....................................................... 8

2.3 Fire danske handicappolitiske grundprincipper ....................................................... 9

2.4 Særligt om mennesker med hørehandicap - sektoransvarets udmøntning og

tolkeloven ............................................................................................................. 10

2.5 Brugerinddragelse, tilsyn og klageadgang ............................................................ 11

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap ...................................................... 13

3.1 Status på ressortministeriernes tolkeområder ....................................................... 13

3.2 Tværgående perspektiver vedrørende status for tolkeområdet ............................. 23

3.3 Fremtidsperspektiver ............................................................................................ 26

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering ...................................................... 28

4.1 Centrale hensyn ................................................................................................... 28

4.2 Dilemmaer og muligheder for at håndtere dem ..................................................... 30

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med

hørehandicap ................................................................................................................. 39

5.1 Tværgående løsningsforslag ................................................................................ 40

5.2 Modeller for en omorganisering ............................................................................ 42

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap ............................ 51

6.1 Tværgående forslag til vilkår i en ny model for indkøb .......................................... 52

6.2 Modeller for indkøb af tolkebistand ....................................................................... 54

6.3 Tværgående vurdering af modeller for indkøb af tolkebistand .............................. 57

Arbejdsgruppens samlede vurdering .............................................................................. 61

Redegørelse for status på området for tolkning til mennesker med hørehandicap 65

Bilag 1

Bilag 2

Kommissorium for arbejdsgruppe om omorganisering af området for tolkning for

mennesker med hørehandicap..................................................................................... 114

Litteraturliste ....................................................................................................................... 118

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

1. Indledning og sammenfatning

1.1

Indledning

Det vurderes, at der i Danmark er omkring 3.130 personer med hørehandicap, herunder

døve, døvblevne, døvblinde og svært hørehæmmede, der har behov for tolkebistand

Ansvaret for at tildele tolkning til borgere med et hørehandicap er spredt mellem forskellige

sektorer i overensstemmelse med det gældende sektoransvarsprincip på handicapområdet,

hvorefter alle offentlige myndigheder har ansvaret for, at deres tilbud og ydelser er tilgænge-

lige for mennesker med handicap. Der tildeles i Danmark således tolkning til personer med

hørehandicap med baggrund i sektoransvarsprincippet kombineret med den generelle lovgiv-

ning om tilbud og ydelser på bl.a. beskæftigelses-, sundheds- og undervisningsområdet.

Det tidligere Social- og Indenrigsministerium gennemførte i foråret 2016 et internt analysear-

bejde af området for tolkning til mennesker med hørehandicap. Analysearbejdet viste, at om-

rådet i dag er præget af en struktur, der opleves uklar af både borgere og i et vist omfang

myndigheder, hvorfor borgere med hørehandicap kan have svært ved at finde den rette ind-

gang til tolkning. Analysen viste desuden, at den nuværende struktur ikke understøtter effek-

tivt indkøb af tolkeydelser, bl.a. fordi der er forskellige aftaleformer og strukturer for prisfast-

sættelse.

På den baggrund nedsatte regeringen i december 2017 en tværministeriel arbejdsgruppe til

at afsøge mulighederne for en omorganisering af området for tolkning til mennesker med hø-

rehandicap. Formålet var at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en omorganisering med

henblik på at skabe en enkelt, smidig og omkostningseffektiv adgang til tolkning for menne-

sker med hørehandicap på tværs af sektorer.

Denne rapport er resultatet af dette arbejde og vil sammen med en høring blandt interessen-

terne på området udgøre et samlet oplæg til den videre politiske beslutningsproces om, hvor-

dan fremtidens tolkeområde kan indrettes med de nævnte formål for øje.

Skønnet baserer sig på antallet af brugere af Tolkeportalen under Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM), idet

det vurderes at udgøre det mest præcise tal for det samlede antal tolkebrugere i Danmark. Det bemærkes,

at SFI i 2014 skønnede, at det samlede antal af personer med hørehandicap, herunder døve, døvblevne,

døvblinde og svært hørehæmmede mellem 16 og 64 år er 3000. (Lena Bech Larsen, Mette Lindsay Som-

mer og Steen Bengtsson (2014), SFI: ”Døve og døvblevne mennesker – hverdagsliv og levekår”.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

1.2

Den tværministerielle arbejdsgruppe

Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra Børne- og Socialministeriet (formand), Be-

skæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministe-

riet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udlændinge- og

Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Arbejdsgruppens arbejdsfordeling har

fulgt sektoransvarsprincippet, således at hvert ministerium har haft ansvar for at bidrage med

oplysninger og vurderinger mv. på eget ressortområde.

Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen har haft til opgave at af-

søge mulighederne for en omorganisering af området for tolkning til mennesker med høre-

handicap, herunder mulighederne for at etablere én fælles indgang på tværs af ressortområ-

derne. Det fremgår endvidere, at formålet er at sikre dels en bedre indsats for borgerne, dels

en mere effektiv ressourceudnyttelse. Konkret har arbejdsgruppen, jf. kommissoriet, haft til

opgave at:



Afdække den aktuelle status på tolkeområdet på relevante sektorområder, herunder de

juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer for tolkebistand.

Beskrive én eller flere konkrete modeller for en omorganisering af området, herunder

muligheden for at etablere én indgang til tolkning.

Som en selvstændig del af analysen at udarbejde forskellige modeller for indkøb af tol-

kebistand for mennesker med hørehandicap / aftaleindgåelse med tolkeleverandører,

herunder afdække mulighederne for at etablere en fælles udbuds- og indkøbsstruktur for

tolkning til mennesker med hørehandicap

Det fremgår endvidere af kommissoriet, at arbejdsgruppen skulle lægge vægt på følgende

forhold i afsøgningen af mulige modeller:



at borgere med hørehandicap sikres en enkel, smidig og omkostningseffektiv adgang til

tolkning på tværs af sektorer,

at borgernes muligheder for medindflydelse på valg af tolk ikke forringes,

at der sikres den bedste brug af offentlige midler på området samt

fokus på muligheder for at sikre tolkningens faglige kvalitet.

Foreslåede modeller skal som minimum være udgiftsneutrale samt basere sig på princippet

om sektoransvar.

Arbejdsgruppens kommissorium er vedlagt som bilag 2.

Arbejdsgruppen har fået bistand fra en følgegruppe bestående af Danske Døves Landsfor-

bund, Danske Døves Ungdomsforbund, Foreningen af Danske Døvblinde, Høreforeningen,

Cochlear Implant Foreningen, KL, Danske Regioner, Castberggård, UCC Professionshøjsko-

len, Center for Døve, selvstændig tolkeleverandør Riinette Askgaard, FTT – Foreningen af

Tegnsprogstolke, Skopos, HK og Den Nationale Tolkemyndighed.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Der har været afholdt to møder i følgegruppen den 19. marts 2018 og den 23. maj 2018. Der

er endvidere modtaget en række skriftlige bidrag fra følgegruppens medlemmer og fra en-

kelte andre aktører, som er tilgået den samlede arbejdsgruppe.

På de to møder har følgegruppen drøftet og bidraget med vurderinger af behovet for en om-

organisering af området, ligesom spørgsmålet om, hvordan området mest hensigtsmæssigt

kan omorganiseres, har været behandlet. Følgegruppen har peget på konkrete uhensigts-

mæssigheder og på de steder, hvor der ses forbedringspotentiale fra bl.a. et brugerperspek-

tiv for så vidt angår lettere adgang/benyttelse af tolkning.

Følgegruppens input indgår løbende i afrapporteringen. Det er fremhævet i de forskellige ka-

pitler, hvilke vurderinger, holdninger mv. der stammer fra følgegruppen.

1.3

Læsevejledning og sammenfatning

Nærværende afrapportering indleder i

kapitel 2

med en beskrivelse af de overordnede juridi-

ske rammer for tolkning til mennesker med hørehandicap i Danmark. Kapitlet berører grund-

laget for dansk handicappolitik, herunder med en henvisning til FN’s Konvention om Rettighe-

der for Personer med Handicap og de fire danske handicappolitiske grundprincipper: Kom-

pensationsprincippet, solidaritetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og sektoransvarsprin-

cippet. Derefter følger en nærmere beskrivelse af det generelle sektoransvar, områdespecifik

lovgivning samt formålet og rækkevidden af lov om tolkning til personer med hørehandicap.

Dernæst redegør afrapporteringens

kapitel 3

for resultaterne af arbejdsgruppens afdækning

af status for tolkeområdet, herunder de juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer for

tolkebistand på de ressortområder, som har været repræsenteret i arbejdsgruppen. Afdæk-

ningen peger på, at tolkeområdet er fragmenteret og præget af forskelligartede juridiske og

organisatoriske rammer, ligesom det i følgegruppen har været fremhævet, at der særligt på

visse områder, hvor bevilling af tolk alene sker med afsæt i det gældende sektoransvarsprin-

cip, ses at være behov for øget viden om hørehandicap. Afdækningen viser videre, at der an-

vendes ca. 170-220 mio. kr. årligt på tolkebistand til mennesker med hørehandicap, og at der

knytter sig en række udfordringer og uhensigtsmæssigheder til brugen heraf. Der anvendes

således mange ressourcer på aflyste tolkninger, ligesom der ses stærke indikationer på util-

sigtet brug af tolkeordninger på nogle områder. Kapitlet afsluttes med at skitsere de fremad-

rettede perspektiver for tolkeområdet, hvor der på langt sigt forventes en markant nedgang i

behovet for tolkebistand.

kapitel 4

beskrives en række centrale hensyn, som arbejdsgruppen har udledt med afsæt i

kommissoriet og kvalificeret gennem den afdækkede status på tolkeområdet, der bl.a. base-

rer sig på møderne i følgegruppen. Kapitlet behandler desuden en række dilemmaer, der

knytter sig til disse centrale hensyn, og som i vid udstrækning skyldes, at flere af de centrale

hensyn står i et delvist modsætningsforhold til hinanden. Et centralt dilemma er, hvordan der

kan skabes en smidigere og enklere adgang til tolkning uden at gøre op med princippet om,

at hver enkelt myndighed har ansvar for at sikre mennesker med hørehandicap adgang til til-

bud og ydelser på myndighedens område.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Arbejdsgruppen skitserer og vurderer dernæst i

kapitel 5

tre modeller for en fremtidig organi-

sering af tolkeområdet, som på forskelig vis tilgodeser de hensyn, som arbejdsgruppen har

udledt som centrale for en omorganisering. Model 1 baserer sig som den mindst vidtgående

model på øget samarbejde og videndeling. Modellen prioriterer en udelt fastholdelse af den

enkelte myndigheds ansvar for at tilgodese mennesker med hørehandicap på eget område,

mens den ikke vurderes i sig selv at være tilstrækkelig til at imødegå de identificerede uhen-

sigtsmæssigheder samt at skabe en enklere og smidigere adgang til tolkning.

Model 2 og 3 indebærer begge en samling af indkøb og administration af tolkning og går så-

ledes længere imod at skabe en enklere og smidigere adgang. Model 3 er særligt vidtgå-

ende, idet den også skaber én indgang til at ansøge om tolkning. Modellen indebærer samti-

dig den mest betydelige nedtoning af de enkelte myndigheders ansvar for at tilgodese men-

nesker med hørehandicap.

Som en selvstændig del af afrapporteringen præsenteres i

kapitel 6

tre forskellige modeller

for indkøb af tolkebistand, som arbejdsgruppen har overvejet som rammer for indkøb af tolke-

bistand. Kapitlet behandler dels en model for et frit-valgs bevis, der ikke vurderes egnet som

ramme for indkøb af tolkebistand. Derimod vurderes en godkendelsesmodel og en model

med rammeudbud at være anvendelige. For begge af disse to modeller vurderes det afgø-

rende, at anvendelse heraf sker med fokus på at understøtte et bæredygtigt marked for tolke-

bistand. Dette fokus skyldes, at det offentlige stort set er eneaftager af tolkebistand, hvorfor

en samlet indkøbsaftale vil være definerende for markedet.

kapitel 7

præsenteres arbejdsgruppens samlede vurdering af en omorganisering af tolkeom-

rådet. Arbejdsgruppen ser en model med samlet indkøb og administration via en rammeafta-

lemodel, jf. model 2, som den løsning, der bedst balancerer de hensyn, der vurderes væsent-

lige at tilgodese i en omorganisering på baggrund af kommissoriet. Modellen vurderes at

kunne imødegå en del af de udfordringer, der er på området, ved at skabe en enklere og smi-

digere adgang til at rekvirere en tolk samt ved at fremme bedre styringsmuligheder, øget

transparens og bedre ressourceudnyttelse. En rammeaftalemodel vurderes endvidere bedre

end en godkendelsesmodel til at understøtte en professionalisering af tolkemarkedet samt at

indebære mindre risiko end en godkendelsesmodel for et nedadgående pres på tolkenes an-

sættelsesforhold i tolkefirmaer. Det sidste skyldes, at der af hensyn til prisfastsættelsen vil

være behov for at udpege en hovedleverandør, hvis der skal ske anvendelse af en godken-

delsesmodel på tolkemarkedet, idet et fællesoffentligt indkøb vil blive definerende for marke-

det.

Arbejdsgruppen bemærker, at borgerne med den anbefalede omorganisering fortsat vil skulle

ansøge om tolkning i forskellige instanser og myndigheder. Det er imidlertid arbejdsgruppens

vurdering, at der ikke på en enkel og effektiv måde kan skabes én samlet indgang til at an-

søge om tolkning inden for rammerne af sektoransvarsprincippet. Samtidig er det arbejds-

gruppens forventning, at sektoransvarsprincippet kan komme til at udspille sin rolle på læn-

gere sigt, hvis en markant nedgang i behovet for tolkning betyder, at de enkelte sektorers ud-

fordringer med at løfte deres ansvar på området bliver uforholdsmæssigt store i forhold til ge-

vinsterne forbundet med at fastholde ansvaret hos dem. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

områdets organisering genovervejes om 10-20 år i lyset af udviklingen. Her kan der bl.a. ses

på, om der er grundlag for i højere grad at skabe én central indgang til tolkning, hos én myn-

dighed, som dækker tolkebehovet for alle omfattede områder.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 2

De overordnede juridiske rammer for tolkning til mennesker med hørehandicap i Danmark

2. De overordnede juridiske ram-

mer for tolkning til mennesker

med hørehandicap i Danmark

I dette kapitel skitseres indledningsvis en række faktuelle forhold vedrørende mennesker

med hørehandicap og deres tolkebehov. Herefter redegøres for de overordnede juridiske

rammer, der danner baggrund for offentlige tilbud om tolkning til målgruppen. Der redegøres

således for, at den overordnede juridiske ramme for dansk handicappolitik er FN’s Konven-

tion om Rettigheder for Personer med Handicap (handicapkonvention) og fire danske handi-

cappolitiske grundprincipper: Kompensationsprincippet, solidaritetsprincippet, ligebehand-

lingsprincippet og sektoransvarsprincippet.

Der redegøres endvidere uddybende for sektoransvarsprincippets udmøntning i forhold til

mennesker med hørehandicap.

På baggrund af kommissoriet for arbejdsgruppens opgave skal kapitlet sammen med kapitel

3 bidrage til at rammesætte de juridiske spørgsmål, som en omorganisering af området vil

skulle ses i sammenhæng med.

2.1

Målgruppe og tolkeformer

Inden der i dette kapitel redegøres for status på tolkeområdet, skitseres først kort nogle over-

ordnede forhold om målgruppen, dennes tolkebehov samt de forskellige tolkeformer, der

knytter sig hertil.

Som nævnt i kapitel 1 anslår arbejdsgruppen, at der er ca. 3130 personer med hørehandi-

cap, herunder døve, døvblevne, døvblinde og svært hørehæmmede, der har behov for tolke-

bistand. Undersøgelser viser, at mennesker med hørehandicap i mindre grad end befolknin-

gen som helhed deltager i samfundslivet. Der er således kun 38 pct. blandt mennesker med

hørehandicap, der er i beskæftigelse, mod 67 pct. af befolkningen som helhed. (Lena Bech

Larsen, Mette Lindsay Sommer og Steen Bengtsson (2014)). De udfordringer og muligheder,

som mennesker med hørehandicap står overfor, varierer endvidere meget afhængigt af bl.a.

graden af funktionsnedsættelsen, og hvornår i livet hørenedsættelsen er indtruffet. Døve, der

er født uden hørelse eller har mistet den tidligt i barndommen, opnår således ofte kun en fol-

keskoleuddannelse, mens gruppen af døvblevne med hensyn til uddannelse i noget højere

grad ligner gennemsnittet.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 2

De overordnede juridiske rammer for tolkning til mennesker med hørehandicap i Danmark

Kommunikation er afgørende for samfundsdeltagelse, hvorfor tolkebistand har en væsentlig

betydning for at kompensere for et hørehandicap, således at man uanset et hørehandicap

har mulighed for at deltage i de forskellige samfundssfærer. Tolkebehovet hos mennesker

med hørehandicap varierer afhængigt af bl.a. graden af funktionsnedsættelsen, og hvornår i

livet hørenedsættelsen er indtruffet. Den tolkebistand, der tilbydes, skal således tage højde

herfor.

En stor del af den tolkning, der bevilliges til mennesker med hørehandicap, sker på tegn-

sprog. Tegnsprog, som er et visuelt sprog, der udføres med hænderne, bruges overvejende

af mennesker, der er født døve eller har mistet hørelsen meget tidligt i livet.

Døvblinde bruger især taktilt tegnsprog, hvor tolkebrugeren lægger sine hænder på bl.a. tol-

kens hænder og mærker tegnene. Døvblevne og svært hørehæmmede, som er født hørende

og senere i livet har mistet hørelsen, kan derimod bl.a. anvende skrivetolkning, som foregår

ved, at tolken hører, hvad der siges, og skriver dette ind på en computer, ligesom denne mål-

gruppe kan anvende tegnstøttet kommunikation (TSK), som følger tegnsprogsformen med en

bevidst form for mimik, kropssprog, mundhåndssystem og håndalfabet. Mund-Hånd-System-

tolkning (MHS) bruges kun af ganske få i dag, men blev tidligere brugt af døvblevne og men-

nesker med svær hørenedsættelse.

Fjerntolkning er også en mulighed, hvorefter tolken ikke befinder sig samme fysiske sted som

tolkebrugeren, mens tolkningen sker. Efter tolkeloven omfatter fjerntolkning mundtlig telefo-

nisk kontakt til en samtalepart, samtidig med videostreamet forbindelse med den hørehandi-

cappede samtalepart, eksempelvis via Skype

Det bemærkes, at tegnsprog er et selvstændigt sprog, der bl.a. er baseret på en helt anden

grammatik end dansk. Tegnsprogsbrugere, som aldrig har haft hørelse eller har mistet den

som ganske små, har ifølge bl.a. Lena Bech Larsen, Mette Lindsay Sommer og Steen

Bengtsson (2014) ”i mange tilfælde vanskeligheder ved det danske skriftsprog, der følger ta-

lesprogets grammatik”

. Skriftlig kommunikation med tegnsprogsbrugere kan derfor i mange

tilfælde ikke erstatte kommunikation ved tegnsprog. Disse forhold skal det offentliges tilbud til

tolkebrugere tage højde for.

I dag får størstedelen af børn, der fødes med et svært hørehandicap, en cochlear implant

operation (CI-operation), hvilket gør dem i stand til at kommunikere ved lytte og tale. Dette

fremgår bl.a. af Lena Bech Larsen, Mette Lindsay Sommer og Steen Bengtsson (2014). An-

vendelsen af CI-operationer ventes på sigt at medføre en betydelig nedgang i behovet for

tegnsprogstolkning. Der ventes imidlertid at blive tale om en gradvis udvikling, da de borgere,

der i dag modtager tolkebistand, må ventes at have et behov herfor resten af deres liv, lige-

som der også fremover vil være situationer, hvor en CI-operation ikke effektivt kan afhjælpe

et hørehandicap. For så vidt angår taktiktolkning og skrivetolkning har CI-operationer desu-

den ikke samme betydning for behovsudviklingen.

Lena Bech Larsen, Mette Lindsay Sommer og Steen Bengtsson (2014), s. 14.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 2

De overordnede juridiske rammer for tolkning til mennesker med hørehandicap i Danmark

Nedenfor redegøres for de overordnede juridiske rammer for det offentliges indsats for at til-

godese målgruppens behov for tolkebistand.

2.2

FN’s handicapkonvention – handicapbegrebet

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap – herefter handicapkonventionen

- blev vedtaget i FN den 13. december 2006, og Danmark ratificerede konventionen i 2009.

Alle danske myndigheder har herefter pligt til at efterleve konventionen. Danmark tiltrådte

desuden tillægsprotokollen til konventionen i 2014, hvilket giver borgere mulighed for at klage

til FN’s Handicapkomité over krænkelser af konventionen, såfremt de nationale klagemulig-

heder er udtømt.

Handicapkonvention udgør et kilde- og fortolkningsbidrag til dansk handicappolitik. Det be-

mærkes i den forbindelse, at internationale konventioner skal fortolkes med formålet og

grundlæggende principper for øje.

Ifølge konventionen omfatter personer med handicap ”personer, der har en langvarig fysisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barri-

erer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre”. Han-

dicapbegrebet er dermed bredt, da en persons fysiske, psykiske, intellektuelle og sensoriske

funktionsnedsættelse – herunder eventuelt kombineret – er i spil.

Handicapkonventionen bygger på et samfundsrelateret handicapbegreb, hvorefter det for-

stås, at et handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer i

samfundets indretning. Hvornår der reelt er tale om et handicap, er derfor mere konkret situa-

tionsafstemt. Fokus er herefter på omgivelsernes indretning, og det er afgørende, om en per-

sons funktionsnedsættelse konkret og individuelt hindrer personen i at deltage i samfundsli-

vet på lige fod med andre personer uden funktionsnedsættelse som følge af denne indret-

ning.

Handicapbegrebet er ydermere dynamisk og udvikler sig hele tiden i takt med, at samfundet,

og den måde, man forstår handicap på, forandrer sig. Således er det med konventionen an-

erkendt, at ”handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet

mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige

barrierer, som hindrer dem fuldt og effektivt i at deltage i samfundslivet på lige fod med an-

dre”.

Der er desuden ikke krav i konventionen om, at medlemsstater skal iværksætte bestemte til-

tag på bestemte tidspunkter, idet konventionen indeholder et princip om progressiv imple-

mentering. Princippet indebærer, at konventionen må implementeres gradvist inden for ram-

merne af samfundsudviklingen. Omvendt vil det som udgangspunkt ikke være foreneligt med

konventionen at forringe tiltag, som er med til at understøtte konventionens formål.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 2

De overordnede juridiske rammer for tolkning til mennesker med hørehandicap i Danmark

2.3

Fire danske handicappolitiske grundprincipper

Fundamentet for dansk handicappolitik har siden begyndelsen af 1980’erne været fire grund-

principper: Kompensationsprincippet, solidaritetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og sek-

toransvarsprincippet.

Kompensationsprincippet

Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder personer med funktionsnedsæt-

telse en række ydelser og støtteforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse

de barrierer, som forhindrer dem i at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Solidaritetsprincippet

Solidaritetsprincippet indebærer, at de handicapkompenserede ydelser og støtteforanstaltnin-

ger finansieres over skatterne og stilles som udgangspunkt gratis til rådighed for personer

med funktionsnedsættelse uanset indkomst eller formue.

Ligebehandlingsprincippet

Ligebehandlingsprincippet indebærer, at alle skal have lige muligheder for at realisere deres

potentialer. Det skal ikke nødvendigvis ske ved at behandle alle ens. Ligebehandling kan kun

opnås ved at behandle mennesker forskelligt – ved at tage udgangspunkt i de forskellige fak-

torer, der i den konkrete situation har betydning for at opnå ligebehandling for det enkelte

menneske.

Sektoransvarsprincippet

Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed, som har ansvaret for at levere ydel-

ser, produkter eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at

sikre og finansiere, at disse ydelser, produkter eller service er tilgængelige for personer med

funktionsnedsættelse. Heri ligger et ansvar for at indtænke handicappolitiske aspekter i poli-

tikudviklingen på de respektive områder.

Mens de øverste ansvarlige myndigheder i henholdsvis den kommunale, regionale eller

statslige sektor (qua navnet sektoransvarsprincippet) er henholdsvis kommunalbestyrelsen,

regionsrådet eller en statslig myndighed, indebærer sektoransvarsprincippet også et ansvar i

de enkelte forvaltningsgrene på tværs af ressortområder for at sikre tilgængelighed for men-

nesker med handicap. Dette følger af, at ansvaret for at træffe afgørelse om bevilling af tolk-

ning i praksis ofte er delegeret, herunder til jobcentre. Af formidlingsmæssige hensyn anven-

des udtrykket ”sektor” og ”sektorområde” i nærværende rapport om disse forskellige forvalt-

ningsgrene og instanser for at tydeliggøre, at sektoransvaret ligger dér, hvor der træffes af-

gørelse

om bevilling af tolkning. Andre steder i rapporten bruges begrebet ”ressortområder” om for-

skellige forvaltningsområder.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 2

De overordnede juridiske rammer for tolkning til mennesker med hørehandicap i Danmark

2.4

Særligt om mennesker med hørehandicap - sektor-

ansvarets udmøntning og tolkeloven

Det handicappolitiske grundprincip om sektoransvar gælder i alle sektorer og på alle ressort-

områder, herunder blandt andet på beskæftigelses-, undervisnings- og sundhedsområdet. De

enkelte myndigheder er herefter forpligtede til at gøre tolkning tilgængelig inden for eget sek-

torområde, såfremt dette er nødvendigt for at sikre en person med hørehandicap lige adgang

til tilbud og ydelser, som den enkelte myndighed har ansvar for.

På nogle områder bevilliges tolkebistand til mennesker med hørehandicap i medfør af sektor-

ansvarsprincippet og uden en udtrykkelig hjemmel i sektorlovgivningen. Det er bl.a. tilfældet i

sygehusvæsenet, der har pligt til at yde tolkning til mennesker med hørehandicap, hvor syge-

huset skønner, at tolkning er nødvendig for at sikre behandling mv. Tolkeydelserne opfattes i

disse tilfælde som en accessorisk del af sygehusbehandlingen, og udgiften hertil afholdes af

den enkelte sygehusafdeling. Sektoransvarsprincippet danner også baggrund for anden tolk-

ning i offentlige instanser, hvor der ikke er specifik lovregulering heraf, f.eks. i kriminalforsor-

gen og ved møder med myndigheder i en række situationer, f.eks. møder med jobcentret og

socialforvaltningen.

På en række andre områder er der specifik lovgivning, der regulerer adgangen til tolkeydel-

ser for at sikre, at service, tilbud og ydelser på området også er tilgængelige for mennesker

med hørehandicap.

Dette er tilfældet på beskæftigelsesområdet, hvor der er mulighed for at få bevilliget en per-

sonlig assistent på arbejdspladsen, som bl.a. kan yde tolkning. På undervisningsområdet er

adgangen til tolkning for mennesker med hørehandicap lovreguleret for så vidt angår bl.a. er-

hvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser, hvor den enkelte

bevilliges tolkebistand til uddannelsen i de specialpædagogiske støtteordninger (SPS-ordnin-

gerne). På Justitsministeriets område regulerer retsplejeloven adgang til tolkning i retterne.

På Kulturministeriets område er der eksplicit hjemmel i folkeoplysningsloven til, at kommu-

nerne kan yde tilskud til nærmere angivne formål, herunder i relation til f.eks. særlige mål-

grupper eller borgere med handicap. Denne bestemmelse danner baggrund for, at nogle

kommuner yder tilskud til tolkebistand til mennesker med hørehandicap på aftenskoler.

Sektoransvarsprincippet, hvorefter hver enkelt myndighed er ansvarlig for at sikre mennesker

med handicaps adgang til dens tilbud og ydelser, kan i praksis udgøre en udfordring på høre-

handicap-området. Da der er tale om en ganske lille målgruppe, som mange myndigheder

har en meget begrænset berøringsflade med, kan det være en udfordring at sikre tilstrække-

lig viden i disse myndigheder om målgruppen og om dennes behov for bl.a. tolkning. Tilsva-

rende kan grænserne mellem sektorernes ansvar forekomme uklare.

I lyset af denne udfordring og på baggrund af et politisk ønske om at sikre mennesker med

hørehandicap bedre adgang til at deltage i sociale situationer og i samfundslivet generelt,

vedtog Folketinget i 2009 lov om tolkning til personer med hørehandicap (tolkeloven), som

kan ses som en slags supplement til sektoransvaret.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 2

De overordnede juridiske rammer for tolkning til mennesker med hørehandicap i Danmark

Tolkeloven sikrer således mennesker med hørehandicap adgang til tolkning i forbindelse

med en række offentlige tilbud og ydelser på forskellige sektorområder, ligesom den danner

rammen om tolkning til deltagelse i sociale situationer og deltagelse i samfundslivet i øvrigt.

Efter tolkeloven kan der bevilliges tolkning til bl.a. besøg hos praktiserende læger, kommu-

nale sundhedstilbud, møde med fagforeninger og A-kasser, advokathjælp og civile retssager.

Der kan endvidere bevilliges tolk til familiefester, handicappolitisk arbejde, fritidsaktiviteter

mv. Der er tale om tolkning, der ikke er dækket af anden lovgivning eller omfattet af en anden

myndigheds sektoransvar. Tolkeloven er således subsidiær til sektoransvarsprincippet.

På grund af tolkelovens brede fokus er der en række snitflader til andre myndigheder, der

kan gøre det til en udfordring i konkrete situationer at afgøre, hvem der har sektoransvaret.

Tolkning efter tolkeloven administreres af Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM). Vurderer

DNTM på baggrund af en ansøgning om tolkebistand, at ansøgningen hører under en anden

myndighed, vil DNTM give ansøgeren et afslag med henvisning til rette myndighed. Er der

uenighed eller tvivl om, hvilken myndighed der er den rette, kan det være op til Ankestyrelsen

– såfremt DNTM’s afgørelse påklages – at tage stilling til, hvorvidt DNTM er forpligtet til at

yde tolkebistand.

Lovgivningen på de enkelte ressortområder og tolkelovens snitflader til andre ressortområder

gennemgås nærmere i kapitel 3 om ”Status for tolkning til mennesker med hørehandicap.”

Inden da gives et kort overordnet oprids af regler om brugerinddragelse, tilsyn og klagead-

gang på området.

2.5

Brugerinddragelse, tilsyn og klageadgang

På tolkelovens område er tolkebrugerne sikret en formaliseret løbende inddragelse gennem

Tolkerådet, der er etableret efter tolkelovens § 15, og som bistår DNTM i faglige spørgsmål,

herunder bl.a. i forhold til udvikling af nye tolkeformer eller af relation til Tolkeportalen.

Tolkerådet består af en formand repræsenteret af DNTM, af repræsentanter fra Høreforenin-

gen, Danske Døves Landsforbund og Foreningen af Danske Døvblinde samt fra en række

ministerier. Følgende ministerier har plads i Tolkerådet: Beskæftigelses-, Finans-, Justits-,

Kirke-, Kultur-, Undervisnings, Sundheds- og Ældre- og Børne- og Socialministeriet.

Qua sin sammensætning danner tolkerådet løbende ramme om drøftelser mellem brugerne

og ministerierne om udviklingen af tolkeområdet på de enkelte ressortområder og på tværs.

For så vidt angår tilsyn på tolkeområdet gælder det overordnet, at alle myndigheder har en

tilsynsforpligtelse på deres områder. Denne forpligtelse er i en række tilfælde reguleret nær-

mere. Det følger således f.eks. af tolkelovens § 7, stk. 2, at DNTM fører tilsyn efter tolkelo-

ven. Tilsynet omfatter både den måde, opgaverne udføres på, og sammenhængen mellem

afgørelserne og den faktisk leverede tolkning, jf. § 3 i bekendtgørelse om tolkning til personer

med hørehandicap. Som led i sin tilsynsopgave kan DNTM på ethvert tidspunkt foretage

uanmeldt tilsyn hos sine tolkeleverandører for at sikre, at vilkårene for leverandøraftalen

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 2

De overordnede juridiske rammer for tolkning til mennesker med hørehandicap i Danmark

overholdes. På uddannelsesområdet føres der tilsyn med, om leverandørerne under SPS-

ordningerne overholder gældende krav i rammeaftalen.

Desuden er tolkebrugerens retssikkerhed beskyttet ved, at den pågældende kan klage over

en myndigheds afgørelse om ikke at tilbyde tolkning i en bestemt situation. Der gælder en al-

mindelig forvaltningsretlig grundsætning om, at en forvaltningsmæssig afgørelse kan påkla-

ges til en højere administrativ myndighed. Det er derfor klagesystemet på det enkelte ressort-

område, som gælder, når en borger ønsker at klage over en afgørelse på det respektive om-

råde.

Eksempelvis er der på tolkelovens område adgang til at klage til Ankestyrelsen. Derudover

kan en kommunalbestyrelses afgørelser om personlig assistance i erhverv på beskæftigel-

sesområdet påklages til Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, mens afgørelser i SPS-ord-

ningerne på uddannelsesområdet kan påklages til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt-

teordninger.

Mens en beslutning om at tilbyde tolk i nogle tilfælde er en afgørelse i forvaltningslovens for-

stand, er den imidlertid i andre tilfælde udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed.

Uanset om der er tale om en afgørelse eller ej, kan borgeren rette eventuelle indvendinger

mod myndigheden, som borgeren mener, skal yde tolkningen, og det er processerne for de

respektive ressortområder, der gælder for så vidt angår utilfredshed over tolkning.

Af formidlingsmæssige hensyn omtaler nærværende rapport såvel myndighedsafgørelser om

bevilling af tolkning som beslutninger om at bevillige tolkning, der er led i den faktiske forvalt-

ningsvirksomhed, som ”afgørelser om bevilling af tolkning”. Dette skyldes, at en skelnen mel-

lem de to ikke vurderes relevant i forhold til denne rapports løsningsforslag

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

3. Status for tolkning til mennesker

med hørehandicap

Det indgår i kommissoriet for arbejdsgruppens opgave, at der skal gives en aktuel status for

tolkeområdet på relevante sektorområder, herunder for de juridiske, økonomiske og organi-

satoriske rammer for tolkebistand. Arbejdsgruppen har afdækket status på området ved at

indhente bidrag fra de relevante ressortministerier om status på de enkelte områder samt

gennem bidrag fra følgegruppen og gennem andet relevant materiale.

I dette kapitel gennemgås den af arbejdsgruppen indhentede viden om status på tolkeområ-

det i kort form i afsnit 3.1. En uddybende status er at finde i bilag 1. I afsnit 3.2 beskrives

tværgående perspektiver på tolkeområdet på tværs af ressortområder, herunder opridses

væsentlige forskelle samt særligt vægtige problemstillinger på de respektive områder, mens

arbejdsgruppens forventning til den fremadrettede udvikling i tolkebehov beskrives i afsnit

3.3.

3.1

Status på ressortministeriernes tolkeområder

Nedenfor redegøres overordnet for, hvordan der i dag sikres tolkning til mennesker med hø-

rehandicap på de enkelte ressortområder. Afsnittet har fokus på juridiske, økonomiske og or-

ganisatoriske forhold samt brugeroplevelser. Redegørelsen omfatter børne- og socialområ-

det, beskæftigelsesområdet, Justitsministeriets område, sundhedsområdet, undervisnings-,

uddannelses- og forskningsområdet, udlændige- og integrationsområdet samt kulturområdet

og folkekirkens område. Der er tale om en overordnet status. En mere detaljeret status ved-

lægges i bilag 1.

3.1.1

Børne- og socialområdet

Tolkeloven

Efter lov om tolkning til personer med hørehandicap (tolkeloven), der er forankret i Børne- og

Socialministeriet, ydes der tolkning til mennesker med hørehandicap (døve, døvblevne, døv-

blinde samt svært hørehæmmede) i en række sociale situationer, hvilket har til formål at øge

målgruppens deltagelse i det sociale liv og i samfundslivet generelt. Loven har derudover en

tværgående karakter, idet den også danner rammen om tolkning i tilknytning til en række til-

bud og ydelser på forskellige ressortområder.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

Tolkeloven er subsidiær til sektoransvarsprincippet og erstatter dermed ikke de enkelte myn-

digheders eget ansvar for at stille tolk til rådighed, når der er behov herfor. Loven giver der-

imod adgang til tolkning i en række situationer, hvor man politisk har haft et ønske om at sup-

plere de enkelte sektorers ansvar for at tilbyde tolkning.

Efter tolkeloven kan der bl.a. ydes tolkning hos praktiserende læger, kommunale sundhedstil-

bud, møde med fagforeninger og A-kasser, advokathjælp og civile retssager. Andre eksem-

pler på aktiviteter er tolkning ved deltagelse i en fritidsaktivitet, aktiviteter i handicaporganisa-

tioner, sociale aktiviteter på en videregående uddannelse, herunder RUS-ture, frisørbesøg og

andre wellnessaktiviteter, jule- og påskefamiliefrokoster, eller større private fester i forbin-

delse med bryllup, barnedåb, konfirmation eller runde fødselsdage.

Nedenfor er en oversigt over de snitfalder, der er mellem tolkeloven og øvrige ressortområ-

der.

Der ydes tidsubegrænset og bevillingsbegrænset tolkebistand i medfør af tolkeloven til aktivi-

teter, der er nødvendige for, at personer med hørehandicap kan kommunikere og deltage i

samfundslivet samt ved sociale aktiviteter på lige fod med andre. Desuden har hver bruger i

tolkeportalen rådighed over en timebank efter hvilken, brugeren selv kan bestemme, til hvilke

aktiviteter tolkebistand ønskes, så længe der er tale om kommunikation mellem personer.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

Øvrig tolkning på socialområdet

Ud over reguleringen i tolkeloven er der på socialområdet efter serviceloven adgang til hjælp,

der kan indebære tolkning, for personer, som er døvblinde. Efter lovens § 98 er kommu-

nerne forpligtede til i fornødent omfang at tilbyde en særlig kontaktperson til personer, der er

døvblinde. Sådanne kontaktpersoner kan bl.a. udføre tolkning.

