Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2680955_0001.png
Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 357
Offentligt
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2231
Doknr.
558710
Dato
10-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 357 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Spørgsmål nr. 357:
”Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på SOU alm. del spørgsmål nr.
275 bekræfte, at skoler og daginstitutioner kan se bort fra reglerne i
forældreansvarsloven om at orientere den voldudøvende forælder om et barns
optagelse i skole eller daginstitution, når den voldudsatte forælder flytter på
krisecenter med sine børn i et andet område end det oprindelige og dermed
sender børnene i en ny skole eller institution?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at efter § 3 i forældreansvarsloven skal
forældre med fælles forældremyndighed være enige om væsentlige
beslutninger om barnets forhold. Det fastlægges i sektorlovgivningen, hvornår
en beslutning om barnets forhold er væsentlig og kræver samtykke fra begge
forældre. Derudover følger det af forældreansvarsloven, at forældre med fælles
forældremyndighed har samme adgang til oplysninger om deres fælles barn.
Måden, hvorpå denne adgang skal gives, fastlægges også i
sektorlovgivningen, der kan indeholde begrænsninger i adgangen til
oplysninger.
Endvidere har en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, efter § 23 i
forældreansvarsloven ret til efter anmodning at blive orienteret om sit barns
forhold, medmindre denne ret konkret begrænses eller generelt er frataget
forælderen under hensyn til barnet.
Da spørgsmålet er en opfølgning på min tidligere besvarelse af spørgsmål nr.
275, har jeg indhentet supplerende bidrag fra Børne- og
Undervisningsministeriet, som har oplyst følgende:
”Som nævnt i svaret på spørgsmål nr. 275 er der ikke i
folkeskoleloven fastsat særskilte regler om inddragelse eller
orientering af forældre i forbindelse med indskrivning af et barn i
folkeskolen. Folkeskolelovens regulering af spørgsmålet er
således i overensstemmelse med det overordnede princip i
forældreansvarsloven, hvorefter forældre med fælles
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: MFU spm., om ministeren vil ændre loven, så børn, der opholder sig på et krisecenter, kan gå i skole, til læge og børnetandpleje, uden at det sker på en måde, så den voldelige part underrettes herom
2680955_0002.png
forældremyndighed skal være enige om væsentlige beslutninger
om barnets forhold.
Når en skole er bekendt med, at forældremyndighedsindehaverne
bor hver for sig, og når det ikke er tilkendegivet over for skolen, at
der er uenighed om skolevalg eller skoleskift, kan skolen gå ud
fra, at den pågældende forælder også handler på den anden
forælders vegne. Det kan udledes af folkeskolelovens § 54. Kun
hvis den anden forælder udtrykkeligt har tilkendegivet sin
uenighed om skolevalg eller skoleskift eller dette på anden måde
må stå klart for skolen, bør skolen inddrage den anden forælder.
Det følger heraf, at skolen normalt ikke er forpligtet til at indhente
begge forældres underskrift ved barnets indskrivning i skole og
ved skoleskift.
I det omfang forældrene har fælles forældremyndighed, og skolen
er bekendt med, at der er uenighed mellem
forældremyndighedsindehaverne om valg eller skift af skole, skal
skolen inddrage begge forældre ved ud- eller indskrivning af
barnet. Er forældrene ikke enige, indskrives barnet i
distriktsskolen, og begge forældre orienteres herom.
Det bemærkes, at kravet om enighed alene finder anvendelse,
hvor barnet skifter skole. Hvis barnet fortsætter i sin hidtidige
skole, vil det således ikke være relevant at søge samtykke fra eller
kontakte den anden forælder. Det vil derfor bero på en
sikkerhedsvurdering i forhold til barnet og den forælder, der er
flyttet på krisecenter, om det er nødvendigt at gennemføre et
skoleskift for barnet, og om det er problematisk at orientere den
anden forælder om indskrivning på distriktsskolen.”
Derudover har jeg til brug for en bredere besvarelse af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Indenrigs- og Boligministeriet om mulighederne for efter CPR-
lovgivningen at afskære partshøring m.v. af en ikke medflyttende forælder i
forbindelse med en flytning for et barn, der hidtil har haft fælles bopæl med
begge forældre. Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst:
”Efter § 13, stk. 3, i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3.
september 2020, som bl.a. ændret ved lov nr. 1834 af 8.
december 2020) må den anmeldte tilflytningsadresse og -
kommune ikke oplyses til den ikke medflyttende forælder under
sagens behandling, herunder i den endelige afgørelse, hvis der
samtidigt med anmeldelsen af flytningen anmodes om navne- og
adressebeskyttelse, jf. CPR-lovens § 28, på barnets
tilflytningsadresse. Tilsvarende gælder, såfremt der anmeldes
flytning for et barn til et krisecenter, samt såfremt barnet i
forbindelse med en anmeldt flytning vil skulle registreres som
værende uden fast bopæl i medfør af § 6, stk. 8, 1. eller 3. pkt.,
om registrering af særlig adressebeskyttelse. Anmeldes der i disse
tilfælde flytning til en anden kommune, skal forelæggelsen af
flytteanmeldelsen for den af forældrene, der ikke flytter med, altid
foretages af fraflytningskommunen, som tillige skal træffe den
endelige afgørelse om, hvorvidt flytningen af barnet skal
godkendes, samt meddele dette til sagens parter og
tilflytningskommunen.”
2
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: MFU spm., om ministeren vil ændre loven, så børn, der opholder sig på et krisecenter, kan gå i skole, til læge og børnetandpleje, uden at det sker på en måde, så den voldelige part underrettes herom
2680955_0003.png
Endelig har jeg også indhentet bidrag fra Transportministeriet om mulighederne
for at undlade at sende digital post til en forældremyndighedsindehaver.
Transport- og ligestillingsministeren har oplyst, at:
”Det følger af ligestillingslovens § 4 a, stk. 1, at når offentlige
myndigheder mv. sender digital post, som indeholder meddelelse
om et barns forhold, og som efter sit indhold i henhold til den
relevante sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af
forældremyndigheden over barnet, skal den digitale post sendes til
dem begge.
Dette gælder dog ikke hvis særlige hensyn, herunder hensynet til
barnets bedste, hensynet til den anden indehaver af
forældremyndigheden eller hensyn i anden lovgivning, taler for
alene at sende posten til den ene indehaver af
forældremyndigheden, jf. ligestillingslovens § 4 a, stk. 2.
Undtagelsesbestemmelsen kan eksempelvis finde anvendelse,
når meddelelsen indeholder oplysninger, der i den konkrete
situation kan skabe unødig uro om barnet. Dette kan f.eks. være
tilfælde, hvor barnet, en eller begge
forældremyndighedsindehavere opholder sig på et krisecenter
eller har adressebeskyttelse, medmindre myndigheden ved, at
den anden forældre-myndighedsindehaver er bekendt med
opholdet på krisecentret, og at adressebeskyttelsen ikke er
etableret i forhold til den anden forældremyndighedsindehaver.”
Afslutningsvist skal jeg bemærke, at en myndighed ved modtagelsen af en
anmodning om aktindsigt m.v. skal tage stilling til, om der er forhold, der gør, at
de ønskede oplysninger ikke kan udleveres, herunder fordi hensynet til
beskyttelse af en person overstiger hensynet til den anmodendes interesse i at
modtage oplysningerne. Dette princip kommer bl.a. til udtryk i
forvaltningslovens § § 15 b, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, i det
omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til
varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til eksempelvis
private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del – svar på spm. 275
3