På det sociale område ydes der også tolkning til mennesker med hørehandicap, der hverken

er reguleret i tolkeloven eller serviceloven. Der er her tale om tolkning, der ydes direkte i

medfør af sektoransvarsprincippet for at sikre mennesker med hørehandicap adgang til til-

bud, som den enkelte efter en konkret og individuel vurdering er berettiget til efter servicelo-

ven. Der kan her bl.a. peges på, at der efter serviceloven drives botilbud til mennesker med

handicap, hvor der anvendes tegnsprog eller andre former for visuelt eller taktilt sprog som

en integreret del af tilbuddet, fordi målgruppen ud over andre funktionsnedsættelser også har

et hørehandicap.

Bevilling, administration og økonomi

Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) administrerer bevilling, rekvirering og finansiering af

tolkebistand efter tolkeloven gennem Tolkeportalen, der er internetbaseret. Der var per de-

cember 2017 oprettet 3130 personer som ’brugere’ af portalen.

Det følger af tolkelovens § 14, at leverandører af tolkning efter tolkeloven skal udvælges på

baggrund af udbud, samt at udbud skal tilrettelægges, så der skabes grundlag for, at bor-

gerne kan vælge mellem forskellige leverandører. Valget foregår via Tolkeportalen. Såfremt

brugeren ikke vælger en tolk selv, vil opgaven gå i et mini-udbud i tolkeportalen, hvor den le-

verandør, der kan tage opgaven til den laveste pris, får den. Der er på DNTM’s område aktu-

elt 58 leverandører af tolkebistand på i alt 25 rammeaftaler for fysisk tolkning, mens der er én

leverandør af fjerntolkning.

Der ses endvidere en udvikling mod, at flere myndigheder ønsker at være omfattet af

DNTM’s rammeaftaler, således at Tolkeportalen også anvendes til at rekvirere tolkning på

deres områder. DNTM oplyser, at denne udvikling skyldes, at det er en nem løsning for de

enkelte myndigheder, samt at priserne er gunstige. Flere statslige områder, regioner og

kommuner har således tilsluttet sig DNTM’s rammeaftaler om tolkebistand. Derudover anven-

der Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet Tolkeporta-

len som digital ramme for tolkning på uddannelsesområdet, men har egne rammeaftaler med

tolkeleverandører.

De samlede udgifter i 2017 til tolkebistand efter tolkeloven var knap 40 mio. kr. Heraf ud-

gjorde udgifterne til tolkninger, der aflyses under en uge før den planlagte tolkning, ca. 3,6

mio. kr. Der er her tale om midler, som anvendes til at betale for tolkninger, der aldrig gen-

nemføres, men som tolkefirmaerne skal have dækket af DNTM, da de ikke er aflyst rettidigt.

Brugeroplevelser

På baggrund af tilbagemeldinger fra bl.a. brugerorganisationer på området, er det arbejds-

gruppens vurdering, at den fælles tolkeløsning i store træk fungerer efter hensigten, samt at

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

der er tilfredshed med DNTMs arbejde. Brugerorganisationer har bl.a. fremhævet, at ordnin-

gen fungerer smidigt og fleksibelt, bl.a. fordi borgeren selv kan vælge tolk eller få tildelt en via

miniudbud, hvis de ikke har en på forhånd. Der har imidlertid været rejst bekymringer fra bl.a.

følgegruppen om, at priskonkurrencen i forbindelse med DNTM’s udbud risikerer at gå ud

over og evt. underminere kvaliteten af tolkeydelser, hvis det f.eks. bliver uattraktivt at arbejde

som tolk på fuld tid.

3.1.2

Beskæftigelsesområdet

På beskæftigelsesområdet ydes tolkning til mennesker med hørehandicap, der er tilknyttet

arbejdsmarkedet, skal til et møde hos jobcentret eller deltager i beskæftigelsesrettede indsat-

ser, herunder aktivering.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at tolkning ved deltagelse i møder hos fagforeninger

eller a-kasser, sociale arrangementer på arbejdspladsen eller aktiviteter, som ikke har en di-

rekte relation til udøvelsen af en arbejdsfunktion på arbejdspladsen, er omfattet af tolkeloven.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.

Tolkning til mennesker med hørehandicap, der er i beskæftigelse, er reguleret i lov om kom-

pensation til handicappede i erhverv mv. Efter denne lov kan der bevilliges tolkning til menne-

sker med hørehandicap ved at yde tilskud til en personlig assistent i form af tegnsprogstolk-

ning, så personen med hørehandicap kan varetage et erhverv. Den personlige assistent kan

assistere med at tolke f.eks. personalemøder, aftaler om arbejdsopgaver og andre instrukser,

medarbejderudviklingssamtaler m.m., mens assistenten ikke kan assistere med udførelsen af

selve arbejdsopgaverne.

Bevilling, administration og økonomi

Borgere, der er bevilliget tolkning efter lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.,

kan frit vælge en tolk efter egne ønsker. Der er fastsat en maksimal pris for tolkningen, som

af historiske årsager følger de takster, som Center for Døve (CFD) opererer med, idet CFD

var en af de tidligste leverandører af tolkning. Dette betyder, at prisen maksimalt må være:



650 kr. i timen ved tolkninger, der foregår mindre end 25 kilometer fra nærmeste afdeling

af CFD Tolkebooking (zone 1)

880 kr. i timen ved tolkninger, der foregår 25-75 kilometer fra nærmeste afdeling af CFD

Tolkebooking (zone 2)

980 kr. i timen ved tolkninger, der foregår mere end 75 kilometer fra nærmeste afdeling

af CFD Tolkebooking (zone 3).

Tolkebrugere har endvidere mulighed for at anvende en personlig assistent, der ikke er ud-

dannet tegnsprogstolk. I sådanne situationer vil aflønningen være lavere end Center for Dø-

ves takster.

Mens jobcentret har bevillingskompetencen, så er jobcentret normalt ikke involveret i rekvire-

ring af tolken. Personen med hørehandicap kan derfor kontakte et tolkefirma efter eget ønske

for at rekvirere tolk. Tolkefirmaet sender fakturaer for tolkningen direkte til jobcentret, ofte må-

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

neds- eller kvartalsvist. Pr. 1. februar 2019 er det indført som en betingelse, at hverken tolke-

brugeren, dennes arbejdsgiver eller disses nærmeste pårørende må have en økonomisk in-

teresse i den virksomhed, hvorfra tolkningen rekvireres.

Kommunerne oplyser, at deres samlede udgifter til personlig assistance til mennesker med

handicap i erhverv var 550 mio. kr. i 2016. Kommunerne har imidlertid ikke en særskilt regi-

strering af, hvor stor en del af disse midler der anvendes til tolkning, og hvor stor del, der an-

vendes til anden form for personlig assistance. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har bedt kommunerne om at sikre en forbedring af datakvaliteten af de kompenserende ord-

ninger (hjælpemidler og personlig assistance). Det vurderes på nuværende tidspunkt, at da-

takvaliteten er blevet forbedret i løbet af 2018, men det vurderes også, at der er kommuner,

som har registreringsvanskeligheder. Det samlede antal bevillinger på landsplan vurderes så-

ledes at være undervurderet. Ca. 10 pct. at de nye registreringer der er på personlig assi-

stance i første halvår 2018, er bevilliget som tegnsprogstolkebevilling

Arbejdsgruppen vurderer ud fra henholdsvis kommunernes oplysninger og Epinion (2018), at

det med et forsigtigt skøn kan anslås, at de årlige udgifter til tolkning på beskæftigelsesområ-

det beløber sig til mellem 50 og 100 mio. kr. Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering ar-

bejder fortsat på at forbedre datakvaliteten af registreringer af personlig assistance.

Endelig bemærkes, at der over sommeren og efteråret 2018 blev rejst mistanke om utilsigtet

brug og misbrug af tolkeordninger, hvilket angiveligt i høj grad berører beskæftigelsesområ-

det. Beskæftigelsesministeriet har på denne baggrund gennemført en fokusrevision, og be-

skæftigelsesministeren har drøftet problemstillingen med relevante organisationer. Som følge

heraf, er der med Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kompensation til handi-

cappede i erhverv m.v. af 19. december 2018 indført som en betingelse, at hverken tolkebru-

geren, dennes arbejdsgiver eller disses nærmeste pårørende må have en økonomisk inte-

resse i den virksomhed, hvorfra tolkningen rekvireres.

Fokusrevisionen resultater viser, at der er behov for at styrke dokumentation og sagsbehand-

ling på området i kommunerne. Således er der i et antal af de undersøgte kommuner mang-

lende forretningsgange for - og dokumentation ved - bevilling og udbetaling af tilskud. Ligele-

des er der et stort antal kommuner, som ikke foretager den lovpligtige opfølgning på sagerne.

Brugeroplevelser

På baggrund af bl.a. drøftelser på følgegruppemøder er det arbejdsgruppens vurdering, at

der generelt er tilfredshed blandt brugerne med tolkeordningen under lov om kompensation til

handicappede i erhverv mv. Herunder er der stor tilfredshed med, at brugerne frit kan vælge,

hvilken tolk man vil benytte. Arbejdsgruppen er samtidig blevet gjort opmærksom på, at der

er tale om et lille område, hvor tolke og tolkebrugere ofte er del af det samme miljø og kender

hinanden. Dette betyder, at det kan være svært for tolkebrugerne at vælge en anden tolk,

end den tolk man eventuelt er vant til at bruge, eller som miljøet omkring borgeren forventer,

at den enkelte vælger at benytte.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

3.1.3

Sundhedsområdet

På sundhedsområdet kan personer med hørehandicap have behov for tolkning, når de skal

have sundhedsfaglig behandling eller anden sundhedsfaglig indsats i den offentlige eller pri-

vate sektor.

Efter tolkeloven ydes der tolkning i tilknytning til en række sundhedsydelser, herunder kom-

munale sundhedsydelser. Aktiviteter, der er omfattet af tolkeloven, er f.eks. konsultationer

hos almenpraktiserede læge, speciallæge, lægehenvist psykolog, fysioterapeut, kiropraktor,

ergo- eller fodterapeut og anden benyttelse af kommunale sundhedstilbud. Dette behandles

ikke nærmere i nærværende afsnit, da tolkning under tolkeloven er beskrevet ovenfor under

børne- og socialområdet.

Der er imidlertid ingen nærmere regulering af tolkning til mennesker med hørehandicap i til-

knytning til tilbud i sygehusvæsenet. På sygehusene ydes der således tolkning til personer

med hørehandicap med direkte hjemmel i sektoransvaret, når det er nødvendigt for at yde

sundhedsfaglige indsatser. Tolkebistanden anses for en accessorisk del af sygehusbehand-

lingen, som bl.a. kan bestå i undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødsels-

hjælp og genoptræning.

Bevilling, administration og økonomi på det regionale sundhedsområde

I sundhedsvæsenet er det lægen eller en anden sundhedsperson, som skal have en samtale

med en patient med et hørehandicap, der vurderer, om der er behov for en tolk i hvert enkelt

tilfælde. Vurderes der at være et behov, bestilles og rekvireres tolken herefter f.eks. af den

enkelte sygehusafdeling. Danske Regioner har oplyst, at Region Nordjylland rekvirerer tolk

gennem Center for Døve, mens Region Midtjylland har indgået rammeaftale med én leveran-

dør af tegnsprogstolkning til sygehuse, psykiatri og institutioner. I Region Sjælland admini-

streres indkøb af tolkning decentralt, mens Region Syddanmark anvender DNTM’s rammeaf-

tale, og Region Hovedstaden påtænker at gøre det samme.

Danske Regioners registrering af de årlige regionale udgifter på sundhedsområdet til tolkning

for mennesker med hørehandicap peger desuden på, at udgifterne i 2017 var ca. 6 mio. kr.

For Region Syddanmarks vedkommende er der taget udgangspunkt i regionens udgift fra

2016, da det ikke har været muligt at få oplysninger om udgifterne i 2017. For Region Nord-

jylland og Region Midtjylland dækker de oplyste udgifter kun sygehussektoren. De reelle ud-

gifter må derfor ventes at være noget højere.

Brugeroplevelser

Brugerorganisationerne har bemærket, at der er en generel oplevelse blandt brugerne af, at

det kan være en udfordring i forbindelse med undersøgelser og behandlinger mv. på syge-

huse, at der kan mangle viden om hørehandicap.

3.1.4

Undervisning-, uddannelses- og forskningsområdet

Sektorspecifik lovgivning

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

På undervisningsområdet er mulighed for tolkning for personer med hørehandicap lovregule-

ret gennem adgang til statslige specialpædagogiske støtteordninger (SPS-ordningerne).

SPS-ordningerne, som administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og er

delegeret af Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt for nuvæ-

rende Kulturministeriet (så vidt angår højskoler), omfatter tolkebistand til elever på frie kost-

skoler (folkehøjskoler, efterskoler og frie fagskoler), ungdomsuddannelser (herunder private

gymnasiale institutioner), videregående uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).

Fra august 2019 indføres endvidere SPS-ordninger på Den Forberedende Grunduddannelse

(FGU) samt efter- og videreuddannelserne Forberedende Voksenuddannelse (FVU), Almen

Voksenuddannelse (avu), Træningsskolernes Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) og Ord-

blindeundervisning for Voksne (OBU). Folkeskolen, som er et kommunalt anliggende, er ikke

omfattet af SPS-ordningerne, men er omfattet af folkeskoleloven, hvor der kan gives special-

undervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, der har brug for støtte.

Formålet med SPS er at kompensere for den enkeltes funktionsnedsættelse således, at det

giver mulighed for at gennemføre en uddannelse på lige fod men andre. Tolkebistanden leve-

res i forbindelse med deltagelse i undervisning, herunder også ved gruppearbejde og praktik-

forløb. Tolkebistanden kan efter behov ydes som tegnsprogstolkning og skrivetolkning samt i

konkrete tilfælde fjerntolkning.

Det bemærkes, at tolkning i forbindelse med sociale aktiviteter på uddannelsesstedet ikke er

omfattet af SPS-ordningerne. Der kan imidlertid efter tolkeloven bevilliges tolkning til sociale

aktiviteter på videregående uddannelser i forbindelse med studiestart og derudover til andre

sociale aktiviteter i op til tre gange om året, f.eks. fester eller lignende.

Bevilling, administration og økonomi

STUK er forpligtet til at udbyde aftalen om levering af tolkebistand. STUK administrerer ud-

buddene og anvender i lighed med DNTM Tolkeportalen til at administrere tolkeopgaver.

STUK har sin egen del af Tolkeportalen, som er adskilt fra DNTM’s del. En tolkeopgave på

undervisningsområdet sendes i udbud, og herefter kan godkendte tolkeleverandører byde på

tolkeopgaven – den tolkeleverandør, der byder på opgaven med laveste pris, får tildelt opga-

ven. Brugerne har på nuværende tidspunkt ikke frit valg af tolk efter SPS-ordningerne. Med

lov nr. 1736 af 27. december 2018 indføres der mulighed for at give frit leverandørvalg af

tegnsprogs- og skrivetolke i SPS-ordningerne. Tolkebrugerne får derved mulighed for at

vælge leverandør under hensyntagen til de gældende rammer for udbud og SPS-ordningerne

i øvrigt.

Forbruget på tolkebistand i en SPS-ordning i 2017 var i alt på 72,5 mio. kr. fordelt på efter-

skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og AMU kurser. I perioden fra

2015-2017 registredes et omfang af for sent aflyste tolkeopgaver på ca. 25 procent af de

samlede udgifter til tolkebistand pr. år, svarende til ca. 18 mio. kr. i 2017. Der er her tale om

udgifter til planlagt arbejdstid, som tolken har krav på at få dækket pga. aflysningstidspunktet,

men som altså ikke skaber værdi for borgerne

Brugeroplevelser

Ligesom på DNTM’s område er anvendelsen af udbud af tolkebistand under SPS-ordnin-

gerne genstand for bekymring og kritik fra brugerorganisationerne om, at priskonkurrencen

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

presser kvaliteten. Udbuddene på STUK’s område har desuden været kritiseret for, at bru-

gerne med den nuværende model risikerer at skulle skifte tolk undervejs i et uddannelsesfor-

løb i forbindelse med nyt udbud af rammeaftalen, samt for fraværet af brugerinddragelse på

valg af tolk. Med en lovændring fra december 2018 er der imidlertid indført nye rammer på

området for at give tolkebrugerne mulighed for frit valg af godkendte leverandører gældende

fra 1. august 2019.

3.1.5

Justitsministeriets område

Politiet og anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og domstolene yder tolkebistand i hen-

hold til deres sektoransvar, og der er for nogle af myndighederne sektorspecifik regulering i

forhold til at yde tolkning til deres brugere. På visse områder supplerer tolkeloven desuden

sektoransvaret, jf. gennemgangen nedenfor.

Politiet, anklagemyndighed og kriminalforsorg

På politiets og anklagemyndighedens område kan borgere med hørehandicap have behov

for tolkebistand, når de eksempelvis skal foretage en anmeldelse hos politiet, eller når de i

øvrigt skal kommunikere med politiet under en politimæssig opgave. Tolkningen ydes her i

direkte medfør af sektoransvarsprincippet.

Borgere med hørehandicap kan videre have behov for tolkebistand i forbindelse med erhver-

velse af kørekort. Mens tolkning til køreundervisningen ydes efter tolkeloven, ydes der tolk-

ning til teori- og køreprøver i medfør af kørekortbekendtgørelsen.

Under kriminalforsorgen kan personer med hørehandicap, som er frihedsberøvet, have be-

hov for at kommunikere med personalet. Tolkningen ydes i direkte medfør af sektoransvars-

princippet.

Domstolene

Ved domstolene kan borgere med hørehandicap have behov for tolkebistand, når de skal

møde i retten som sigtet, tiltalt eller vidne i en straffesag, eller hvis de i øvrigt som part eller

vidne i en retssag har behov for en tolk. Tolkningen ydes i direkte medfør af sektoransvaret.

Sektoransvaret suppleres imidlertid af tolkeloven, hvorefter der ydes tolkning i forbindelse

med advokatbistand i sager på nær straffesager, møder i fogedretten og skifteretten.

Det er generelt for politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og domstolene, at den

enkelte sagsbehandler bevilliger tolkningen og forestår rekvirering af tolk. Det er den enkelte

institution, der afholder udgifter i forbindelse med tolkning.

Økonomi

Det bemærkes, at regeringen har besluttet, at en række af politiets færdselsopgaver, herunder afvikling af køre-

prøver, pr. 1. januar 2020 ressortoverdrages fra politiet til Færdselsstyrelsen.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

På politiets område varierer volumen af tolkeopgaver samt udgifterne forbundet hermed me-

get hos de forskellige politikredse. Der er i landet i alt 12 politikredse, og der er modtaget op-

lysninger fra 10 af kredsene. Heraf fremgår, at der blandt disse i hele 2017 har været om-

kostninger for i alt 133.000 kr., og at der i 9 af kredsene har været tale om 65 tolkeopgaver.

På baggrund af de indhentede oplysninger ses det, at Københavns Politi afholdt den højeste

udgift på 45.000 kr. i 2017, mens Fyns Politi havde flest tolkeopgaver på 12 sager i 2017.

På kriminalforsorgens område er der i perioden fra 1. januar 2011 til 21. februar 2018 været

registreret en samlet tolkeudgift på ca. 40.000 kr., og i samme periode har der været registre-

ret 27 sager, hvor der er blevet rekvireret en tegnsprogstolk.

Domstolsstyrelsen har ikke mulighed for at skønne over udgifterne til tegnsprogstolkning.

Domstolsstyrelsen vurderer imidlertid, at omfanget af sager, hvor der rekvireres en tegn-

sprogstolk ved retterne, er yderst begrænset.

3.1.6

Folkekirken

Kirkeministeriet administrerer ikke lovgivning, der direkte hjemler tolkeordninger for personer

med hørehandicap, som deltager i kirkelige begivenheder i folkekirken.

Folkekirken løfter derimod sit sektoransvar ved, at der under folkekirken er oprettet tre døve-

menigheder, der geografisk dækker over henholdsvis Øst for Storebælt, Midt- og Nordjylland

og Syddanmark. Hver af de tre døvemenigheder har ansat to døvepræster, der kan tegn-

sprog, og tilsammen betjener de i alt seks præster landets døve tegnsprogsbrugere og deres

familier. I de tre døvemenigheder afholdes der hver søndag gudstjeneste, ligesom der afhol-

des kirkelige handlinger som vielse og begravelse. Gudstjenesterne afholdes i skiftende kir-

ker i døvemenighedens geografiske område.

Kirkeministeriets fællesfond udbetaler et fast årligt tilskud på i alt 3,3 mio. kr. til afholdelse af

udgifter vedrørende døvemenigheder og døvepræster.

Der er ligeledes i folkekirken ansat to landsdelspræster, der har til opgave at varetage kirkelig

betjening af hørehæmmede, herunder døvblevne. De to præster dækker hver deres geografi-

ske område i området øst for Storebælt og området vest for Storebælt. Derudover er der ud-

peget sognepræster i hele landet, som tager del i det kirkelige arbejde for hørehæmmede og

døvblevne.

Kirkeministeriets fællesfond udbetaler årligt tilskud på ca. 0,7 mio. kr. til afholdelse af udgifter

vedrørende den kirkelige betjening af hørehæmmede.

Tolkeloven supplerer endvidere sektorens eget ansvar på det kirkelige område. Efter tolkelo-

ven kan der således ydes tolkning ved deltagelse i kirkelige begivenheder som gudstjeneste,

dåb, konfirmation, bryllup og mindesamvær ved begravelse, når der er behov for en anden

tolkeform, end præsterne kan levere, eller der er tale om aktiviteter uden for de tre døveme-

nigheder.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

3.1.7

Kulturområdet

På det kulturelle område ydes der tolkning til mennesker med hørehandicap på baggrund af

en række forskellige lovgrundlag, som beskrevet nedenfor.

På folkehøjskolerne har elever med hørehandicap adgang til tolkebistand på baggrund af lov

om folkehøjskoler. Tolkningen ydes som led i SPS-ordningen og administreres af Under-

visningsministeriet.

På folkeoplysningsområdet kan kommunerne efter folkeoplysningsloven yde tilskud til folke-

oplysende foreninger, hvis de har deltagere, som har et handicap. Der kan være tale om for-

eninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning (eksempelvis aftenskoler, der udby-

der kurser, foredrag og andre aktiviteter, der ikke er kompetencegivende) og frivillige folkeop-

lysende foreninger (eksempelvis idrætsforeninger, spejderforeninger samt politiske og religi-

øse ungdomsorganisationer).

Som et eksempel yder kommunen i henhold til folkeoplysningsloven et grundtilskud til aften-

skoler til aflønning af ledere og lærere og kan desuden yde supplerende grundtilskud for del-

tagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne. Tilskuddet er bundet til

nedbringelse af udgifterne til leder- og lærerløn.

Ligeledes har de folkeoplysende foreninger mulighed for at søge om statslige puljemidler til

delvis dækning af bl.a. udgifter til tolkning for deltagende borgere med hørehandicap i en fol-

keoplysningsrettet aktivitet. Puljen uddeles en gang årligt og administreres af Slots- og Kul-

turstyrelsen. Tilskuddet kan ydes til befordring til deltagere med handicap, til tolkebistand til

hørehæmmede og til hjælperudgifter i det omfang, udgifterne ikke dækkes efter anden lovgiv-

ning.

Personer med hørehandicap har herudover mulighed for efter tolkeloven at få bevilliget tolk-

ning i forbindelse med kulturelle aktiviteter. Den bevillingsbegrænsede tolkning, der kan ydes

efter tolkeloven, omfatter således bl.a. tolkning til fritidsaktiviteter i en sæson og til deltagelse

i internationale idrætsstævner. Derudover er der mulighed for at benytte sin timebank efter

tolkeloven til f.eks. koncerter, foredrag, biografture og museums- og udstillingsbesøg.

Økonomi

Det har ikke været muligt at få oplysninger om udgifterne til tolkning på kulturområdet, hvilket

bl.a. skyldes det spredte finansieringsansvar.

3.1.8

Udlændinge- og integrationsområdet

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger,

herunder for asylansøgninger fra udlændinge med et hørehandicap. Videre har ministeriet

det overordnede ansvar for flygtninges boligplacering i kommunerne samt planlægning af in-

tegrationsindsatsen, herunder udarbejdelse af integrationskontrakter.

I tilfælde, hvor en udlænding med et hørehandicap som led i integrationsindsatsen modtager

beskæftigelsesrettede tilbud og tilbud om danskuddannelse, hvilket typisk vil være efter lov

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

om specialundervisning, er disse tilbud ikke omfattet af Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets sektoransvar.

Udlændingestyrelsen behandler årligt et mindre antal ansøgninger fra personer med et høre-

handicap. I de tilfælde, hvor den hørehandicappede asylansøger har kunnet kommunikere

skriftligt, har styrelsen gennemført asylsamtalen skriftligt med ansøgeren og en fremmed-

sprogstolk. I de tilfælde, hvor den hørehandicappede asylansøger har kunnet kommunikere

på tegnsprog, har styrelsen gennemført en tillempet asylsamtale ved hjælp af en dansk tegn-

sprogstolk og en døv tegnsprogstolk. Tegnsprogstolke er anvendt fra Rigspolitiets liste over

tolke. Antallet af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, og har brug for tolk-

ning på grund af hørehandicap, er lavt. Nyankomne udlændinge har i første omgang typisk

behov for at lære det danske tegnsprog.

3.2

Tværgående perspektiver vedrørende status for

tolkeområdet

Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af tværgående perspektiver vedrørende status på

tolkeområdet. Overordnet kan der peges på, at afdækningen af status på området har be-

kræftet det billede af området, som fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, herunder bil-

ledet af, at der er tale om et fragmenteret område, hvor ansvarsfordelingen mellem de for-

skellige sektorer kan virke uklar for brugerne. Afdækningen peger således på, at det ofte kan

være svært for brugerne at navigere imellem de mange forskellige instanser, hvor de skal

henvende sig for at få tolkning. Der var bred enighed i følgegruppen om, at der er behov for

en indsats for forenkling og samling på området.

Viden om tolkebehov og tolkefaglig viden

Afdækningen af tolkeområdet peger på, at der er store forskelle på, i hvilken udstrækning de

relevante myndigheder har viden om hørehandicap, tolkebrugere samt tolkefaglig viden. Der

kan således også være forskelle på den viden, der indgår i afgørelser om bevillinger af tolke-

bistand på tværs af områderne. Dette har sammenhæng med, at mange myndigheder har en

meget begrænset berøringsflade med mennesker med hørehandicap, da der er tale om en

ganske lille målgruppe. For disse myndigheder er det alt andet lige mindre nærliggende at

oparbejde viden om tolkebrugere og tolkebehov, end det er for myndigheder, der behandler

mange ansøgninger om tolkebistand.

Der ses endvidere at være ganske få myndigheder, herunder først og fremmest STUK og

DNTM, der har så omfattende en kontakt til mennesker med hørehandicap, at det er naturligt

at oparbejde en betydelig viden på området. Ansvaret for bevilling af tolkning på de øvrige

ressortområder er således i vid udstrækning placeret decentralt, både som følge af sektoran-

svarsprincippet, men også som følge af, at der er tale om områder, hvor myndighedsansvaret

er placeret på kommunalt eller regionalt niveau og ofte delegeret til en forvaltningsinstans.

Selvom der bevilliges megen tolkebistand på f.eks. beskæftigelsesområdet efter lov om kom-

pensation til handicappede i erhverv, er udmøntningen heraf således spredt imellem op imod

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

98 forskellige jobcentre, da beskæftigelsesområdet er et kommunalt anliggende, og organise-

ring af området varierer derfor mellem kommunerne.

Den begrænsede erfaring med at bevillige tolkning, som en del myndigheder har, betyder

desuden, at det kan være svært og uforholdsmæssigt ressourcekrævende for den enkelte

myndighed at administrere bevillingerne. Det kan således være en udfordring at etablere en

hensigtsmæssig administration, der bl.a. sikrer, at tolkeordninger bruges efter hensigten.

Forskelle i reguleringsgrad

Sektoransvaret for mennesker med hørehandicap løftes meget forskelligt for så vidt angår re-

gulering på forskellige områder. På nogle områder, herunder særligt undervisnings- og be-

skæftigelsesområdet, er adgangen til tolkning reguleret i detaljer, mens tolkning på andre

områder ydes direkte i medfør af sektoransvaret. Af større områder uden sektorspecifik lov-

givning om tolkning kan fremhæves sygehusvæsenet samt hovedparten af justitsministeriets

område. Derudover har tolkeloven under Børne- og Socialministeriet en tværgående karak-

ter, hvor loven på visse områder supplerer de enkelte sektorers eget ansvar for at sikre tolk-

ning i tilknytning til sektorens tilbud og ydelser.

På baggrund af afdækningen af status på tolkeområdet kan der ses en tendens til, at det

særligt er på visse områder, hvor der ikke er sektorspecifik lovgivning om tolkning til menne-

sker med hørehandicap, at der er en oplevelse hos brugerne af, at myndighederne ikke altid

har den nødvendige viden om hørehandicap og behovet for tolkning. Dette kan særligt give

udfordringer, når der opleves et akut behov for tolkebistand, f.eks. ved behov for akut kontakt

til politiet eller akut sygehusindlæggelse.

Brugernes medindflydelse på valg af tolk

De forskellige sektorområder adskiller sig desuden markant fra hinanden, når det gælder bru-

gernes medindflydelse på valg af tolk. Efter lov om kompensation til handicappede i erhverv

mv. har brugerne et ubegrænset frit valg af tolk inden for en fastsat økonomisk ramme med

fastsatte takster og et antal bevilligede timer. Dog er det med Bekendtgørelse om ændring af

bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. af 19. december 2018 ind-

ført som en betingelse, at hverken tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver eller disses nærmeste

pårørende må have en økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkningen rekvireres.

På tolkelovens område er der frit valg mellem leverandører omfattet af DNTM’s rammeaftale.

På andre områder, herunder uddannelsesområdet, har tolkebrugerne i dag ikke medindfly-

delse på valg af tolk.

Brugerorganisationerne tillægger det stor værdi at have medindflydelse på valg af tolk, hvor-

for der er et udbredt ønske om at få adgang til frit valg på undervisningsområdet. Som nævnt

oven for er der med en nylig lovændring skabt rammer for at imødekomme dette ønske. En

stor del af følgegruppen fremhæver medindflydelse på valg af tolk som væsentligt for bruger-

tilfredsheden samt som et væsentligt instrument i kvalitetssikringen.

Indkøb af tolkning

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

Sektorområderne adskiller sig endvidere fra hinanden i kraft af deres måder at indgå aftale

med tolkeleverandører på, samt i tilknytning hertil hvordan de prisfastsætter og styrer områ-

det. Det uindskrænket frie valg efter lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. in-

debærer, at kommunernes styringsmuligheder er begrænsede, ligesom prisfastsættelsen er

koblet til Center for Døves takster. På tolkelovens område og på uddannelsesområdet anven-

des derimod udbud til aftaleindgåelse, hvorved der sikres en priskonkurrence, som ikke sker

på beskæftigelsesområdet.

Der er endvidere en udvikling imod, at flere og flere myndigheder ønsker at benytte sig af

DNTM’s rammeaftale for indkøb af tolkebistand samt af Tolkeportalen som adgang til at re-

kvirere en tolk. 4 regioner og 44 kommuner har ønsket at tilslutte sig DNTM’s udbud af fysisk

tolkning, der blev udbudt i efteråret 2017. Disse myndigheder kan således i dag anvende

DNTM’s rammeaftale for indkøb af tolkebistand. For tolkning efter lov om kompensation til

handicappede i erhverv mv. indebærer borgerens ret til frit valg af tolk imidlertid, at en tolke-

bruger efter denne lov også har adgang til at benytte en tolkeleverandør, der ikke er omfattet

af DNTM’s rammeaftale.

Mens udbud indebærer en priskonkurrence, som understøtter effektiv ressourceanvendelse,

har følgegruppen fremhævet en betydelig bekymring om, at hård priskonkurrence i udbud

kan underminere et stabilt marked med kvalitet i tolkeydelserne.

Udgifter og styring

Det har ikke været muligt at opgøre de samlede offentlige udgifter til tolkning til mennesker

med hørehandicap, hvilket bl.a. skyldes, at registreringer af udgifter på området ofte sker

ganske decentralt, mens registreringspraksis varierer. Det er imidlertid arbejdsgruppens for-

sigtige skøn, at der anvendes et sted imellem 170-220 mio. kr. årligt på området på tværs af

sektorer. Områderne, der tegner sig for de største udgifter, er STUK’s område (ca. 70 mio.

kr.), beskæftigelsesområdet (mellem 50 – 100 mio. kr.) og DNTM’s område (ca. 40 mio. kr.)

På tværs af flere områder ses der en udfordring med højere forbrug af offentlige midler, end

der faktisk anvendes til tolkeopgaver, hvilket kan henføres til opgaver, der aflyses efter aflys-

ningsfristen. Aflysningsfristen er typisk en uge, hvilket bl.a. er baseret på CfD’s aflysningsfri-

ster, Hos CfD skal afbestilling af tegnsprogstolk ske senest tirsdag ugen før tolkeopgaven.

Ved senere aflysninger betales fuld pris for den aftalte opgave.

På STUK’s område alene blev der således i 2017 anvendt 18,1 mio. kr. på for sent aflyst tolk-

ning, mens det tilsvarende tal for DNTM’s område samme år var 3,6 mio. kr. Udfordringen

med spild skyldes til dels en høj aflysningsprocent, men relaterer sig derudover også til såvel

begrænsede styringsmuligheder vedrørende tolkningen internt i de enkelte sektorer som til

det faktum, at der i dag ikke koordineres på tværs af sektorområder. Sidstnævnte betyder

bl.a., at der ikke er mulighed for fra centralt hold at realokkere tolketimer, der er aflyst – hver-

ken til en anden opgave i samme sektor, eller til en anden sektor.

Derudover er arbejdsgruppen bekendt med, at der er stærke indikationer på, at der forekom-

mer utilsigtet brug af tolkeordninger på tværs af sektorer. Arbejdsgruppen har således modta-

get henvendelser om, at der angiveligt er forekommet utilsigtet brug af tolkeordninger – bl.a. i

form af dobbeltfakturering, hvor en tolk har taget sig betalt for samme arbejdstime af flere

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

myndigheder - ligesom der angiveligt er rejst eller påtænkt rejst sager for retten om sådanne

sager.

Arbejdsgruppen og følgegruppen har haft stort fokus på behovet for at imødegå disse udfor-

dringer i en omorganisering, således at utilsigtet brug af tolkeordninger og udgifter til aflyste

tolkninger begrænses.

Tolkemarkedet

Der er ca. 250 tolke på markedet, der yder tolkebistand til mennesker med hørehandicap på

tværs af opgaveområder. En del af disse tolke arbejder i enkeltmandsvirksomheder og free-

lance, mens andre er ansat i større firmaer.

Markedet er præget af, at det er et lille marked, hvor brugere og tolke ofte kender hinanden.

Der ses desuden en tendens til, at tolkebrugere benytter tolke, som de kender godt, og som

de eventuelt har et fortrolighedsforhold til. På flere områder, herunder STUK’s og DNTM’s

område, stiller de offentlige myndigheder krav om, at der ikke må tolkes for nærtstående.

Trods dette, er det arbejdsgruppens indtryk, at det kan være en udfordring at sikre en fuld-

stændig professionalisme på området, hvor personlige relationer f.eks. ikke er bærende for

samarbejdet mellem tolk og tolkebruger, idet der er tale om et område, hvor det er naturligt,

at bruger og leverandør kender hinanden over tid.

Fokus for en omorganisering

Arbejdsgruppen har drøftet, i hvilken udstrækning en beslutning om omorganisering bør be-

røre de forskellige ressortområder, som denne rapport har afdækket status på. Det er ar-

bejdsgruppens vurdering, at beslutning om en omorganisering først og fremmest bør forholde

sig til tolkning på områder, hvor der ydes meget tolkning, hvor der er regulering af løbende

tolkebevillinger, og hvor tolkning har afgørende betydning for tolkebrugernes adgang til at

deltage i samfundslivet mv. På den baggrund ses der særligt at være behov for, at en beslut-

ning om eventuel omorganisering forholder sig til tolkning efter tolkeloven, lov om personlig

assistance til handicappede i erhverv mv., tolkning i uddannelsessystemet, herunder højsko-

ler, samt tolkning på sundhedsområdet og på Justitsministeriets område.

3.3

Fremtidsperspektiver

Som kort berørt i kapitel 2 ventes antallet af mennesker med svære hørehandicap at aftage

fremover som følge af, at størstedelen af børn, der fødes uden hørelse, i dag får en cochlear

implant operation (CI-operation), som giver mennesker med hørehandicap mulighed for at

kommunikere med andre ved lytte og tale

. Denne udvikling ventes på sigt at medføre en be-

tydelig nedgang i behovet for tegnsprogstolkning, hvilket allerede ses gennem en faldende

efterspørgsel efter tegnsprogstolkning på undervisningsområdet. I grundskolen er der i dag

arbejdsgruppen bekendt stort set ingen tegnsprogstolkebrugere.

Dette fremhæves bl.a. af Lena Bech Larsen, Mette Lindsay Sommer og Steen Bengtson (2014): ”Døve og døv-

blevne mennesker – hverdagsliv og levevilkår”, s. 12.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 3

Status for tolkning til mennesker med hørehandicap

Der ventes at blive tale om en gradvis nedgang i efterspørgslen, idet de unge, der i dag bru-

ger tolk, må ventes at have behov herfor resten af deres liv. Derudover må der ventes også i

fremtiden at være en lille gruppe, der ikke responderer på CI, og som derfor vil få behov for

tolkebistand, ligesom mennesker, der får et hørehandicap senere i livet også fortsat vil få be-

hov for tolkebistand.

På lidt kortere sigt ses desuden en tendens til, at den begrænsede tilgang af nye brugere til

dels opvejes af, at de nuværende tegnsprogsbrugere bliver mere aktive. EPINION (2018)

skønner, at det samlede behov for tegnsprogs- og skrivetolkning i 2027 vil være ca. 95 % af

behovet i 2018. I denne periode ventes der til gengæld at ske en forskydning mellem fordelin-

gen af tolkning mellem de forskellige sektorer, således at der sker en markant nedgang i om-

fanget af tolkning på undervisningsområdet, og en mindre stigning på andre områder, herun-

der DNTM’s område, beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet. Stigningen på de sidst-

nævnte områder vurderes at skyldes, at målgruppen er mere aktiv end tidligere, samt at kom-

munikationsbehovet er stigende.

På længere sigt ventes tolkebehovet imidlertid at falde mere markant. Epinion fremskriver så-

ledes tolkebehovet til en halvering af det nuværende i ca. 2060, mens det i 2090 estimeres,

at kun 50 mennesker med hørehandicap vil have behov for tolkning. Det må desuden formo-

des, at den nuværende geografiske spredning vil forblive den samme for den aftagende mål-

gruppe.

For så vidt angår taktiktolkning og skrivetolkning har CI-operationer ikke samme betydning

for behovsudviklingen. Det er imidlertid forventningen, at teknologiudviklingen vil skabe nye

løsninger på området for skrivetolkning.

Det bemærkes, at de her beskrevne forventninger til udviklingen i efterspørgslen efter tolk-

ning baserer sig på en antagelse om, at CI-operationer giver størstedelen af målgruppen så

god en funktionel hørelse, at det kan erstatte behovet for tolkebistand. Hvis denne antagelse

på et senere tidspunkt viser sig at være forkert, vil det selvsagt betyde, at behovet for tolk-

ning til mennesker med hørehandicap kan udvikle sig anderledes.

EPINION. Arbejdsmarked for tegnsprogs- og skrivetolke. Kortlægning. Københavns Professionshøjskole. April

2018

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

4. Centrale hensyn og dilemmaer

ved omorganisering

På baggrund af kommissoriet har arbejdsgruppen udledt en række centrale hensyn, som ef-

ter arbejdsgruppens vurdering bør være retningsgivende for udformningen af en fremtidig or-

ganisering af tolkeområdet, og som er kvalificeret gennem den i kapitel 3 afdækkede status

på tolkeområdet. Disse hensyn beskrives og behandles i dette kapitel 4 som afsæt for opstil-

lingen af modeller i kapitel 5 og 6.

Kapitlet behandler desuden en række dilemmaer, der knytter sig til disse centrale hensyn.

Der er tale om dilemmaer, der i vid udstrækning skyldes, at flere af de centrale hensyn står i

et delvist modsætningsforhold til hinanden. I beslutning om en omorganisering af tolkeområ-

det skal der derfor tages stilling til, hvordan man ønsker at håndtere disse dilemmaer, herun-

der hvor højt man ønsker at vægte forskellige hensyn.

For at skabe grundlaget herfor, redegøres der i kapitel 4.2 for dilemmaerne, ligesom der skit-

seres forskellige mulige løsninger på håndtering heraf. Indledningsvis skitseres de centrale

hensyn i kapitel 4.1.

4.1

Centrale hensyn

Nedenfor beskrives de hensyn, som arbejdsgruppen har udledt som centrale at lægge til

grund for en omorganisering af tolkeområdet. En række af hensynene udspringer direkte af

kommissoriet, men i forbindelse med arbejdsgruppens indhentning af ny viden er hensynene

blevet kvalificeret og nuanceret, ligesom de er blevet suppleret af yderligere hensyn.

Der er tale om følgende overordnede hensyn, som arbejdsgruppen vurderer, der er behov

for, at en omorganisering af området tilgodeser på både kort og længere sigte. Hensynene

uddybedes nedenfor.

A: Forenklet adgang til tolkning

B: Bedre indsats for borgerne

C: Omkostningseffektivitet, styring og gennemsigtighed

D: Brugerindflydelse på valg af tolkeleverandør

E: Kvalitet

F: Dækning i hele landet

G: En fremtidssikret organisering

A. Forenklet adgang til tolkning

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

Det følger af kommissoriet, at der skal afsøges modeller for en omorganisering af området,

der sikrer borgerne en enkel og smidig adgang til tolkning, og herunder skal muligheden for

én indgang til tolkning afsøges. Dette skal imidlertid ske inden for rammerne af sektoran-

svarsprincippet.

Den nuværende ansvarsfordeling og adgang til tolkning opleves uklar af borgerne og i et vist

omfang også af myndighederne, ligesom den kan forekomme uforholdsmæssigt administra-

tivt tung for nogle myndigheder, jf. kapitel 3. Denne problemstilling er også fremhævet på føl-

gegruppemøderne, der var præget af bred enighed om, at der bør etableres et enklere og

smidigere system for tolkning, gerne med én indgang for både borgere og leverandører.

B. Bedre indsats for borgerne

Det fremgår af kommissoriet, at en omorganisering af tolkeområdet skal sikre en bedre ind-

sats for borgerne. På følgegruppemøderne er det blevet fremhævet som en betydelig udfor-

dring, at mennesker med hørehandicap oplever, at der generelt kan mangle viden om høre-

handicap blandt myndigheder, hvor ansvaret for at bevillige tolk alene har afsæt i det gene-

relle sektoransvar, herunder på sygehusområdet.

Følgegruppen har blandt andet efterspurgt, at der inddrages mere faglig viden, når der træf-

fes beslutning om tolkning. Følgegruppen har også peget på betydningen af et tilsynssystem

og et formaliseret brugerinddragelsessystem for at understøtte kvaliteten på tolkeområdet

C. Omkostningseffektivitet, gennemsigtighed og styring

Det følger af kommissoriet, at der skal beskrives omkostningseffektive modeller for omorgani-

sering af tolkeområdet, der som minimum skal være udgiftsneutrale for det offentlige. Ar-

bejdsgruppen vurderer, at der er perspektiver for øget omkostningseffektivitet ved dels at

opnå bedre og mere ensartede priser på tolkeydelser, dels ved at begrænse udgifterne til af-

lyste tolketimer. Arbejdet har således vist, at der anvendes over 20 mio. kr. årligt på tolkeop-

gaver, som aldrig udføres, fordi opgaverne aflyses efter aflysningsfristen.

I tillæg til, at en omorganisering af området skal baseres på omkostningseffektive modeller,

har der løbende været opmærksomhed i både arbejdsgruppen og følgegruppen på behovet

for øget transparens samt bedre muligheder for styring og tilsyn med tolkeområdet på tværs

af områder. De forskellige regler og administrative forhold vedrørende bevilling og indkøb af

tolkebistand, som gør sig gældende på tværs af ressortområderne, kan blandt andet skabe

ugennemsigtighed i de løbende tolkebevillinger med risiko for både uhensigtsmæssig brug

og misbrug af bevillingerne. Jf. kapitel 3 er der således stærke indikationer på, at der fore-

kommer utilsigtet brug af tolkeordninger på flere ressortområder.

For både borgere, leverandører og myndigheder vurderes det således at være et vigtigt ele-

ment, at de opstillede modeller også inkluderer hensynet til øget gennemsigtighed og bedre

styrings- og tilsynsmuligheder.

D. Brugernes medindflydelse på valg af tolk

Brugernes medindflydelse på valg af tolk skal, jf. kommissoriet, ikke indskrænkes i forhold til,

hvad der gælder for nuværende. Der er i dag frit valg af tolk på beskæftigelsesområdet og frit

valg af leverandør af tolkebistand efter tolkeloven, som redegjort for i kapitel 3.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

En forudsætning for et velfungerende frit valg for brugerne ses at være et velfungerende og

stabilt marked, hvor der er en række forskellige tolke at vælge imellem, som tilbyder tolkning

af god kvalitet, jf. de øvrige hensyn, som en omorganisering skal bidrage til at opnå.

På følgegruppemøderne har det blandt interessenterne været et opmærksomhedspunkt, at

der ses en risiko for, at priskonkurrence i forbindelse med udbud af tolkeydelser kan undermi-

nere markedet for tolkeydelser, hvis hensynet til pris står alene.

E. Kvalitet i tolkningen

Jf. kommissoriet skal arbejdsgruppen have fokus på muligheder for at sikre tolkningens kvali-

tet. Følgegruppen har også tillagt denne målsætning en høj prioritet på sine møder. Som

også anført i punkt D ovenfor, var der på følgegruppemøderne udbredt enighed om, at der er

tendens til og risiko for, at udviklingen i form af øget fokus på prisen pr. tolketime udfordrer

selve kvaliteten i tolkningen. Dette skyldes bl.a., at hård priskonkurrence kan gøre det uat-

traktivt at arbejde som fuldtidstolk, samt at megen deltids- og freelance tolkning kan medføre

en forringet kvalitet af tolkeydelser.

Følgegruppen har desuden peget på, at adgangen til viden om hørehandicap blandt dem, der

administrerer bevillingen af tolk kan forbedres gennem en omorganisering af området..

F. Dækning i hele landet

På følgegruppemøderne har flere parter peget på, at der ses en tendens til, at det kan være

svært for mennesker med hørehandicap, der bor i yderområderne, at få den nødvendige tolk-

ning, f.eks. til lægebesøg eller til andre mere eller mindre akutte behov.

En sådan problemstilling kan tænkes at blive forstærket i en fremtid, hvor færre tolkebrugere

må ventes at fordele sig over samme geografiske område som i dag, jf. afsnit 3.3 ovenfor.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at indtænke incitamenter for tolke til at påtage sig tolk-

ning i yderområderne i en omorganisering af området, så det sikres, at borgere med høre-

handicap de facto kan få tolk, uanset hvor i landet de bor.

G. En fremtidssikret organisering

Som redegjort for i kapitel 3, ventes behovet for tegnsprogstolkning at være faldende i den

kommende årrække. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at en kommende omorganisering

indrettes på en måde, så den også kan være en egnet ramme om tolkeområdet i en fremtid

præget af færre tolkebrugere med samme geografiske spredning. I den forbindelse vurderes

det bl.a. relevant at være opmærksom på, om nye teknologier også kan være med til at redu-

cere behovet for tolkning.

4.2

Dilemmaer og muligheder for at håndtere dem

Som nævnt ovenfor er der en række dilemmaer forbundet med en omorganisering af tolke-

området, der tilgodeser de ovenfor beskrevne hensyn. Det drejer sig i høj grad om, hvordan

man ønsker at vægte forskellige delvist modsatrettede hensyn. For at tilvejebringe grundlaget

for at opstille modeller for en omorganisering, redegør dette afsnit for dilemmaerne, ligesom

afsnittet indeholder arbejdsgruppens vurdering af, hvordan de forskellige hensyn kan vægtes

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

og dilemmaerne håndteres hensigtsmæssigt. Denne vurdering baserer sig bl.a. på drøftelser

af dilemmaerne, der har fundet sted i følgegruppen, ligesom de rammer for arbejdet, der er

fastlagt i kommissoriet, vil danne afsæt herfor.

Kapitlet struktureres efter de nævnte hensyn A-G som anført ovenfor, og som en omorgani-

sering efter arbejdsgruppens vurdering skal søge at tilgodese på en så hensigtsmæssig

måde som muligt.

Ad hensyn A og B. Dilemmaer i forhold til sektoransvarsprincippet

Der er et delvist modsætningsfuldt forhold mellem på den ene side ambitionerne om både en

forenklet adgang til tolkning (hensyn A) og en bedre indsats for borgerne (hensyn B) og på

den anden side sektoransvarsprincippet på handicapområdet, som modeller for omorganise-

ring af området skal harmonere med, jf. kommissoriet.

Ad A. Omorganisering skal understøtte forenklet adgang til tolkning

Sektoransvarsprincippet bygger på en decentral placering af ansvaret for tolkning i modsæt-

ning til den centralisering, som etableringen af én indgang til tolkning som udgangspunkt vil

indebære. Den enkelte sektors ansvar har til formål at sikre inklusion af mennesker med han-

dicap ved, at hver sektor indtænker tilgængelighed i de almindelige løsninger. Udover inklu-

sion i samfundet sikrer sektoransvarsprincippet også, at mennesker med hørehandicap får

adgang til f.eks. skole- og sundhedstilbud af samme faglige kvalitet som resten af befolknin-

gen. Disse hensyn skal fortsat tilgodeses efter en evt. omorganisering af området.

Det spredte ansvar, der ligger i sektoransvarsprincippet, kan imidlertid gøre det svært for bru-

gerne at få overblik over, hvor man skal henvende sig for at få tolkning i en konkret situation,

ligesom det kan være forvirrende for tolkeleverandører og myndigheder. Her kan f.eks. næv-

nes, at en borger med hørehandicap kan få bevilliget tolkning i forbindelse med køreunder-

visning hos DNTM, mens tolkning til selve køreprøven bevilliges af politiet. Det spredte an-

svar kan desuden gøre det uforholdsmæssigt administrativt tungt og kompliceret for den en-

kelte myndighed at behandle ansøgninger om tolkebistand.

Ambitionerne om en mere enkel og smidig adgang til tolkning, herunder én samlet indgang,

kalder på en større grad af koordinering, samordning eller samling af de enkelte sektorers

indsatser til tolkebrugere. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der herigennem vil kunne

skabes større klarhed for borgere og myndigheder og samtidig opnås en mere effektiv opga-

veløsning, men at ambitionen samtidig indebærer en udfordring af sektoransvarsprincippet.

Ad B. Omorganisering skal understøtte bedre indsats for borgerne

Den decentrale ansvarsplacering, som følger af sektoransvarsprincippet, indebærer, at det

kan være sværere at opbygge og fastholde viden om hørehandicap og tolkefaglig viden i for-

bindelse med bevilling af tolkebistand, end hvis ansvaret lå et centralt sted. Dette gælder

særligt i de offentlige instanser, som har sjælden berøring med tolkebrugere, og som derfor

ikke altid har konkret viden om hørehandicap og behovet for tolkning. For sådanne instanser

kan det være en udfordring at vurdere, hvornår der er behov for at tilbyde tolkning for at sikre

mennesker med hørehandicap lige adgang til de tilbud og ydelser, som den pågældende

myndighed administrerer.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i forbindelse med en omorganisering bør være fo-

kus på at fremme, at der er bedre adgang til viden om hørehandicap, når en offentlig myndig-

hed træffer afgørelse om bevilling af tolkning.

Dette gør sig særligt gældende i forhold til tolkning ved akut opståede behov for kontakt til

det offentlige; f.eks. ved akut sygdom eller i forbindelse med en forbrydelse. I akutte situatio-

ner kan det være særligt svært for en sektormyndighed med begrænset viden om tolkebru-

gere at vurdere behovet for tolkning. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at understøtte be-

slutningsprocessen i forhold til akut opståede behov.

Gentænkning af sektoransvarsprincippet

Arbejdsgruppen vurderer, at det faktum, at mennesker med hørehandicap udgør en mindre

målgruppe, som mange myndigheder kun har en meget begrænset og sjælden berørings-

flade med, taler for en justering af sektoransvaret, hvor de enkelte sektorers tilbud til menne-

sker med hørehandicap kvalificeres af viden og kompetencer fra en instans med tolkefaglig

viden, ligesom der skabes en enklere og smidigere indgang til tolkning for borgeren. Denne

pointe vurderes at få tiltagende betydning med tiden i takt med, at antallet af tolkebrugere for-

venteligt aftager, fordi nye generationer, der fødes med hørehandicap, tilbydes CI-operatio-

ner.

På baggrund af ovenstående vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for at gentænke sek-

toransvarets udmøntning med henblik på en større grad af samordning mellem sektorer for

både at sikre tolkebrugere en enklere, smidigere og dermed bedre adgang til tolkning og for

at understøtte og aflaste administrationen af tolkning i de sektorer og myndigheder, der har

behov herfor.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at en samordning på tolkeområdet, der effektivt adresse-

rer de beskrevne udfordringer og behov, vil indebære en vis grad af delegation af ansvar fra

de enkelte myndigheder på tolkeområdet, således at ansvaret i højere grad samles ét sted.

Det bemærkes imidlertid, at jo mere ansvar de enkelte myndigheder evt. delegerer, desto

større er risikoen for en ansvarsforskydning, hvor den enkelte sektors ansvar for at sikre til-

gængelighed for mennesker med hørehandicap nedtones. Dermed er der tale om en afvej-

ning mellem hensynet til ønsket om en større samordning og ambitionen om at fastholde et

fuldt og udelt ansvar i den enkelte sektor.

I forlængelse heraf er det arbejdsgruppens vurdering, at der ikke inden for rammerne af sek-

toransvarsprincippet kan skabes så betydelig en samordning mellem områderne, at bevil-

lings- og finansieringsansvaret samles ét sted. Det er arbejdsgruppens vurdering, at sådanne

mere markante samordninger kan overvejes på længere sigt, hvor sektoransvarsprincippet

må ventes at blive et mindre relevant redskab på tolkeområdet i kraft af det forventede fald i

tolkebehovet, som der er redegjort for ovenfor.

Inden for rammerne af denne rapport, der qua kommissoriet skal basere sig på sektoran-

svarsprincippet, anbefaler arbejdsgruppen i stedet at overveje at øge samordningen af de en-

kelte sektorers indsatser gennem mindre justeringer i sektoransvarsprincippet.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

Arbejdsgruppen har drøftet en række scenarier for omorganisering samt scenariernes poten-

tialer for – inden for rammerne af sektoransvarsprincippet - at skabe en enklere og bedre ad-

gang til tolkning. Som en forsigtig og mindre effektfuld tilgang har arbejdsgruppen drøftet et

scenarium, der understøtter øget samarbejde mellem myndigheder inden for de nuværende

organisatoriske rammer, ligesom der er drøftet et mere ambitiøst scenarium, der vil gøre det

obligatorisk for myndighederne at anvende fælles indkøb og administration af tolkning. Der-

udover er der drøftet et scenarium, der placerer en indstillingskompetence hos en central

myndighed.

Ad C og D: Omorganisering skal understøtte omkostningseffektivitet, gennemsigtig-

hed og brugerinddragelse

Som det fremgår af kapitel 3, er tolkeområdet præget af begrænsede styringsmuligheder og

manglende gennemsigtighed, hvilket indebærer en mindre effektiv anvendelse af midler på

området. Der anvendes således mange ressourcer på tolkeopgaver, der aldrig udføres, men

aflyses efter aflysningsfristen, ligesom der er stærke indikationer på en utilsigtet brug af tolke-

ordninger, der giver offentlige merudgifter. Dertil kommer, at tolkebistand indkøbes og afreg-

nes på forskellige måder på tværs af ressortområder, hvilket bl.a. dækker over, at der er kon-

kurrence på pris og kvalitet på nogle områder, men ikke alle.

Det betyder samlet set, at der er behov for at se på, hvordan midlerne på området kan an-

vendes mere omkostningseffektivt, sådan som det også fremgår af kommissoriet. Samtidig

skal det sikres, at det fortsat er attraktivt at agere på markedet for tolkning, sådan at der er

det fornødne udbud af leverandører af høj kvalitet, som kan sikre forsyningsforpligtelsen for

de offentlige myndigheder og sådan, at borgerens frie valg ikke indskrænkes i forhold til,

hvordan det ser ud i dag.

Nedenfor skitseres dilemmaer, der gør sig gældende i forhold til at beskrive modeller, der

dels fremmer bedre ressourceanvendelse og dels sikrer borgernes medindflydelse på valg af

tolk på et velfungerende og stabilt marked med forskellige leverandører, der tilbyder tolkning

af god kvalitet.

Dilemma ml. omkostningseffektivt indkøb og sikring af et stabilt marked og frit valg

Arbejdsgruppen vurderer, at målet om omkostningseffektivitet taler for at samle det offentli-

ges indkøb og administration af tolkning, hvilket vil give stordriftsfordele samt bedre styrings-

muligheder, herunder bedre mulighed for ressourcestyring. Samlet indkøb og administration

giver således bl.a. mulighed for at fastsætte ensartede kvalitetskrav til tolkeydelser, mulighed

for tværgående tilsyn med leverandører og mulighed for at udnytte tolkeressourcer på tværs

af områder, hvilket ikke kan sikres under en model, hvor borgerne har uindskrænket frit valg

af tolk, som det i dag gør sig gældende på beskæftigelsesområdet.

Målet om omkostningseffektivitet ses endvidere isoleret set at tale for at anvende udbud til at

indgå sådanne tværsektorielle indkøbsaftaler med tolkefirmaer. Hermed gives der grundlag

for større konkurrence på pris og kvalitet, hvilket kan fremme omkostningseffektivitet.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

Anvendelse af udbud kan imidlertid indebære en række faldgruber i forhold til en ambition om

at sikre et bæredygtigt, velfungerende marked for tolkeydelser, hvor borgerne også på læn-

gere sigt har adgang til at vælge imellem en række forskellige tolke, der leverer tolkning af

høj kvalitet.. Blandt følgegruppens medlemmer er der således opmærksomhed på, at pris-

konkurrence ikke må stå alene, hvis markedet for tolkning skal være attraktivt og fremtidssik-

ret.

Denne risiko kan gøre sig gældende, hvis al indkøb samles i én indkøbsaftale, hvorved

denne aftale vil blive definerende for markedet, da det offentlige stort set er eneaftager af tol-

kebistand.

Omvendt vurderes en model med rammeaftale på baggrund af udbud at have potentiale til

bl.a. at understøtte et stabilt og robust tolkemarked og hermed fremme en professionalisering

af tolkemarkedet. Dette behandles mere udførligt i kapitel 6, der behandler modeller for ind-

køb af tolkebistand.

Dilemma i forhold til brugernes medindflydelse på valg af tolk

Det følger af kommissoriet for arbejdsgruppens afsøgning af modeller for en omorganisering,

at der skal lægges vægt på, at borgernes medindflydelse på valg af tolk ikke forringes. Som

redegjort for i kapitel 3, er der i dag et helt frit valg af tolk på beskæftigelsesområdet (uind-

skrænket frit valg), frit valg af leverandør af tolkebistand efter tolkeloven (frit valg), mens der

på andre områder, herunder undervisningsområdet, i dag ikke er adgang til medindflydelse

for tolkebrugere på valg af tolk (ikke frit valg).

For så vidt angår det frie valg efter tolkeloven, er det arbejdsgruppens forståelse, at mens tol-

kebrugere ikke har ret til helt frit at vælge en konkret tolk - men derimod har ret til frit valg

mellem godkendte tolkeleverandører – aftaler tolkebrugere i praksis ofte med en valgt leve-

randør, hvilken konkret tolk brugeren vil få tilbudt til en given tolkeopgave. Det er på den bag-

grund arbejdsgruppens vurdering, at i den udstrækning, at størstedelen af tolkene på marke-

det er omfattet af en sådan rammeaftale, som det er tilfældet med DNTM’s rammeaftale, er

der med denne model tale om en ganske udstrakt valgfrihed for borgeren

Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at det vil være gavnligt for tolkebrugernes med-

indflydelse på valg af tolk, hvis den adgang til frit valg mellem godkendte leverandører (frit

valg), der i dag eksisterer efter tolkeloven, udbredes til at gælde størstedelen af den tolkning,

som det offentlige yder. Brugerne ville hermed få adgang til frit at vælge mellem godkendte

tolkeleverandører på de ressortområder, hvor størstedelen af tolkebistanden ydes. God-

kendte leverandører vil bl.a. kunne udvælges på baggrund af udbud eller en anden godken-

delsesproces, hvilket behandles i kapitel 6 om modeller for indkøb af tolkning.

Mere ensartethed i reglerne for medindflydelse på valg af tolk må ventes at øge overskuelig-

heden for brugerne. Endvidere vil en sådan model muliggøre fælles offentligt indkøb og ad-

ministration af tolkeydelser, hvormed der kan stilles kvalitetskrav til tolkeleverandører.

Brugernes frie valg vil i en sådan model kunne understøttes ved anvendelse af en samlet tol-

keportal, der bl.a. kan indeholde oplysninger om tolkenes kompetencer, og som giver bor-

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

gerne et samlet overblik. Det vil styrke tolkebrugeres muligheder for på enkel vis og på et op-

lyst grundlag at vælge mellem kvalificerede tolkeleverandører, ligesom det vil understøtte

muligheden for at anvende samme tolk, uanset hvilken myndighed der har bevilliget tolknin-

gen.

Det må endvidere antages, at de uddannede tolke, der i dag yder tolkebistand til mennesker

med hørehandicap, vil kunne omfattes af en sådan model. Dette behandles nærmere i kapitel

6 om modeller for indkøb af tolkebistand.

Den her skitserede model for medindflydelse på valg af tolk (frit valg) harmonerer som nævnt

med rammerne for tolkning efter tolkeloven samt med rammerne på uddannelsesområdet ef-

ter den nylige lovændring, jf. ovenfor. Modellen kan imidlertid ses som en indskrænkning af

det frie valg efter lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Det frie valg efter

denne lov indebærer således i dag, at man f.eks. kan vælge at ansætte et nært familiemed-

lem som tolk.

Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at den skitserede ændring samlet set vil komme

brugerne til gode. Udover, at der som nævnt ovenfor vurderes at være en række fordele for

brugerne ved en samlet indgang til at vælge mellem godkendte tolkeleverandører, er det

endvidere arbejdsgruppens vurdering, at der knytter sig en række risici og ulemper til det frie

valg efter lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., som det er reguleret i dag.

Arbejdsgruppen har således fået bibragt det billede, at det ofte beror på personlige relationer,

hvilken tolk en borger rekvirerer på dette område. Dette betyder sammen med fraværet af

krav til bl.a. kvalitet, at der er risiko for, at tolkefaglige kompetencer ikke spiller den centrale

rolle i valget af tolk. For at imødegå sådanne situationer er der på DNTM’s og STUK’s om-

råde krav om, at man ikke må tolke for nærtstående. Et sådant vilkår vurderes hensigtsmæs-

sigt at udbrede til hele tolkeområdet. Arbejdsgruppen er endvidere blevet bekendt med, at

tolkebrugere i nogle situationer kan have svært ved at udøve et frit valg, fordi der kan opleves

at være forventninger fra miljøet omkring tolkebrugeren til, at man anvender en bestemt tolk,

ligesom der kan opstå et fortrolighedsforhold mellem bruger og tolk, som kan gøre det svært

at vælge en anden tolk, end den man plejer at anvende.

Dilemma ml. styring og frit valg

I forlængelse af ovenstående vurderer arbejdsgruppen, at der også er væsentlige styrings-

mæssige hensyn og ambitioner om øget transparens, der taler for en justering af det uind-

skrænket frie valg efter lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Arbejdsgruppen

har således drøftet en række redskaber, som vurderes at kunne fremme en bedre styring af

tolkeområdet og dermed bl.a. imødegå de identificerede udfordringer med stort ressourcefor-

brug på aflyste timer samt utilsigtet brug og misbrug af tolkeordninger. Disse omfatter bl.a.

samlet indkøb og administration, indførelse af ID-registrering af godkendte tolke, nedsættelse

af aflysningsfristen for tolkninger samt mulighed for, at en central myndighed kan re-allokere

aflyste tolkninger til andre tolkeopgaver. Disse redskaber vil imidlertid kun kunne få en be-

grænset effekt, hvis der f.eks. ikke kan stilles krav om, at anvendte tolke efter lov om kom-

pensation til handicappede i erhverv mv. registreres på en fælles tolkeportal. Forslaget om at

justere i det frie valg på dette område vurderes således at være af væsentlig betydning for at

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

understøtte en bedre styring på både kvalitet og ressourcer, ligesom det vil skabe øget trans-

parens.

Der knytter sig endvidere et særkilt dilemma mellem styring og frit valg til ambitionen om at

give en central myndighed mulighed for at re-allokere tolketimer, der aflyses efter fristen.

Præmissen om, at brugernes medindflydelse på valg af tolk ikke må forringes i en omorgani-

sering betyder, at frie tolkeressourcer ikke vil kunne anvendes i situationer, hvor en borger

ønsker at benytte en anden tolk, der er til rådighed. Der kan derfor ikke inden for kommissori-

ets rammer beskrives en model, hvor alle frie tolkeressourcer med sikkerhed kan re-allokeres

til andre opgaver. Frie tolketimer vil imidlertid kunne re-allokeres til tolkeopgaver, hvor en bor-

ger ikke har ønsket en konkret tolk, hvor borgerens ønskede tolk ikke er til rådighed på det

ønskede tidspunkt og ved akut opståede behov for tolkning, jf. afsnittet nedenfor.

Dilemma mellem frit valg og forsyningssikkerhed ved akut behov for tolkning

I situationer, hvor behovet for tolkning opstår akut, som f.eks. ved akut sygehusindlæggelse,

kan det være en udfordring at sikre adgang til tolkning. Det må generelt antages at være min-

dre attraktivt for tolkeleverandører at påtage sig opgaver i sidste øjeblik. Det vurderes derfor

ikke sandsynligt, at der kan skabes hensigtsmæssige rammer for tolkeområdet, der kan sikre

borgerne adgang til tolkning i akutte situationer, og samtidig sikre et frit valg af tolkeleveran-

dør i disse situationer.

På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at prioritere forsyningssikkerhed frem for

borgerens frie valg ved akut opståede behov for tolkning, da det vurderes, at det afgørende

for borgeren i sådanne situationer vil være at få adgang til tolkning. Forsyningssikkerhed kan

eventuelt sikres ved at indskrive krav i kommende leverandøraftaler om i visse perioder at le-

vere tolkning i akutte situationer, således at godkendte leverandører dækker akut opståede

tolkebehov på skift.

Ad E. Omorganisering skal understøtte kvalitet i tolkningen

Arbejdsgruppen vurderer, at borgernes frie valg af tolkeleverandør er et væsentlig redskab til

at sikre kvaliteten af tolkeydelser, hvilket følgegruppen også flere gange har fremhævet.

Dette vurderes imidlertid ikke at være tilstrækkeligt til at sikre kvaliteten. Det skyldes dels, at

arbejdsgruppen som nævnt har erfaret, at det for nogle tolkebrugere kan være svært at ud-

øve et reelt frit valg pga. forventninger i borgerens nærmiljø om at benytte en bestemt tolk.

Som nævnt ovenfor vurderes det endvidere væsentligt, at der i aftaleindgåelsen med tolkele-

verandører etableres rammer, der understøtter kvalitet. Det indebærer både, at der ved even-

tuelle større udbud ikke alene konkurreres på pris, men at der også stilles relevante kvalitets-

krav til tolke omfattet af leverandøraftaler med det offentlige. Sidstnævnte betyder endvidere,

at et system med et uindskrænket frit valg af tolk, som i dag anvendes på beskæftigelsesom-

rådet, vurderes mindre hensigtsmæssigt i forhold til hensynet om kvalitet.

Følgegruppen har endvidere foreslået, at der for at sikre større sikkerhed for kvalitet indføres

ID-registrering af de enkelte tolke og deres kompetencer i en fælles portal.. ID-registrering af

tolke vil også give mulighed for, at udbuddet af tolke kan segmenteres efter kompetencer, så

man f.eks. kan søge efter en tolk med kompetencer i retstolkning, og kun få de relevante

tolke frem.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

Ad F. Omorganisering skal sikre adgang til tolkning i yderområderne

Afdækningen af status på tolkeområdet har vist, at der er tendenser til, at det kan være svært

at få tolkning for mennesker med hørehandicap, der bor i yderområderne. Følgegruppen har

peget på samme udfordring. Det vurderes derfor at være væsentligt at indtænke incitamenter

til, at tolkeleverandører påtager sig tolkeopgaver i yderområderne.

Der kan imidlertid være et skisma mellem dette hensyn og ambitionen om omkostningseffek-

tivitet, da sidstnævnte fordrer en begrænsning af tolkenes transporttid.

Det vurderes således hensigtsmæssigt, at en kommende omorganisering af tolkeområdet

hviler på en model, der balancerer de to hensyn, således at der sikres incitamenter for leve-

randørerne til på den ene side at planlægge deres opgaver effektivt, så opgaverne ”puljes” ift.

geografi og med begrænsning af transporttid, og på den anden side sikres incitament til at

påtage sig tolkeopgaver i udkantsområder.

Der kan f.eks. overvejes en model, hvor transport afregnes særskilt fra selve tolkningen, og

hvor der betales en timepris for transport, der er lavere end timeprisen for tolkning, suppleret

af en kilometerpris til at dække benzinudgifter. Her kan bl.a. tages inspiration fra Rigspolitiets

rammeaftale om levering af fremmedsprogstolkning, hvor timeprisen for transport udgør halv-

delen af timeprisen ved selve tolkningen.

Ad G. Omorganisering skal geares til en fremtid med færre tolkebrugere med fortsat

geografisk spredning

En beslutning om omorganisering af tolkeområdet kan med fordel basere sig på forventnin-

gerne til den fremtidige udvikling, så en omorganisering også kan udgøre en god ramme om

tolkeområdet om 5-10-20 år. Eller en omorganisering kan udgøre første skridt på vejen mod

den organisering, der vil være en hensigtsmæssig ramme for tolkeområdet på længere sigt.

Det er imidlertid arbejdsgruppens forventning, at tolkeområdet vil udvikle sig så meget på

længere sigt, at en kommende omorganisering vil skulle genovervejes om 10-20 år for at vur-

dere, om den fortsat er en hensigtsmæssig ramme om tolkeområdet.

Arbejdsgruppen vurderer således, at det i en situation med stærkt aftagende efterspørgsel

efter tolkning kan blive så svært at opretholde et velfungerende marked, at det vil være nød-

vendigt at ansætte tolke direkte hos en statslig instans for at sikre det offentliges forsynings-

pligt af tolkebistand. Derudover kan en aftagende efterspørgsel efter tolkning ventes at for-

stærke de eksisterende udfordringer med, at brugerne i dag oplever, at nogle sektorer og

myndigheder ikke altid har den tilstrækkelige viden om hørehandicap og tolkebehov. Det kan

derfor på længere sigt vise sig relevant at genoverveje, hvorvidt sektoransvarsprincippet fort-

sat er et relevant redskab til at sikre tolkning til mennesker med hørehandicap.

Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at det også på kortere sigt vil være hensigts-

mæssigt at fokusere på fjerntolkning og perspektiver ved nye teknologier og afsøge mulighe-

derne for at anvende dette i øget grad. Hermed vil man forventeligt kunne imødegå nogle af

de udfordringer, som må ventes at opstå i en fremtid med færre tolkebrugere, der har behov

for tolkning på ligeså geografisk et spredt område som i dag.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 4

Centrale hensyn og dilemmaer ved omorganisering

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

5. Modeller for fremtidig organise-

ring af området for tolkning til

mennesker med hørehandicap

Dette kapitel skitserer tre modeller for en fremtidig organisering af tolkeområdet, som på for-

skellig vis tilgodeser de hensyn, som arbejdsgruppen har udledt som centrale for en omorga-

nisering, jf. kapitel 4. Modellerne forfølger og kombinerer således forskelligt de løsningsspor,

der er skitseret i kapitel 4. Det er arbejdsgruppens vurdering, at de opstillede modeller - i ly-

set af kommissoriet og de centrale hensyn - udgør de mest hensigtsmæssige tilgange til en

omorganisering. Hvilken model for omorganisering, der vurderes at være mest attraktiv, vil

således afhænge af, hvordan man ønsker at prioritere de centrale hensyn og håndtere de

iboende dilemmaer.

De tre modeller adskiller sig først og fremmest fra hinanden ved, i hvor høj grad de baserer

sig på øget koordinering og samordning på tolkeområdet, og i hvor høj grad de enkelte sekto-

rers og myndigheders sektoransvar for at tilbyde tolkning tilsvarende nedtones og suppleres

af andre mekanismer. Model 1 skitserer således en ganske begrænset ændring, mens model

2 og særligt model 3 lægger op til mere vidtgående ændringer. Modellerne behandler ikke

spørgsmålet om, hvordan tolkebistand indkøbes, da dette behandles separat i kapitel 6. Det

bemærkes, at hovedparten af modellerne i både kapitel 5 og 6 vil kræve lovgivningsmæssige

ændringer. Det ligger imidlertid uden for rammerne af denne rapport at beskrive konkrete be-

hov for ændret lovgivning forbundet med de enkelte modeller.

De tre modeller er:



Model 1: Øget samarbejde og videndeling

Model 2: Samlet indkøb og administration af tolkning

Model 3: Central myndighed med indstillingskompetence

Modellerne beskrives og vurderes nedenfor under punkt 5.2. Inden da skitseres imidlertid un-

der punkt 5.1 nogle tværgående løsningsforslag, som ikke er beskrevet i de enkelte modeller,

idet de efter arbejdsgruppens vurdering med fordel kan indgå i en omorganisering uanset

valg af model. Der vil dog være behov for enkelte variationer i behandlingen heraf afhængigt

af valg af model. Disse variationer behandles under de tre modeller i afsnit 5.2.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

5.1

Tværgående løsningsforslag

Arbejdsgruppen vurderer, at følgende forslag med fordel kan indgå i en omorganisering uan-

set valg af model:

Nye styringsredskaber –ID-registrering og ressourcestyring mv.

Brugerindflydelse på valg af tolkeleverandør

Sikring af klagemuligheder, tilsyn og formaliseret brugerinddragelse.

Understøttelse af fjerntolkning og nye teknologiske muligheder

De tværgående løsningsspor uddybes nedenfor

Ad a) Nye styringsredskaber –ID-registrering og ressourcestyring mv.

Uanset valg af model vurderes det væsentligt at reducere det ressourcespild, der er identifi-

ceret, og at imødegå utilsigtet brug af tolkeordninger samt understøtte gennemsigtighed og

kvalitet. På den baggrund vurderer arbejdsgruppen, at der fremadrettet bør etableres en ID-

registrering af alle godkendte tolke med registrering af tolkekompetencer og med større gen-

nemsigtighed om, hvilke opgaver de enkelte tolke varetager hvornår, til følge.

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at en central myndighed på tolkeområdet i højere grad

kan råde over de tolketimer, som det offentlige betaler for. Det anbefales at give den centrale

myndighed på tolkeområdet kompetence til at re-allokere frie tolkeressourcer, der frigøres

som følge af ikke-rettidigt aflyst tolkning, til udækkede tolkeopgaver, når tolkens kompetencer

modsvarer disse opgaver. For at sikre borgerens frie valg af tolk anbefaler arbejdsgruppen,

at den centrale myndigheds kompetence til at re-allokere frie tolkeressourcer ikke omfatter

tolkeopgaver, hvor brugeren ønsker en anden tolk, og denne indvilliger i opgaven. En sådan

ny kompetence vil imidlertid kunne anvendes i tilfælde, hvor brugeren ikke i forvejen har øn-

sket en bestemt tolk, hvor den ønskede tolk ikke er til rådighed eller ved akut opståede tolke-

behov.

Samtidig anbefales det, at tolkeopgaver, der aflyses op til 2 døgn inden opgaven, betragtes

som rettidigt aflyst. Dette vil reducere udgifter til tolkning, der aldrig gennemføres, mens det

samtidig opretholder en vis varselsperiode for tolkene.

For at sikre det offentliges forsyningsforpligtelse i tilfælde, hvor en borger med hørehandicap

har akut behov for dialog med en offentlig instans, anbefales det at indskrive krav i kom-

mende leverandørkontrakter, hvor leverandørerne forpligtes til at dække behov for akut tolk-

ning på skift. Dette indebærer, at akutte situationer ikke omfattes af retten til frit valg af tolke-

leverandør, jf. kapitel 4 herom.

Endelig vurderer arbejdsgruppen, at en omorganisering bør understøtte incitamenter til at på-

tage sig tolkning i yderområderne. Dette kan ske gennem modellen for honorering af tolkene.

Det beskrives nærmere i kapitel 6 om modeller for indkøb af tolkning, hvordan de anbefalede

styringsredskaber vil kunne bringes i anvendelse i forhold til tolkeleverandører.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Ad b) Brugerindflydelse på valg af tolkeleverandør

Arbejdsgruppen anbefaler, at det uanset valg af model sker en harmonisering af brugernes

medindflydelse på valg af tolkeleverandør på tværs af ressortområder, således at brugere får

adgang til frit at vælge mellem godkendte tolkeleverandører på de områder, hvor der ydes

meget tolkning. Som der er redegjort for i kapitel 4, er det arbejdsgruppens vurdering, at en

sådan model også på beskæftigelsesområdet vil komme tolkebrugerne til gavn, da det sikrer

brugerne et oplyst grundlag for at vælge mellem tolkeleverandører, der lever op til fastsatte

kvalitetskrav.

Det anbefales, at borgernes frie valg mellem godkendte leverandører som minimum vil skulle

omfatte tolkeloven, lov om personlig assistance til handicappede i erhverv mv., tolkning på

sundhedsministeriets område og den tolkning, der i dag administreres af STUK. Det vil skulle

afklares nærmere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at udbrede et frit valg for brugerne

til øvrige områder. Hertil bemærkes, at der på Justitsministeriets område kan være behov for

at begrænse det frie valg i forbindelse med politimæssige opgaver og retssager.

Ad c) Tilsyn og formaliseret brugerinddragelse

Uanset valg af model vil det være væsentligt at sikre et effektivt tilsyn med indsatsen og for-

maliserede rammer for brugerinddragelsen.

Arbejdsgruppen vurderer, at de nuværende rammer på disse områder fortsat vil være anven-

delige efter en omorganisering, omend der vil være behov for justering. Arbejdsgruppen vur-

derer imidlertid, at mulighederne for et effektivt tilsyn med tolkebistanden med fordel kan styr-

kes, således at der etableres et tværgående tilsyn, der dækker tolkning på alle ressortområ-

der. Dette vurderes at kunne styrke transparens og modvirke risiko for utilsigtet brug og mis-

brug af tolkeordninger, herunder dobbeltfaktureringer. I forlængelse heraf anbefaler arbejds-

gruppen, at en central administrativ myndighed på tolkeområdet tildeles en tværgående til-

synsopgave, hvis indkøb og administration af tolkning samles i en sådan central myndighed.

Samtidig bemærker arbejdsgruppen, at hvis der etableres en model, hvor ansvaret for indkøb

og administration af tolkningen placeres hos en anden end den bevilligende myndighed, kan

det være hensigtsmæssigt, at de to myndigheder samarbejder om tilsynsopgaven. Man kan

således f.eks. forestille sig en løsning, hvor den administrative myndighed fører et driftsorien-

teret tilsyn med tolkeleverandører og løbende orienterer de bevilligende myndigheder herom.

Disse myndigheder vil således kunne anvende oplysningerne som led i et personrettet tilsyn

med, om borgerne får de rette tilbud og ydelser, herunder om de får den nødvendige tolk-

ning.

Ad d) Fjerntolkning og nye teknologiske muligheder

Arbejdsgruppen anbefaler, at en ny organisering af tolkeområdet indrettes, så den understøt-

ter muligheden for at benytte fjerntolkning, samt at der sikres løbende fokus på at benytte

nye teknologiske muligheder. Konkret anbefales det, at der skabes rammer for, at brugerne

kan vælge mellem flere leverandører af fjerntolkning. Dette ventes at understøtte bedre kvali-

tet i løsningerne og bedre brugertilfredshed. På sigt ventes et sådant tiltag endvidere at un-

derstøtte større anvendelse af fjerntolkning, hvilket kan bidrage til at ruste tolkeområdet

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

bedre til en fremtid, hvor færre tolkebrugere må ventes at efterspørge mindre tolkning fordelt

på samme geografiske område som i dag.

5.2

Modeller for en omorganisering

I dette afsnit beskrives som nævnt tre modeller for en fremtidig organisering af tolkeområdet,

der på forskellig vis tilgodeser de formål, der er beskrevet i kapitel 4, og som adskiller sig fra

hinanden ved at basere sig på forskellige håndteringer af dilemmaerne - også beskrevet i ka-

pitel 4.

Modellerne baserer sig på drøftelser internt i arbejdsgruppen og input fra følgegruppen. Mo-

dellerne skal ses som retningsgivende, og der kan være elementer i modellerne, der kan

kombineres på tværs i forbindelse med den videre politiske beslutningsproces om at gen-

nemføre en eventuel omorganisering af området. Modellerne er derudover baseret på en om-

organisering på områder, hvor der ydes meget tolkning, hvor der er regulering af løbende tol-

kebevillinger, og hvor der ses at være behov for en indsats for at sikre tolkebrugernes ad-

gang til at deltage i samfundslivet, jf. arbejdsgruppens vurdering i afsnit 3.2. Konkret omfatter

modellerne således tolkning efter tolkeloven, tolkning efter lov om personlig assistance til

handicappede i erhverv mv., tolkning i uddannelsessystemet og på højskoler, samt tolkning

på sundhedsområdet og på politi- og retsområdet. Ved en eventuel konkretisering af en af

modellerne vil det skulle afsøges, i hvilke udstrækning det vil være relevant at lade øvrig tol-

kebistand være omfattet.

Det er ambitionen, at modellerne skal kunne udgøre en hensigtsmæssig ramme om tolkeom-

rådet i hvert fald de næste 10-20 år. På længere sigt er det imidlertid arbejdsgruppens vurde-

ring, at der vil være behov for at genvurdere organiseringen i lyset af udviklingen på tolkeom-

rådet. Som nævnt i kapitel 4 ventes behovet for tolkebistand på længere sigt at falde mar-

kant, hvilket må ventes at øge de nuværende udfordringer, som sektoransvarsprincippet gi-

ver anledning til på tolkeområdet. Mens modellerne i nærværende kapitel ligger inden for

rammerne af sektoransvarsprincippet, vurderes det således hensigtsmæssigt om 10-20 år at

undersøge, om sektoransvarsprincippet fortsat er et egnet redskab til at sikre mennesker

med hørehandicap lige adgang til offentlige tilbud og ydelser.

I kapitel 6 vil der være elementer, som skal indtænkes i de her skitserede modeller for organi-

sering.

I rapportens sidste kapitel 7 vil arbejdsgruppen give sit bud på nogle af disse kombinationer,

som ses bedst at imødekomme dels kommissoriet for arbejdet og dels nogle af de hensyn og

opmærksomhedspunkter, som drøftelserne med følgegruppen har givet anledning til. Her vil

de økonomiske perspektiver for en omorganisering blive behandlet, ligesom spørgsmålet om,

hvordan en omorganisering bedst muligt imødekommer fremtidens behov for tolkning, tages

op.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Boks 1

Model 1: Øget samarbejde og videndeling

Model 1 indebærer en begrænset omorganisering, hvor de enkelte myndigheder fastholder

deres nuværende ansvar for at sikre tilgængelighed for mennesker med hørehandicap. Med

model 1 sigter arbejdsgruppen til øget samarbejde og videndeling samt anbefalinger til de

enkelte sektorer, der kan forbedre de respektive sektorers tilbud om tolkning.

Modellen indebærer en generel anbefaling til de enkelte sektorer og myndigheder om, at de

af frivillighedens vej dels benytter sig af videndeling på tolkeområdet, herunder ved at søge

viden om hørehandicap og tolkefaglig viden hos DNTM, og dels tilslutter sig DNTMs leveran-

døraftaler og anvender Tolkeportalen som indgang til at rekvirere tolkning. Denne anbefaling

gælder myndigheder på alle ressortområder, for hvem det kan være relevant, og ikke kun de

i tabellen anførte ressorts. Anbefalingen har blandt andet til formål at fremme, at flere myn-

digheder er opmærksomme på og anvender tilgængelig viden om hørehandicap, når der skal

træffes afgørelse om tolkning, samt at fordelene ved at tilslutte sig DNTM’s rammeaftale og

Tolkeportalen tydeliggøres.

Herudover indebærer modellen følgende sektorspecifikke anbefalinger:

Mulige forenklinger af bevillingsstrukturen på tolkelovens område:

Som redegjort for i kapitel 3, administrerer DNTM i dag tolkningen på tolkelovens område

gennem udmøntning af bevillinger og puljer. Der bevilliges tidsubegrænset og bevillingsbe-

grænset tolkning til nærmere aktiviteter, og dertil har hver bruger i Tolkeportalen rådighed

over en timebank. Brugerorganisationerne peger på, at denne bevillingsstruktur kan virke

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

unødigt begrænsende for, hvordan den enkelte bruger gerne vil bruge sin ret til tolk efter tol-

keloven. Det anbefales derfor, at Børne- og Socialministeriet ser på mulighederne for at for-

enkle bevillingsstrukturen under tolkeloven.

Indkøb af tolkebistand på beskæftigelsesområdet via DNTM’s rammeaftale:

På beskæftigelsesområdet bevilliger jobcentret tolkebistand i form af personlig assistance til

borgere, som er tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. kapitel 3. Borgeren har ret til frit at vælge sin

tolk, og i den forbindelse rekvirerer borgeren eller dennes arbejdsplads tolken direkte fra et

tolkefirma, som jobcentret betaler på baggrund af Center for Døves takster. Arbejdsgruppen

anbefaler, at kommunerne bruger DNTMs kompetencer, herunder benytter sig af DNTM’s

rammeaftaler om tolkebistand, som ramme for tolkebrugernes valg af tolk til at varetage den

personlige assistance. Denne anbefaling skal ses i sammenhæng med den tværgående an-

befaling i afsnit 5.1 om at tilvejebringe det juridiske grundlag for, at borgerens frie valg af tolk

justeres til et frit valg mellem godkendte leverandører.

Implementering af frit valg af tolk ved SPS-ordninger:

Implementeringen af den nye lovændring, der har skabt grundlag for at etablere frit valg på

undervisningsområdet, vil imødekomme et stort ønske fra brugerorganisationerne, ligesom

de mere ensartede rammer for frit valg vil skabe mere enkelthed og overskuelighed.

Anbefalinger til sygehusvæsenet:

I sygehusvæsenet er det lægen eller den enkelte sundhedsperson på sygehusafdelingen,

som forestår vurderingen af, om der er behov for tolk i en konkret situation, og i bekræftende

fald er det den enkelte afdeling, der forestår finansieringen, jf. kapitel 3.1. Brugernes ople-

velse af, at der kan være behov for at sikre større viden om hørehandicap på områder som

sygehusvæsenet, hvor retten til tolk alene følger af sektoransvarsprincippet, giver anledning

til, at arbejdsgruppen opfordrer til øget tværregionalt samarbejde og videndeling. Der opfor-

dres også til at se på, hvordan finansieringsansvaret for tolkning placeres mest hensigts-

mæssigt.

Vurdering

Arbejdsgruppen vurderer, at model 1 er udtryk for en forsigtig tilgang til omorganisering, der i

højere grad understøtter en igangværende udvikling end lægger egentlige nye spor for tolke-

området fremover. Som beskrevet i kapitel 3 ses der således allerede en udvikling mod, at

flere myndigheder ønsker at anvende DNTM’s rammeaftale med tolkeleverandører.

Modellen indebærer ikke justeringer i sektoransvarsprincippets udmøntning, idet den enkelte

sektor fastholder sit fulde, udelte ansvar for at sikre tilgængelighed for mennesker med høre-

handicap. Model 1 kan således ses som en fastholdelse af en offentlig sektor, hvor alle myn-

digheder skal være i stand til i tilstrækkelig grad at tilgodese behovene hos mennesker med

hørehandicap.

Som nævnt i kapitel 4 er det imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for at sup-

plere de enkelte sektorers eget ansvar på tolkeområdet, hvis det skal lykkes at sikre bor-

gerne en enklere, smidigere og dermed bedre adgang til tolkning mv., jf. kommissoriet og ka-

pitel 4. Model 1 vurderes således ikke i sig selv at være tilstrækkelig til at tilgodese de identifi-

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

cerede formål med en omorganisering eller at løse de udfordringer, der er på området. Føl-

gegruppen har ligeledes tilkendegivet, at man ser modellen som utilstrækkelig til at imødegå

de nuværende udfordringer på tolkeområdet.

Modellen vurderes heller ikke i tilstrækkelig grad at imødegå udfordringerne med en knap så

effektiv brug af offentlige midler, herunder i form af betydelige udgifter til aflyste tolkninger og

udgifter skabt af utilsigtet brug af tolkeordninger. De tværgående løsningsspor, som nævnt

under kapitel 5.1 om justering af, hvornår det er tale om ’aflyste tolketimer’, indførelse af et

ID-registreringssystem og etablering af en løsning til at re-allokkere frie tolketimer, kan endvi-

dere i denne model kun i begrænset grad skabe en mere effektiv styring i forhold til ressour-

cer og kvalitet, da disse løsningsspor kræver én samlet koordinering af tolkeområdet. I den

udstrækning, at flere myndigheder af frivillighedens vej tilslutter sig DNTM’s rammeaftale, kan

modellen imidlertid få mere effekt.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Boks 2

Model 2: Samlet indkøb og administration af tolkning

Model 2 bygger oven på model 1, idet den omfatter samme sektorspecifikke anbefalinger

som model 1. Derudover indebærer model 2, at der etableres én administrativ indgang, hvor-

igennem brugerne får adgang til frit at vælge en tolk blandt en række godkendte tolkeleveran-

dører, når de har fået bevilliget tolkning på de store velfærdsområder, herunder tolkning efter

tolkeloven, efter lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., tolkning på undervis-

nings- og uddannelsesområdet, herunder på højskoler, og tolkning på det regionale sund-

hedsområde. Den administrative indgang skal også anvendes til at rekvirere tolkning på hele

retsområdet for så vidt angår politiet og anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og domsto-

lene. Som nævnt i afsnit 5.1.b, vil det her skulle afklares nærmere, i hvilken udstrækning der

kan indføres frit valg på disse områder, da der kan være behov for at begrænse det frie valg i

forbindelse med politimæssige opgaver og retssager.

Den fælles indgang placeres hos en central myndighed på tolkeområdet, der herefter vil stå

for indkøb og administration af størstedelen af den tolkning, som bevilliges af det offentlige.

Administrationsopgaven vil bl.a. omfatte kontakt til leverandører, opfølgning og tilsyn med le-

verandørernes opgavevaretagelse og udviklingen på området, ligesom det vil omfatte under-

støttelse af, at konkrete tolkeopgaver tildeles en tolk. I forhold til model 1 bevæger model 2

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

sig dermed betydeligt tættere på at skabe en mere enkel og smidig adgang til samt én ind-

gang til tolkning.

Tolkebrugeren vil imidlertid fortsat skulle søge om tolkning hos den enkelte sektormyndighed,

som er forpligtet til at sikre, at også borgere med hørehandicap har adgang til en ydelse in-

den for sektoren.

Tolkebrugeren vil således som i dag skulle søge om tolkning hos jobcentret i forbindelse med

retten til personlig assistance, via STUK i forbindelse med uddannelse, hos den enkelte sy-

gehusafdeling i forbindelse med behandling i sygehusvæsenet, hos en central tolkemyndig-

hed i forhold til tolkelovens område eller hos en myndighedsperson i en af Justitsministeriets

institutioner i forbindelse med visse myndighedsmøder.

Efter, at den ansvarlige myndighed har vurderet behovet for tolkning og bevilliget tolkning til

en konkret kommunikationssituation, overtager den centrale myndighed imidlertid ansvaret

for at finde en tolk til tolkebrugeren via en fælles portal. I den forbindelse understøttes bruge-

rens frie valg af tolkeleverandør, under forudsætning af, at de juridiske rammer herfor er

etableret.

Der er forskellige mulige måder at indgå aftale med tolkeleverandører på, som skal overvejes

i relation til model 2. Disse behandles i kapitel 6.

Vurdering

Det er arbejdsgruppens vurdering, at en samling af indkøb og administration af størstedelen

af den offentlige tolkning vil give et mere enkelt og smidigt system til gavn for både brugerne,

tolkeleverandørerne og myndighederne.

Derudover vurderes modellen at have potentiale til at sikre et mere omkostningseffektivt og

kvalitetssikret tolkeområde. Først og fremmest vil der hermed kunne etableres ét samlet og

velfungerende tolkemarked, hvor tolkeleverandørerne kan søge om at blive godkendt på bag-

grund af opfyldelse af f.eks. kvalitetskrav til tolkningen, og hvor der kan indgås leverandøraf-

taler. Og ved hjælp af fælles indkøb kan tolkemarkedet sikres bæredygtigt i forhold til at

skabe sammenhæng mellem og sund konkurrence på tolkningens kvalitet og pris. Dette be-

handles nærmere i kapitel 6 om modeller for indkøb af tolkning.

Brugerne vurderes med en model med samlet indkøb og administration af tolkning at få gavn

af større sikkerhed for kvalitet i tolkningen, da der kan stilles fælles kvalitetskrav til tolkeleve-

randører, ligesom der kan føres et systematisk og tværgående tilsyn med kvaliteten i tolknin-

gen. Desuden vurderes en samling af indkøb og administration at skabe et bedre grundlag

for fælles og kvalificerede udviklingsindsatser på tolkeområdet, herunder f.eks. læring på

tværs af ressortområder samt anvendelse af ny teknologi. En koordineret og fælles udvikling

af området vil desuden kunne understøttes af drøftelser i Tolkerådet.

Modellen vurderes endvidere - sammen med de tværgående forslag om ensartede rammer

for frit valg samt ID-registrering af tolke - at fremme, at tolkebrugerne får mere værdi af deres

muligheder for medindflydelse på valg af tolk. Sammen med disse forslag vil fælles indkøb og

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

administration således give brugerne et bedre og mere oplyst grundlag for at vælge tolkebi-

stand via en fælles tolkeportal, hvor alle tolke registreres med kompetenceprofil. Endvidere

vil brugerne få adgang til at anvende samme tolkeleverandør til opgaver bevilliget af forskel-

lige myndigheder.

Dertil kommer, at en samlet administration af tolkning i en fælles portal muliggør en øget

transparens og bedre muligheder for central styring af ressourcer og kvalitet. En samlet admi-

nistration har den fordel, at myndigheder med begrænset berøringsflade med tolkebrugere

ikke længere skal bruge uforholdsmæssigt meget tid og kræfter på administration af ganske

få tolkebevillinger. Dette vurderes at indebære en professionalisering, som også kan komme

tolkeleverandører til gavn i kraft af, at de vil møde klarere og mere ensartede krav i forbin-

delse med administration og udbetaling af honorar for tolkeopgaver. Derudover vil den øgede

professionalisme sammen med den administrative samling, ID-registrering af tolke, et tvær-

gående tilsyn og mere ensartede regler på tværs af områder kunne imødegå utilsigtet brug

og misbrug af tolkeordninger. Modellen vurderes således bl.a. at kunne imødegå, at samme

tolketime søges betalt af flere myndigheder.

Modellen vurderes desuden effektivt at kunne begrænse de betydelige offentlige udgifter til

aflyste tolkninger ved anvendelse af de tværgående løsningsforslag om ID-registrering af tol-

kes kompetencer og opgaver, genbesættelse af aflyste tolketimer og ændring af aflysningsfri-

sten for tolkning.

Endelig vurderes modellen gennem etableringen af en central administrativ myndighed med

faglig viden at fremme, at den enkelte myndighed også nemmere vil kunne trække på rele-

vant viden om hørehandicap i forbindelse med, at der tages stilling til behovet for tolk.

Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at modellen har den ulempe, at den ikke giver borgerne

en enklere indgang til ansøgning om at få bevilliget tolkebistand, idet tolkebrugere fortsat vil

skulle ansøge om tolk hos det samme antal forskellige myndigheder som i dag.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Boks 3

Model 3: Central myndighed med indstillingskompetence

Model 3 kan ses som en overbygning på model 1 og 2, idet den også indeholder disse mo-

dellers sektorspecifikke anbefalinger, ligesom den indebærer en etablering af en central myn-

dighed, som står for indkøb og administration af størstedelen af den tolkning, som det offent-

lige bevilliger, og hvorigennem brugerne vælger tolk. Ligesom i model 2 er modellen baseret

på en harmonisering af rammerne for brugernes medindflydelse på tolk, således at brugerne

får adgang til frit at vælge imellem godkendte tolkeleverandører.

I model 3 får den centrale myndighed imidlertid en endnu mere central rolle end i model 2,

idet myndigheden bliver borgerens kontaktpunkt for både ansøgninger om tolkning og bestil-

ling af en konkret tolk, når det gælder hovedparten af den tolkning, det offentlige bevilliger.

Borgerne vil dog fortsat kunne ansøge direkte hos den ansvarlige sektormyndighed, hvis den

enkelte ønsker det, da dette i nogle situationer kan være det enkleste for borgeren.

Modellen skaber således mulighed for én indgang for tolkebrugerne, da brugeren i denne

model kan henvende sig til den centrale myndighed på tolkeområdet for at ansøge om tolke-

bistand, uanset om det f.eks. drejer sig om tolkning på arbejdspladsen, i uddannelsessyste-

met eller på et sygehus. Den centrale myndighed vil herefter indstille til den respektive sek-

tormyndighed, hvorvidt der ses grundlag for at bevillige tolkning i en given situation. Bevil-

lings- og finansieringskompetencen fastholdes således hos ressortmyndigheden, som træffer

afgørelse på baggrund af indstilling fra den centrale myndighed på tolkeområdet.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 5

Modeller for fremtidig organisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Vurdering

Ligesom model 2 vurderes model 3 at have en lang række fordele qua det fælles indkøb og

administration af tolkning, der ligger i begge modeller. Begge modeller ses således at skabe

en enklere og smidigere indgang til tolkning for brugerne, ligesom de understøtter tolknin-

gens kvalitet, giver brugerne bedre forudsætninger for at benytte deres medbestemmelse på

valget af tolk, samt skaber en øget sammenhæng i tolkeydelser bevilliget af forskellige myn-

digheder. Modellerne ses derudover at indebære forenklinger for myndigheder og leverandø-

rer samt at skabe bedre muligheder for styring og transparens på området.

I forhold til model 2 er det endvidere arbejdsgruppens vurdering, at model 3 bevæger sig tæt-

test på at skabe en mere enkel og smidig adgang til tolkning, da denne model - ved også at

give borgerne én indgang til at ansøge om tolkning - gør op med den uklarhed, som både

borgere og myndigheder kan opleve i forhold til at vide, hvor tolkning skal søges henne.

Samtidig bemærkes, at modellen indfører et ekstra led i sagsbehandlingen, hvilket kan give

en længere sagsbehandlingstid, ligesom det må ventes at medføre merudgifter til sagsbe-

handling. Modellen indeholder dermed forventeligt ikke samme potentiale for ressourceopti-

mering som model 2. Modellen indebærer desuden en risiko for, at borgerne kan opleve det

som forvirrende, at de både kan ansøge om tolkning hos den centrale myndighed på tolke-

området og hos den ansvarlige sektormyndighed.

Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at model 3 bedre end de andre modeller vil

kunne sikre inddragelse af tolkefaglig viden i afgørelser om bevilling af tolkning på de omfat-

tede områder i og med, at en myndighed med særlig viden på hørehandicap-området gives

en rolle i bevillingsprocessen. Den centrale myndighed på tolkeområdet kan således bistå de

bevilligende myndigheder og offentlige instanser med at kvalificere grundlaget for deres afgø-

relser om tolkning.

Det bemærkes, at i den udstrækning, modellen fører til flere bevillinger af tolkning på visse

områder som følge af, at der tilvejebringes bedre beslutningsgrundlag, vil dette isoleret set

være udgiftsdrivende for de relevante myndigheder. Udgifterne hertil vil skulle afholdes inden

for myndighedernes eksisterende økonomiske ramme. Arbejdsgruppen bemærker imidlertid,

at de enkelte myndigheder fortsat har afgørelseskompetencen og dermed mulighed for at

inddrage den centrale myndigheds indstillinger på den måde, der ses at være bedst forenelig

med øvrige relevante hensyn.

Endelig bemærker arbejdsgruppen, at modellen ikke vurderes at understøtte beslutningspro-

cessen ved akutte og ikke-planlagte tolkesituationer, hvor det er mest oplagt, at borgeren

henvender sig direkte til den enkelte sektormyndighed. Her vil det fortsat være den myndig-

hed, som borgeren har behov for akut kontakt til, der vil skulle sikre, at borgerens behov tilgo-

deses.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap

6. Modeller for indkøb af tolkebi-

stand til mennesker med høre-

handicap

Dette kapitel skitserer tre forskellige modeller for offentligt indkøb af tolkebistand, som ar-

bejdsgruppen har drøftet. Kapitlet har til formål at skitsere og vurdere forskellige mulige ram-

mer for et omkostningseffektivt offentligt indkøb af tolkebistand, der kan sikre den nødven-

dige forsyning af tolkning af god kvalitet og med samme grad af valgfrihed for brugerne som

nu, og som samtidig understøtte et stabilt og velfungerende tolkemarked fremover, jf. de cen-

trale hensyn beskrevet i kapitel 4. De tre modeller er udtryk for forskellige vægtninger af de

centrale hensyn for arbejdet.

Det er ambitionen, at modellerne skal kunne udgøre en hensigtsmæssig ramme om det of-

fentliges indkøb af tolkebistand i hvert fald de næste 10-20 år. På længere sigt ventes beho-

vet for tolkning til mennesker med hørehandicap at være reduceret så meget, at der vil være

behov for en ny ramme for offentligt tolkeindkøb, jf. kapitel 3 herom. De mere langsigtede

perspektiver for området, som altså ligger uden for denne rapports løsningsforslag, berøres i

kapitlets afsluttende, perspektiverende afsnit.

Arbejdsgruppen har fokuseret på modeller, der indebærer konkurrenceudsættelse af offent-

lige tolkeopgaver, i lyset af regeringens målsætning om at konkurrenceudsætte flere offent-

lige opgaver.

Andre muligheder berøres imidlertid i kapitlets afsluttende afsnit.

De tre modeller for indkøb af tolkebistand i nærværende rapport er:



Model A: Godkendelsesmodel

Model B: Rammeaftale-model

Model C: Model med frit valgs-bevis

Model A og B skal ses i sammenhæng med model 2 og 3 for omorganisering af tolkeområdet

i kapitel 5, der indebærer en samling af hovedparten af det offentlige indkøb af tolkebistand.

Vælges model 1 i kapitel 5, vil de enkelte ressortmyndigheder kunne lade sig inspirere af

disse modeller, idet denne model indebærer, at beslutningsansvaret for, hvordan tolkebistand

skal indkøbes, fastholdes i de enkelte sektorer og myndigheder.

Regeringsgrundlag, Marienborgaftalen 2016, ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”, side 58.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap

Model C skitserer en løsning uden samlet offentligt indkøb af tolkning, og repræsenterer der-

for et alternativ til de spor for en omorganisering, der beskrives i kapitel 5. Denne model tje-

ner primært en perspektiverende rolle, idet det som nævnt er arbejdsgruppens vurdering, at

et samlet indkøb af tolkning er særdeles hensigtsmæssigt i lyset af de centrale hensyn, som

en omorganisering skal tilgodese.

De tre modeller for indkøb beskrives og vurderes nedenfor i afsnit 6.2. Inden da skitseres

imidlertid i afsnit 6.1 nogle tværgående forslag til vilkår og rammer, som efter arbejdsgrup-

pens vurdering med fordel kan søges indbygget i fremtidige aftaler med tolkeleverandører.

6.1

Tværgående forslag til vilkår i en ny model for ind-

køb

Jf. nærværende rapports afsnit 5.1. anbefaler arbejdsgruppen, at der indbygges en række

styringsmæssige redskaber i en omorganisering af tolkeområdet for at sikre dels en øget

transparens på området, dels en mere hensigtsmæssig styring af ressourcer og kvalitet.

For at tilvejebringe disse redskaber anbefaler arbejdsgruppen, at der opsættes en række vil-

kår og rammer i kommende aftaler om indkøb af tolkning, som ikke indgår i nuværende leve-

randøraftaler. Da disse vurderes at være relevante på tværs af modeller for indkøb af tolk-

ning, beskrives de i dette selvstændige indledende afsnit.

Hovedparten af forslagene kan dog ikke tilknyttes en model med frit-valgs beviser (model C),

der som nævnt mest tjener et perspektiverende formål i denne rapport. Adgangen til at stille

krav fra centralt hold i denne model er således for begrænset til dette.

Det bemærkes, at flere af de tværgående styringsmæssige forslag isoleret set vil kunne ople-

ves som en forringelse af tolkenes vilkår, da forslagene bl.a. kræver øget fleksibilitet af de

omfattede tolke. Sådanne vilkår vil kunne kompenseres i forbindelse med prisfastsættelse af

tolkebistand i en ny model.

Der er tale om følgende tværgående forslag til vilkår og rammer, som vurderes at være hen-

sigtsmæssige at indbygge i en ny model for indkøb af tolkebistand:



Krav om at påtage sig en erstatningsopgave i stedet for en aflyst tolkeopgave

Krav om ID-registrering af tolke med registrering af kompetencer og opgaver

Ændring af fristen for, hvornår en tolkning betragtes som for sent aflyst

Særskilt honorering af befordring

Skiftende funktion med at dække behov for akutte tolkninger

De foreslåede vilkår og rammer beskrives nedenfor:

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap

Krav om at påtage sig en erstatningsopgave i stedet for en sent aflyst tolkning

Som beskrevet i kapitel 5 anbefaler arbejdsgruppen, at man skaber grundlaget for, at en cen-

tral myndighed på tolkeområdet i højere grad kan råde over de tolketimer, som det offentlige

betaler for. I forlængelse heraf anbefales det, at det indskrives i leverandøraftaler om tolk-

ning, at når en tolkning aflyses efter aflysningsfristen, er tolken forpligtet til at påtage sig en

anden opgave inden for tolkens kompetenceområde, der ligger i det aflyste tidsrum, og som

den centrale myndighed på tolkeområdet måtte tildele tolken, som forudsætning for betaling

for den planlagte arbejdstid. Det vil forsat gælde, at en tolk modtager betaling for en opgave,

der aflyses for sent, såfremt det ikke er muligt at finde en anden opgave, der passer til tol-

kens kompetencer. Det vil skulle beskrives nøjere, hvor meget fleksibilitet tolken i den forbin-

delse forventes at udvise, herunder i forhold til transporttid og varslingstid.

Krav om ID-registrering af tolke

Som nævnt i kapitel 5 vurderes det væsentligt, at der ved en omorganisering af tolkeområdet

indføres ID-registrering af hver enkelt tolk for at understøtte styring, gennemsigtighed og kva-

litet. Forslaget vil understøtte samlet tværsektoriel styring og tilsyn med tolkeområdet. ID-re-

gistrering vurderes bl.a. at skabe et bedre grundlag for en hurtig og smidig kobling af tolkeop-

gaver og relevant tolk, f.eks. hvis den centrale myndighed skal re-allokere sent aflyste tolketi-

mer jf. ovenfor, ligesom registrering af kompetencer vurderes at skabe et incitament til at

sikre øget fokus på kvalitet i tolkningen.

Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at det indbygges som et krav til tolkeleverandø-

rer i kommende aftaler om indkøb af tolkning, at hver enkelt tolk registreres ved ID og med

angivelse af kompetencer og arbejdsopgaver. Det vil således bl.a. fremgå, hvornår en tolk

har en aflyst opgave, og hvilken type tolkeopgaver tolken qua sine kompetencer vil kunne på-

tage sig i tidsrummet.

Ændring af fristen for, hvornår en tolkning betragtes som for sent aflyst

Arbejdsgruppen anbefaler desuden at indsnævre fristen for, hvornår en tolkeopgave betrag-

tes som for sent aflyst, for at reducere de offentlige udgifter til tolkning, der aldrig gennemfø-

res. Arbejdsgruppen anbefaler, at tolkeopgaver, der aflyses op til 2 døgn inden opgaven, be-

tragtes som rettidigt aflyst. Forslaget ses som et relevant redskab til at reducere tolkeudgifter,

som borgerne ikke får gavn af, mens det samtidig opretholder en vis varselsperiode for tol-

kene. En reduceret varslingsperiode vil isoleret set kunne medføre et opadgående pres på

prisen for tolkebistand for at skabe økonomisk kompensation til tolkene for gener forbundet

hermed. Det bemærkes, at varslingsperioden med forslaget vil være længere end den, der

gælder efter gældende rammeaftale om levering af fremmedsprogstolkning. Efter denne ud-

løser det ikke betaling, hvis en tolkeopgave aflyses indenfor 24 timer før den planlagte tolke-

opgave, mens senere aflyst tolkeopgaver udløser betaling for 1 times tolkning, uanset den

planlagte varighed af den aflyste opgave.

Særskilt honorering af befordring

Som nævnt i kapitel 4 vurderer arbejdsgruppen endvidere, at vilkår for indkøb af tolkebistand

i en omorganisering med fordel kan indeholde øgede incitamenter til at påtage sig tolkning i

yderområderne. Det er arbejdsgruppens forventning på baggrund af bl.a. input fra følgegrup-

pen, at et hensigtsmæssigt redskab hertil vil være at udskille fastsættelsen af betalingen for

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap

tolkenes transport fra prisen for selve tolkningen. Det anbefales konkret at fastsætte betalin-

gen for transporten gennem en timepris, der er betydeligt lavere end timeprisen for selve tolk-

ningen, suppleret af en kilometerpris til at dække benzinudgifter.

Størrelsen på transport-timeprisen vil skulle overvejes nærmere, således at den dels skaber

incitament til at begrænse transporttid ved bl.a. at ”pulje” opgaver i forhold til geografi, og

dels er tilstrækkelig generøs til at sikre tolkning i yderområderne. Der vil endvidere skulle ta-

ges stilling til, om transporten skal beregnes fra tolkens hjem, fra tolkefirmaets adresse eller

fra et helt tredje sted. Der kan evt. hentes inspiration i gældende’ rammeaftale om levering af

fremmedsprogstolkning, hvorefter transporttiden honoreres med en timepris, der udgør halv-

delen af timeprisen for selve tolkeopgaven.

Skiftende funktion med at dække akutte behov for tolkninger

Som det fremgår af kapitel 4, er det arbejdsgruppens vurdering, at der er et dilemma mellem

borgernes frie valg og forsyningssikkerheden i forbindelse med akut opståede behov for dia-

log med en offentlig instans, da det vil være mindre attraktivt for en tolk at påtage sig en op-

gave med kort varsel. Der kan f.eks. være akut behov for tolkning i forbindelse med en ulykke

eller en forbrydelse. Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at forsyningssikkerhed bør

prioriteres, da det i sådanne situationer vil være det afgørende for borgeren at være sikret

adgang til tolkning.

For, at det offentlige kan sikre sin forsyningsforpligtelse ved akut behov for tolkning, vurderer

arbejdsgruppen det hensigtsmæssigt at forpligte kommende leverandører til i visse perioder

at levere tolkning i akutte situationer, således at godkendte leverandører dækker akut opstå-

ede tolkebehov på skift. Det anbefales desuden at undersøge, om der hensigtsmæssigt kan

indføres en mekanisme, hvor en ny akut tolkeopgave straks udløser en automatisk søgning i

Tolkeportalen efter en relevant tolk, der har en sent aflyst tolkning på samme tidspunkt, og

som ville kunne dække opgaven, inden opgaven automatisk tilfalder den leverandør, der har

den aktuelle ”akut-vagt”.

6.2

Modeller for indkøb af tolkebistand

Dette afsnit indeholder beskrivelser og vurderinger af de tre modeller for indkøb af tolkebi-

stand, som arbejdsgruppen har drøftet. Der er tale om overordnede skitser til modeller, hvor-

for der knytter sig en række variationsmuligheder til modellernes nærmere udformning. Dette

vil der skulle arbejdes videre med i udmøntningen af en model.

Afsnittet afsluttes med en samlet vurdering af de tre modeller og en perspektivering. De en-

kelte modeller vurderes ud fra, hvor egnede de er til at danne rammen om et omkostningsef-

fektivt offentligt indkøb af tolkebistand, der kan sikre forsyningen af den nødvendige tolkning

af god kvalitet og med samme grad af valgfrihed for brugerne som nu, og samtidig under-

støtte et stabilt og velfungerende tolkemarked fremover.

Der fokuseres i den forbindelse særligt på modellernes egnethed til at håndtere nogle af de

problemstillinger og dilemmaer, der er behandlet i kapitel 4. Der er således særligt fokus på

følgende ambitioner:

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap



Modellerne skal understøtte gennemsigtighed og god styring af området fsva. både res-

sourcer og kvalitet – herunder skal modellerne så vidt muligt reducere det offentliges ud-

gifter til aflyste tolkninger og imødegå utilsigtet brug af tolkeordninger.

Der skal sikres priskonkurrence, og samtidig skal modellerne understøtte et velfunge-

rende marked fremover med gode arbejds- og ansættelsesvilkår for tolkene.

Brugernes adgang til medindflydelse på valg af tolk skal ikke indskrænkes.



Modellerne behandles nedenfor

Model A. Godkendelsesmodel

Arbejdsgruppen har overvejet, at et samlet offentligt indkøb af tolkebistand kan gennemføres

ved, at en central myndighed indgår kontrakt med leverandører af tolkebistand via en god-

kendelsesmodel. Ved godkendelsesmodellen indgås kontrakt med alle tolkefirmaer, som op-

fylder foruddefinerede krav til kvalitet, egnethed og pris. Godkendte tolkeleverandører vil her-

efter kunne registreres i en central tolkeportal, som det er tilfældet nu på Børne- og Socialmi-

nisteriet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriets områder.

Med godkendelsesmodellen indgår den centrale myndighed én hovedleverandørkontrakt

f.eks. pr. region. På baggrund af en juridisk vurdering ses det ikke som en farbar vej at an-

vende en godkendelsesmodel uden at benytte en model med hovedleverandørkontrakt, fordi

det ville være meget vanskeligt at fastlægge den pris, som leverandørerne skal betales, når

prisen ikke har været konkurrenceudsat, og der ikke er et kontrolbud at sammenligne med.

Hertil kommer, at hovedparten af tolkemarkedet forventeligt vil blive omfattet af en sådan ind-

købsaftale, hvorfor der ikke ville være et tilstrækkeligt marked uafhængigt af denne aftale,

som en prisfastsættelse vil kunne basere sig på.

Hovedleverandørkontrakt kan f.eks. tildeles den leverandør, som tilbyder den bedste sam-

menhæng mellem pris og kvalitet eller den laveste pris, og som lever op til foruddefinerede

krav til bl.a. kvalitet.

Tolkeleverandørerne skal i godkendelsesmodellen levere til den pris og kvalitet, som hoved-

leverandøren har tilbudt. Desuden skal tolkeleverandørerne levere tolkeydelserne i en kvali-

tet, der opfylder de foruddefinerede mindstekrav til kvalitet, som kræves for at blive godkendt

som tolkeleverandør.

Leverandørkontrakterne indgås i overensstemmelse med udbudslovens afsnit III.

Med godkendelsesmodellen kan der skabes mulighed for, at nye tolkefirmaer løbende og på

et hvilket som helst tidspunkt kan anmode om at få tildelt en kontrakt. Derved kan nyetable-

rede tolkefirmaer blive optaget som leverandører, hvilket kan være med til at skærpe konkur-

rencen om opgaverne. Det er imidlertid også en mulighed at vælge at lukke for tilgang af nye

leverandører i f.eks. en 4-årig periode for at sikre stabilitet i leverandørfeltet.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap

Modellen kan understøtte brugernes frie valg af tolkeleverandør i den udstrækning, der er

etableret frit valg på de enkelte områder, ved at etablere rammerne for at vælge mellem god-

kendte leverandører, som der er indgået kontrakt med. Disse kan fremgå af en central tolke-

portal, som det er tilfældet med leverandører af tolkning efter tolkeloven.

Der kan således skabes mulighed for, at tolkebrugerne kan vælge en tolkeleverandør, som

brugeren tidligere har anvendt – og som brugeren oplever gode erfaringer med – eller bruge-

ren kan vælge en leverandør med bestemte kompetencer. Dette kan understøttes via det

tværgående forslag om krav om ID-registrering af hver enkelt tolk.

Ønsker en tolkebruger ikke en bestemt tolkeleverandør, vil hovedleverandøren få tildelt opga-

ven. Har hovedleverandøren imidlertid ikke mulighed for at varetage opgaven, kan opgaven

f.eks. tildeles automatisk i tolkeportalen i stedet ud fra foruddefinerede kriterier. Her kan der

ved valg af leverandør f.eks. ses på, om der er tolkeleverandører med de relevante kompe-

tencer med aflyste – og ikke genbesatte – tolkninger. Tolkeopgaven kan også – f.eks. hvis

ingen leverandører har aflyste tolkninger på det relevante tidspunkt - tilbydes automatisk til

den ledige leverandør, der geografisk er nærmest af hensyn til reduktion af kørselsomkost-

ninger.

Model B. Rammeaftalemodel

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet en rammeaftalemodel som en mulig ramme om

fremtidens indkøb af tolkebistand. Ved en rammeaftalemodel vil den centrale myndighed på

tolkeområdet indgå rammekontrakt med et begrænset antal tolkefirmaer. Der vil skulle tilde-

les flere rammekontrakter, f.eks. pr. region, så der sikres et bredt grundlag at vælge fra.

Rammekontrakterne vil skulle udbydes i overensstemmelse med reglerne i udbudslovens af-

snit III. De tolkefirmaer, som tilbyder den bedste kvalitet for pengene, vil få en rammekontrakt

tildelt. Der kan i den sammenhæng bl.a. lægges vægt på, om tolkefirmaerne tilbyder tolke

med forskellige kompetencer, hvilken uddannelse de tilbudte tolke har mv. Antallet af tolkefir-

maer, der tildeles en rammekontrakt, vil skulle fastlægges inden udbuddet. Leverandørerne

vil få betalt den pris, som de har angivet i deres tilbud.

Med en rammeaftalemodel vil der skulle gennemføres udbudsrunder, der f.eks. kan gennem-

føres med 4-årige mellemrum. Nye tolkefirmaer vil som udgangspunkt ikke kunne optages

som leverandører imellem udbudsrunderne. Det er imidlertid muligt at indbygge i modellen, at

udbuddet genåbnes i løbet af en periode, hvis der vurderes at være behov herfor for at sikre

forsyningen af tolkning. Der vil i den forbindelse skulle opstilles konkrete kriterier for, hvornår

et udbud skal genåbnes. Det kan f.eks. være, hvis de indgåede rammekontrakter ikke læn-

gere sikrer tilstrækkelig adgang til f.eks. en særlig type tolkekompetencer eller til tolkning i et

bestemt geografisk område.

Rammeaftalemodellen vil kunne understøtte brugernes frie valg af tolkeleverandør i den ud-

strækning, der er etableret frit valg på de enkelte områder, ved at etablere rammerne for at

vælge mellem godkendte leverandører, som der er indgået kontrakt med. Disse kan fremgå

af en central tolkeportal, som det er tilfældet nu for leverandører af tolkning efter tolkeloven.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap

Der kan således skabes mulighed for, at tolkebrugeren i sådanne situationer kan vælge en

tolkeleverandør, som brugeren tidligere har anvendt – og som brugeren oplever gode erfarin-

ger med – eller brugeren kan vælge en leverandør med bestemte kompetencer. Dette kan

understøttes via det tværgående forslag om krav om ID-registrering af hver enkelt tolk.

Ønsker en tolkebruger ikke en bestemt tolkeleverandør, tilfalder opgaven med at vælge en

tolkeleverandør til opgaven den centrale myndighed på tolkeområdet. Den centrale myndig-

heds tildeling kan automatiseres i tolkeportalen, således at valg af leverandør sker automa-

tisk ud fra på forhånd fastlagte kriterier. Tildelingen kan afgrænses til de tolkeleverandører,

der har de fornødne kompetencer (f.eks. retstolkning). Der kan endvidere ses på, om der er

tolkeleverandører med relevante kompetencer, som har aflyste – og ikke genbesatte – tolk-

ninger. Tolkeopgaven kan også – f.eks. hvis ingen leverandører har aflyste tolkninger på det

relevante tidspunkt - tilbydes automatisk til den leverandør med den laveste timepris (inkl.

kørselsomkostninger).

Model C. ’Fritvalgsbevis’-modellen

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet en model med ’fritvalgsbeviser’, hvor det overlades

til brugerne selv at vælge og indgå aftale med tolkefirmaer om levering af tolkning. Der ind-

gås således ikke indkøbsaftale mellem myndighederne og tolkefirmaerne.

I en sådan model vil der blive udstedt fritvalgsbeviser til brugerne, som giver dem mulighed

for at købe hos netop de tolkefirmaer, de ønsker. Af fritvalgsbeviserne vil det fremgå, hvad

der kan købes tolkning til og til hvilken pris. Der kan også stilles kvalitative krav til tolkeydel-

sen.

Leverandørerne betales den pris, der fremgår af fritvalgsbeviset, og som er fastsat af det of-

fentlige.

Tolkeydelser efter fritvalgsbevis-modellen er ikke udbudspligtige, da det er brugerne – og

ikke myndighederne – som indgår aftale med tolkefirmaerne.

6.3

Tværgående vurdering af modeller for indkøb af

tolkebistand

Fritvalgs bevis-modellen

Fritvalgs bevis-modellen indebærer ikke et samlet offentligt indkøb af tolkebistand. Den har-

monerer dermed ikke med ambitionerne herom i de tre modeller for omorganisering i kapitel

5, ligesom den ikke understøtter ambitionerne om øgede styringsmuligheder, mere effektivt

ressourceforbrug og transparens. Modellen repræsenterer således et bud på en helt anden

vej end beskrevet i de tre modeller i kapitel 5, og er primært medtaget for at sætte de andre

modeller i perspektiv. Modellen kan umiddelbart fremstå som et ubureaukratisk redskab til at

give brugerne størst mulig frihed til at vælge den tolk, den enkelte måtte ønske sig til en kon-

kret opgave.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap

I praksis vurderes en model med fritvalgs-beviser imidlertid ikke at være egnet i forhold til den

samlede gruppe af tolkebrugere, da den stiller store krav til den enkelte bruger. Ordningen

har visse lighedstræk med de regler om frit valg, der i dag er på beskæftigelsesområdet som

redegjort for i kapitel 3. Det må imidlertid ventes, at den del af tolkebrugerne, der er i beskæf-

tigelse, udgør den mest ressourcestærke del af målgruppen, mens andre i målgruppen vil

have større udfordringer med selv at skaffe sig den nødvendige tolkning uden den hjælp og

vejledning, som de i dag får fra f.eks. DNTM, når de har behov for tolkebistand. Modellen in-

debærer dermed risiko for, at en del af målgruppen vil kunne risikere ringere adgang til of-

fentlige ydelser.

Godkendelsesmodellen og rammeaftalemodellen

Det er arbejdsgruppens vurdering, at godkendelsesmodellen og rammeaftale-modellen

begge er betydeligt mere egnede som rammer for offentligt indkøb af tolkebistand først og

fremmest, fordi de ses at være bedre egnede til at sikre målgruppen et frit valg af kvalifice-

rede leverandører, ligesom de harmonerer med ambitionerne om et samlet offentligt indkøb

af tolkebistand. Begge modeller har derudover den fordel, at de indebærer et element af kon-

kurrence på både pris og kvalitet. De tværgående løsningsspor beskrevet i afsnit 6.1 kan

indpasses i begge modeller til fordel for mere gennemsigtighed samt bedre styring på pris og

kvalitet.

Da det offentlige stort set er eneaftager af tolkebistand, vil et samlet offentligt indkøb af tolk-

ning betyde, at der ikke vil være et marked for tolkebistand, der ikke er omfattet af denne ind-

købsordning. Det er derfor som nævnt i kapitel 4 arbejdsgruppens vurdering, at det vil være

væsentligt at have et stærkt fokus på at understøtte markedets bæredygtighed i en sådan si-

tuation, hvor den offentlige indkøbsaftale vil være definerende for markedet.

Priskonkurrence

I forlængelse af ovenstående er det et vigtigt opmærksomhedspunkt, at den priskonkurrence,

der ligger i både godkendelses- og rammeaftalemodellen, kan betyde, at der er tolkefirmaer,

som lukker eller går konkurs, hvis de ikke kan levere samme kvalitet til samme pris, som ho-

vedleverandøren tilbyder i en godkendelsesmodel, eller hvis de ikke får tilkendt en rammeaf-

tale i en rammeaftalemodel.

Derved vil der kunne blive tale om, at der fremadrettet vil være færre leverandører på marke-

det, og derved færre leverandører for brugerne at vælge imellem. Følgegruppen har som

nævnt udtrykt stor bekymring for sådanne risici – særligt forbundet med udbud. Og samme

opmærksomhed bør det have i en beslutning om en omorganisering af området, at det offent-

lige har en klar forsyningsforpligtelse, som også fremadrettet skal kunne sikres på et velfun-

gerende marked.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at det ved anvendelse af en af disse modeller vil være af-

gørende, at priskonkurrencen ikke får for stor betydning, hvilket vil kunne ødelægge marke-

det ved at gøre det for svært eller uattraktivt for dygtige tolke at arbejde som tolk. Det vurde-

res således som en afgørende forudsætning, at der sikres en fornuftig og realistisk prisfast-

sættelse, som gør det muligt for tolkefirmaer at opnå leverandørstatus med tolkning af høj

kvalitet og samtidig være i stand til at tilbyde deres tolke ordentlige arbejdsvilkår, tilstrækkelig

efteruddannelse, faglig sparring mv.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap

Fordele ved godkendelsesmodellen

Godkendelsesmodellen indebærer i modsætning til rammeaftalemodellen sikkerhed for, at

man som tolkefirma kan blive optaget som leverandør, så længe man kan tilbyde samme pris

og kvalitet som hovedleverandøren. Alle tolkefirmaer, der opfylder de foruddefinerede mind-

stekrav, kan således godkendes som tolkeleverandører under godkendelsesmodellen. Det

sikrer tolkebrugerne et bredt udvalg af tolkeleverandører at vælge ud fra, når der skal vælges

tolk til de konkrete opgaver. Samtidig kan der skabes mulighed for, at nye tolkefirmaer lø-

bende kan etablere sig på markedet og blive optaget som leverandører – i modsætning til en

rammeaftalemodel, hvor markedet reelt er lukket i en 4-årig periode. På den baggrund ses

godkendelsesmodellen at gøre det lettere og mere sikkert at agere på markedet som selv-

stændig tolk, hvis man kan levere inden for de fastsatte rammer for pris og kvalitet.

Fordele ved rammeaftalemodellen

Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at det på længere sigt kan blive en fordel ved

rammeaftale-modellen, at nye tolkefirmaer kun vil kunne få leverandørstatus i forbindelse

med udbudsrunder. Det vurderes at fremme robuste tolkefirmaer, hvilket kan understøtte den

løbende professionalisering på markedet. Etableringen af større tolkefirmaer vil endvidere

understøtte firmaernes mulighed for at re-allokere aflyste tolketimer til nye opgaver, da leve-

randøren vil kunne bytte rundt på opgaverne hos de tolke, som leverandøren har i øvrigt, og

dermed få samlet timerne, så de kan anvendes til konkrete opgaver.

Samtidig må det formodes, at de enkelte tolke, hvis firma ikke optages på en rammeaftale,

ville kunne opnå ansættelse hos et andet tolkefirma. Det er endvidere arbejdsgruppens for-

ventning, at der med en ramme-aftalemodel vil blive indgået kontrakt, der omfatter størstede-

len af de tolke, der i dag er på markedet. DNTM vurderer således, at deres rammeaftale for

fysisk tolkning i dag omfatter ca. 90 % af de tolke, der i dag er på markedet.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at det også kan være en fordel ved rammeaftalemodellen,

at den skaber mulighed for at differentiere i priser mellem forskellige leverandører i modsæt-

ning til godkendelsesmodellen, hvor alle leverandører aflønnes på samme måde som hoved-

leverandøren. Der kan således være situationer, hvor der kan være særlige forhold, der gør

sig gældende for en leverandør – f.eks. en mindre, nichepræget leverandør - og som tilsiger

en lidt anden afregning for denne leverandør. Muligheder for at differentiere i priser kan såle-

des understøtte, at de rette tolkekompetencer er til stede på markedet.

Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at der kan være risici forbundet med at an-

vende godkendelsesmodellen på et marked som tolkemarkedet, hvor der - for at sikre pris-

fastsættelsen - vil skulle udpeges en hovedleverandør. Hovedleverandørens tilbud vil være

rammesættende for den pris og kvalitet, som øvrige leverandører vil kunne levere under,

hvorfor udpegelse af en hovedleverandør med lave priser vil kunne indebære risici for et ned-

adgående pres på tolkenes ansættelsesforhold i tolkefirmaer.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 6

Modeller for indkøb af tolkebistand til mennesker med hørehandicap

6.3.1

Perspektiver på længere sigt

Arbejdsgruppen har drøftet, at ovenstående modeller for indkøb af tolkebistand på længere

sigt kan forventes at udspille deres rolle som egnede rammer om indkøb af tolkebistand.

Som beskrevet i kapitel 3 og 4 er det således arbejdsgruppens forventning, at behovet for tol-

kebistand på længere sigt vil være stærkt aftagende, hvorfor det ikke vil være muligt at opret-

holde et marked herfor. Det kan derfor blive nødvendigt at finde en anden løsning til at sikre,

at det offentlige også i en fjern fremtid kan tilbyde tolkning til de borgere, der har behov herfor

for at sikre mennesker med hørehandicap lige adgang til offentlige tilbud og ydelser.

Arbejdsgruppen har således drøftet, at en model med statsansatte tolke på længere sigt kan

blive en hensigtsmæssig løsning, hvis der ikke kan opretholdes et marked for tolkebistand.

Brugerne vil i en sådan situation kunne tilbydes frit valg mellem tolke ansat hos den statslige

leverandør.

Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at en model med en statslig tolkeleverandør har

en række fordele, idet der vil kunne sikres en enkel og effektiv styring, hvor ledige tolketimer

allokeres til nye opgaver, ligesom der vil være en stor transparens, og tilsynsopgaven vil

være enkel. Modellen vurderes endvidere at have den fordel, at den vil kunne skabe ro på

markedet, ligesom den vil kunne skabe grundlag for et stærkt tolkefagligt miljø.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

7. Arbejdsgruppens samlede vur-

dering

Dette afsluttende kapitel indeholder arbejdsgruppens samlede vurdering af modeller for en

omorganisering af tolkeområdet på baggrund af de overvejelser og løsningsmuligheder, der

er behandlet i de foregående kapitler.

På baggrund af analyserne beskrevet i de foregående kapitler er det arbejdsgruppens vurde-

ring, at det vil være hensigtsmæssigt fremover at samle en større del af ansvaret for tolkning

til mennesker med hørehandicap for at sikre tolkebrugere en enklere, bedre og mere smidig

adgang til tolkning samtidig med, at det offentliges ressourcer bruges mere hensigtsmæssigt.

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at en omorganisering først og fremmest omfatter tolk-

ning på områder, hvor der ydes meget tolkning, hvor der er regulering af løbende tolkebevil-

linger, og hvor der ses at være behov for en indsats for at sikre tolkebrugernes adgang til at

deltage i samfundslivet. Det foreslås således, at en omorganisering berører tolkning efter tol-

keloven og efter lov om personlig assistance til handicappede i erhverv mv., tolkning i uddan-

nelsessystemet, samt tolkning på sundhedsområdet og på Justitsministeriets område.

7.1.1

Model med fælles administration og fælles indkøb via rammeaf-

tale

Fælles indkøb og administration af tolkning

Arbejdsgruppen anbefaler, at ansvaret for indkøb og administration af tolkning samles hos en

central myndighed på tolkeområdet, jf. model 2. Dermed vil borgerne, når de er blevet bevilli-

get tolkebistand, kun skulle henvende sig ét sted for at vælge en konkret tolkeleverandør til

en tolkeopgave.

Arbejdsgruppen vurderer, at denne løsning sammen med indførelse af ensartede rammer for

frit valg på tværs af ressortområder samt ID-registrering af tolkenes kompetencer vil betyde,

at tolkebrugerne får mere værdi af deres medbestemmelse på valg af tolkeleverandør, større

sammenhæng på tværs af sektorområder samt større sikkerhed for kvaliteten i tolkningen.

Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at en samling af indkøb og administration vil

give muligheder for en bedre styring af såvel kvalitet som ressourcer, ligesom det vil kunne

fremme transparens og understøtte en løbende professionalisering af området. Dette vurde-

res at være væsentligt bl.a. i lyset af det betydelige ressourcespild, der er til aflyste tolknin-

ger, samt udfordringerne med utilsigtet brug og misbrug af tolkeordninger. Til at understøtte

en bedre styring anbefaler arbejdsgruppen endvidere redskaber som ID-registrering af tolke-

nes arbejdsopgaver og -tider, ændring af aflysningsfrister og mulighed for at genbesætte afly-

ste timer.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Model for indkøb af tolkning

Arbejdsgruppen anbefaler, at et samlet indkøb af tolkning sker ved hjælp af en rammeaftale-

model (model B), da denne ses at understøtte en løbende professionalisering af markedet.

Samtidig har rammeaftale-modellen den fordel, at den også indebærer en fleksibilitet til at dif-

ferentiere i priserne, hvis særlige forhold skulle tale for dette, herunder hensynet til at indgå

kontrakt med mindre niche-prægede tolkefirmaer.

Arbejdsgruppen anbefaler videre, at man fokuserer på at sikre en fornuftig og realistisk pris-

fastsættelse, som gør det muligt for tolkefirmaer at opnå leverandørstatus med tolkning af høj

kvalitet og samtidig være i stand til at tilbyde de ansatte tolke ordentlige arbejdsvilkår, til-

strækkelig efteruddannelse, faglig sparring mv.

Økonomi

Det er arbejdsgruppens vurdering, at forslaget om at samle indkøb og administration af ho-

vedparten af tolkeydelserne, samt at benytte fælles udbud til at gøre dette, jf. model 2 og b i

kapitel 5 og 6, er forbundet med et potentiale for bedre ressourceudnyttelse. Fælles indkøb

ses således at understøtte omkostningseffektivitet, idet der bl.a. kan stilles fælles krav til pris

og kvalitet, ligesom arbejdsgruppen anbefaler at justere i aflysningsfristen, hvorved brug af

offentlige midler til aflyste tolkeopgaver vurderes at kunne begrænses. Fælles administration

af tolkning vurderes desuden at være forenklende for det offentlige samlet set, ligesom det

skaber grundlaget for tværgående styring og tilsyn. Dette kan bl.a. give muligheder for at re-

allokere aflyste tolketimer samt for at imødegå utilsigtet brug af tolkeordninger. Der ses såle-

des at være stærke indicier på, at sådant utilsigtet brug forekommer. Størrelsen af det økono-

miske potentiale forbundet med forslaget er imidlertid ganske usikkert og afhænger af en

række forhold, som vil skulle belyses nærmere, før der kan udarbejdes et kvalificeret skøn

over det økonomiske potentiale.

7.1.2

Begrænsninger ved den anbefalede løsning

Tolkning i akutte situationer

Arbejdsgruppen vurderer, at den foreslåede løsning kan understøtte tolkebrugeres adgang til

at få tolk i akutte situationer, hvis leverandører forpligtes til på skift at påtage sig en akut-vagt,

som det er foreslået. Det vurderes imidlertid, at der også med en sådan løsning fremover vil

kunne opstå situationer, hvor det kan være en udfordring at få adgang til den nødvendige tol-

kebistand ved f.eks. akut behov for kontakt med politiet eller akutte sygehusindlæggelser. Ar-

bejdsgruppen anbefaler, at det i det videre arbejde med at konkretisere forslag til omorgani-

sering søges afklaret, om der med fordel kan tages andre redskaber i anvendelse for at

styrke adgangen til tolkning ved akut behov for dialog med sundhedssystemet og politiet.

Forenkling for tolkebrugerne

Arbejdsgruppen bemærker, at de løsninger, der lægges op til i nærværende rapport, ikke vil

give borgerne én indgang til at ansøge om tolkning. Følges rapportens anbefalinger, vil tolke-

brugerne således også fremover kunne opleve det som uklart, hvor de skal henvende sig for

at ansøge om tolkning. Dog ses en samling af indkøb og administration generelt at kunne

have en afledt kvalificerende effekt på afgørelser om tolkning og dermed skabe bedre kvalitet

for brugerne.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Ønskes det imidlertid at prioritere at gøre effektivt op med denne problemstilling og skabe én

indgang for borgerne til tolkning, kan der peges på rapportens model 3, der giver en central

tolkemyndighed en funktion med at indstille til de relevante sektormyndigheder, hvorvidt der

er grundlag for at bevillige tolkning i en konkret situation. Det er imidlertid arbejdsgruppens

vurdering, at det er usikkert, hvorvidt gevinsterne for tolkebrugerne ved denne løsning vil stå

mål med de ekstra administrative omkostninger forbundet med forslaget. En central myndig-

hed med indstillingskompetence vil således udgøre et ekstra sagsbehandlingsled, hvilket vil

skabe flere sagsgange og ekstra administrative omkostninger i det offentlige, ligesom det

også kan give uklarhed for tolkebrugerne, hvis der gives adgang til at ansøge om tolkning i

en konkret situation hos både den ansvarlige sektormyndighed og en central tolkemyndig-

hed.

Derudover vil borgerne også fremover have adgang til vejledning fra en central tolkemyndig-

hed om bl.a., hvor de skal ansøge om tolkning, hvis model 2 forfølges. Dette ses til dels at

kompensere for det fragmenterede landskab på tolkeområdet.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at hvis der skal gennemføres en omorganisering, der ba-

serer sig på en enkel og effektiv organisering, og som indebærer én indgang til ansøgning

om tolkning, vil det kræve et mere grundlæggende opgør med sektoransvarsprincippet, end

hvad der ligger inden for rammerne af kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde. Det er

samtidig arbejdsgruppens vurdering, at et sådan opgør kan blive relevant på længere sigt,

hvis behovet for tolkning aftager markant, jf. nedenfor.

Perspektiver på langt sigt

Som det er redegjort for i rapporten, ventes efterspørgslen efter tolkebistand at aftage i de

kommende år, fordi anvendelsen af CI-operationer betyder, at der stort set ikke kommer nye

brugere til. Mens der i de næste 10-20 år primært ventes at ske en forskydning imellem de

enkelte sektorers andel af den bevilligede tolkning, ventes efterspørgslen på længere sigt om

50-100 år at aftage markant. Det betyder, at denne rapports løsningsmodeller ikke ventes at

være anvendelige på langt sigt.

Arbejdsgruppen vurderer, at i takt med, at antallet af tolkebrugere aftager, vil de nuværende

udfordringer med sektoransvarsprincippet øges. De enkelte myndigheders kontakt med mål-

gruppen og viden om hørehandicap må ventes at aftage yderligere, ligesom myndighedernes

ressourcebrug og administrationsomkostninger ved at tilbyde tolkning vil blive relativt tungere

per borger. Det er derfor arbejdsgruppens forventning, at sektoransvaret vil blive mindre og

mindre egnet som ramme om tolkeområdet. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at udviklingen

på tolkeområdet følges fremover med henblik på at vurdere, hvorvidt den organisering, som

denne rapport måtte give anledning til, fortsat er en egnet ramme om området. I den forbin-

delse vurderer arbejdsgruppen, at det på længere sigt kan blive relevant at overveje at samle

beslutningsansvaret for bevilling af tolkning, ligesom det kan overvejes, om en ret til selv-visi-

tation til tolkning kunne være et hensigtsmæssigt instrument.

På langt sigt er det desuden arbejdsgruppens forventning, at det ikke vil være muligt at opret-

holde et marked for tolkebistand, da der kun vil være behov for tolkebistand i ganske be-

grænset udstrækning. Det offentlige vil imidlertid fortsat være forpligtet til at tilbyde tolkning til

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

de få borgere, der vil have behov herfor. Denne forpligtelse kan evt. tænkes håndteret gen-

nem en løsning, hvor staten ansætter et tolkekorps, der dækker hele tolkebehovet. En sådan

løsning vurderes attraktiv, da den ses effektivt at tilgodese de centrale hensyn for arbejdet.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Bilag 1 Redegørelse for status på

området for tolkning til menne-

sker med hørehandicap

Redegørelse for status quo på tolkeområdet

Børne- og Socialministeriet

Indledning

Lov om tolkning til personer med hørehandicap (tolkeloven) er forankret i Børne- og Socialmi-

nisteriet, men har et bredt formål med et tværsektorielt sigte, og har til formål at tilbyde men-

nesker med hørehandicap tolkning til deltagelse i samfundslivet og sociale situationer.

Tolkeloven er desuden subsidiær til sektoransvarsprincippet, hvilket indebærer, at tolkningen

er dækket af tolkeloven, når den ikke er dækket af anden lovgivning eller omfattet af en an-

den myndigheds sektoransvar, jf. redegørelsens afsnit om juridiske rammer.

På grund af tolkelovens brede fokus er der en række snitflader til andre myndigheder, der

kan gøre det til en udfordring i konkrete situationer at afgøre, hvem der har sektoransvaret, jf.

nedenfor i indeværende afsnit.

Tolkemyndigheden har i flere år haft forsøg med at lade andre myndigheder bestille tolk via

Tolkeportalen. I forbindelse med udbuddet af tolkeydelser i 2016 blev de centrale aktører på

området spurgt, om de ønskede at tilslutte sig Tolkemyndighedens rammeaftaler således, at

andre myndigheder kunne oprettes i Tolkeportalen, og herigennem købe tolke. Ved udbuddet

af fjerntolk tilsluttede to statslige områder, tre regioner og 43 kommuner sig rammeaftalen.

Ved udbuddet af fysisk tolkning var det to statslige områder, 4 regioner og 44 kommuner, der

tilsluttede sig rammeaftalerne. På det regionale område er det især muligheden for tolkning

på hospitaler, der er årsag til tilslutningen, mens det for de kommunale områder især er tolk-

ninger til jobcentre, der har begrundet tilslutningen.

Tolkeloven

Fra år 2000 til 2009 eksisterede Det Sociale Tolkeprojekt (DST), der var et satspuljefinansie-

ret tilbud i regi af det daværende Center for Døve (i dag CFD), som havde til formål at yde

tolkning til mennesker med hørehandicap på områder, hvor der ikke blev ydet offentlig støtte.

Det overordnede formål med projektet var at yde tolkebistand til aktiviteter i dagliglivet og

samfundslivet. DST dækkede eksempelvis tolkning til læge-, tandlæge- og psykologbesøg

samt familiefester, møder, køreskoleundervisning, forestillinger og gudstjenester.

Publikationstitel

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Siden 2009 har tolkeloven dannet grundlag for adgang til tolkning i situationer, som tidligere

blev dækket af DST. Børne- og Socialministeriet er ansvarlig for tolkeloven, som har til formål

at give mennesker med hørehandicap én enkel og smidig adgang til tolkning på de områder,

der tidligere blev dækket af DST. Tolkeloven dækker tolk-ning til deltagelse i samfundslivet

og sociale aktiviteter, der ikke er dækket af anden lovgivning eller omfattet af en anden myn-

digheds sektoransvar. Ifølge tolkelovens § 3 er lovens målgruppe døve, døvblevne, døv-

blinde samt svært hørehæmmede, der har brug for tolk for at kommunikere med andre.

Ifølge lovens § 7 er det Den Nationale Tolkemyndigheds (DNTM) ansvar at:



Tilrettelægge og føre tilsyn med tolkning efter loven.

Understøtte udvikling af tolkeområdet og iværksætte forsøg.

Etablere og drive en internetbaseret løsning, hvor tolkebrugere kan ansøge om tolkning

og vælge mellem godkendte leverandører til den konkrete opgave.

DNTM behandler ansøgninger og træffer afgørelse om tolk til de aktiviteter, som er fastsat

efter tolkeloven, herunder følgende bekendtgørelser:



Bekendtgørelse om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandi-

cap

Bekendtgørelse om bevillingsbegrænset tolkning efter lov om tolkning til personer med

hørehandicap

Bekendtgørelse om størrelsen af timebanken til personer med hørehandicap

Bekendtgørelse om tolkning til personer med hørehandicap

Klager over DNTM’s afgørelser behandles af Ankestyrelsen.

Tolkeydelser efter tolkeloven

Tidsubegrænset tolkning

Personer med hørehandicap kan få tidsubegrænset tolkning til en række aktiviteter, som er

nødvendige for, at de kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Dette er re-

guleret i bekendtgørelse om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med høre-

handicap

Bevillingsbegrænset tolkning (pulje)

Som supplement til den tidsubegrænsede tolkning ydes der bevillingsbegrænset tolkning ef-

ter bekendtgørelse om bevillingsbegrænset tolkning efter lov om tolkning til personer med

hørehandicap.

Denne ydelse er kendetegnet ved, at der ydes tolkebistand via to puljer til private sociale akti-

viteter inden for en årlig ramme (10,4 mio. kr. til 9 forskellige formål og 0,2 mio. kr. i en sær-

skilt pulje til tolkning til pludseligt opståede forhold). Støtten tildeles på samme måde som

tidsubegrænset tolkning, indtil puljerne er opbrugt efter et først-til-mølle-princip.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Timebanken

Med timebanken kan tolkebrugere få tolkebistand til øvrige aktiviteter, som ikke er dækket af

tidsubegrænset eller bevillingsbegrænset tolkning. Det er således op til den enkelte tolkebru-

ger selv at bestemme, hvilken aktivitet der ønskes tolkebistand til. Eneste begrænsning er, at

der skal være tale om kommunikation mellem personer.

Med timebanken har tolkebrugere ret til 7 timers tolkning, mens døvblinde har ret til i alt 20

timers tolkning.

Snitflader til andre myndigheder

Det er i tolkeloven hjemmel til at bevillige tolkning til aktiviteter henhørende på andre ressort-

områder, hvilket gennemgås i det følgende.

Justitsministeriet

På Justitsministeriets område kan DNTM bevillige tolkebistand til borgere med høre-handi-

cap, når borgeren har behov for tolkning i forbindelse med bl.a. advokatbistand i sager på

nær straffesager, møder i fogedretten og skifteretten samt køre- og teori-undervisning til kø-

rekort.

Tabel 1

Tolkninger bevilliget af DNTM i 2017 på Justitsministeriets område

Aktivitet

Advokatbistand (ikke

straffesager)

Civilret/ skifteret/ bilsyn/

visumansøgning

Kørekort – Undervisning

Hovedtotal

Antal tolkninger

127

610

798

Varighed i timer

189

1.345

1.624

Pris

147.764

70.482

1.254.401

1.480.465

Det bemærkes, at regeringen har besluttet, at en række af politiets færdselsopgaver, herun-

der afvikling af køreprøver, pr. 1. januar 2020 ressortoverdrages fra politiet til Færdselsstyrel-

sen.

Kirkeministeriet

På Kirkeministeriets område kan DNTM bevillige tolkebistand til borgere med høre-handicap,

når borgeren har behov for en anden tolkeform end præsterne kan levere, eksempelvis taktil-

tolkning til en døvblind, eller deltager i aktiviteter uden for landets 3 døvemenigheder, herun-

der ved gudstjeneste, borgerrettede religiøse handlinger som dåb, konfirmation, bryllup, min-

desamvær ved begravelse, indsættelse af præst, konfirmationsforberedelse.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 2

Tolkninger bevilliget af DNTM i 2017 på Kirkeministeriets område

Aktivitet

Aktiviteter arrangeret af

menighedsråd

Aktiviteter i andre tros-

samfund (timebank)

Kirke

Samtale med præst i Fol-

kekirken

Hovedtotal

Antal tolkninger

106

402

532

Varighed i timer

272

537

843

Pris

395.246

5.066

566.507

25.219

992.037

Kulturministeriet

På Kulturministeriets område kan DNTM bevillige tolkebistand til borgere med høre-handicap,

når borgeren ønsker at deltage i aktiviteter hos kulturbærende institutioner, f.eks. koncerter,

foredrag, rundvisning, biograf, museum- og udstillingsbesøg.

Tabel 3

Tolkninger bevilliget af DNTM i 2017 på Kulturministeriets område

Aktivitet

Koncert, foredrag,

rundvisning, biograf

osv. (timebank)

Antal tolkninger

Varighed i timer

225

Pris

203.502

Sundheds- og Ældreministeriet

På Sundheds- og Ældreministeriets område kan DNTM bevillige tolkebistand til borgere med

hørehandicap, når borgeren skal til behandling hos praktiserende sundhedspersoner i prak-

sissektoren og i øvrigt benytter sig af kommunale sundhedstilbud efter sundhedsloven. Desu-

den er ægtefælle eller samlevers deltagelse i regionernes tilbud om fødselsforberedelse om-

fattet af tolkeloven.

Især afgrænsningen i forhold til den regionale sygehussektor kan være vanskelig for brugere

og tolke at gennemskue. Eksempelvis bevilliger DNTM tolk til alle praktiserende læger, men

regionsdrevne lægeklinikker er omfattet af regionernes sektoransvar, medmindre klinikken er

drevet af et privat firma. Et andet eksempel er kontakt til lægevagten, der hører under DNTM

(det er de praktiserende læger, som skiftes til at have vagten). Har regionen en akuttelefon

med samme funktion, er tolkning regionens sektoransvar. Ofte sidder lægevagten fysisk på

sygehuse hos skadestuen, men skadestuen er regionens ansvar.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 4

Tolkninger bevilliget af DNTM i 2017 på Sundheds- og Ældreministeriets område

Aktivitet

Apotek

Antal tolkninger

Varighed i timer

926

Pris

2.374

620.541

Fysioterapeut, kiropraktor, 935

ergo/fodterapeut (lægehen-

vist)

Fødselsforberedelse, part-

ners deltagelse

Genoptræning, kommunal

283

305

343

204

2688

230

84.265

198.378

16.774

277.000

61.889

128.113

850

1.814.429

153.785

39.389

Hjemmesygepleje, kommu- 19

nal

Kursus i egen/pårørendes

sygdom, offentligt tilbud

Misbrugsbehandling, kom-

munal

Mødregruppe uden sund-

hedsplejerske

Omsorgstandpleje

Praktiserende læge

Psykolog, lægehenvist

154

2745

206

Screening, scanning og rønt- 51

gen på privatklinik, lægehen-

vist

Skolelæge, skoletandpleje

Speciallæge

Tandlæge, tandtekniker

Vagtlægen

Hovedtotal

1068

746

6506

1100

792

162

7070

42.714

736.349

531.291

167.960

4.876.102

Beskæftigelsesministeriet

På Beskæftigelsesministeriets område kan DNTM bevillige tolkebistand til borgere med høre-

handicap, når borgeren er i arbejde, men vil søge et andet arbejde og i den forbindelse skal

til samtale, eller når borgeren på sin arbejdsplads skal til fyraftensmøder, møder i lokal klub

eller andet, der ikke direkte vedrører borgerens arbejdsfunktion på arbejdspladsen, eller når

borgeren har behov for at snakke med sin A-kasse (visse samtaler). Hvor A-kassen er så-

kaldt ”anden aktør” for kommunen, skal den anden aktør bevillige tolkningen. DNTM dækker

desuden tolk til bestyrelsesarbejde i private virksomheder, tolk til åbne informationsmøder om

beskæftigelse (job-messer) samt tolk til alle bierhverv, hvor brugeren i forvejen har fuldtidsbe-

skæftigelse.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 5

Tolkninger bevilliget af DNTM i 2017 på Beskæftigelsesministeriets område

Aktivitet

Antal tolkninger

Varighed i timer

Pris

Bestyrelsesarbejde i virk-

somhed

Bierhverv

763

989

67.115

46.462

727.674

42.016

53.899

937.164

Fagforening/a-kasse/klub-

møde

322

Jobsamtale (er i job)

Åbne infomøde om job

Hovedtotal

443

Organisatoriske forhold – styring og bevillingsprocedure

DNTM træffer afgørelse om optagelse i den fælles tolkeløsning, som er forankret i den inter-

netbaserede platform ved navn Tolkeportalen. Tolkebrugere kan herefter ansøge Tolkemyn-

digheden om bevilling til tolk. Dette kan ske digitalt via ansøgning gennem Tolkeportalen eller

via brev, fax, mail, sms eller telefon til DNTM. Brugere kan dog også bede en af DNTM’s tol-

keleverandører ansøge digitalt på vegne af brugeren, f.eks. hvis brugeren har læsevanske-

ligheder eller lign.

Ifølge tolkelovens § 14, stk. 2, skal tolkeleverandører udvælges via udbud på en måde, der

skaber grundlag for, at tolkebrugere kan vælge mellem flere leverandører. DNTM skal ifølge

lovens § 14, stk. 1, fastsætte de kvalitetsmæssige krav til tolkeleverandører, herunder krav til

uddannelse. Det er et krav, at leverandører anvender tolke, som her gennemført tolkeuddan-

nelsen. DNTM udvælger på baggrund af udbuddet leverandører efter en samlet vurdering af

kvalifikationer, erfaring og pris m.v.

Tolkebrugere kan selv vælge tolke blandt DNTM’s leverandører til en bestemt aktivitet. Så-

fremt brugeren ikke vælger en tolk selv, vil opgaven gå i et mini-udbud på Tolkeportalens

hjemmeside, hvor den leverandør, der kan tage opgaven til den laveste pris, får den.

Særlige problematikker

Aflysninger

For sent aflyste tolkninger udgjorde i 2017 samlet 4.511 tolketimer svarende til 3.651.572 kr.

Tabel 6 viser en oversigt over aktivitetstype, hvor antallet af aflyste timer oversteg 50.

Tabel 6

Oversigt over for sent aflyste tolkninger i 2017 på aktivitetstyper, hvor antallet af aflyste timer

oversteg 50.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Aktivitet

Fritidsaktivitet i en sæ-

son, nr. 5

Antal tolkninger

689

Varighed i timer

1.076

420

610

228

219

170

Pris

821.309

Aktiviteter i handicapor-

ganisationer

130

AVU

279

479.796

385.461

204.365

154.042

116.292

Kørekort – undervisning 106

Praktiserende læge

FVU

227

Fysioterapeut, kiroprak-

tor, ergo/fodterapeut (læ-

gehenvist)

163

Ulønnet frivilligt arbejde 34

Fagforening/a-

kasse/klubmøde

161

114.401

99.583

99.172

Samfundsnyttigt, f.eks..

træneruddannelse, mød-

rehjælpen

Tandlæge, tandtekniker 117

Døve forældre til aktivite-

ter i forhold til børn, nr. 7 89

Bolig

Speciallæge

Danskuddannelse til

voksne udlændinge

Mødregruppe uden

sundhedsplejerske

Større privat fest, nr. 1

126

89.233

83.906

80.045

74.395

56.587

50.342

49.840

48.769

40.313

Genoptræning, kommu-

nal

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Aflysninger eller fjerntolkning er ikke et specielt problem i forhold til tolkninger på sundheds-

området, der bevilliges af DNTM.

Samarbejde og videndeling

DNTM har søgt at udvikle bedre samarbejde og videndeling med sektormyndigheder i og

med, at de gennem alle årene målrettet har informeret andre myndigheder via deres hjem-

meside. Ved søgning på ”tegnsprogtolk” og ”myndighed” kommer hjemmesiden frem som

øverste hit – dette betyder, at der ofte er andre myndigheder som kontakter DNTM omkring

sektoransvar.

Udkantsproblematik

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Region Nordjylland er det område, hvor der er færrest bevillinger, men samtidig også, hvor

der procentmæssig er flest udækkede tolkninger, det vil sige, hvor det ikke er lykkes DNTM

at finde en ledig tolk.

Situationen kan måske være et fingerpeg om situationen fremover, hvor der i yderområder

kan blive sværere at finde ledige tolke. I takt med, at der bliver færre døve tolkebrugere, kan

der forudses, at tolkeleverandørerne vil samles om de tilbageværende brugere. For døves

vedkommende bor de fleste i byerne Købehavn, Odense, Fredericia, Århus og Ålborg. Døve

der er bosat væk fra disse byer, kan måske forvente at det bliver sværere at finde ledige

tolke til aktiviteter.

Desuden betyder den nuværende zoneordning, at det økonomiske incitament til at påtage sig

tolkninger i yderområder er lidt mindre, da der ikke ydes betaling for rejsetiden. I zone 1 (stor-

byer) er taksten 620 kr., i zone 2 (25-75 km fra storbyer) er taksten 850 kr., og i zone 3 (over

75 km fra storbyer) er taksten 1000 kr

Bruger- og leverandøroplevelser

DNTM gennemfører på nuværende tidspunkt ikke brugertilfredshedsundersøgelser. DNTM

indfører i 2018 en permanent brugertilfredshedsundersøgelse. Indtil nu er brugertilfredshe-

den alene fulgt via antal klager over tolkninger; et antal, som har ligget meget lavt. Der har

siden 2011 været udført en faglig kvalitetskontrol ved stikprøveudtag blandt tolkningerne,

hvor der også tales med bruger om tolkningen.

På baggrund af de tilbagemeldinger, som Børne- og Socialministeriet har fået fra bl.a. bru-

gerorganisationer på området, er det imidlertid ministeriets vurdering, at den fælles tolkeløs-

ning i store træk fungerer efter hensigten, samt at der er tilfredshed med DNTMs arbejde.

Brugerorganisationer har bl.a. fremhævet, at ordningen fungerer smidigt og fleksibelt, bl.a.

fordi borgeren selv kan vælge tolk eller få tildelt en via miniudbud, hvis de ikke har en på for-

hånd.

Økonomi og Volumen

Brugere

Brugergruppens størrelse var per december 2017 på 3130 personer, hvilket vil sige brugere,

som er optaget i DNTMs Tolkeportal

Det fremgår af DNTM’s udbud for 2018-2019, at leverandører maksimalt må opkræve de nævne zonepriser (ba-

seret på

Den Nationale Tolkemyndigheds årsredegørelse 2017

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 7

År

Bru-

gere

Til-

vækst

Januar December December December December December December December December

2010 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

1.858 2.451

593

2.677

226

2.826

149

2.977

151

3.075

3.196

121

3.102

-94

3130

Der er meget få unge brugere, der søger om optagelse i Tolkeportalen, hvilket kan skyldes,

at alle døvfødte spædbørn siden 2000 har fået tilbudt CI operation. Der er således kun 4 nye

brugere under 18 år. Desuden er tilvæksten af andre brugere end døve, det vil sige høre-

hæmmede og døvblinde, steget, mens andelen af døve er faldet pga. dødsfald, jf. tabel 8.

Tabel 8

Gruppe

Brugersammensæt- Nye brugere i

ning af alle brugere i 2017

2017

Brugersammensæt-

ning af alle brugere i

2016:

Nye brugere i

2016

Døv

Døvblind

Hørehæmmet

Tolketype

Fordelingen for 2017 efter leveret tolketyper er som følgende:

Tabel 9

Tolketype

Døvblindetolkning

Døvtegnsprogstolk

MHStolkning

Skrivetolkning

Taktiltolkning

Taletolkning

Timer (2017)

966

344

3.975

4.672

273

Procent (2017)

2,3

0,8

0,0

9,5

11,1

0,7

74,9

0,7

5.251

5.217

940

23.525

312

0,0

14,9

14,8

2,7

66,7

0,9

Timer (2014)

Procent (2014)

Tegnsprogstolkning 31.424

Tegnstøttet kommu-

nikation

285

Det ses i tabel 9, at tegnsprogsområdet (MHS, taktil, døvblinde og døv tegnsprogstolk) udgør

en større andel af de leverede tolkninger. Tilsvarende er skrivetolkning faldet med næsten 5

procentpoint. Tolkemyndighedens prognose er, at antallet af døve vil falde fremover, men at

aktivitetsniveauet stiger.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Bevillinger

Tabel 10 viser antallet af bevillinger til borgere med hørehandicap fordelt på måneder og re-

gioner. Der blev i 2017 bevilliget 20.924 tolkeopgaver, hvilket er 1.743 bevillinger i gennem-

snit hver måned

. Der blev bevilliget 28.152 timer til tidsubegrænset tolkning, 10.061 timer til

bevillingsbegrænset tolkning, og 2.700 timer under timebanken.

Tabel 10

Antal bevillinger

Hovedstaden Midtjylland

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

I alt

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark I alt

723

730

903

686

809

742

357

726

925

830

858

625

8.914

277

251

362

307

331

465

101

279

362

352

364

342

3.793

723

100

115

127

109

174

153

114

133

164

142

151

105

1.587

452

408

561

426

548

476

258

522

670

509

652

425

5.907

1.593

1.558

2.022

1.604

1.932

1.903

880

1.712

2.176

1.904

2.085

1.555

20.924

Aktivitet og omkostninger

DNTM’s budget var i 2017 på 40,3 mio. kr. til tolkninger og 4,2 mio. kr. til drift. Samme år var

forbruget 39.979 mio. kr. til tolkninger og 4,2 mio. kr. til drift.

Tabel 11-13 viser fordelingen af bevillinger på de tre typer af tolkninger, som DNTM i 2017

har bevilliget til en borger med hørehandicap og den afledte udgift for DNTM.

DNTM kan bevillige tidsubegrænset tolkning til en given aktivitet, f.eks. lægekonsultationer,

bevillingsbegrænset tolkning til bestemte aktiviteter omfattet af bekendtgørelsen herom, og

timebankstolkning, hvor bevillingen trækkes fra brugerens timebank.

Den Nationale Tolkemyndigheds årsredegørelse 2017

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 11

Tidsubegrænset tolkning

Antal

Aktiviteter i handicaporga-

nisationer

2.456

Praktiserende læge

AVU

2.802

999

Timer

9.437

2.744

2.384

1.355

1.016

828

1.112

763

910

934

Faktureret

11.451.012

1.814.429

1.422.597

1.254.401

1.012.614

810.482

736.349

727.674

641.107

620.541

Gns. Tid

3,84

0,98

2,39

2,20

1,67

2,95

1,03

2,37

2,47

0,99

Gns. pris

4.662

648

1.424

2.040

1.668

2.884

682

2.260

1.737

657

Kørekort, speedbåd - Un-

dervisning

615

Bolig

Ulønnet frivilligt arbejde

Speciallæge

607

281

1.080

Fagforening/a-kasse/klub-

møde

322

FVU

369

Fysioterapeut, kiropraktor,

ergo/fodterapeut

944

Tabel 12

Timebankstolkning

Antal

Aktiviteter HF/gymnasium (barn o/18 år)

Aktiviteter i andre trossamfund

Dyrlæge og dyrehospital

Frisør, wellness osv.

Jule-påske-familiefrokost

Koncert, foredrag, rundvisning, o. lign.

Køb/salg af TV, mobil, pc, bil båd osv.

Privat – formål ikke angivet nærmere*

Privat fest

Private uddannelser

105

124

593

141

Faktureret

7.750

5.066

23.016

31.221

215.196

203.502

89.656

796.687

368.504

50.071

Anm.: Brugernes forbrug af timebank er stabilt således, at størstedelen bruger ingen eller få timer, mens en lille

gruppe anvender alle timer. Dette gælder både 7-timers og 20 timers timebank.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 13

Bevillingsbegrænset tolkning

Antal

Døve forældre til aktiviteter i for-

hold til børn

Fritidsaktivitet i en sæson

Mindesamvær v/ begravelse

Pludseligt opstået behov

Private sundhedstilbud

RUS ture, social del

534

3.142

204

Betalt

592.325

3.723.606

136.273

2.304

217.552

4.841

18.910

Sociale aktiviteter på videregående

uddannelse

Større privat fest, f.eks. bryllup,

barnedån, konfirmation, runde fød-

selsdage e.lign.

613

Tolkning under ledsagelse af døv-

blind

527

2.660.712

500.910

Tilbud udenfor tolkeloven

For så vidt angår døvblinde er kommunerne efter servicelovens § 98 forpligtet til i fornødent

omfang at tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson. En kontaktpersons opgaver er

blandt andet følgende:



At besøge og kommunikere med modtageren af hjælpen.

At orientere om hverdagen (avislæsning m.v.).

At være bindeled til omgivelserne.

At bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger m.v.

At ledsage til indkøb, besøg, forretninger m.v.

At ledsage og være bindeled til myndigheder, posthus, bank osv.

At ledsage til aktiviteter, kurser, møder o.l.

At informere om omgivelser/synsbeskrivelse

På det sociale område ydes der også tolkning til mennesker med hørehandicap, der hverken

er reguleret i tolkeloven eller serviceloven. Der er her tale om tolkning, der ydes i medfør af

sektoransvarsprincippet for at sikre mennesker med hørehandicap adgang til tilbud, som den

enkelte efter en konkret og individuel vurdering er berettiget til efter serviceloven.

Børne- og Socialministeriet har ikke overblik over den tolkning, der ydes til dette formål. Mini-

steriet indsamler ikke data herom. Det er kommunerne, som er myndighed på området, og

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

som derfor har ansvaret for at sikre tolkning efter behov samt finansiere tolkning i forbindelse

med tilbud efter serviceloven. Det kan hertil oplyses, at eksempelvis kommunernes forplig-

telse til at tilbyde borgere ophold på botilbud efter serviceloven bl.a. efterleves gennem sam-

arbejde med private leverandører, herunder Center for Døve. Center for Døve oplyser på de-

res hjemmeside, at de driver 15 dag- og døgntilbud på det sociale område målrettet menne-

sker med hørehandicap med en række forskellige funktionsnedsættelser som eksempelvis

autisme, udviklingshæmning, ADHD, psykiatriske lidelser, multihandicap og demens. Det

fremgår desuden, at disse tilbud udbydes i et miljø, hvor der bruges tegnsprog eller andre

former for visuelt eller taktilt sprog.

Tolkerådet

Tolkerådet blev nedsat ved lov nr. 1503 af 27. december 2009 om tolkning til personer med

hørehandicap med henblik på at bistå tolkemyndigheden i faglige spørgsmål, herunder sær-

ligt i forhold til udviklingen af tolkeområdet.

Tolkerådet skal bistå tolkemyndigheden med faglig viden samt i afklaring af behovet for ud-

vikling af nye tolkeformer samt andre fagspecifikke spørgsmål af relation til den fælles tolke-

løsning. Tolkerådet kan udtale sig vejledende om enkelte sager i det omfang, myndigheden

finder behov for det. Derudover kan Tolkerådet indkaldes til møde efter behov, og tolkerådet

afholder minimum 2 årlige møder. Tolkemyndigheden er sekretariat for tolkerådet.

Derudover får tolkerådet af tolkemyndigheden forelagt en årlig beretning over tolkemyndighe-

dens virksomhed, herunder anvendelse af den fælles tolkeløsning med henblik på at drøfte

udviklingen på området. Den seneste beretning er Redegørelse 2017.

Tolkerådet består af en formand og repræsentanter fra nærmere ministerier samt tre repræ-

sentanter for Danske Handicaporganisationer. Formanden og medlemmerne (og stedfortræ-

dere) udnævnes af tolkemyndigheden for en periode på op til 4 år på baggrund af indstilling

fra ministerierne og Danske Handicaporganisationer. Formandsposten varetages af tolke-

myndigheden. Af hensyn til rådets funktioner er det hensigtsmæssigt, at rådet omfatter et al-

sidigt kendskab til området, og medlemmerne udnævnes på baggrund af deres kvalifikatio-

ner.

På nuværende tidspunkt består tolkerådet af chef for tolkemyndigheden, som er rådets for-

mand. Derudover er der tre repræsentanter fra Høreforeningen, Danske Døves Landsfor-

bund samt Foreningen af Danske Døvblinde. Desuden er der udnævnt repræsentanter fra

Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturmini-

steriet, Undervisningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Børne- og Socialmini-

steriet.

Qua sin sammensætning danner tolkerådet løbende ramme om drøftelser mellem brugerne

og ressortministerierne om udviklingen af tolkeområdet på de enkelte ministeriers ressortom-

råder og på tværs. Desuden danner tolkerådet også ramme for en formaliseret brugerinddra-

gelse på tolkeområdet.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Beskæftigelsesministeriet

Indledning

På beskæftigelsesområdet kan borgere med hørehandicap have behov for tolkebistand, når

de er i arbejde, skal til et møde hos jobcentret, er en del af beskæftigelsesrettede indsatser,

herunder er i aktivering.

Jobcentret bevilliger tegnsprogstolkning ved at yde tilskud til personlig assistance, som kan

gives til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig og

betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for

at kunne varetage sit job.

Der kan bevilliges tegnsprogstolkning i form af en personlig assistent til borgere med høre-

handicap i forbindelse med et erhverv og efter- og videreuddannelse. En personlig assistent

kan assistere med at tolke f.eks. personalemøder, aftaler om arbejdsopgaver og andre in-

strukser, medarbejderudviklingssamtaler m.m., men vedkommende assisterer ikke med udfø-

relsen af selve arbejdsopgaverne. For borgere med hørehandicap sker den personlige assi-

stance oftest i form af tegnsprogs-, video- eller skrivetolkning. Personlig assistance til efter-

og videreuddannelse kan bevilliges til ledige og beskæftigede med en varig og betydelig fy-

sisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Personlig assistance til erhverv bevilliges af jobcen-

tret

Desuden kan tolkebistand til borgere med hørehandicap bevilliges af DNTM efter tolkeloven

og de dertilhørende bekendtgørelser. Eksempler herpå er, når borgeren er i arbejde, men vil

søge et andet arbejde og i den forbindelse skal til samtale, eller når borgeren på sin arbejds-

plads skal til fyraftensmøder, møder i lokal klub eller andet, der ikke direkte vedrører borge-

rens arbejdsfunktion på arbejdspladsen, eller når borgeren har behov for at snakke med sin

a-kasse (visse samtaler) eller sit jobcenter, jf. afsnittet om Børne- og Socialministeriet.

Personlig assistance i erhverv

Sektoransvar og sektorspecifik regulering

Tolkebistand til borgere med hørehandicap i beskæftigelse reguleres i Lov om kompensation

til handicappede i erhverv mv. Hjemlen findes i Lov om kompensation til handicappede i er-

hverv m.v. §§ 4-6 og 11, og i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv §§

10-29.

Organisatoriske forhold – styring og bevillingsprocessen

På beskæftigelsesområdet er der frit valg ift. tolkevalg. jf. bekendtgørelsen om kompensation

til handicappede i erhverv under § 12, stk. 5, om at ”personen med handicap skal forud for

ansættelse eller ved rekvirering af en assistent godkende denne”.

Når jobcenteret har bevilliget den personlige assistance, er det oftest virksomheden, der kon-

takter tolkefirmaet og bestiller tolken. Der kan dog også være tilfælde, hvor medarbejderen

med tolkebehovet selv bestiller tolken. Jobcentret er ikke involveret i rekvirering af tolken.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Der er forskel jobcentrene imellem på, hvem der i jobcentret har bevillingskompetencen til

tegnsprogstolkebevillinger. I nogle jobcentre er det udelukkende nøglepersonen på handicap-

området, der har kompetencen, mens den i andre jobcentre er spredt ud på flere sagsbe-

handlere.

En ansøgning om bevilling af tegnsprogstolkning skal sendes til jobcentret i ansøgers bo-

pælskommune. I ansøgningen beskrives bl.a. arbejdsopgaver, tolkebehovet, handicappets

art samt det ansøgte timetal. Der skal foreligge dokumentation for handicap, f.eks. fra specia-

listbehandling eller -undersøgelser.

Den personlige assistent (tegnsprogstolken) kan rekvireres fra et tegnsprogstolkefirma eller

ansættes i virksomheden, hvor personen arbejder, eller som denne ejer. I langt de fleste be-

villinger rekvireres tegnsprogstolken fra et tegnsprogstolkefirma. Her sker udbetaling af til-

skud udenom arbejdsgiver, da tilskuddet udbetales direkte af jobcentret til tegnsprogstolkefir-

maet.

På baggrund af ansøgningen gennemfører jobcentret ofte et virksomhedsbesøg, hvor der ud-

fyldes et dialogskema i samarbejde mellem arbejdsgiver, ansøger og sagsbehandler.

Der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag af, hvilke opgaver personen selv kan

klare, og hvilke opgaver der vurderes at være behov for assistance til. På den baggrund vur-

derer jobcentret, hvor mange timer om ugen, der i gennemsnit over et kvartal er behov for

tolkning til. Der følges op på bevillingen senest efter ét år.

Jobcenteret kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer pr. uge for personer, der

er beskæftiget 37 timer pr. uge. Ved færre ugentlige arbejdstimer, kan der bevilliges forholds-

mæssigt færre timer.

Særlige problematikker

Der er kommuner, som oplever problemer i forbindelse med aflyste tolkninger. Hvis ikke tol-

ken aflyses inden for den aftalte frist, hvilket i regi af Center for Døve er 5 dage, vil jobcentret

skulle afholde udgiften til tolkningen.

Det vurderes, at fjerntolkning bliver mere udbredt og indbygget i måden, man tolker på i dag.

Fjerntolkning kan være en god løsning på akutte tolkebehov ved f.eks. møder, der planlæg-

ges med kort frist, eller nye opgaver, der skal instrueres i. Det kan dog være en barriere for

udbredelse af fjerntolkning, at der er borgere, som foretrækker fysisk tolkning. Da det er bor-

geren med tolkebehovet, som skal godkende tolken og dermed også tolkeformen, kan det

bremse ud bredningen af fjerntolkning.

Endelig forventes det mere generelt, at efterspørgslen på tolkning til døve vil blive mindre i

takt med at flere og flere døve i vil fremtiden få CI operationer.

Økonomi og volumen

Kommunerne registrerer udgifter til personlig assistance alene på erhverv eller under efter-

/videreuddannelse. Der er ikke særskilt registrering af tolkeudgifterne under personlig assi-

stance. Tolkeudgifter, der ikke skyldes personlig assistance, registreres også sammen med

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

foranstaltningen, som forårsager det (f.eks. samtale, tilbud osv.). Der er således heller ikke

særskilt registrering af øvrige tolkeudgifter, og det er derfor ikke pt. muligt at isolere udgiften

til tolkning fra de øvrige udgifter til personlig assistance.

Kommunerne har for 2016 registreret 550 mio. kr. (2018-pl) til alle typer personlig assistance,

jf. Statistikbanken hos Danmarks Statistik.

Til assistance i form af tegnsprogstolkning, mund-hånd-system tolkning og skrivetolkning

ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning. Hvis tegnsprogstolken

er ansat på arbejdspladsen som assistent, vil der kun kunne udbetales, hvad der svarer til

grundlønnen for tegnsprogstolke.

Tilskuddet kan ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve. Det er jobcentret, der afhol-

der udgiften til tolkning. Der ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolk-

ning og det er Center for Døves satser, der beregnes tilskud ud fra. Deres satser er inddelt i

3 takstzoner, hvori transportudgifter er inkluderet, så tolkeprisen er ikke adskilt fra transport-

prisen. Valg af den specifikke takst afhænger af, hvor langt fra det nærmeste tolkekontor,

tolkningen skal foregå.

For så vidt angår afregning af tolkeopgaven er der i Lov om kompensation til handicappede i

erhverv lagt op til, at tilskuddet kan udbetales direkte til det firma, hvorfra tolkebistanden er

rekvireret ( § 25, stk. 2).

Nedestående tabel viser den samlede fordeling af personlig assistent på forskellige opgaver i

kommunerne fra første halvdel af 2018, herunder hvor mange bevillinger der anvendes på

tolkeområdet. Tallene skal dog tolkes med en vis forsigtighed, da ikke alle kommunerne har

haft en korrekt registreringspraksis.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 1

Antal bevilget personlige assistenter fordelt på type i 1. halvår 2018.

Antal forløb påbegyndt i perio-

den

960

403

362

271

236

174

2521

Andel forløb påbegyndt i perio-

den, pct.

38,1

16,0

14,4

10,7

9,4

6,9

3,1

0,9

0,6

100,0

Type

Fysisk aflastning

Andet

Strukturering og/eller kvalitetssik-

ring af arbejde

Tegnsprogstolkning

Særlig personlig støtte

Fastholdelse i opgaven

Sekretærarbejde

Oplæsning og/eller forklaring af

tekst

Føre bil i arbejdstiden

I alt

Anm.: Bevillinger ifm. oplæring samt introduktion til nye opgaver indgår ikke i opgørelsen

Kilde: Kommunernes indberetninger til Det Fælles Datagrund (DFDG).

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Sundheds- og Ældreministeriet

Indledning

Sundhedsområdet omfatter sundhedsfaglig behandling i den offentlige og private sektor, og

en borger med hørehandicap kan have behov for tolkebistand i forbindelse med behandling i

bl.a. sygehusvæsenet, hos alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge, fysiotera-

peut, psykolog, tandlæge eller ved anden behandling inden for praksissektoren.

Kommunerne og regionerne er hver især ansvarlige for en række opgaver på sundhedsområ-

det. Der er ingen udtrykkelig hjemmel i sundhedsloven til at yde vederlagsfri tolkebistand til

borgere med hørehandicap på sundhedsområdet, og sygehusvæsenet er underlagt sektoran-

svaret, mens tolkebistand i øvrigt i forbindelse med behandling hos praktiserende sundheds-

personer i praksissektoren er dækket af tolkelovens anvendelsesområde, jf. afsnittet om

Børne- og Socialministeriet.

Det regionale område

Sektoransvar og tolkeloven

Sygehuset er under henvisning til sektoransvarsprincippet (se nærmere herom i kapitel 2) for-

pligtet til at sikre tolkebistand til borgere med hørehandicap, hvor tolkebistand er nødvendig

for at yde behandling. Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbe-

handling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundheds-

fremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedslovens § 5.

Når sygehusene har ansvar for at levere ydelser, tjenester eller service til borgere i alminde-

lighed, er der en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester

eller services er tilgængelige for borgere med handicap, herunder hørehandicap.

Sektoransvaret gælder, uanset om sygehusene henvender sig til borgeren - eller omvendt.

Tolkebistanden anses i disse tilfælde for en accessorisk del af sygehusbehandlingen. I det

omfang en borger med hørehandicap er henvist fra et offentligt sygehus til et privat hospital

for at modtage en given behandling, vil det ligeledes være regionen, der skal afholde udgiften

til tolkebistand til pågældende patient, såfremt det vurderes, at der er behov for tolkebistand i

forhold til behandlingen. Derimod kan en borger ansøge om tolkebistand hos DNTM, hvis

borgeren selv finansierer en behandling på et privathospital, jf. afsnittet om Børne- og Social-

ministeriet.

Når en læge eller anden sundhedsperson i sygehusvæsenet eksempelvis skal have en sam-

tale med en patient med et hørehandicap, skal sundhedspersonen vurdere, om der er behov

for en tolk. Ansvaret for at vurdere behovet for en tolk skal ses i sammenhæng med lægens

forpligtelse til at indhente et informeret samtykke til behandling efter sundhedslovens § 15,

stk. 1. Efter bestemmelsen må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens in-

formerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til

lov eller af sundhedslovens §§ 17-19. Bestemmelsen fastsætter den grundlæggende hoved-

regel om, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede

samtykke. Det er sundhedspersonen, der har ansvaret for at indhente det informerede sam-

tykke efter sundhedslovens § 15, stk. 1. Ved informeret samtykke forstås efter § 15, stk. 3, et

samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

side, jf. sundhedslovens § 16. Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter

omstændighederne stiltiende. Samtykket forudsættes at være et resultat af en to-vejs kom-

munikation mellem patient og sundhedsperson.

Såfremt den indlagte er et (hørende) mindreårigt barn, og en eller begge forældre er høre-

handicappede, skal sygehuset tilbyde forældrene samtale om barnets behandling på lige fod

med, hvad man ville gøre med hørende forældre. Det skal således vurderes, hvordan be-

handlingen kan drøftes med barnets forældre på betryggende vis. Hvis en samtale med for-

ældrene kræver tolkebistand, vil en sådan skulle tilkaldes. Det bemærkes i den forbindelse,

at det kan være betænkeligt at lade barnet selv tolke for sine forældre. Det bemærkes desu-

den, at det følger af sundhedslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at et barn, som er fyldt 15 år, selv

kan give informeret samtykke til sundhedsfaglig behandling (dog kun, hvis barnet vurderes at

kunne overskue konsekvenserne af sin stillingtagen). Forældrene vil dog skulle informeres og

inddrages i den mindreåriges stillingtagen, jf. sundhedslovens § 17, stk. 2, 2. pkt.

Tolkeloven

Borgere med hørehandicap kan videre have behov for tolkebistand, når de selv finansierer

behandling, eller når de ønsker behandling hos praktiserende sundhedspersoner i praksis-

sektoren. Tolkebistand hertil kan ydes af DNTM efter tolkeloven og de dertilhørende bekendt-

gørelser. DNTM sikrer efter ansøgning tolkebistand til borgere med hørehandicap i forbin-

delse med ydelser i praksissektoren i det omfang, der ydes offentligt tilskud til ydelsen, jf. be-

kendtgørelse nr. 945 af 27. juli 2010 om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer

med hørehandicap.

Se afsnittet om Børne- og Socialministeriet.

I følgende tilfælde kan man således ansøge DNTM om bevilling til tolk:



Konsultation ved vagtlæge

Konsultation ved praktiserende læge

Konsultation ved speciallæge (bl.a. psykiater)

Konsultation ved øjenlæge og Statens øjenklinik

Screening, ultralydsscanning og røntgen (offentlig) som foregår hos privat praktiserende

speciallæge

Tandlæge, tandtekniker o. lign. (tilskudsberettiget behandling)

Ægtefælles, samlevers, registreret partners eller faders deltagelse i fødsel mv. (fødsels-

forberedelse samt fødsel)

Psykolog (tilskudsberettiget konsultation hos psykolog og tilskudsberettiget deltagelse i

gruppeterapi)

Fysioterapi mm (tilskudsberettiget behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og fodtera-

peut)

Såfremt man som gravid ønsker at deltage i et fødselsforberedende kursus hos en privat

jordemoder, ansøges Tolkemyndigheden om bevilling til tolk efter en særlig pulje

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Organisatoriske forhold – styring og bevillingsprocessen

Regionerne har oplyst følgende omkring deres organisering af området for tolkning for men-

nesker med hørehandicap

Region Nordjylland:

Stort set alle tolkninger rekvireres gennem Regionens Center for Døve og Blinde. Skulle der

blive brug for tolke, som centeret ikke kan dække, bruges nogle lokalt forankrede tolkebu-

reauer. Meget sjældent anvendes bureauer, der ligger uden for lokalområdet. Regionen har

ikke haft ydelserne i udbud

Region Midtjylland

Region Midtjylland har ved tilbudsindhentning indgået en rammeaftale om levering af tegn-

sprogstolkning til regionens hospitaler, psykiatri og institutioner med én leverandør. Ramme-

aftalen løber i to år fra august 2016 og til udløb i august 2018. I kontrakten med leverandøren

er der stillet en række kvalitets- og servicekrav til samarbejdet imellem regionens tolkebru-

gere og leverandøren.

Kliniker skal i udgangspunktet anvende rammeaftalen, medmindre regionens leverandør ikke

er i stand til at levere den bestilte ydelse. Nogle hospitaler har valgt at anvende andre leve-

randører end dem, man i forvejen havde et godt samarbejde med. Nogle gange møder pati-

enten også selv frem med en tegnsprogstolk, som man allerede arbejder godt sammen med,

f.eks. i sin uddannelse, på arbejdsmarkedet eller i regi af kommunale ydelser. Konsekvensen

af at vælge anden leverandør er dog, at klinikeren selv er ansvarlig for at følge op på evt.

kvalitets-, service- eller samarbejdsproblemer, der måtte opstå.

Region Sjælland

Beslutningen om rekvirering af tegnsprogstolkning er decentralt placeret. Region Sjælland

har ikke gennemført udbud på tegnsprogstolkning, og har heller ikke en central aftale med

noget tolkebureau.

Region Hovedstaden

Den nationale tolkemyndighed, DNTM, har i efteråret 2017 forespurgt om regionen ønskede

at have option på deres kommende udbud på tolkninger til mennesker med hørehandicap.

Den mulighed benyttede Region Hovedstaden sig af, men da Region Hovedstaden ikke

havde indflydelse på krav mv., da skal Region Hovedstaden nu afklare, om den er brugbar

for regionen. DTNM har fornyeligt oplyst, at den nu er implementeret, og der derfor nu er mu-

lighed for at benytte den, hvis regionen finder det relevant.

Organiseringen er således, at det er praksissektoren eller de konkrete afdelinger på syge-

huse, der rekvirerer tolk hvis der er behov

Region Syddanmark

Region Syddanmark anvender Den Nationale Tolkemyndighed

Bruger- og leverandøroplevelser

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Brugerorganisationerne har bemærket, at der er en generel oplevelse blandt brugerne af, at

det kan være en udfordring i forbindelse med undersøgelser og behandlinger mv. på syge-

huse, at der kan mangle viden om hørehandicap.

Økonomi og volumen

Regionen afholder udgiften til tolkebistand til borgere med hørehandicap, der har behov for

tolkebistand i forbindelse med behandling.

Tabel 1

Regionernes samlede udgifter til tegnsprogstolkning

2013

Region Nordjyl- 250.000

land10

Region Midtjyl-

land11

2014

245.000

721.560

19.431

1.485.984

2015

160.000

690.528

87.683

2.867885

1.398.917

2016

235.000

648.675

201.57912

3.059.482

1.631.153

2017

249.000

644.021

194.317

3.167.071

Region Sjælland 108.073

Region Hoved-

staden13

Region Syddan- 1.340.690

mark14

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Danske Regioner om bidrag vedrørende de årlige

regionale udgifter på sundhedsområdet til tolkning for mennesker med hørehandicap.

Det kommunale område

Sektoransvar og tolkeloven

Kommunerne er ansvarlige for en række opgaver på sundhedsområdet, men de er ikke un-

derlagt et sektoransvar på sundhedsområdet. For disse kommunale ydelser gælder, at

DNTM er ansvarlig for at sikre tolkebistand efter ansøgning, jf. bekendtgørelse nr. 945 af 27.

juli 2010 om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap.

Se afsnittet om Børne- og Socialministeriet.

Udgiften dækker kun sygehussektor

Region Midtjyllands udgifter til tegnsprogstolkning udelukkende omfatter regionens hospitaler, psykiatri og insti-

tutioner og ikke praksisområdet.

For 2016 vedrører forbruget kun sygehusene og psykiatrien

Der tages generel forbehold for evt. fejlkonteringer. Omfanget af evt. fejlkonteringer kan på det foreliggende

grundlag ikke opgøres, da det vil mere detaljeret gennemgang og validering af regionens samlede udgifter

til leverandører der yder tolkning. Ift. udgifterne på praksisområdet, da bør det bemærkes, at der ikke fin-

des en specifik ydelse på almen læge området vedrørende tolkning. Såfremt det havde været tilfældet, ville

antallet af tolkninger formentligt have været højere.

Angivelserne vedrører tegnsprogstolke. Der ud over anvender regionen også skrivetolkning. Skrivetolkning bli-

ver f.eks. brugt til møder, kurser, lægesamtaler eller sociale begivenheder. Ved arrangementer med mange

tolkebrugere vises tolkens tekst på storskærm. Når der er en enkelt eller to tolkebrugere, vises teksten på

en almindelig computerskærm eller en iPad, som tolkebrugeren sidder med.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

I følgende tilfælde kan man således ansøge DNTM om bevilling til tolk:



Konsultation hos kommunallæge, sundhedsplejerske og børnetandpleje (samt omsorgs-

tandpleje)

Kommunale forebyggelsesydelser (eksempelvis rygeafvænningskurser, vejledning hos

kommunal diætist, deltagelse i informationsmøder og kursus omkring egen sygdom som

led i patientuddannelseskursus).

Pårørendes deltagelse i informationsmøder og kursus omkring sygdom som led i patient-

uddannelseskursus (pårørendekurser)

Deltagelse i ryg- og svømmehold som led i genoptræningsforløb

Behandling for misbrug, når behandlingen ydes efter sundhedsloven

Deltagelse i mødre-/fædregrupper, når gruppen mødes uden sundhedsplejerske (skal

sundhedsplejersken deltage i mødet, er det omvendt kommunens ansvar at sikre, at

kommunikationen mellem borger og sundhedsplejersken, og derfor skal kommunen

sørge for en tolk.)

Samtale med hjemmesygeplejerske



Særligt om ældreområdet

I medfør af sektoransvarsprincippet er kommunerne forpligtede til at sikre nødvendig tolkebi-

stand til borgerne i forbindelse med udførelsen af de kommunale opgaver på ældreområdet.

Der henvises i øvrigt til afsnittet om tilbud uden for tolkeloven (s. 9) for så vidt angår beskri-

velsen af dag- og døgntilbud til mennesker med hørehandicap.

Økonomi og volumen

KL oplyser vedr. de årlige samlede kommunale udgifter til tegnsprogstolkning på sundheds-

og ældreområdet samt kommunernes organisering af tegnsprogstolkningen, herunder anven-

delse af udbud, at det ikke har været muligt for kommunerne at besvare spørgsmålene, at

tegnsprogstolkning tilsyneladende anvendes sjældent på ældre- og sundhedsområdet, og at

der desuden ikke foregår en central registrering af omfanget og organiseringen af tegn-

sprogstolkningen og udgifterne dertil.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Indledning

Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde berører bl.a. professionsbachelorud-

dannelsen i dansk tegnsprog og tolkning og Specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende

med hørehandicap på videregående uddannelser.

Det har betydet et kvalitetsløft for tolkeområdet, at uddannelsen i tegnsprog er blevet en pro-

fessionsbachelor og har inkluderet skrivetolkning (siden optaget i 2011), hvilket betyder at

alle dimittender siden da har kompetencer på professionsbachelorniveau inden for både

dansk tegnsprog og skrivetolkning.

De bevilligende myndigheder har med den nuværende ordning for organisering af tolkeområ-

det forskellige krav til skrivetolkes kompetenceniveau. Københavns Professionshøjskole (tidl.

UCC) udbyder moduler under åben uddannelse, hvor uuddannede skrivetolke jf. lov om åben

uddannelse har muligheden for at tage den afsluttende kompetencemålsprøve.

Hørehandicappede, der opfylder adgangskravene på uddannelsen til tegnsprogs- og skrive-

tolk kan optages. Uddannelsen vil dog ikke jf. krav som beskrevet i uddannelsesbekendtgø-

relsen kunne gennemføres af hørehandicappede, da man skal kunne tolke mellem talt dansk

og dansk tegnsprog. Det betyder, at de afsluttende kompetencemålsprøver ikke vil kunne be-

stås af hørehandicappede. Dele af uddannelsen vil dog godt kunne gennemføres af hørehan-

dicappede. Ingen personer med hørehandicap har hidtil været optaget på uddannelsen.

Professionsbacheloruddannelsen i dansk tegnsprog og tolkning (tegnsprogs- og skri-

vetolk)

Ifølge uddannelsens bekendtgørelse BEK nr. 910 af 03/07/2013 er uddannelsens formål:

§ 1.

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning er at

uddanne dimittender, der kan kommunikere på dansk tegnsprog og talt dansk, ligesom de

kan tolke mellem dansk og dansk tegnsprog og andre tegnbaserede kommunikationsformer

samt beherske skrive- og fjerntolkning.

Uddannelsen har et omfang på 210 ECTS svarende til en varighed på 3�½ år - heraf har prak-

tikken et samlet omfang på 30 ECTS.

Professionsbacheloruddannelsen i dansk tegnsprog og tolkning (tegnsprogs- og skrivetolk)

udbydes af Københavns Professionshøjskole (fusioneret institution fra d. 1. marts 2018 – tid-

ligere udbyder var professionshøjskolen UCC). Uddannelsen udbydes i København og i Aar-

hus. For optaget i Aarhus er der i 2018 fastsat en minimumsgrænse på 18 ansøgere, som

opfylder adgangskravene, for at der oprettes hold. Hvis dette antal ikke opnås vil der i 2018

kun være optag i København. Uddannelsesinstitutionen sikrer, at praktikforløb gennemføres i

hele landet.

Der kan læses mere om uddannelsen her:

https://ucc.dk/tegnsprogstolk

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Af tabel 1 fremgår samlet antal optagne (tilgang) og dimitterede (fuldførte) over seneste 10-

årige periode.

Tabel 1

Tilgang og fuldførte i perioden 2007-2016

2007

Tilgang

Fuldført

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

UFM har i 2017 bevilget midler til en prædiktiv analyse af arbejdsmarkedet for tegnsprogs- og

skrivetolke, idet det for uddannelsesinstitutionen er vanskeligt præcist at fastslå det fremad-

rettede behov for tegnsprogs- og skrivetolke. En opdateret analyse af arbejdsmarkedsbeho-

vet for tegnsprogs- og skrivetolke vil ligge til grund for uddannelsesinstitutionens fortsatte ud-

vikling og tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder dimensionering, således at antallet af di-

mittender fremadrettet matcher samfundets behov bedst muligt. Undersøgelsen er afsluttet i

2018,

https://ucc.dk/sites/default/files/arbejdsmarked_for_tegnsprogs-_og_skrive-

tolke_020518.pdf.

De seneste data til rådighed for uddannelsesinstitutionen stammer bl.a. fra to rapporter fra

henholdsvis 2009 (Capacent) og 2010 (Epinion), der anslår, at der fra 2018 kun skal uddan-

nes 1 tolk om året frem til 2028, hvorefter behovet vil stige til 5 tolke om året. Disse konklusi-

oner står i misforhold til den aktuelle beskæftigelsessituation, som viser en markant lavere

ledighed inden for tegnsprogs- og skrivetolkeområdet end forventet og i forhold til f.eks. pæ-

dagogområdet og gennemsnittet for professionsbachelorer. Ledigheden for dimittender i 4.-7.

kvartal efter endt uddannelse fremgår af tabel 2.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 2

Tegnsprogs- og skrivetolke – dimittender samt ledighed i 4.-7. kvartal

Dimittender

2010

Dansk

tegnsprog

og tolkning

prof.bach

Pædagog,

prof.bach

Professi-

onsbache-

lorer, i alt

2011

2012

2013

2014

Ledighed i 4.-7. kvartal

2010

2011

2012

2013

2014

3,8%

0,8%

1,1%

0,0%

2,4%

3.945

14.438

3.285

14.602

3.039

14.660

3.652

17.327

3.900

19.010

9,8%

8,9%

10,9%

9,4%

11,3%

10,2%

10,5%

8,8%

9,2%

8,1%

.Kilde: Danmarks Statistik, beregninger af Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tilskud til tegnsprogs- og tolkeuddannelsen

Tilskud til professionshøjskolers uddannelsesaktiviteter ydes primært som taxameterbase-

rede tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Specifikt for uddannelsen til tegnsprogs-

og skrivetolk ydes et småfagstilskud på 0,5 mio. kr. pr. udbudssted. Herudover modtager in-

stitutionerne også et generelt institutionstilskud. Taxametertilskud og øvrige tilskud ydes som

et bloktilskud, som institutionerne kan disponere over inden for deres formål. Dvs. de ydede

tilskud på baggrund af den enkelte uddannelse ikke nødvendigvis svarer til omkostningerne

forbundet med udbuddet af en uddannelse.

Tabel 3 viser aktiviteten og tilskuddet til uddannelsen som tegnsprogs- og skrive-tolk, samt

SU-støtten hertil.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 3.

Aktivitet og Tilskud til uddannelses som tegnsprogs- og skrivetolk i 2015-2017

Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk

STA (teori)

STA(Praktik)

I alt STA:

Taxametertilskud (i. mio. kr.)

2015

109

9,9

2016

107

121

10,6

2017

8,6

Småfagstilskud (i mio. kr.)

I alt tilskud (i mio. kr.)

1,0

10,9

1,0

11,6

1,0

9,6

SU-stipendiemodtagere

SU-stipendier (i mio. kr.)

Anm.: Tilskuddet og stipendier er opgjort i løbende priser.

223

9,8

211

9,5

196

7,7

Specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende med høre-handicap

Studerende på videregående uddannelser kan modtage tolkebistand som støtte-form, jf. lov

om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (LBK nr. 748 af 16. maj 2015).

Administrationen af specialpædagogisk støtte, herunder støtte til tolkebistand, på videregå-

ende uddannelser varetages af Undervisningsministeriet. Nærmere oplysninger herom frem-

går af næste afsnit, der vedrører Undervisningsministeriets område.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Undervisningsministeriet

Indledning - SPS-ordningen

På undervisningsområdet er mulighed for tolkning for personer med hørehandicap lovregule-

ret gennem adgang til statslige specialpædagogiske støtteordninger (SPS-ordningerne) for

så vidt angår bl.a. erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og videregående uddan-

nelser samt frie kostskoler og højskoler. Derudover administreres en forsøgsordning på ar-

bejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i SPS-ordningen.

SPS-ordningerne, som administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), om-

fatter tolkebistand til elever på alle de i dette afsnits nævnte uddannelser og kurser med und-

tagelse af folkeskolen, som er et kommunalt anliggende.

Formålet med SPS er at kompensere for den enkeltes funktionsnedsættelse, således at det

giver mulighed for at gennemføre uddannelse på lige vilkår med andre elever, studerende og

kursister. Tolkebistanden leveres i forbindelse med elevens/den studerendes/kursistens del-

tagelse i undervisning, herunder også ved gruppearbejde og praktikforløb. Tolkebistanden

kan efter behov ydes som tegnsprogstolkning og skrivetolkning samt i konkrete tilfælde fjern-

tolkning. Tolkning i forbindelse med sociale aktiviteter på uddannelsesstedet er ikke omfattet

af SPS-ordningerne men er dækket af Tolkeloven, jf. afsnittet om Børne- og Socialministeriet.

Organisatoriske forhold - styring og bevillingsprocedure

STUK er forpligtet til at udbyde aftale om levering af tolkebistand, og styrelsen har på bag-

grund heraf indgået en rammeaftale med et større antal tolkeleverandører om at levere tolke-

bistand i alle regioner.

Leverandørerne, som styrelsen har indgået aftaler med, er forpligtet til at overholde de kvali-

tetskrav, som styrelsen har fastsat i udbuddet. I udbudsmaterialet er der fastsat kvalitative

krav til bl.a. tolkenes kvalifikationer, herunder uddannelsesniveau.

STUK anvender i lighed med DNTM Tolkeportalen til at administrere tolkeopgaver. STUK har

sin egen del af Tolkeportalen, som er adskilt fra DNTM’s del. Uddannelsesinstitutionen an-

søger om tolkebistand til en elev, studerende eller kursist hos STUK. STUK bevilliger

tolk ved en bevillingsramme på 200-400 timer alt efter uddannelsesniveau og konkret

behov. STUK opretter den konkrete tolkeopgave i Tolkeportalen. Styrelsen indtaster

bevillingsrammen og oplysninger fra uddannelsesstedet om tolkebrugerens behov.

På baggrund heraf sendes den konkrete opgave i udbud.

Tolkeleverandører på rammeaftalen i den pågældende region, hvor opgaven finder

sted, kan byde på opgaven, hvis de kan påtage sig opgaven. Tolkeopgaven udbydes

for hele uddannelsesperioden inden for rammeaftalens løbetid. Den leverandør, der

byder på opgaven med laveste pris, får tildelt opgaven.

Leverandørerne får besked fra Tolkeportalen om tildeling og afslag på konkrete tolke-

opgaver. Tolkebrugeren og uddannelsesstedet modtager en mail om, hvilken leveran-

dør der har fået opgaven.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Leverandørerne administrerer tildelte tolkeopgaver via Tolkeportalen, hvor tolknin-

gerne oprettes, afsluttes og afregnes for fakturering.

Med lov nr. 1736, der er vedtaget 20. december 2018, er der imidlertid indført nye

rammer på området for at give tolkebrugerne mulighed for frit valg af godkendte leve-

randører. Med lovændringen er der således indført adgang til at skabe frit leveran-

dørvalg af tegnsprogs- og skrivetolke i SPS-ordningerne.

Fjerntolkning

STUK har få tilfælde af fjerntolkning for tolkebrugere i uddannelse. Fjerntolkning an-

vendes i de tilfælde i forbindelse med praktikforløb. Fjerntolkning vil i mange tilfælde

ikke være velegnet til undervisningsbrug pga. for dårlige forbindelser og vanskelighe-

der med at høre, hvad der bliver sagt i klassen for tolken. STUK har ikke en aftale om

levering af fjerntolkning, men har tilladt tolkeleverandører, der har mulighed for at le-

vere fjerntolkning, at anvende dette, hvis det aftales med brugeren. Derudover kan

styrelsen anvise fjerntolkning ved DNTM ved konkret behov.

Særlige problematikker

Frit valg for borgeren

STUK er bekendt med, at der på brugerniveau og i brugerorganisationerne er utilfredshed

med, at brugerne ikke selv kan vælge den tolkeleverandør, de ønsker, og at de med den nu-

værende model risikerer at skulle skifte tolk undervejs i et uddannelsesforløb i forbindelse

med nyt udbud af rammeaftalen. Med ovennævnte lovændring (lov nr. 1736) er der imidlertid

skabt hjemmel til at etablere frit leverandørvalg af tegnsprogs- og skrivetolke i SPS-.

Leverandørperspektiv

STUK har indgået aftale med mange leverandører for at sikre tolkebistand til alle elever, stu-

derende og kursister med behov for tolkebistand. Da der er nedgang i antallet af tolkebrugere

på uddannelsesområdet, oplever styrelsen, at der er rift om opgaverne, og mange leverandø-

rer får ikke tildelt tolkeopgaver, hvilket indimellem medfører utilfredshed hos leverandørne.

For sent aflyste tolkeopgaver

STUK har i perioden fra 2015 til 2017 registreret et omfang af for sent aflyste (senere end 7

dage før planlagt) tolkeopgaver svarende til ca. 25 procent af de samlede udgifter til tolkebi-

stand pr. år

. STUK har ved et tematisk tilsyn i 2017 taget initiativ til at undersøge årsagerne

til aflysningerne nærmere med henblik på at finde initiativer, der kan begrænse antallet af for

sent aflyste tolketimer. STUK fortsætter dette tilsyn og fokus på området i år og i de kom-

mende år.

Økonomi og volumen

Aflyses en tolkeopgave senere end syv dage før, tolkeopgaven skal løses, og kan le-

verandøren ikke gensælge timerne til anden side, er uddannelsesinstitutionen forpligtet

til at betale leverandøren for opgaven, og kan i forlængelse heraf få refunderet udgiften

hos styrelsen.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Nedenstående tabel viser antallet af støttemodtagere, der har fået bevilget tolkebistand, for-

bruget på tolkebistand angivet i millioner kr. samt det gennemsnitlige forbrug pr. tolkemodta-

ger på de uddannelser, der er omfattet af SPS-ordninger administreret af Undervisningsmini-

steriet fra 2015-2017:

Tabel 1

Antallet af støttemodtagere og forbrug

2015

Antal

AMU

I alt

162

100

291

Forbrug i Gns.

mio.

0,7

40,8

45,2

1,7

88,4

0,2

0,3

0,5

0,1

0,3

2016

Antal

121

243

Forbrug i Gns.

mio.

0,8

31,6

39,2

0,8

71,6

0,2

0,3

0,4

0,04

0,3

2017

Antal

103

242

Forbrug i Gns.

mio.

0,3

27,6

42,0

2,9

72,5

0,2

0,3

0,4

0,1

0,3

Samlet set er antallet af støttemodtagere og det samlede forbrug i 2016 og 2017 faldet i for-

hold til 2015. Ses der på de gennemsnitlige udgifter pr. støttemodtagere er forbruget på de

enkelte uddannelsesområder uden store udsving.

En nærmere beskrivelse af tabellens data ses nedenfor under hver uddannelse. Bemærk

dog, at Undervisningsministeriet har ikke data for, hvor mange elever der modtager tolkebi-

stand i folkeskolen, på EGU (erhvervsgrunduddannelse) og STU (særlig tilrettelagt ungdoms-

uddannelse), da dette administreres i kommunerne. Antallet af støttemodtagere og udgifterne

på tolkebistand i den forbindelse med elementer i et uddannelsesforløb på EGU og STU,

hvor elever og unge følger et forløb på en uddannelse, der er omfattet af SPS-ordninger, er

medtaget i tabellen under de enkelte uddannelsesområder.

Uddannelser og kurser

Folkeskoler

Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af

børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, jf. § 20 i folkeskoleloven

(LBK nr. 1510 af 14/12/2017).

Ifølge folkeskoleloven kan der tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte til

børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisnings-

differentiering og holddannelse.

Hvis der er behov herfor, skal der endvidere gives personlig assistance, der kan hjælpe bar-

net til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Der kan endvi-

dere efter henvisning gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til ele-

ver med et særligt støtte behov. Specialpædagogisk bistand omfatter specialpædagogisk

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

rådgivning, særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, undervisning og træ-

ning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, personlig assistance og særligt tilrettelagte aktivite-

ter.

Der vil således kunne gives tolkebistand til elever med hørehandicap i folkeskolen, hvis der

er et nødvendigt behov for det, og hvis det vurderes, at eleven med støtten deltage på lige

fod med andre elever i undervisningen og læringsfælleskabet

Undervisningsministeriet har ikke kendskab til, at der i undervisningen under folkeskoleloven

anvendes tolkebistand til elever med hørehandicap. Undervisningsministeriet har derimod

kendskab til, at der er folkeskoleundervisning i specialklasser for døve og hørehæmmede

elever, der foregår på tegnsprog. Der kan her nævnes Center for Høretab, Center for Døv-

blindhed og Høretab og Langelinieskolen. Med hjemmel i folkeskoleloven er der desuden ud-

stedt en bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i tegnsprog. Formålet med undervis-

ningen i tegnsprog er at øge elevernes forståelse af og færdigheder i at bruge tegnsproget,

så eleverne bliver i stand til at kommunikere med andre tegnsprogsbrugere og i situationer,

hvor der er tolk til rådighed, med personer, der ikke kan tegnsprog.

Frie grundskoler (FG)

Frie grundskoler skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev,

der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdiffe-

rentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning,

svarende til folkeskolens forpligtelse jf. friskoleloven (LBK nr. 785 af 21/06/2017).

En fri grundskole skal videre efter friskoleloven yde personlig assistance, der kan hjælpe en

elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er be-

hov herfor.

Frie grundskoler skal desuden efter friskoleloven give specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand.

Undervisningsministeriet yder et særligt tilskud til:



Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand



Personlig assistance



Hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er særlig behov herfor



Inklusion

Efterskoler og Frie fagskoler (Frie kostskoler) (FK)

Undervisningsministeriet yder tilskud til dækning af ekstraudgifter til hjælpemidler til elever i

tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor, herunder til tolkebistand, jf. lov om efterskoler og

frie fagskoler (LBK nr. 94 af 08. februar 2018).

Af tabel 1 ses, at der i perioden har været mellem 2 og 4 støttemodtagere pr. år. fra 2015-

2017. Der er i 2015-2017 et gennemsnitligt forbrug pr. støttemodtager på 0,2 mio. kr. Forbru-

get dækker både over støttemodtagere på højskoler (se nærmere i afsnittet umiddelbart ne-

denfor) og på efterskoler, hvor højskolernes kurser almindeligvis har en varighed på 4-5 må-

neder og efterskoleophold almindeligvis har en varighed på et år.

Folkehøjskoler (Frie kostskoler) (FK)

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Kulturministeriet yder tilskud til og afholder udgiften til dækning af ekstraudgifter til hjælpe-

midler til elever med svære handicap, herunder til tolkebistand, jf. lov om folkehøjskoler (Lov

nr. 1605 af 26. december 2013). Højskolerne hører under Kulturministeriets ressortområde,

og administrationen af specialpædagogisk støtte, herunder støtte til tolkebistand, varetages

af Undervisningsministeriet.

Ungdomsuddannelser (UU)

Lovgrundlaget på ungdomsuddannelserne findes i lovgivningen på de enkelte ungdomsud-

dannelsesområder.

På erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og kombinerede ungdomsuddannelser

skal elever og kursister efter behov have tilbud om specialpædagogisk bistand, jf. lov om er-

hvervsuddannelser (LBK nr. 271 af 24.marts 2017), lov om de gymnasiale uddannelser (LBK

nr. 1716 af 27. december 2016) og lov om kombineret ungdomsuddannelse (LBK nr. 779 af

15. juni 2015).

Undervisningsministeren kan i en række tilfælde yde særlige tilskud til institutionernes udgif-

ter til elever og kursister optaget på en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse (herun-

der private gymnasiale institutioner) eller kombineret ungdomsuddannelse med behov for

specialpædagogisk bistand, herunder til tolkebistand. Ministeren kan fastsætte regler om ad-

ministration og procedurer i relation til disse tilskud. Der kan henvises til lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (LBK nr.236 af 23.

marts 2018), lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (LBK nr. 1269 af 29. novem-

ber 2017), lov om kombineret ungdomsuddannelse (LBK nr. 779 af 15. juni 2015) og lov om

private institutioner for gymnasiale uddannelser (LBK nr. 928 af 3. juli 2017) og LOV nr. 1736

af 20. december 2018).

Der kan endvidere forekomme elementer i et uddannelsesforløb på en i øvrigt kommunalt til-

rettelagt erhvervsgrunduddannelse (EGU) og ungdomsuddannelse for unge med særlige be-

hov (STU), hvor elever og unge følger et forløb på en uddannelse, der er omfattet af SPS-

ordninger. På EGU gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til

elever, der har behov herfor i mindst det omfang, der følger af de regler, som gælder for de

uddannelsesaktiviteter, som uddannelseselementerne er hentet fra, jf. lov om erhvervsgrund-

uddannelse (LBK nr. 738 af 20. juni 2016). På STU finansieres udgifter til elementer af ordi-

nær undervisning, herunder tolkebistand, efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder

for den pågældende aktivitet (når uddannelseselementet leveres af en fri fagskole, folkehøj-

skole eller erhvervsuddannelsesinstitution), jf. lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov (LBK nr. 783 af 15. juni 2015)

Af tabel 1 ses en nedgang i antallet af støttemodtagere og det samlede forbrug på tolkebi-

stand i perioden 2015-2017 på ungdomsuddannelserne (UU). Det formodes at hænge sam-

men med, at gruppen af unge døve er faldende som en følge af CI-operationer. Det gennem-

snitlige forbrug pr. støttemodtager i alle tre år 0,3 mio. kr.

Videregående uddannelser (VU)

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Studerende på videregående uddannelser kan modtage tolkebistand som støtteform, jf. lov

om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (LBK nr. 748 af 16. maj 2015

og BEK nr. 819 af 2. juli 2007 med senere ændringer). De videregående uddannelser hører

under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde, og administrationen af speci-

alpædagogisk støtte, herunder støtte til tolkebistand, varetages af Undervisningsministeriet.

Udgiften afholdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Af tabel 1 ses, at antallet af støttemodtagere og det samlede forbrug på de videregående ud-

dannelser (VU) stort set er konstant i perioden 2015-2017. Det forventes, at nedgangen i an-

tallet af støttemodtagere der i de seneste år er set på ungdomsuddannelserne på sigt også

vil betyde en nedgang i antallet af støttemodtagere på de videregående uddannelser. Det

gennemsnitlige forbrug pr. støttemodtager er på mellem 0,4 og 0,5 mio. kr. pr. støttemodta-

ger i perioden. En forklaring herpå kan være, at der på de videregående uddannelser kan

være behov for to tolke på en tolkeopgave, da det faglige niveau her er højere og kompleksi-

teten i tolkeopgaven større sammenlignet med de øvrige uddannelsesområder.

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

Kursister på arbejdsmarkedsuddannelser kan få bevilget specialpædagogisk støtte, herunder

tolkebistand, efter finanslovens § 20.98.31.30, tekstanmærkning 159. Der er tale om en for-

søgsordning siden 1998.

Af tabel 1 ses, at der er sket en stigning i antallet af støttemodtagere i 2017 sammenlignet

med antallet af støttemodtagere i 2015 og 2016. Der er dog samlet tale om få støttemodta-

gere og et mindre forbrug på tolkebistand sammenlignet med antallet af støttemodtagere og

forbruget på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Forbruget pr. støtte-

modtager ligger inden for intervallet 0,04 til 0,1 mio. kr., hvilket hænger sammen med, at

AMU-kurser har en kortere varighed (fra få dage til 6 uger) sammenlignet med de øvrige ud-

dannelsesforløb.

Kommende SPS-ordninger på FGU og VEU

Undervisningsministeriet har d. 21. marts 2018 fremsat lovforslag om en ny forberedende

grunduddannelse (FGU) (L199 Forslag til lov om forberedende grunduddannelse), hvortil der

vil være adgang til specialpædagogisk bistand, herunder tolkebistand. Uddannelsesinstitutio-

nerne vil kunne ansøge Undervisningsministeriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) om

særligt tilskud til udgifter hertil. Lovforslaget er vedtaget 29. maj 2018

Det følger af FGU-aftalen, at der desuden skal etableres en SPS-ordning til kursister på VEU-

området (AVU, FVU, OBU, TAMU og AMU). Det forventes, at der fremsættes lovforslag

herom i november 2018.

Herefter vil der, som anført i FGU aftalen, være adgang til statslige SPS-ordninger, herunder

tolkebistand, på alle de uddannelser under Undervisningsministeriet, hvor ansvaret ikke vare-

tages af kommunerne.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Kirkeministeriet

Indledning

I folkekirkens tre døvemenigheder afholdes der hver søndag gudstjeneste, ligesom der afhol-

des kirkelige handlinger som vielse og begravelse. Gudstjenesterne afholdes i skiftende kir-

ker i døvemenighedens geografiske område, og der findes dermed tilbud til borgere med hø-

rehandicap over hele landet.

I København har borgere med hørehandicap en kirkebygning kaldet Døves Kirke. Døves

Kirke ligger på Frederiksberg og er bygget under hensyntagen til, at døve er visuelle menne-

sker, f.eks. skråner gulvet nedad, så døve på kirkebænkene har fint udsyn til, hvad der fore-

går ved alteret.

Ud over disse tilbud til døve afholder de to præster for hørehæmmede gudstjenester for høre-

hæmmede.

Borgere med hørehandicap kan herudover have behov for tolkebistand, hvis de eksempelvis

skal deltage i en gudstjeneste i en sognemenighed, eller andre kirkelige aktiviteter, udenfor

de tre døvemenigheder.

Kirkeministeriet løfter deres sektoransvar ved at stille døvepræster og præster for hørehæm-

mede, som kan tegnsprog, til rådighed for borgere med hørehandicap. Når en kirkegænger

derimod har behov for en anden tolkeform end præsterne kan levere, eksempelvis taktiltolk-

ning til en døvblind, og når en borger med hørehandicap deltager i aktiviteter uden for døve-

menighederne, herunder ved gudstjeneste, borgerrettede religiøse handlinger som dåb, kon-

firmation, bryllup, mindesamvær ved begravelse, indsættelse af præst, konfirmationsforbere-

delse, er tolkningen omfattet af tolkelovens anvendelsesområde, jf. afsnittet om Børne- og

Socialministeriet.

Sektoransvar og sektorspecifik regulering

Folkekirken har for at leve op til sektoransvarsprincippet oprettet tre døvemenigheder.

I § 1 i bekendtgørelse nr. 902 af 3. september 2008 om menighedsråd for døvemenigheder i

folkekirken er det fastsat, at Danmark er geografisk opdelt i tre døvemenigheder under folke-

kirken:



Øst for Storebælt

Midt- og Nordjylland

Syddanmark

Hver af de tre menigheder har ansat to døvepræster, der kan tegnsprog. Tilsammen betjener

de i alt seks præster landets ca. 4.000 døve tegnsprogsbrugere og deres familier. Der er i

hver af de tre områder oprettet et menighedsråd. De tre menigheder er desuden samlet un-

der et provsti. Den øverste myndighed i provstiet er døvprovsten, der fører tilsyn med døve-

menighederne. Sammen med døvepræsterne sidder provsten i et såkaldt koordineringsud-

valg, der fungerer som et provstiudvalg. Udvalget tager sig af fælles anliggender og fordelin-

gen af den kirkeskat, som Kirkeministeriets Fællesfond tildeler døvemenighederne.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Der er ligeledes i folkekirken et særligt arbejde for hørehæmmede borgere. Der er således

ansat to landsdelspræster, der har til opgave at varetage kirkelig betjening af hørehæmmede,

herunder døvblevne. De to præster dækker hver deres geografiske område. Den ene dækker

området øst for Storebælt, mens den anden dækker området vest for Storebælt. Der er i hver

af de to landsdele et udvalg for hørehæmmede, som er med til at tilrettelægge det kirkelige

arbejde for hørehæmmede. Derudover er der udpeget sognepræster i hele landet, som tager

del i det kirkelige arbejde for hørehæmmede og døvblevne.

Med disse tilbud for døve og hørehæmmede løfter folkekirken sit sektoransvar, idet døve og

hørehæmmede borgere har mulighed for at deltage i det kirkelige liv i disse menigheder med

den nødvendige tolkning.

Kirkeministeriet administrerer ikke lovgivning, der direkte hjemler tolkeordninger for døve eller

hørehæmmede, som deltager i kirkelige begivenheder i folkekirken.

Det bemærkes, at borgere med hørehandicap har mulighed for at søge DNTM om tolkebi-

stand til gudstjeneste, borgerrettede religiøse handlinger som dåb, konfirmation, bryllup, min-

desamvær ved begravelse, indsættelse af præst, konfirmationsforberedelse i sognemenighe-

den mv. Tolkebistand hertil ydes således af DNTM efter tolkeloven og de dertilhørende be-

kendtgørelser.

Organisatoriske forhold - styring og bevillingsprocedure

Tilrettelæggelsen af gudstjenester sker i samarbejde mellem døveprovsten og de enkelte dø-

vepræster. Præsternes udgifter ved transport dækkes af fællesfonden.

Ved kirkelige handlinger, hvor det er nødvendigt at bruge tegn, er det en døvepræst der leder

handlingen. Det aftales med døvepræsten, om der skal bruges Dansk Tegnsprog (uden

stemme) eller tegnsprog med stemme (TSK, dvs. dansk tale ledsaget af tegn). Ofte foregår

handlingen i borgerens egen kirke, hvor døvepræsten kommer på besøg.

Borgere med hørehandicap kan få deres barn døbt ved en døvegudstjeneste. Forældrene

skal først bestemme, hvornår de gerne vil have barnet døbt og i hvilken kirke. Derefter kon-

taktes én af døvepræsterne, som laver aftalen med kirken. Ved bryllup skal der ligeledes ske

henvendelse til en døvepræst. Herefter aftales det først, i hvilken kirke vielsen skal foregå og

hvilken dato samt tidspunkt for, hvor og hvornår vielsen skal stå. Derefter undersøger præ-

sten, om kirken er ledig på det ønskede tidspunkt. Ved konfirmation og begravelse kontaktes

døvepræsten ligeledes, med henblik på at aftale nærmere om den kirkelige handling.

Information vedrørende de organisatoriske forhold finder borgerne på de enkelte døvemenig-

heders hjemmeside. På www.døvemenighed.dk er der henvisninger til de 3 døvemenigheder

i Danmark, hvor der er yderligere kontaktinformation samt oplysninger om gudstjenester, dø-

vepræster, menighedsråd osv. Yderligere information findes også i Effata, som er et fælles

kirkeblad for de tre døvemenigheder i Danmark.

Økonomi og volumen

I hver af de tre døvemenigheder er der valgt et menighedsråd. Menighedsrådene har hver

deres kirkekasse, og de er ansvarlige for budget og regnskab for deres egen døvemenighed.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Fællesfonden udbetaler et fast tilskud på i alt 3,3 mio. kr. til afholdelse af udgifter vedrørende

døvemenigheder og døvepræster.

Koordineringsudvalget får udbetalt den samlede bevilling til døvemenighederne og har an-

svaret for at fordele den samlede bevilling til døvemenighederne. Udvalget har også ansvaret

for at koordinere arbejdet mellem døvemenighederne og skal godkende det konsoliderede

årsregnskab for disse.

Derudover udbetaler fællesfonden et tilskud til afholdelse af udgifter vedrørende den kirkelige

betjening af hørehæmmede, der beløber sig til ca. 0,7 mio. kr.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Kulturministeriet

Indledning

På det kulturelle område er der ikke en overordnet myndighed med ansvar for at sikre tilgæn-

geligheden af tolkebistand til borgere med hørehandicap, som ønsker at deltage i kulturelle

aktiviteter.

Der er aktiviteter, hvor en borger med hørehandicaps adgang til tolkebistand derimod er

dækket af Tolkelovens anvendelsesområde, herunder når borgeren har behov for tolkning i

forbindelse med koncerter, foredrag, rundvisning, biograf, museum- og udstillingsbesøg, jf.

afsnittet om Børne- og Socialministeriet.

På folkeoplysningsområdet kan kommunerne efter folkeoplysningsloven yde et supplerende

tilskud til folkeoplysende foreninger med voksenundervisning (aftenskoler m.v.), hvis de har

deltagere, som er handicappede i relation til undervisningen f.eks. hørehandicappede

Ligeledes har de folkeoplysende foreninger mulighed for at søge om statsligt puljetilskud til at

få dækket udgifter til tolkning for deltagende borgere med hørehandicap i en folkeoplysnings-

rettet aktivitet.

Folkeoplysningsområdet, herunder puljetilskud

Folkeoplysningsloven er en rammelov, som udmøntes af kommunerne i form af understøt-

telse af det lokale foreningsliv. Loven omfatter to typer af foreninger – foreninger, der tilbyder

folkeoplysende voksenundervisning (eksempelvis aftenskoler, der udbyder kurser, foredrag

og andre aktiviteter, der er frivillige og lystbetonede) og foreninger, der tilbyder frivilligt folke-

oplysende foreningsarbejde (eksempelvis idrætsforeninger, spejderforeninger samt politiske

og religiøse ungdomsorganisationer).

Det er kommunerne, som udstikker rammerne for folkeoplysningsområdet vedrørende

spørgsmålet om udlån af lokaler, tilskud mv. Det er derimod den enkelte (private) forening,

der selv fastlægger aktiviteterne, størrelsen af deltagerbetaling, tilrettelæggelsesformer osv.

For så vidt angår voksenundervisning (aftenskoler) er det kommunerne, der lokalt udformer

en tilskudsmodel og afsætter en ramme til voksenundervisningen i henhold til folkeoplys-

ningsloven. Kommunerne yder i henhold til folkeoplysningsloven et grundtilskud til forenin-

ger/aftenskoler til aflønning af ledere og lærere og kan desuden yde supplerende grundtil-

skud for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne, som et sup-

plerende tilskud til leder- og lærerlønninger. Tilskuddet er bundet til nedbringelse af udgif-

terne til leder- og lærerløn.

Derudover er der en eksplicit hjemmel i folkeoplysningsloven til, at kommunerne kan yde til-

skud til nærmere angivne formål f.eks. borgere med handicap. Denne bestemmelse danner

baggrund for, at nogle kommuner i praksis yder tilskud til tolkebistand til mennesker med hø-

rehandicap på aftenskoler. Det indebærer ikke, at kommunerne skal yde tilskud til at dække

foreningens udgifter til f.eks. tolkebistand eller andre handicapbetingede udgifter.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

100

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Der findes ikke en central oversigt over, i hvilket omfang kommunerne giver frivillige tilskud

og til hvilke formål. Men et par eksempler er, at f.eks. Aalborg, Aarhus, Odense og Køben-

havn ifølge deres hjemmesider har lokale ordninger, hvor der ydes tilskud til foreningers han-

dicapbetingede udgifter, herunder tolkebistand på aftenskoleområdet.

Handicappulje

Hertil kommer, at der i folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, står, at kulturministeren yder tilskud

til borgere med handicaps deltagelse i folkeoplysende virksomhed.

Denne bestemmelse er udmøntet i en pulje, der uddeles en gang årligt, og som administre-

res af Slots- og Kulturstyrelsen. I 2018 er puljen på 4,0 mio. kr., hvilken er betydeligt lavere

end tidligere års niveau som følge af et bortfald af satspuljemidler. Puljen yder tilskud til føl-

gende udgifter i det omfang, udgifterne ikke dækkes efter anden lovgivning:



Befordring til deltagere, der ikke kan befordre sig selv til folkeoplysende voksenundervis-

ning eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.

Handicapkompenserende hjælpemidler i form af tilskud til nyindkøb af hjælpemidler.

Tolkebistand til borgere med hørehandicap.

Dansk OplysningsForbund

Dansk OplysningsForbund (DOF) har en del aftenskoler under sig med fokus på handicapun-

dervisning m.v. DOF har ikke et samlet overblik eller data på området, men oplyser, at de kun

får meget få henvendelser vedr. tegnsprogstolkning. DOF oplyser, at den enkelte aftenskole

kun har mulighed for at dække udgifter til en tegnsprogstolk via deltagerbetaling, kommunale

tilskud eller evt. via tilskud fra § 44, stk. 2, -puljen. Tolkebistand på et kursus på 20 lektioner

kan derfor let beløbe sig til en samlet udgift på min. 14.000 kr. ifølge DOF, som det vil være

vanskeligt for en almindelig aftenskole at dække ind via deres mulige indtægtskilder.

Castberggård

Der findes et særligt tilbud på Castberggård, som gennemfører kursusvirksomhed for døve,

hørehæmmede og deres pårørende. Kulturministeriet yder et årligt tilskud til Castberggård

via finansloven til formålet (2018: 7,2 mio. kr.). Efter det oplyste modtager Castberggård ikke

kommunale tilskud i henhold til folkeoplysningsloven. Herudover tilbyder Castberggård en

række andre aktiviteter under forskellige regelsæt f.eks. et jobcenter for målgruppen.

Økonomi og volumen – vedr. handicappuljen

Slots- og Kulturstyrelsens opgørelse af ansøgninger fra 2016 har vist, at der kun var én an-

søgning vedr. tolkning til borgere med hørehandicap, som lød på ca. 4.200 kr. ud af en pulje

på 7.000.000 kr., dvs. tolkning udgjorde i 2016 0,06 % af puljen.

Det er Slots- og Kulturstyrelsens vurdering, at beløbet til tolkning til borgere med hørehandi-

cap i tidligere år har ligget på samme niveau. Der har tilsyneladende aldrig været tradition for

blandt de landsdækkende handicaporganisationer at søge til tegnsprogstolkning under handi-

cappuljen, ligesom de søger til befordring. Slots- og Kulturstyrelsen oplever ikke nogen sær-

lig interesse eller henvendelser vedr. tilskud til tegnsprogstolkning.

Særligt om højskoleområdet

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

101

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Højskoler kan modtage støtte til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til

elever med handicap herunder døve og hørehæmmede via en specialpædagogisk ordning

(SPS-ordningen). For en nærmere beskrivelse henvises der til afsnittet om Undervisningsmi-

nisteriet, idet Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, STUK, under Undervisningsministeriet,

administrerer ordningen på vegne af Kulturministeriet.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

102

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Indledning

I følgende afsnit skelnes mellem asylansøgere med hørehandicap, som er i Danmark på et

processuelt ophold, og nyankommne udlændinge med hørehandicap, som er meddelt op-

holdstilladelse i landet, og som skal boligplaceres og integreres i kommunerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger,

herunder for asylansøgninger fra udlænding med et hørehandicap. Videre har ministeriet det

overordnede ansvar for flygtninges boligplacering i kommunerne samt planlægning af inte-

grationsindsatsen, herunder udarbejdelse af kontrakter vedrørende integration. I tilfælde hvor

en udlænding med et hørehandicap som led i integrationsindsatsen modtager beskæftigel-

sesrettede tilbud og tilbud om danskuddannelse, hvilket typisk vil være efter lov om special-

undervisning, er disse tilbud ikke omfattet af Udlændinge- og Integrationsministeriets sektor-

ansvar.

Udlændinge, som ikke har opholdstilladelse i Danmark (asylansøgere)

Udlændingestyrelsen behandler årligt et mindre antal ansøgninger fra personer med et høre-

handicap. Det er ikke muligt på baggrund af registreringsgrundlaget i udlændingemyndighe-

dernes elektroniske sagsbehandlingssystem at oplyse nærmere om antallet af asylansøgnin-

ger fra hørehandicappede asylansøgere. Oplysning om antallet af hørehandicappede asylan-

søgere vil dermed alene kunne gives på baggrund af en særdeles omfattende og ressource-

krævende manuel gennemgang af samtlige asylsager i en nærmere defineret periode.

En asylansøger indkaldes normalt til en eller flere samtaler med Udlændingestyrelsen, hvor

asylansøgeren skal give oplysninger om sig selv og sit asylmotiv. Samtalerne gennemføres

med tolk (almindelig sprog-tolk).

Hvis der er tale om en hørehandicappet asylansøger, har Udlændingestyrelsen efter om-

stændighederne anvendt forskellige fremgangsmåder med henblik på at indhente oplysnin-

ger fra asylansøgeren.

I de tilfælde, hvor den hørehandicappede asylansøger har kunnet kommunikere skriftligt, har

styrelsen gennemført samtalen skriftligt med ansøgeren. Der har været en tolk til stede under

samtalen, som har oversat styrelsens skriftlige spørgsmål fra dansk til det sprog, som den

hørehandicappede asylansøger har kunnet kommunikere på, og som har oversat ansøge-

rens skriftlige svar til dansk.

I de tilfælde, hvor den hørehandicappede asylansøger har kunnet kommunikere på tegn-

sprog, har styrelsen gennemført en tillempet asylsamtale ved hjælp af en tegnsprogstolk, der

tolker til dansk tegnsprog, og en døv tegnsprogstolk. Tegnsprogstolke er anvendt er fra Rigs-

politiets liste over tolke.

Selvom der ikke findes et internationalt tegnsprog, er der ligheder mellem de forskellige tegn-

sprog. Den ene tegnsprogstolk har oversat Udlændingestyrelsens mundtlige spørgsmål til

dansk tegnsprog, og den døve tolk har oversat det danske tegnsprog til et tillempet tegn-

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

103

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

sprog til ansøgeren. Den døve tolk har herefter oversat ansøgerens svar fra tillempet tegn-

sprog til dansk tegnsprog, og den anden tegnsprogstolk har oversat til et svar på mundtligt

dansk. Enhver tvivl opstået i forbindelse med tolkningen er kommet den hørehandicappede

asylansøger til gode. Derudover har der været en tolk, som taler modersmålet i asylansøge-

rens hjemland, til stede for det tilfælde, at ansøgeren har fremlagt dokumenter, som skulle

oversættes fra ansøgerens modersmål til dansk.

Endelig har Udlændingestyrelsen oplevet hørehandicappede asylansøgere, som hverken

kunne tegnsprog, læse eller skrive. Disse ansøgere har typisk også haft andre psykiske eller

fysiske handicap ud over deres hørehandicap. De hørehandicappede ansøgere er indrejst

sammen med familiemedlemmer, som har kunnet kommunikere med ansøgerne, eller som

har kunnet give oplysninger på de hørehandicappede ansøgeres vegne

Nyankomne udlændinge, som har opnået opholdstilladelse i Danmark

Antallet af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, og har brug for tolkning på

grund af hørehandicap, er lavt. Det skønnes

, at der inden for de sidste 5-6 år er ankommet

omkring 25-30 udlændinge til Danmark med et hørehandicap af en sådan karakter, at de på

et givent tidspunkt får brug for tegnsprogstolkning. Nyankomne udlændinge har i første om-

gang typisk behov for at lære det danske tegnsprog og har først på et senere tidspunkt i for-

løbet behov for tolkning.

Nyankomne udlændinge har som udgangspunkt de samme rettigheder og pligter som øvrige

borgere i Danmark, herunder adgang til de indsatser og tilbud, der særligt har sigte på perso-

ner med et handicap. Nyankomne flygtninge mv. er herudover forpligtede til at deltage i et in-

tegrationsprogram (efter den 1. juli 2019 er flygtninge og familiesammenførte omfattet af et

selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og andre familiesammenførte af et introduktionspro-

gram), mens nyankomne arbejdstagere, studerende m.fl. har mulighed for at deltage i et

introduktionsforløb. De nærmere bestemmelser herom fremgår af integrationsloven, som

sammen med danskuddannelsesloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats danner ram-

men om det tilbud, der gives.

Boligplacering

I forbindelse med at en flygtning har fået opholdstilladelse i Danmark, træffer Udlændingesty-

relsen afgørelse om, hvor den pågældende skal bo, jf. integrationslovens kapitel 3. Udlæn-

dingestyrelsen skal tage flere forhold i betragtning, når der tages stilling til, hvilken kommune

en flygtning skal bo i. Som et helt centralt hensyn skal der ved kommuneplacering lægges

vægt på den pågældende flygtnings mulighed for at komme i beskæftigelse. Det kan dog fra-

viges, såfremt der foreligger ganske særlige personlige forhold, der taler for at visitere flygt-

ningen til en anden kommune. I forhold til udlændinge med hørehandicap vil det f.eks. kunne

være relevant at se på mulighederne for tegnsprogsundervisning i den pågældende kom-

mune.

Integrationsindsatsen

Oplysninger indhentet fra castberggård højskole og De Danske Sprogcentre (DDS)

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

104

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Kommunalbestyrelsen har ansvar for modtagelsen af nyankomne borgere, herunder at der

gives et tilbud om et integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte (efter den 1. juli

2019 er flygtninge og familiesammenførte omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejsepro-

gram, og andre familiesammenførte af et introduktionsprogram) og et introduktionsforløb til

udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.

I forbindelse med overtagelsen af integrationsansvaret skal kommunalbestyrelsen sørge for

at opnå tilstrækkelig viden om den enkelte udlændings eventuelle handicap med henblik på

de fornødne tiltag ift. den pågældendes integration i Danmark, herunder udarbejdelse af inte-

grationskontrakt mv. Kommunen skal således vurdere, om der er behov for undervisning i

tegnsprog eller om den pågældende undtagelsesvis allerede forstår det danske tegnsprog og

derfor har brug for tegnsprogstolkning i forbindelse med kontakt med kommunen m.v.

Integrationsprogrammet (efter den 1. juli 2019 er flygtninge og familiesammenførte omfattet

af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og andre familiesammenførte af et introdukti-

onsprogram) har en varighed på 1 år og kan forlænges op til 5 år og omfatter tilbud om

danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens kapitel 4. Introdukti-

onsforløbet har en varighed på højst 3 år og omfatter danskuddannelse og beskæftigelses-

rettede tilbud, hvis de pågældende ønsker at modtage sådanne, jf. integrationslovens kapitel

4a.

Beskæftigelsesrettede tilbud er en del af integrationstilbuddet og består bl.a. af vejledning og

opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Reguleringen af de be-

skæftigelsesrettede tilbud falder under Beskæftigelsesministeriets ressortområde.

Tilbud om danskuddannelse

Det følger af danskuddannelsesloven § 2, at nyankomne udlændinge modtager tilbud om

danskuddannelse. Tilbuddet skal være tilpasset den enkelte kursists forudsætninger og be-

hov, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 16.

Det betyder, at personer, der på grund af fysiske eller psykiske handicap ikke kan følge den

almindelige undervisning, skal have et særlig tilrettelagt undervisningstilbud.

I tilfælde, hvor en lærer i dansk som andetsprog ikke kan varetage undervisningen, f.eks.

hvis en udlænding skal lære tegnsprog, vil undervisningen blive varetaget af specialundervis-

ningslærere efter lov om specialundervisning for voksne.

Lov om specialundervisning for voksne er en rammelov, der administreres af kommunerne på

baggrund af et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. Loven falder under undervisningsministeri-

ets ressortområde.

Danskuddannelsesloven indeholder ikke regler om specialundervisning og udlændinge- og

integrationsministeriet har ikke sektoransvar for sådanne tilbud.

Det fremgår af integrationslovens § 21, stk. 2, at kommunalbestyrelsen helt eller delvis kan

undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskundervisning, når ganske særlige grunde i

øvrigt taler derfor. Der kan f.eks. være tale om fysisk og psykisk handicappede, torturofre og

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

105

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

stærkt traumatiserede flygtninge. Udlændinge, der ikke er i stand til at følge det fulde under-

visningstilbud på grund af deres fysiske eller psykiske tilstand, vil sideløbende blive tilbudt

behandling i det eksisterende behandlingssystem, hvis de har behov for det.

En udlænding med et hørehandicap, der skal aflægge prøve i dansk, kan efter ansøgning

blive bevilget særlige prøvevilkår med henblik på at blive ligestillet med andre prøvedelta-

gere.

Justitsministeriet

Indledning

Justitsministeriet har organisatorisk set det samlede justitsvæsen under sig, herunder politiet,

anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, domstolene og civilstyrelsen.

På politiets og anklagemyndighedens område kan borgere med hørehandicap have behov

for tolkebistand, når de eksempelvis skal foretage en anmeldelse ved politiet, eller når de i

øvrigt skal kommunikere med politiet under en politimæssig opgave, men også når de skal til

teori- eller køreprøve og i den forbindelse skal kommunikere med den politisagkyndige.

Under kriminalforsorgen kan der være indsatte borgere med hørehandicap, og de kan have

et behov for at kommunikere med personalet og administrationen under afsoning af en dom.

Ved domstolene kan borgere med hørehandicap have behov for tolkebistand, når de skal

møde i retten som sigtet, tiltalt eller vidne i en straffesag, eller hvis de i øvrigt som part eller

vidne i en retssag har behov for en tolk.

Civilstyrelsen har oplyst, at de aldrig har haft anledning til at rekvirere en tolk til mennesker

med hørehandicap. Det bemærkes hertil, at Civilstyrelsens opgaver består i skriftlig sagsbe-

handling.

Politiet og anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og domstolene yder tolkebistand i hen-

hold til deres sektoransvar og der er for nogle af myndighederne sektorspecifik regulering i

forhold til at yde tolkning til deres brugere. Der er områder, hvor en borger med hørehandi-

caps adgang til tolkebistand derimod er dækket af Tolkelovens anvendelsesområde, herun-

der når borgeren har behov for tolkning i forbindelse med advokatbistand i sager på nær

straffesager, møder i fogedretten og skifteretten samt kørekort undervisning, jf. afsnittet om

Børne- og Socialministeriet.

Politiet og anklagemyndigheden

Sektoransvar og sektorspecifik regulering

Politiet og anklagemyndigheden er under henvisning til sektoransvarsprincippet forpligtet til at

sikre tolkebistand til borgere med hørehandicap, som de er i kontakt med under varetagelse

af opgaver inden for eget ressortområde.

Når myndigheden har ansvar for at levere ydelser, tjenester eller service til borgere i alminde-

lighed, er der en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

106

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

eller services er tilgængelige for borgere med handicap, herunder hørehandicap. Sektoran-

svarsprincippet gælder, uanset om myndigheden henvender sig til borgeren, eller om det er

borgeren, der ønsker at tale med myndigheden.

Tolkebistand under politiet og anklagemyndighedens ressortområde ydes således i medfør af

sektoransvarsprincippet, eksempelvis når en borger med hørehandicap henvender sig til poli-

tiet for at foretage en anmeldelse eller, når politiet under en politimæssig opgave kommer ud

til og nødvendigvis skal kommunikere med en borger med hørehandicap.

Borgere med hørehandicap kan videre have behov for tolkebistand, når de skal til teori- eller

køreprøve og i den forbindelse skal kommunikere med den politisagkyndige. Der er på køre-

kortområdet sektorspecifik regulering. Kørekortbekendtgørelsens (BEK nr. 815 af 21. juni

2017) § 60, stk. 2, regulerer adgangen til tegnsprogstolkning til personer med hørehandi-

cap.

Det bemærkes, at tolkebistand under teori- og køreundervisningen derimod ikke hen-

hører politiets ressortområde. Tolkebistand hertil ydes af DNTM efter tolkeloven og de dertil-

hørende bekendtgørelser.

Organisatoriske forhold - styring og bevillingsprocedure

Den enkelte sagsbehandler hos politiet eller anklagemyndigheden træffer afgørelse om brug

af tolkning, og det vurderes i denne forbindelse, om der er et nødvendigt behov for tolkebi-

stand i en given situation, eller om kommunikationen med borgeren med hørehandicap kan

foregå på anden tilstrækkelig vis.

Den enkelte sagsbehandler forestår endvidere rekvireringen af tolk. Ved rekvirering følges

Justitsministeriets anvisning i cirkulære nr. 9658 af 14. oktober 2005. Godkendt tolk i ”døve-

sprog” kan tillige udfindes på Rigspolitiets Tolkeoversigt. Flere kredse oplyser, at de typisk

har kontaktet CFD Tolkebooking telefonisk og via mail direkte og booket en tegnsprogstolk.

Der er derimod ikke indgået en rammeaftale med hverken CFD eller andre tolkeleverandører.

Borgeren har i denne forbindelse ikke frit valg i forhold til valget af tolk ud fra et hensyn til

bl.a. habilitetsregler.

Særlige problematikker

Rekvirering af tegnsprogstolke forekommer så sjældent, at der ikke er tilstrækkeligt data-

grundlag til at beskrive problemstillinger i forhold til aflyste tolkninger og brug af fjerntolkning.

Bruger- og leverandøroplevelser

Rekvirering af tegnsprogstolke forekommer så sjældent, at der ikke er tilstrækkeligt data-

grundlag til at beskrive bruger- og leverandøroplevelser. Derimod har politi- og anklagemyn-

digheden generelt oplevet gode erfaringer med brugen af tolke, og anklagerne har overord-

net oplevet tolkene som kompetente.

Det bemærkes, at regeringen har besluttet, at en række af politiets færdselsopgaver, herunder afvikling af kø-

reprøver, pr. 1. januar 2020 ressortoverdrages fra politiet til Færdselsstyrelsen.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

107

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Økonomi og volumen

Det er den enkelte institution, der afholder udgiften til tolkningen. Afregningen sker efter Rigs-

politiets vejledende retningslinjer af 13. juni 2017 for honorering af tolke inden for Justitsmini-

steriets område med tilhørende timesatser, herunder afregnes særskilt for transport.

I tabel 1

(nedenfor) ses forskellige politikredses samlede tolkeudgifter fra 2015, 2016 og

2017 i hele kr.

Tabel 1

Kreds/Udgift pr. år

Nordjyllands Politi

Midt- og Vestjyllandspoliti

Østjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

2015

7.500

8.365

5.538

2016

7.500

1.323

8.634

17.283

75.000

2017

7.500

15.686

5.538

1.420

12.035

22.020

9.635

45.000

4.250

10.022

Syd- og Sønderjyllands Po- -

liti

Fyns Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Politi

10.000

Københavns Vestegns Politi -

Midt- og Vestsjællands Politi -

Sydsjælland og Lolland-

Falsters Politi

Bornholms Politi

1.200

I tabel 2

(nedenfor) ses volumen af tolkeopgaver ved de forskellige politikredse i 2015,

2016 og 2017.

Der er indhentet data fra alle kredse. ”-” betyder, at der ikke har været behov for tolkebistand til borgere med

hørehandicap. Tabellen indeholder kun udgifter til tegnsprogstolkning.

Der er indhentet data fra alle kredse. ”-” betyder, at der ikke har været behov for tolkebistand til borgere med

hørehandicap. Tabellen indeholder kun udgifter til tegnsprogstolkning.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

108

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 2

Kreds/Sager pr. år

Nordjyllands Politi

Midt- og Vestjyllandspoliti

Østjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Politi

Københavns Vestegns Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Bornholms Politi

2015

2-3

2016

2-3

2017

2-3

JM har ikke yderligere bidrag til dette punkt.

Kriminalforsorgen

Sektoransvar og sektorspecifik regulering

Kriminalforsorgen er under henvisning til sektoransvarsprincippet forpligtet til at sikre tolkebi-

stand til borgere med hørehandicap, som de er i kontakt med under varetagelse af opgaver

inden for eget ressortområde.

Når myndigheden har ansvar for at levere ydelser, tjenester eller service til borgere i alminde-

lighed, er der en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester

eller services er tilgængelige for borgere med handicap, herunder hørehandicap.

Der er ikke af Kriminalforsorgen udstedt specifik lovgivning om tolkebistand til hørehandicap-

pede. Der er almindelige regler for, at det er de enkelte institutioners opgave i forhold til hver

enkelt indsat og andre klienter at sikre sig, at den pågældende forstår, hvad der foregår i in-

stitutionen og forstår den kommunikation, der er med den pågældende.

Tolkebistand under kriminalforsorgens ressortområde ydes således i medfør af sektoran-

svarsprincippet, eksempelvis når en borger med hørehandicap er frihedsberøvet i landets

fængsler, arrester og pensioner, eller der afsones andre domme end frihedsdomme og har

behov for at kommunikere med administrationen eller personalet.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

109

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Det fremgår af cirkulæreskrivelse af 22.december 2010 om tolkning, at det er institutionernes

opgave at sikre sig, at den indsatte forstår, hvad der foregår i institutionen. Som hjemmels-

grundlag henvises i cirkulæret til Danmarks internationale forpligtelser og til almindelige of-

fentligretlige regler.

Organisatoriske forhold - styring og bevillingsprocedure

Den enkelte institution under kriminalforsorgen træffer afgørelse om brug af tolkning, og det

vurderes i denne forbindelse, om der er et nødvendigt behov for tolkebistand i en given situa-

tion, eller om kommunikationen med borgeren med hørehandicap kan foregå på anden til-

strækkelig vis. Det fremgår af de almindelige regler om tolkning i cirkulære af 22. december

2010, at institutionen vurderer i det enkelte tilfælde, om der er behov for tolkning. Konkret vil

det være den ansatte, som klienten henvender sig til, eller som henvender sig til klienten, der

vurderer, om der i situationen er et behov herfor.

Den enkelte institution forestår endvidere bestilling og rekvirering af tolk. Ved rekvirering af

tegnsprogstolke følges Rigspolitiets Tolkeoversigt.

Særlige problematikker

I lyset af, at der i de seneste 3 år alene er anvendt tolke i 10 tilfælde og for et samlet beløb

på 12.500 kr., vurderes det, at der er et yderst begrænset behov for tolkning til mennesker

med hørehandicap i fremtiden. Der erindres ingen problemer med aflyste tolkninger, og der

anvendes ikke fjerntolkning.

Bruger- og leverandøroplevelser

Der foreligger ingen tilbagemeldinger fra brugere, som har anvendt tegnsprogstolke, og der

foreligger ingen oplysninger om leverandøroplevelser.

Økonomi og volumen

Afdækningen på kriminalforsorgens område er udarbejdet på baggrund af konkrete udtræk

fra Kriminalforsorgens regnskabssystem vedrørende tolkeudgifter afholdt til de fem tolke til

mennesker med hørehandicap, som er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt. Der kan være an-

vendt andre end de fem tolke, men sandsynligheden herfor er lille, dels fordi der sjældent er

indsatte med hørehandicap, hvor tolkning skønnes nødvendig for at kunne kommunikere,

dels fordi det af reglerne om tolkning i Kriminalforsorgens anstalter, arresthuse og pensioner

fremgår, at man som udgangspunkt skal benytte en tolk fra Rigspolitiets tolkeoversigt.

Det er den pågældende institution (Kriminalforsorgen), der afholder udgiften. Afregningen

sker over Moderniseringsstyrelsens e-handelssystem, Indfak2, gennem ovennævnte elektro-

niske tolkebestillings og tolkeafregningssystem kaldet ”Elektronisk Tolkekvittering”, jf. besva-

relsen ovenfor. I den elektroniske tolkekvittering afregnes automatisk efter Rigspolitiets vejle-

dende retningslinjer af 13. juni 2017 for honorering af tolke inden for Justitsministeriets om-

råde med tilhørende timesatser, herunder afregnes særskilt for transport. Tolkeprisen er såle-

des adskilt fra transportprisen. Timesatsen er tilsvarende som hos politiet, hvor den er 573,90

kr. for translatører, 382,60 for statsprøvede tolke og 328,00 kr. for øvrige tolke.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

110

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 3 (nedenfor) viser, at den samlede tolkeudgift fra den 1. januar 2011 til den 21. februar

2018 har været ca. 39.500 kr. På 7 år og 1 �½ måned, har der været 27 sager, hvor der er

blevet rekvireret en tegnsprogstolk. Der blev ikke anvendt tolke i 2016.

Tabel 3

Samlet tolkeudgift fra 1/1-2011-21/2-2018

2011

Udgift

2012

2013

ca. 5.390

kr.

2014

ca. 5.030

kr.

2015

ca. 4.290

kr.

2016

0 kr.

2017

ca. 7.500

kr.

2018

710 kr.

ca. 15.450 ca. 1.150

kr.

Antal døve 9

Tolkninger

Danmarks Domstole

Sektoransvar og sektorspecifik regulering

De enkelte retter er under henvisning til sektoransvarsprincippet forpligtede til at sikre tolkebi-

stand til borgere med hørehandicap, som de er i kontakt med under varetagelse af opgaver

inden for eget ressortområde.

Når retterne har ansvar for at levere ydelser, tjenester eller service til borgere i almindelighed,

er der en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller ser-

vices er tilgængelige for borgere med handicap, herunder hørehandicap.

Tolkebistand under retsvæsenets ressortområde ydes således i medfør af sektoransvarsprin-

cippet, eksempelvis når en borger med hørehandicap skal møde i retten som sigtet, tiltalt el-

ler vidne i en straffesag og i den forbindelse har behov for tolkebistand. Herudover er der i

retsplejelovens § 149, stk. 5, suppleret af stk. 6, og 7, indsat regler om adgang til tolkning.

Det bemærkes, at tolkebistand under civile retssager ydes af DNTM efter tolkeloven og de

dertilhørende bekendtgørelser. Når en borger med hørehandicap således har behov for ad-

vokatbistand i civile sager, herunder i skilsmissesager, hvis vedkommende skal møde i fo-

gedretten og skifteretten, eller hvis vedkommende skal møde med en notar i forbindelse med

oprettelse af testamente, kan der søges om tolkebistand hos DNTM.

Organisatoriske forhold - styring og bevillingsprocedure

Det er retterne selv, der træffer afgørelse om tolkning. De enkelte retter tilrettelægger opga-

ven med bestillingen af tegnsprogstolke, og rekvirerer og afregner for tegnsprogstolken selv.

Domstolsstyrelsen har indhentet bidrag herom fra Østre Landsret, Vestre Landsret, Køben-

havns Byret, Retten i Glostrup og Retten i Århus.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

111

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tabel 4

Ret

Østre Landsret

Vestre Landsret

Retten i Århus

Styring

Indkaldelserne foretages centralt i berammelsesafdelingen, og

tegnsprogstolke rekvireres per telefon.

Retssekretæren er ansvarlig for bestilling af tolk

Retssekretæren er ansvarlig for bestilling af tolk. Rekvirering af

tegnsprogstolke forekommer desuden så sjældent, at der ikke er

en fast procedure.

Københavns Byret Retssekretæren er ansvarlig for bestilling af tolk

JM har ikke yderligere bidrag til dette punkt.

Særlige problematikker

Rekvirering af tegnsprogstolke forekommer så sjældent, at der ikke er tilstrækkeligt data-

grundlag til at beskrive problemstillinger i forhold til aflyste tolkninger og brug af fjerntolkning.

Retten i Århus har derimod oplyst, at det kan være en udfordring at placere tolkene hensigts-

mæssigt i retssalen. Københavns Byret har desuden oplyst, at anklagemyndigheden i enkelte

helt særlige sager har anmodet om, at en tolk, som havde været brugt af anklagemyndighe-

den i den samme sag, også blev benyttet under hovedforhandlingen.

Bruger- og leverandøroplevelser

Domstolenes rekvirering af tegnsprogstolke forekommer så sjældent, at det ikke er muligt at

foretage en overordnet vurdering af leverandør- eller brugeroplevelser.

Økonomi og volumen

Retterne afholder hovedparten af udgifterne til den tolkebistand, som ydes til borgere med

hørehandicap og bogføres via retternes kasse.

Domstolsstyrelsen har imidlertid ikke mulighed for at skønne over udgifterne til tegnsprogs-

tolkning, idet det ikke er muligt at udskille alle tolkeudgifter fra hinanden ud fra de forskellige

tolketyper. Alle udgifter i forbindelse med tolkning bogføres på samme finanskonto, og ho-

vedparten af udgifter til tolkning afholdes af retterne og bogføres via retternes kasse. En me-

get lille del af de samlede udgifter til tolkning bogføres via lønsystemet, og her registreres

tolkning på en særskilt løndel. En søgning i lønsystemet viser, at Danmarks Domstole senest

i 2013 har udbetalt ca. 5.000 kr. til tolkning til mennesker med hørehandicap. Før 2013 ses

ligeledes registreret enkelte udbetalinger til tegnsprogstolkning på årligt under 5.000 kr.

Tilsvarende har domstolsstyrelsen ikke mulighed for at vurdere omfanget af tegnsprogstolk-

ning, da tegnsprogstolkning ikke kan udskilles fra øvrige tolketyper. Domstolsstyrelsen vurde-

rer imidlertid, at omfanget af sager, hvor der rekvireres en tegnsprogstolk ved retterne, er

yderst begrænset.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

112

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Tallene i tabel 4

(nedenfor) er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Tabel 4

Ret

Østre Landsret

Vestre Landsret

Københavns Byret

Retten i Århus

Antal rekvireringer/år

1-2 gange årligt

Ingen erfaring med rekvirering af tegnsprogstolke, da

parterne selv har medbragt en tolk.

ca. 4 sager årligt

gange årligt

Tallene dækker over tolkning til at møde i retten for en part/vidne.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

113

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Bilag 2 Kommissorium for arbejds-

gruppe om omorganisering af

området for tolkning for men-

nesker med hørehandicap

Formål

Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med det formål at afsøge mulighederne for

en omorganisering af området for tolkning for mennesker med hørehandicap, herunder mu-

lighederne for at etablere én fælles indgang på tværs af sektorområder. Formålet er at sikre

dels en bedre indsats for borgerne, dels en mere effektiv ressourceudnyttelse.

Baggrund

Det vurderes, at der i Danmark er omkring 3.000 personer med hørehandicap, herunder

døve, døvblevne, døvblinde og svært hørehæmmede. Ansvaret for at tildele tolkning til mål-

gruppen er spredt imellem forskellige sektorer i overensstemmelse med sektoransvarsprin-

cippet på handicapområdet, hvorefter alle offentlige myndigheder har et ansvar for, at deres

tilbud er tilgængelige for mennesker med handicap. Der tildeles således tolkning til personer

med hørehandicap med baggrund i sektoransvarsprincippet kombineret med bl.a. lovgivning

på social-, sundheds, beskæftigelses-, kultur-, undervisnings-, uddannelses og integrations-

området.

Det tidligere Social- og Indenrigsministerium foretog i foråret 2016 som led i sin opgave med

at føre tilsyn på ministeriets sagsområder et internt analysearbejde af lov om tolkning til men-

nesker med hørehandicap (tolkeloven). Som en del af analysen blev der også indhentet infor-

mation om tolkning til mennesker med hørehandicap på andre sektorområder. Det bemær-

kes, at der er tale om et internt analysearbejde, hvor talmaterialet ikke er opdateret siden ud-

arbejdelsen i foråret 2016, ligesom de økonomiske betragtninger ikke er konsolideret. Det

samme gælder en række betragtninger om forholdene på andre sektorområder, herunder

vurderinger af sammenhæng mellem tolkningens kvalitet og pris på andre sektorområder. De

nævnte vurderinger skal ses i lyset af, at de ikke tidligere er blevet kvalificeret gennem dialog

med de pågældende ministerier. Vurderingerne vil således kunne kvalificeres yderligere i en

tværministeriel arbejdsgruppe.

Analysearbejdet viste bl.a., at ansvarsfordelingen mellem sektorer for tildeling af tolkeydelser

opleves uklar af både borgere og i et vist omfang myndigheder, hvorfor borgere med høre-

handicap kan have svært ved at finde den rette indgang til tolkning. Den nuværende udmønt-

ning af ansvarsfordelingen giver en række snitflader, der kan virke forvirrende for borgere og

myndigheder. F.eks. bevilliges tolkning til lægebesøg af den Nationale Tolkemyndighed

(DNTM) under Børne- og Socialministeriet (BSM), mens tolkning ved indlæggelse på syge-

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

114

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

hus dækkes af sygehuset, når sektoransvarsprincippet indebærer en forpligtelse hertil. Ana-

lysen viser dog samtidig, at man på socialområdet via etableringen af DNTM har formået at

skabe en struktur, der sikrer bedre overblik for borgere og en mere omkostningseffektiv tilde-

ling af tolkebistand via fælles udbud.

Samtidig har DNTM oplyst, at de får henvendelser fra borgere, der oplever, at enkelte myn-

digheder i nogle tilfælde ikke lever op til deres sektoransvar. Organisationerne har bl.a. på

den baggrund efterspurgt, at der etableres én samlet indgang for borgere til tolkning på tværs

af sektorer.

Analysen har endvidere vist, at der er betydelige forskelle i priser for tolkning på tværs af sek-

torområder, hvilket bl.a. skyldes, at nogle områder er udbudsbelagt, mens andre ikke er.

Denne konklusion understøttes af Analyse af tværoffentligt indkøb (Qvartz, 2016), der bl.a.

viste, at der er et betydeligt prispotentiale for indkøb af tolkebistand på tværs af sektorområ-

der og stat, kommuner og regioner. Der vurderes således at være et potentiale for en mere

omkostningseffektiv organisering af området, herunder bl.a. ved at sikre et mere effektivt of-

fentligt indkøb af tolkebistand.

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen skal afdække den aktuelle status på tolkeområdet på relevante sektorområ-

der, herunder de juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer for tolkebistand. På bag-

grund heraf skal arbejdsgruppen beskrive en eller flere konkrete modeller for en omorganise-

ring af området, herunder muligheden for at etablere én indgang til tolkning. Modellerne skal

indeholde konkrete forslag til de juridiske og organisatoriske rammer samt angivelse af for-

ventede økonomiske konsekvenser. Det forudsættes, at modellerne som minimum er udgifts-

neutrale.

I afsøgningen af mulige modeller skal der lægges vægt på, at borgere med hørehandicap sik-

res en enkel, smidig og omkostningseffektiv adgang til tolkning på tværs af sektorer, ligesom

der skal være fokus på muligheder for at sikre tolkningens kvalitet. Der skal endvidere læg-

ges vægt på, at borgernes muligheder for medindflydelse på valg af tolk ikke forringes, samt

at der sikres den bedste brug af offentlige midler på området. Der skal herudover tages højde

for de forskellige forhold, der gør sig gældende på de forskellige sektorområder, herunder at

tildeling af tolkning på visse sektorområder foregår meget decentralt.

Som en selvstændig del af analysen skal der udarbejdes forskellige modeller for indkøb af

tolkebistand for mennesker med hørehandicap/aftaleindgåelse med tolkeleverandører. Kon-

kret skal mulighederne for at etablere en fælles udbuds- og indkøbsstruktur for tolkning til

mennesker med hørehandicap afdækkes.

Modeller for en omorganisering af tolkning for mennesker med hørehandicap skal basere sig

på princippet om sektoransvar, hvilket indebærer, at ansvaret for at tilbyde tolkning til menne-

sker med hørehandicap som udgangspunkt fortsat opretholdes i den enkelte sektor. Der kan

tænkes en række modeller, der harmonerer med sektoransvarsprincippet, herunder at:



myndighed træffer afgørelse om tildeling af tolk inden for eget ressortområde og herefter

udpeger en konkret tolk til borgeren via en fælles tolkeportal

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

115

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering



myndigheder - efter at have truffet afgørelse om tildeling af tolkning - henviser borgeren

til selv at vælge en tolk via en fælles tolkeportal. I denne situation kan den ansvarlige

myndighed evt. have begrænset borgerens valgmulighed til en foruddefineret afgrænset

del af portalen

det på visse områder vil vise sig hensigtsmæssigt, at en myndighed delegerer en del af

kompetencen til at træffe afgørelse om tolkning indenfor sit ressort til medarbejdere i en

fælles tolkeportal, mens den pågældende myndighed fastholder det overordnede ansvar

for tolkningen, herunder ansvaret for opfølgning, tilsyn og retningslinjer for tildeling af

tolkning.



En nærmere afsøgning og undersøgelse af mulige modeller gennemføres i regi af arbejds-

gruppen.

Økonomi

Der lægges til grund for arbejdet, at de foreslåede løsningsmodeller er omkostningseffektive

og som minimum er udgiftsneutrale for det offentlige.

Organisering

Arbejdsgruppen for omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

sammensættes af repræsentanter fra:



Børne- og Socialministeriet (formand)

Beskæftigelsesministeriet

Finansministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Undervisningsministeriet

Andre ministerier kan deltage i arbejdsgruppen, hvis det viser sig relevant.

Formands- og sekretariatsfunktioner for arbejdsgruppen varetages af Børne- og Socialmini-

steriet.

Det forventes, at der afholdes ca. 4 møder i arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen skal i arbejdet blandt andet hente input fra det tidligere Social- og Indenrigs-

ministeriums analyse af tolkeområdet, ligesom der nedsættes en følgegruppe med deltagelse

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

116

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

af brugerorganisationer og relevante faglige instanser, der kan bidrage til at kvalificere arbej-

det. Følgegruppens sammensætning besluttes i regi af arbejdsgruppen.

Tidsplan

Første møde i arbejdsgruppen afholdes i januar 2018. De enkelte ministerier bidrager med

bl.a. afdækninger og vurderinger på deres respektive ressortområder.

Arbejdsgruppen afrapporterer i august 2018, hvorefter Regeringens Økonomiudvalg forelæg-

ges indstilling om opfølgning på afrapporteringen, herunder om at igangsætte eventuelt lov-

forberedende arbejde. Der er derfor behov for, at der foreligger en beskrivelse af status for

tolkeområdet på tværs af sektorer medio marts 2018, samt at udkast til løsningsmodeller fo-

religger i maj 2018.

Arbejdet vil blive koordineret med forberedelsen af et planlagt lovforslag fra undervisningsmi-

nisteren om mulighed for frit leverandørvalg af SPS-ydelser, herunder tolkeydelser. Forslaget

ventes fremsat i Folketingets åbningsuge i 2018.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

117

Kapitel 7

Arbejdsgruppens samlede vurdering

Litteraturliste



Epinion (2018): ”Arbejdsmarked for tegnsprogs- og skrivetolke - kortlægning” udarbejdet

for Københavns Professionshøjskole.

Lena Bech Larsen, Mette Lindsay Sommer og Steen Bengtsson (2014), SFI: ”Døve og

døvblevne mennesker – hverdagsliv og levekår”.

Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap

118